Undersøg holdninger til skrivearbejdet

For at sikre at et sprogprojekt lykkes bør man undersøge:

• Hvilke holdninger til sprog, tekster og kommunikation er repræsenteret i organisationen?
• Hvilke forhindringer kan de udgøre for sprogprojektet?
• Hvordan kan de inddrages i projektet?

Fx kan man støde på varianter af følgende holdninger:

Holdning 1: ”de andres problem”

Mange har den holdning at problemet med at skrive gode tekster ikke er et problem der vedrører dem. De mener at de selv skriver udmærket, men at fx deres kollegers eller underordnedes tekster sagtens kunne blive bedre. Hvis det er en udbredt holdning i organisationen, bliver man nødt til at arbejde med den: Intet forandrer sig hvis alle går rundt og tror at det er de andres tekster den er gal med.

Holdning 2: ”et spørgsmål om formalia”

Andre vil mene at deres største og eneste problem er at de ikke altid er sikre på hvor kommaet skal stå, eller ikke ved om de skal skrive bestemte ord med store eller små bogstaver. En analyse af deres tekster kan vise at de væsentligste problemer ligger et helt andet sted, fx i struktureringen af teksterne eller brugen af fagord.

Holdning 3: ”at skrive gode tekster er en mindre vigtig kompetence”

Nogle medarbejdere vil måske mene (også selvom de ikke siger det direkte eller er bevidste om det) at skrivning grundlæggende er en mindre vigtig kompetence – i forhold til de mere fagspecifikke kompetencer medarbejderne skal beherske som fx jurist, ingeniør eller socialrådgiver.

Hvordan kan man håndtere forskellige holdninger til skrivearbejdet?

Her er et par forslag til hvordan man forholder sig den slags holdninger – og måske inddrager dem i sprogprojektet:

• Gør opmærksom på konkrete problemer som modtagerne har med sproget i tekster fra organisationen. Fx har SKAT lavet en video hvor de gik ned ad gaden og spurgte folk om de forstod en række skattetekniske udtryk der var almindelige i tekster fra SKAT. Videoen viste at udtrykkene var temmelig uforståelige for almindelige borgere. De medarbejdere der mener at deres egne tekster er glimrende, kan måske på den måde få øjnene op for at deres tekster ikke er så lette at forstå som de selv gik og troede.
•  Lav en brugerundersøgelse hvor I interviewer et par modtagere af organisationens breve, brochurer eller hjemmesidetekster om hvad de synes om teksterne. Et af resultaterne vil formentlig være at spørgsmål om formalia ikke er det der optager modtagerne mest.
• Prøv at dokumentere hvilken effekt det kan have at omskrive et enkelt standardbrev – fx ved at måle om antallet af henvendelser om standardbrevet falder hvis man omskriver brevet. På den måde kan man vise at tekstkvalitet gør en forskel.

Tilbage til Analyser organisationen