Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Indstillinger Luk indstillinger Nulstil indstillinger
Søgeretning

Søg

Tidsperiode: Fra til
Retskrivningsordbogen
Nye ord i dansk
Nyt fra Sprognævnet
dsn.dk

Nyt fra
Sprognævnet
Maj 2020

Artikler

Corona

Coronavirussen har præget foråret 2020, og virussen sætter også sit præg på dette nummer af Nyt fra Sprognævnet.

Virussen har navn efter det yderste lag af solens atmosfære, koronaen, der kun kan observeres fra jorden når der er solformørkelse. Da ses koronaen som en krans af lys rundt om månen, ikke ulig udseendet af den højaktuelle virus, hvis overfladeproteiner danner en krans rundt om membranen.

Solens korona staves ifølge Retskrivningsordbogen (4. udgave 2012) med k fordi det er et gammelt lån fra latin, og derfor har det fordansket stavemåde. I visse andre lande skriver man koronavirus med k, bl.a. i Norge, Tjekkiet og Finland. Det bør egentlig også staves med k på dansk da korona stavet med k har været i dansk i mange år, altså koronavirus. Men formen med c (coronavirus) er så etableret nu at den også kan accepteres.

Corona betyder på latin 'krone' eller 'krans' og er lånt fra græsk korṓnē, som betyder 'glorie', 'krans' eller 'krum genstand'.

Coronavirus er en familie af virusser, hvoraf nogle kan være årsag til milde forkølelser, mens andre kan føre til alvorlige infektioner i luftvejene. Den aktuelle nye coronavirus er altså en del af en større familie af virusser. Sygdommen som virussen fører til, kaldes covid-19, coronasygdom, coronasyge eller blot kortformen corona.

Læs flere artikler og indlæg om coronavirussens påvirkning på sproget her i Nyt fra Sprognævnet.

Samfundssind, nødundervisning og knækbrød

Eva Skafte Jensen
Eva Skafte Jensen
(f. 1966) er seniorforsker i Dansk Sprognævn.
Thomas Widmann
Thomas widmann
(f. 1972) er seniorkonsulent i Dansk Sprognævn.

Da alt hvad man kunne læse i aviserne, handlede om corona.

Ordet samfundssind blev i marts 2020 under coronakrisen pludselig et meget anvendt ord. Ellers havde det levet en stille tilværelse i årtier – tidligste brug i Ordbog over det danske Sprog dateres til 1936 – og var kun dukket op i ny og næ. Samfundssind blev brugt af statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med den sundhedskrise vi i skrivende stund befinder os i, og det blev brugt som appel til at alle danske borgere og virksomheder skulle tilpasse deres adfærd så den coronasmitte der nu var i landet, blev spredt så langsomt og kontrolleret som muligt, og så de samfundsmæssige konsekvenser ville blive så moderate som muligt.

Pludselig var ordet på alles (især myndighedspersoners) læber. En sammenligning af hvor ofte ordet blev brugt i februar og marts, viser at det gik voldsomt frem fra en relativ beskeden brug (23 gange i februar) til en relativt hyppig brug (2855 gange i marts) på kort tid.

I det hele taget førte coronakrisen til at visse ord pludselig blev brugt meget hyppigere end før. Det handler denne artikel om.

For at finde nye ord i sproget og ord med øget hyppighed på en effektiv måde er man indenfor korpuslingvistikken i de seneste årtier begyndt at bruge følgende teknik som et supplement til den traditionelle excerpering hvor man manuelt læser tekster igennem for at finde nye ord: Den nye teknik består i at man finder hyppighederne for alle ord i et statisk korpus uden helt nye tekster og gør det samme for et korpus som kun består af nye tekster (fx fra den seneste måned). Derefter trækker man alle ord ud som enten kun forekommer i det nye korpus, eller som er blevet meget mere hyppige. Det er naturligvis ikke tilfældet at alle de ord som er blevet meget hyppigere, er nye ord, men det er i hvert fald ord som det giver mening at undersøge nærmere. Det vil normalt resultere i en masse støj (fx er der altid en masse person- og stednavne som får en stor mængde omtale i en kort periode), men med nogle passende filtre kan det blive et godt værktøj. Et filter vil fx kunne fjerne ord som forekommer på lister over person- og stednavne, eller fjerne ord fra listen som altid skrives med stort i korpusset. I Dansk Sprognævn har vi ikke gjort brug af denne teknik hidtil, men den udvikling i sproget der har fundet sted under coronakrisen, er et oplagt udgangspunkt for en sådan test.

FAKTABOKS

Rent teknisk trak vi alle tekster fra perioderne 1.-29. februar og 1.-29. marts 2020 i vores mediekorpus ud; mediekorpusset består af tekster fra danske dagblade. Vi fjernede alt som ikke var ren tekst, slog store og små bogstaver sammen, delte teksten op i ord, sorterede ordene efter hyppighed (idet vi grupperede bøjningsformer af samme ord sammen) og beregnede derefter forholdet mellem hyppighederne i marts og februar. Til slut sorterede vi dem efter dette forholdstal og gennemgik de første 560 ord manuelt.

Normalt finder man ikke mange nye ord indenfor en måned, og for sjældne ord der bliver meget almindelige, som fx samfundssind, varer processen typisk længere tid end blot en måned – det tager ofte flere år før et nyt ord er på alles læber. Hvis vi fx sammenligner oktober og november i 2019, er topscorerne navne, og den største stigning i ikke-navne ses i ordet omskæringslæge (som er gået fra 0 til 715 forekomster) – men det er jo ikke noget nyt ord som sådan, blot et emne som har været meget omtalt. Andre ord med øget hyppighed fra oktober til november er fx klimapartnerskab, singledag, curlingherrer og flyttehjælp, så der er ikke noget egentligt tema der forener de pågældende ord.

Men coronakrisen har ført til en sproglig eksplosion i brugen af bestemte ord, så vores sammenligning af februar med marts i år (2020) ser helt anderledes ud end eksemplet ovenfor (oktober til november 2019), og det viser sig at de direkte og indirekte samler sig om temaet corona. Der er mange nye ord (dog udelukkende sammensætninger med corona-), mange ord som er gået fra sjældne til hyppige meget pludseligt, fx samfundssind, og topscorerne er blevet særdeles hyppige på kort tid. Fx er nødpasning gået fra 0 til over 4000 forekomster.

Af egentligt nye ord finder vi på vores liste over forskellene mellem februar og marts 2020 utrolig mange sammensætninger med corona: coronahotline, coronaklemt, coronakrise, coronapandemi, coronarelateret, coronatest, coronatid, coronatiltag, coronaudvikling, m.fl., og selvfølgelig også ordet corona i sig selv. Det var i øvrigt kun stavemåderne med c- som blev meget hyppige – formerne med k- var ikke med på vores liste. Det er også derfor vi konsekvent har skrevet ordet med c- i denne artikel skønt ordet ifølge Retskrivningsordbogen ville skulle skrives med k-.

Mange af de ord der står højt oppe på vores hyppighedslister, er dog ord vi også bruger i andre sammenhænge, men som for tiden i særlig grad associeres med coronakrisen: dels ord der er direkte relateret til 1) sundhedsmæssige aspekter: engangshandsker, hjemmetest, intensivafdeling, respirator, risikogruppe, smittekæde, virusudvikling, visir m.fl., eller 2) samfundsmæssige aspekter: fjernundervisning, grænselukning, hamstring, hastelov, hjælpepakke, jobbank, krisepakke, lønkompensation, teststrategi, videomøde m.fl.

Vores hyppighedslister viser også mange ord som ikke umiddelbart ser ud til at have noget med coronakrisen at gøre. Men når man undersøger sagen nærmere, viser det sig at det har de alligevel: Ord som tennisturnering og ishockeyliga dukker op i artikler som handler om aflysninger af sportsbegivenheder grundet coronakrisen. Det samme gælder navne som Kahlenberg (fodboldspiller) og Glastonbury (musikfestival) – da listen var ret kort, filtrerede vi ikke navne fra men gennemgik dem manuelt. Ordet knækbrød er brugt i artikler om fødevaresituationen, fx i forbindelse med beretninger om hamstring, og færdigspille er et ord der bruges i mange artikler om turneringer der er blevet afbrudt og netop ikke færdigspillet.

Interessant nok bliver nogle af de for tiden meget omtalte ord som værnemiddel og mundbind ikke brugt overvældende mere hyppigt i marts end i februar; dette skyldes simpelthen at de allerede brugtes temmelig hyppigt i februar. Værnemiddel er gået fra knap 100 til ca. 3500 forekomster, og mundbind er gået fra 1518 til 2437.

Nogle ord er blevet hyppigere især i bestemte bøjningsformer. Fx er respirator kun blevet knap 30 gange hyppigere, men flertalsformen respiratorer er eksploderet fra 4 til 2532 forekomster. Det samme gælder flertalsformerne fodboldligaer og tennisturneringer.

En samlet karakteristik af marts 2020 (i sammenligning med februar 2020) er altså at aviserne skrev meget om coronakrisen, og at visse nye ord som forventet dukkede op ved de systematiske udtræk vi lavede. Først og fremmest brugte vi dog allerede kendte ord til at tale om coronakrisen, og det gjorde vi i en sådan grad at disse kendte ord fuldstændig dominerede de relative hyppighedslister for den pågældende måned.

 

Spørg os

Covid-19

?

Skrives covid-19 med store eller små bogstaver?

!

Covid-19 er den sygdom man får af coronavirus (som også kan staves koronavirus). Sygdomsbetegnelsen covid-19 er dannet af Verdenssundhedsorganisationen WHO, og der er tale om en forkortelse af co(rona)+vi(rus)+d(isease). Covid-19 brød som bekendt ud i Wuhanprovinsen i Kina i 2019, og dette angives med -19. Forkortelsen kan skrives med både store og små bogstaver (altså covid-19 eller COVID-19), jf. Retskrivningsordbogens § 14.3.

MHA

Epicenter

?

Den Danske Ordbog definerer epicenter således: 'punkt på jordoverfladen der ligger lodret over et jordskælvs centrum'. Ordbogen kender altså ikke til at ordet bruges i forbindelse med epidemier. Hvornår er man begyndt at tale om en epidemis epicenter? Og hvordan kan et epicenter flytte sig undervejs, fra Kina over Europa til USA? Kan der være mere end ét epicenter?

!

Den Danske Ordbog definerer ganske rigtigt ordet epicenter sådan som det bruges i seismologi. Den samme definition finder man i Den store danske. Førsteleddet epi- kommer af en præposition der ifølge Meyers Fremmedordbog betyder 'på, i, ved, til, imod, over, efter'. Det er betydningen der indgår i definitionerne i Den Danske Ordbog og i Den store danske.

Det er dog ikke usædvanligt at møde ordet i forbindelse med epidemier; denne brug er kendt siden 1995 og kan illustreres ved følgende citat:

"Europa er af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) nu blevet erklæret som udbruddets nuværende epicenter." (Jyllands-Posten 28.3.2020).

For at forstå hvordan ordet epicenter kan komme til at blive brugt om epidemier, og hvordan et epicenter kan flytte sig fra et sted til et andet, kan det være nyttigt at sætte sig i menneskers sted og følge ordet og dets betydning(er) en række skridt.

Lad os begynde med den menneskelige oplevelse af forholdet mellem et epicenter og jordskælvets eget center (hypocentret): For et menneske vil det formodentlig være epicentret, dvs. de rystelser der findes ved jordoverfladen, der opleves som de vigtigste. Selve jordskælvets centrum ligger længere nede.

For et menneske kan ordet epicenter altså blive associeret med det vigtigste ved et jordskælv, det centrale. Dette er vigtigt både for at forstå hvordan ordet kan blive brugt i forbindelse med epidemier, og hvordan et epidemisk epicenter kan 'flytte sig'.

VIDSTE DU ...

… at vi gennem især tysk og fransk har lånt et stort antal italienske ord specielt indenfor handel? Fx blev handel såvel som bank- og pengevæsenet udviklet i middelalderen og renæssancen af italienske købmænd, og deres fagudtryk har bredt sig til en lang række europæiske sprog, herunder dansk: A conto, brutto, diskonto, faktura, fallit, inkasso, netto, porto, prokura, rabat, risiko, saldo, valuta er et lille udpluk af disse udtryk.

Læs mere om den sproglige indflydelse fra Italien i Ebba Hjorth (red.): Dansk Sproghistorie bind 2, s. 413 ff., 2018.

Første skridt består i at et ord fra ét fagområde (seismologi) metaforisk bliver brugt ved et andet fagområde (epidemiologi). Metaforisk brug af fagtermer er ikke usædvanligt, og det er slet ikke underligt at bruge et begreb fra én type situation fx jordskælv og epidemi, som for almindelige mennesker ofte opleves som katastrofal, til en anden type meget alvorlig situation.

Andet skridt består i at ordet epicenter associeres med det sted hvor følgerne af katastrofen er værst – ved et jordskælv er det der hvor der er mest ødelæggelse og flest døde; ved en epidemi kan det være det sted som har flest syge og døde, og derved har ordet epicenter fået en ny selvstændig betydning som netop dette: stedet med flest syge og døde som følge af epidemien.

I tredje skridt kan denne sidstnævnte betydning af ordet være løsrevet ikke kun fra hvad der har med seismologi at gøre, men også fra den stedbundne del af betydningen der med udgangspunkt i den seismologiske brug var knyttet til kun ét sted – nemlig der hvor jordskælvet skete, eller epidemien brød ud.

Har man en betydning af ordet epicenter der først og fremmest betoner elementet med 'flest syge og døde', er der ikke noget til hinder for at et epicenter kan flytte sig, fra Kina over Europa til USA. Der er heller ikke noget til hinder for at betydningen kan tage endnu et skridt og blive svækket til 'et sted med mange syge og døde'. Med dén betydning er der heller ikke noget i vejen for at der kan være mere end ét epicenter på én gang.

ESJ

Janteloven

?

Er janteloven et særligt dansk begreb, eller findes janteloven også i andre sprog? Hvis janteloven er et særligt fænomen som man især kender i Danmark og Norden, hvordan kunne man så forklare begrebet for en udlænding?

!

Det korte svar på dit første spørgsmål er ja – janteloven er tilsyneladende et særligt dansk og nordisk begreb, der i Den Store Danske Encyklopædi (bd. 9, 1997) beskrives på følgende måde: "de sociale spilleregler som Janteloven er en konkret kodificering af, kan med en antropologisk vinkel opfattes som udsprunget af en generel nordisk forsigtighed når det gælder om at fremhæve sin egen eller prise andres lykke".

Navnet Jante stammer fra den dansk-norske forfatter Aksel Sandemoses roman "En flyktning krysser sitt spor" (1933, på dansk 1938), hvor hovedpersonen vokser op med ti bud for livsholdning og levevis som småbysamfundet i den lille jyske by Jante tvinger den enkelte til at underkaste sig.

For at undersøge om janteloven som fænomen findes i andre sprog, kan man lede efter oversættelser af janteloven i ordbøger.

Ifølge Vinterberg og Bodelsen: Dansk-Engelsk Ordbog, 11. udg., 2007, svarer janteloven til "the who-do-you-think-you-are-attitude?", dvs. 'hvem tror du at du er-attituden'.

Ifølge Blinkenberg og Høybye: Dansk-Fransk Ordbog, 4. udg., 1991, er janteloven (omtrent): "règle qui prescrit: Ne te crois pas quelqu'un!", dvs. 'den regel der siger: Tro ikke du er noget'.

Ifølge Bork: Dansk-Tysk Ordbog, 10. udg., 1996, kan janteloven gengives som "das keiner darf den anderen überragen Prinzip", som kan oversættes til 'ingen må overgå de andre-princippet'.

Der er altså intet der tyder på at nogen af disse sprog skulle have overtaget det danske jantelovsbegreb direkte. Dog findes der ordsprog og sentenser i andre sprog som lægger sig meget tæt op ad den danske jantelov. I 1994 fik vi en forespørgsel om en japansk talemådes forbindelse til janteloven. Den lyder i engelsk version: "The nail that sticks up will be hammered down". Vi svarede at janteloven har samme betydning som den japanske talemåde, men er udtrykt med helt andre ord.

Fordi der ikke findes en direkte oversættelse af janteloven til andre sprog, kan man blive udfordret når man skal beskrive fænomenet for en udlænding. Hvis man skal forklare janteloven og dens betydning for nordisk kultur, kan man støtte sig til Den Danske Ordbogs definition: 'sæt af leveregler i et (mindre) samfund som foreskriver ydmyghed og tilbageholdenhed, især hvis man har bedre evner, mere succes, flere penge el.lign. end flertallet' (ordnet.dk/ddo).

Hvis man ønsker ét enkelt forklaringsbegreb, kunne et bud være nivelleringskodeksen. Nivellering kan ifølge Den Danske Ordbog bruges i overført betydning til at beskrive en 'udligning af forskelle; det at bringe på samme (lave) niveau' (ordnet.dk/ddo). Nivellering kan altså bruges til at beskrive et af jantelovens mest grundlæggende principper: Du skal ikke tro at du er mere end os.

Til sidst vil vi bemærke at janteloven ifølge Retskrivningsordbogen (4. udg. 2012) skal skrives med lille, både i bestemt og ubestemt form. I Retskrivningsreglernes § 12.10.b står der således: "Fast indarbejdede sammensætninger uden tydelig forbindelse til det (oprindelige) proprium der indgår i dem, skrives altid med lille begyndelsesbogstav."

På denne måde minder ordet jantelov om sammensatte ord som fx amagermad og waleskringle.

JNic

Artikler

 

Klimatosse, flyskam og overturisme

Om klimaord på nyordslisterne i Danmark, Norge og Sverige.

Margrethe Heidemann Andersen-1
Margrethe Heidemann Andersen
(f. 1971) er seniorforsker i Dansk Sprognævn.

I december 2019 udkom Sprognævnets nyordsliste. Ordene på nyordslisten var samlet om 4 temaer der karakteriserede året der var gået, og blandt disse temaer var der et der omhandlede klimaet og klimaforandringer. Klimadebatten var repræsenteret af ordene klimatosse, der også blev kåret til årets ord i radioprogrammet Klog på Sprog på P1, flyskam og overturisme.

Også de øvrige nordiske sprognævn og sprogråd udfærdigede nyordslister i 2019, og på disse nyordslister var der ligeledes fokus på klimaet. Jeg vil i denne artikel beskrive nogle af de klimaord der optræder i de nordiske sprognævns og sprogråds nyordslister i 2019 for derved at illustrere hvordan klimaforandringer – der af FN er blevet kaldt "vor tids definerende udfordring" (Politiken 7.1.2020) – sætter deres præg på vores sprog.

Klimatosse

Det første ord der behandles her, er altså det der endte med at blive årets ord i 2019, nemlig klimatosse. Klimatosse er faktisk ikke – som de fleste nok tror – dannet af Pia Kjærsgaard i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet 26.5.2019.

Det ældste belæg jeg har kunnet finde, stammer fra Berlingske Tidende 24.9.2005 og lyder: "Hvis dette kan få klimatosserne i USA til at indse, at vi står med et problem, vil der dog komme noget godt ud af denne ganske forfærdelige situation". Klimatosse bruges her tilsyneladende om personer der ikke bekymrer sig nok om klimaet, mens Pia Kjærsgaard brugte ordet i en lidt anden betydning på valgaftenen i 2019. Hun mente at det var klimatosserne – altså dem der bekymrer sig for meget om klimaet – som var årsagen til Dansk Folkepartis valgnederlag.

Imidlertid er klimaet og klimaforandringerne noget der bekymrer rigtig mange mennesker, og i dag bliver klimatosse faktisk ganske ofte brugt i en positiv betydning, altså om en person der går op i at påvirke klimaet så lidt som muligt.

Dette hænger bl.a. sammen med at man ved at bruge klimatosse i en positiv betydning også kan markere at man tager afstand fra Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti: "2019 blev året, hvor det i den grad blev "stuerent" at være klimatosse" (Horsens Folkeblad 8.1.2020). Sådan sagde den socialdemokratiske borgmester Kasper Glyngø fra Hedensted Kommune i sin nytårstale til det lokale erhvervsliv med en reference til Poul Nyrup Rasmussens ord om at Dansk Folkeparti aldrig bliver stuerene.

Selvom klimatosse ikke findes på de øvrige sprognævns og sprogråds nyordslister, vidner også deres lister om en stigende interesse – og bekymring – for klimaet.

I Norge var det således klimabrøl, dvs. 'offentligt opråb til myndighederne om at der skal gøres noget aktivt ved klimaforandringerne', der blev kåret til årets ord. Og på den svenske nyordsliste finder man ord som Gretaeffekten, altså 'den påvirkning i retning af en mere klimavenlig adfærd som klimaaktivisten Greta Thunberg har inspireret til', og klimatnödläge, dvs. 'tilstand der kræver omgående foranstaltninger for at modvirke klimaforandringer'. Derudover finder man bl.a. ordet klimatstrejk, altså 'protestaktion som skal skabe opmærksomhed om behovet for klimafremmende tiltag', på den svenske nyordsliste.

Klimastrejke kendes også i Danmark, i Norge (klimastreik), i Finland (ilmastolakko) og i engelsk (climate strike), hvor det er blevet kåret til årets ord af Collins Dictionaries.

Flyskam og andre ord på -skam

Også flyskam er et ord der har forbindelse til klimadebatten. Det er en oversættelse af det svenske flygskam, og det betegner 'den skam som man set i lyset af klimaforandringer kan have over at flyve (for meget)'. Flyskam fandtes på den svenske nyordsliste fra 2018, og også i dansk er det ældste eksempel fra 2018.

Det er ifølge den svenske nyordsforsker Ola Karlsson et ord der har spredt sig til mange sprog, fx engelsk flight shame, tysk Flugscham, hollandsk (eller nederlandsk) vliegschaamte, islandsk flugviskubit og spansk vergüenza de volar (Ola Karlssons "nyordskrönika", dvs. sammenfatning af den svenske nyordsliste). Også i finsk kender man ordet flyskam (i formen lentohäpeä).

Flyskam har i svensk ført til andre nydannelser som smygflyga, altså 'det at man flyver i smug uden at fortælle om det pga. flyskam', og tågskryta, 'det at man praler (skryder) med at man tager toget i stedet for flyet'. Det sidste ord findes også i dansk, nemlig i formen togpral.

Efterleddet -skam er i dag et meget produktivt andetled i såvel dansk som i norsk og svensk. Det findes bl.a. i ord som kødskam (svensk köttskam og norsk kjøttskam), dvs. 'skam over at spise kød', og plastskam (svensk plastskam), dvs. 'skam over at bruge plast', og tøjskam (svensk klädskam), altså 'skam over at have for meget tøj' eller 'skam over at have tøj der er produceret under klimabelastende vilkår'. I dansk har vi desuden også et ord som bilskam altså 'skam over at køre i bil', mens man i Sverige fx har flerbarnsskam, dvs. 'skam over at have flere (klimabelastende) børn'.

Overturisme

Også overturisme var at finde på Sprognævnets nyordsliste i 2019, selvom der faktisk ikke er tale om noget særligt nyt ord. Ordet dateres således til 1992 i Sprognævnets samlinger, men når det alligevel findes på nyordslisten, hænger det sammen med at ordet er blevet mere udbredt i de senere år. Det er sket i takt med den stigende turisme som dels påvirker klimaet i negativ retning, dels ofte medfører en voksende irritation over antallet af turister i vores egen by og på populære rejsedestinationer. Overturisme findes også på den norske nyordsliste i 2019, og det peger på at der er tale om et fænomen som for alvor er kommet på dagsordenen sidste år.

Klimabekymringen i sproget

En sammenligning af de svenske, norske og danske nyordslister viser ikke overraskende at vi i Skandinavien har været optaget af klimadebatten i 2019. I Danmark såvel som i Norge er klimaord (hhv. klimatosse og klimabrøl) blevet kåret som årets ord, og i Sverige konstaterer Ola Karlsson i sin "nyordskrönika" at klimaet og miljøet har præget den årlige nyordsliste.

VIDSTE DU ...

… at musvittens meget varierede sang har givet den følgende lokale tilnavne: savfileren, skovfileren, filisavfuglen og smutifaksen.

billede af musvit

Fuglen er meget almindelig over hele landet, og den begynder at synge meget tidligt efter nytår. Den er glad for vinterfoder i form af kød og flæsk, hvilket yderligere har givet den tilnavnene spækbyder, kødmejse, flæsketyv, talgokse, flæskefitte og tællepikker. (Fra V.J. Brøndegaard Folk og Fauna, bind 2, 1985).

Også i andre lande ser man lignende tendenser; fx har Oxford Languages i England kåret climate emergency (der betyder noget i retning af 'klimanødsituation') til årets ord.

I kølvandet på klimadebatten følger som nævnt en række ord der ender på -skam, fx flyskam (der har bredt sig til mange lande i Europa), kødskam og plastskam, der alle angiver den personlige skam over at flyve for meget, spise for meget kød og bruge for meget plastik.

Personligt mindes jeg ikke at de årlige nyordslister, som er blevet lavet af de enkelte sprognævn og sprogråd i Skandinavien, tidligere har været så relativt ens. Til trods for at der ikke har været noget egentligt samarbejde om udformningen af nyordslisterne, indeholder alle listerne klimaord (og til dels de samme klimaord), og det viser hvor meget klimaet optager os i disse år.

Find vores nordiske kollegers nyordslister

Den svenske nyordsliste 2019.

Den norske nyordsliste 2019.

 

Hilsner i e-mails – sluthilsner

Tina Thode Hougaard
Tina Thode Hougaard
(f. 1970) er lektor ved Nordiske Studier, Aarhus Universitet.
Marianne Rathje
Marianne Rathje
(f. 1973) er seniorforsker i Dansk Sprognævn.
Eva Skafte Jensen
Eva Skafte Jensen
(f. 1966) er seniorforsker i Dansk Sprognævn.

Hvornår bruger man venlig hilsen i en e-mail, og hvornår bruger man kærlig hilsen? Stiller man dette spørgsmål til en stor gruppe mennesker, får man forskellige svar. I denne artikel, som er den anden i en serie om hilsner i e-mails, fokuserer vi på sluthilsner. Den første artikel kan læses i Nyt fra Sprognævnet 2020/1.

I modsætning til starthilsner er udvalget af forskellige måder at slutte sin mail på meget større. Vi har derfor spurgt om brugen af følgende sluthilsner: med venlig hilsen, mvh., venlig hilsen, vh., kærlig hilsen, kh., de bedste hilsner, bedste hilsner, mange hilsner og hilsen.

Den store variation hænger blandt andet sammen med det tilsyneladende ret banale at de fleste sluthilsner både kan skrives i ental og flertal, fx venlig hilsen og venlige hilsner, og at mange hilsner kan skrives i såvel en forkortet som en uforkortet version, fx de bedste hilsner og dbh. Disse forskelle er ikke uvæsentlige. Flere af respondenterne skriver nemlig i deres kommentarer til spørgsmålene at de foretrækker flertalsformen frem for entalsformen fordi flertalsformen virker mere uformel og imødekommende. Nogle giver endog en udførlig forklaring på forskellen:

Jeg bruger sjældent "Med venlig hilsen", men snarere "Venlige hilsener". "Med venlig hilsen" bruger jeg hvis det er en helt neutral kommunikation (fx til mit elselskab, min vicevært, el.lign.). "Venlige hilsener" bruger jeg i situationer hvor jeg kommunikerer med folk jeg også har/skal have en fysisk kontakt med. Som regel.

Forskellene på brugen af de uforkortede og forkortede sluthilsner bliver uddybet i tredje artikel i denne serie om hilsner i e-mails, men vi kan allerede nu afsløre at forkortelser generelt er mindre accepteret end de fuldt udskrevne sluthilsner. En af grundene kan være at det opfattes som mere høfligt at tage sig tid til at skrive hilsnerne helt ud.

Modtageren er afgørende

FAKTABOKS

I efteråret 2018 gennemførte forskere fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Dansk Sprognævn en spørgeskemaundersøgelse om hilsner i e-mails.

Forskerne var Tina Thode Hougaard (Aarhus Universitet), Marianne Rathje (på tidspunktet for undersøgelsen ansat ved Syddansk Universitet, siden ansat ved Dansk Sprognævn) og Eva Skafte Jensen (Dansk Sprognævn).

Selve spørgeskemaet blev oprettet ved hjælp af et online værktøj kaldet SurveyMonkey. Spørgeskemaet var tilgængeligt for besvarelser i perioden 25. september – 2. oktober 2018. Der blev gjort opmærksom på under-søgelsen på forskellig vis, dels via opslag og links på Dansk Sprognævns Facebookprofil og LinkedInprofil, dels ved hjælp af opfordringer sendt ud til undervisere ved videregående uddannelses-institutioner. I løbet af den tilgængelige periode indløb 1311 besvarelser.

Se mere om udarbejdelsen af spørgeskemaet, om besvarelser og repræsentativitet.

Selvom der er en stor variationsbredde og mange forskellige begrundelser for brugen af de forskellige sluthilsner, viser materialet også klare tendenser når det gælder valget mellem forskellige uforkortede sluthilsner. Her vil vi fokusere på betydningen af at man orienterer sig mod sin modtager og skelner mellem private og ikke-private modtagere. Vi vil også se på om forskellene hænger sammen med respondentens alder, eller hvorvidt denne har angivet at være mand eller kvinde. Alle resultater rapporteret i denne artikel er statistisk signifikante.

Et gennemgående tema i mange af respondenternes kommentarer er at det er meget afgørende hvem modtageren af ens mail er, dvs. hvor godt man kender den anden i forvejen, hvilken relation man har til vedkommende, og om det er en privat eller en professionel kontekst.

Formalitet, smag og humør nævnes også som faktorer der spiller ind på valget af sluthilsner, ligesom nogle også kommer ind på sympati (eller det modsatte), stil og høflighed. Der er således mange forhold der skal tages hensyn til når en e-mail afsluttes, og det kan være en af forklaringerne på forskellen mellem to tilsyneladende ens hilsner, nemlig med venlig hilsen og venlig hilsen.

Her svarede flere at de oftere anvender hilsenen med tilføjelsen med end uden, og mange gav en begrundelse der minder om følgende:

Skrevet fuldt ud – med alle tre ord – er dette den bedste og mest generelt anvendelige hilsenformular – men aldrig til en nær relation, hvor den er på grænsen til at være 'kold'.

I citatet ser vi at der lægges meget vægt på hvem modtageren er. Ikke overraskende viser respondenternes tilkendegivelser at der er stor forskel på hvordan man skriver til henholdsvis de offentlige myndigheder og en nær ældre slægtning.

I forhold til alle de andre typer af sluthilsner er både med venlig hilsen og venlig hilsen de absolut foretrukne sluthilsener når der skrives til de offentlige myndigheder. I den anden ende af dette spektrum står det klart at når man skriver til en nær ældre slægtning, fx sin bedstemor, er disse to hilsentyper til gengæld de mindst foretrukne. En mulig tolkning er at (med) venlig hilsen opleves som formel og professionel og ikke egner sig til nære relationer. Til de nære relationer foretrækkes kærlig hilsen.

Sjældne hilsner

Både når de bliver spurgt om de bruger henholdsvis (de) bedste hilsner og den helt korte hilsen, er der en overvægt af respondenter der svarer nej.

Selv om det i noget omfang er i orden at skrive de bedste hilsner når modtageren er kollega eller samarbejdspartner (her svarer 25 % ja til at bruge hilsetypen), er det den af de uforkortede hilsener der afvises klarest ­– og særligt når modtageren er de offentlige myndigheder (her svarer 90 % at de ikke bruger de bedste hilsner).

Begrundelserne for den generelle afstandtagen er at hilsenen er utidssvarende eller udansk:

Virker lettere gammeldags og højtideligt

Virker som en fordanskning af "Best regards"  engelsklefling!

Den afslutning vil jeg typisk bruge, hvis indholdet er af mere trist karakter. En venlig tanke til en fyret eller syg kollega eller lignende.

En del af respondenterne tager kraftigt afstand fra (de) bedste hilsner alene fordi denne hilsen efter deres mening er en anglicisme. Til gengæld er det gammeldags præg måske netop det der gør at denne hilsen samtidig beskrives som særlig velegnet i svære eller højtidelige situationer hvor der er behov for at lægge afstand til det hverdagsagtige. I stil med forskellen på om man tilføjer et med til venlig hilsen eller ej, tillægges det også her stor betydning om man skriver de bedste hilsner eller blot bedste hilsner.

De bedste hilsner foretrækkes klart frem for den kortere udgave:

Der skal "de" foran. Ellers er det lidt nødtørftigt.

Jeg ville aldrig skrive "bedste hilsner" uden artiklen "de" foran. Det bliver for engelskklingende uden artiklen.

Sluthilsnen hilsen afvises også i noget omfang, men klarest når det kommer til nære relationer, dvs. venner og nære ældre slægtninge, og klarest af personer der ikke er helt unge.

Mange af disse beskriver hilsen som decideret ikke-venlig:

Kun hvis jeg er virkelig, virkelig sur.

Jeg kan kun forestille mig at bruge det hvis der er et konfliktniveau, der ville gøre "venlig hilsen" irrelevant eller hyklerisk.

Men der er også nogle af respondenterne der ser hilsen som mere neutral:

Er en hurtig hilsen – typisk i hurtige mails med en uformel tone

Jeg bruger for det meste "Hilsen" som en neutral standard til alle der ikke er venner. Indimellem optoner jeg høflighedsniveauet eller spejler modtagerens egen hilsen til mig.

Kønsforskelle

Som det ses i figur 1, er kærlig hilsen og kh. signifikant mere foretrukket af kvinderne end af mændene. Begge køn er ganske vist enige om at hvis valget står mellem de to hilsner, egner den fuldt udskrevne version, kærlig hilsen, sig bedst når modtageren er en nær ældre slægtning. 74 % af mændene og 81 % af kvinderne svarer nemlig at de bruger kærlig hilsen, mens tallene er noget lavere for kh.: 36 % af mændene og 47 % af kvinderne.

Figur der viser hvilke hilsner mænd og kvinder foretrækker.

Når det gælder venner som modtagere, er kærlig hilsen stadig foretrukket frem for kh., og kvinderne er stadig mere tilbøjelige end mændene til at bruge begge typer hilsner. 53 % af mændene svarer ja til at skrive kærlig hilsen, mens det samme gælder for 70 % af kvinderne, og når det drejer sig om kh., er billedet følgende: 37 % mænd og 61 % kvinder.

Men kvinderne vil faktisk hellere skrive kh. til vennerne (61 %) end til deres nære ældre slægtninge (47 %), mens mændene tilsyneladende ikke laver en tilsvarende skelnen mellem venner (37 %) og nære ældre slægtninge (36 %).

Faktisk er kvinderne så begejstrede for at skrive kh. at de foretrækker den frem for kærlig hilsen når de skriver til kollegerne (dvs. 39 % over for 27 %), mens mændene slet ikke skelner mellem de to hilsentyper i den kollegiale relation.

Procenttallene, der viser at kvinderne synes bedre om intime hilsner, understøttes af nogle af deres kommentarer:

Eller "Knus" eller "Kram" til gode venner/familie.

Hvis jeg kender folk, skriver jeg oftest "knus" eller "kys".

Kvinderne er generelt også mere positivt stemt end mændene overfor at bruge mange hilsner. Særligt når det kommer til samarbejdspartnere og kolleger, er mændenes forbehold overfor mange hilsner meget udtalt. Her svarer kun 17 % af mændene at de bruger hilsenen, mens det samme gør sig gældende for 32 % af kvinderne.

Måske hænger det sammen med at mange hilsner opfattes som en af de mindre formelle hilsetyper og derfor ifølge kvinderne bedre egner sig til den type professionel relation der gerne må være mere fri og uformel, jf. følgende citater:

Lidt "varmere" end venlig hilsen.

Bruger Mange hilsner som en neutral hilsen med let begejstring.

Grænser for den kærlige hilsen

Selv om mænd og kvinder ikke foretrækker den uforkortede kærlig hilsen lige meget, er der stor enighed om hvor denne hilsen dur og ikke dur. Samlet set svarer 99 % klart nej til at skrive kærlig hilsen til offentlige myndigheder, og 87 % svarer nej både i forhold til deres chef og samarbejdspartnere.

Flere konkretiserer i deres kommentarer restriktionerne for anvendelsen af kærlig hilsen:

Jeg skriver snarere Kærlig hilsen til kvinder end til mænd [kvinde, 40-49 år]

Kun til kæresten og børnene [mand, 60-69 år]

Denne hilsen hører altså til blandt de nære relationer og er den mest accepterede hilsen til nære slægtninge. Men de unge under 30 er ikke nær så begejstrede for hverken kærlig hilsen eller kh. som dem over 30. Det kommer tydeligst til udtryk når modtagerne er nære ældre slægtninge, venner eller kolleger som det ses på figur 2.

Figur der viser aldersfordeling.

De unges begrundelser for at undgå kærlig hilsen og kh. handler om at hilsetyperne virker gammeldags og for personlige:

Bruger det meget sjældent – synes det kan tolkes alt for intimt. Lader til at være stor forskel på hvordan folk læser det.

'Kærlig hilsen' er for dem, jeg kender godt, men det er også lidt gammeldags. Derfor skriver jeg det ikke til mine venner, men ældre familiemedlemmer kunne jeg godt finde på at skrive det til. Det eller 'Kærligst'.

"Kh." er mindre kærligt end "kærlig hilsen", og derfor bruger jeg det som et mellemled mellem "mange hilsner" og "knus". Så hvis det er en nær kollega, kan jeg godt skrive "kh.", hvis indholdet i mailen er personligt. Det sker ikke så hyppigt.

Som det ses i figur 2, er der størst forskel på anvendelsen af kh. til venner, for mens 67 % af respondenterne over 30 bruger denne hilsen, gør det samme sig kun gældende for 33 % af de unge:

Til venner vil et 'kh.' blive opfattet komisk. Så bruger det nærmere som joke...!

De unge under 30 foretrækker i øvrigt sluthilsnerne hilsen, (med) venlig hilsen og mvh.

Anbefalinger

Mens der ingen forskelle mellem kønnene kunne spores i starthilsnerne, er der kønsforskelle når det gælder sluthilsnerne kærlig hilsen, kh. og mange hilsner.

Respondenternes svar tyder på at sluthilsnerne (med) venlig hilsen og mange hilsner kan bruges til næsten alt, men det viser sig at hilsen og kærlig hilsen er mere risikable at bruge. Det overordnede billede er dog at der fokuseres meget på hvem man skriver til, og i hvilken kontekst.

Generelt er der både større variation og større meningsforskel i brugen af sluthilsner end starthilsner. I kommentarerne gjorde respondenterne os opmærksom på at de brugte mange flere typer end dem vi havde spurgt til.

En skrev således:

Til mine nærmeste kollegaer slutter jeg med " Mit navn" eller ingenting.

Derudover har respondenterne givet følgende eksempler på anvendte sluthilsner: knus, kys og kram, kys, kram, klem, hej hej, venlige hilsener, de kærligste hilsener, mange kærlige hilsener, med kærlig hilsen, venligst, kærligst, alt det bedste, m.v.h., k.h., mh., dbh., bh., kammeratlig hilsen, varme spejderhilsner, mange gode hilsener og mange forvirrede hilsner. Disse typer er dog udeladt af spørgeskemaet for ikke at gøre det for omstændeligt og langvarigt at besvare og fordi vi vurderede at disse sluthilsner enten er relativt sjældne eller til en vis grad bruges overlappende med de valgte typer, som fx flertalsformen venlige hilsener.

På denne baggrund vil vi give disse afsluttende anbefalinger:

  • Brug kun kærlig hilsen og kh. til nogen du kender godt og har en nær eller direkte kærlig relation til – dette gælder særligt hvis modtageren er under 30 år og mand, men vær generelt varsom med at skrive kh. til nogen der er yngre end 30 år da der er en risiko for at de vil opfatte det lidt komisk eller som direkte ironi.
  • Brug flertalsformen af afslutningshilsnerne hvis du vil undgå at virke formel, dvs. de bedste hilsner, venlige hilsner og mange hilsner.

Læs mere om forkortede og uforkortede sluthilsner i næste nummer af Nyt fra Sprognævnet.

 

Redaktionelt

  • Ansvarshavende redaktør: Thomas Hestbæk Andersen
  • Redaktion: Margrethe Heidemann Andersen, Kirsten Lindø Dolberg-Møller, Ida Elisabeth Mørch, Michael Nguyen og Marianne Rathje
  • ISSN: 2446-3124
  • Layout: Pernille Kleinert
  • DtP: Jannerup A/S

Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening.

ASH  Anna Sofie Hartling
ESJ  Eva Skafte Jensen
IEM  Ida Elisabeth Mørch
JNic  Johanne Niclasen Jensen
JS  Jørgen Schack
KLD  Kirsten Lindø Dolberg-Møller
MHA  Margrethe Heidemann Andersen
MR  Marianne Rathje
MN  Michael Nguyen
PJH  Peter Juel Henrichsen
THA  Thomas Hestbæk Andersen
TW  Thomas Widmann

Følg også Dansk Sprognævn på LinkedIn og på Facebook.