Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Indstillinger Luk indstillinger Nulstil indstillinger
Søgeretning

Søg

Tidsperiode: Fra til
Retskrivningsordbogen
Nye ord i dansk
Nyt fra Sprognævnet
dsn.dk
Forside / Vi arbejder også med / Klar kommunikation / Skab værktøjer til bedre sprog og tekster / Overvej forskellige undervisningsmidler 14.2.2019

Overvej forskellige undervisningsmidler

Læs om overvejelsen af forskellige undervisningsmidler.

Kun fantasien sætter grænser for hvilke midler man kan bruge når man skal videregive sprogprojektets anbefalinger for godt sprog og gode tekster.

Nogle af de mest almindelige undervisningsmidler er sprogpolitikker (også kaldet skriveguider) og skrivekurser. Her diskuterer vi fordele og ulemper ved disse to midler.

Sprogpolitikker (skriveguider)

En sprogpolitik eller skriveguide er et hæfte eller en hjemmeside der giver en række retningslinjer for hvordan organisationens tekster skal udformes. Du kan se eksempler på sprogpolitikker i linksamlingen.

 

Fælles udgangspunkt
Fordelene ved at trykke eller publicere en sprogpolitik elektronisk er bl.a. at man kan distribuere den til alle medarbejdere, også medarbejdere der ansættes efter skriveprojektet er sat i gang. Sprogpolitikken kan fungere som et fælles referencepunkt man kan konsultere hvis man er i tvivl om eller uenige om hvordan man bør skrive.

 

Fare for hyldesucces
En sprogpolitik er næppe umagen værd hvis medarbejderne stiller den op på hylden fordi det er uklart hvornår og hvordan den skal bruges.

Hvis man vælger at udarbejde en sprogpolitik, må man derfor overveje hvordan den skal bruges. Vil man lave et opslagsværk som medarbejderne kan konsultere når de skriver tekster? Hvordan gør man i så fald sprogpolitikken egnet til løse de konkrete problemer som medarbejderne har? Skal sprogpolitikken snarere bibringe medarbejderne en generel baggrundsviden om hvordan man skriver i organisationen? Og er det i så fald sandsynligt at de kan indarbejde sprogpolitikkens retningslinjer i deres tekster når de har læst den?

Skrivekurser

Et andet almindeligt element i sprogprojekter er at sende de skrivende medarbejdere på skrivekursus.

 

Hvem skal på kursus?
Hvis man sender alle skrivende medarbejdere på kursus, kan alle stifte bekendtskab med retningslinjerne for godt sprog og gode tekster.

I stedet for at sende alle medarbejdere på kursus kan man sammensætte et korps af ”sprogambassadører” der får ansvaret for at sparre på andre medarbejderes tekster. På den måde kan man udvælge personer der faktisk interesserer sig for godt sprog og gode tekster, dvs. fokusere uddannelsesindsatsen på en gruppe motiverede medarbejdere. Når sprogambassadørerne er uddannet, skal man sikre sig at de har tid og mulighed for at give de øvrige medarbejdere relevant sparring på deres tekster.

 

Kursusdeltagere får tid til fordybelse
Fordelen ved et kursusforløb er at man sikrer sig at de medarbejdere der bliver sendt på kursus, får afsat tid til at lære at skrive anderledes. På mange kurser får medarbejderne også lejlighed til at diskutere og omskrive deres egne tekster.

 

Et enkelt kursus kan ikke stå alene
Uanset hvor godt kurset er, vil det for de fleste være lettest at fortsætte med at skrive præcis som de gjorde før kurset. Når medarbejderne kommer tilbage, skal de kunne arbejde videre med indholdet fra kurset, fx ved let at kunne finde erstatninger for fagord og ved at få systematisk og kompetent sparring på nogle af de tekster de skriver.

 

Tilbage til Skab værktøjer til bedre sprog og tekster

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik