Samfundssind, nødundervisning og knækbrød

Da alt hvad man kunne læse i aviserne, handlede om corona.

Ordet samfundssind blev i marts 2020 under coronakrisen pludselig et meget anvendt ord. Ellers havde det levet en stille tilværelse i årtier – tidligste brug i Ordbog over det danske Sprog dateres til 1936 – og var kun dukket op i ny og næ. Samfundssind blev brugt af statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med den sundhedskrise vi i skrivende stund befinder os i, og det blev brugt som appel til at alle danske borgere og virksomheder skulle tilpasse deres adfærd så den coronasmitte der nu var i landet, blev spredt så langsomt og kontrolleret som muligt, og så de samfundsmæssige konsekvenser ville blive så moderate som muligt.

Pludselig var ordet på alles (især myndighedspersoners) læber. En sammenligning af hvor ofte ordet blev brugt i februar og marts, viser at det gik voldsomt frem fra en relativ beskeden brug (23 gange i februar) til en relativt hyppig brug (2855 gange i marts) på kort tid.

I det hele taget førte coronakrisen til at visse ord pludselig blev brugt meget hyppigere end før. Det handler denne artikel om.

For at finde nye ord i sproget og ord med øget hyppighed på en effektiv måde er man indenfor korpuslingvistikken i de seneste årtier begyndt at bruge følgende teknik som et supplement til den traditionelle excerpering hvor man manuelt læser tekster igennem for at finde nye ord: Den nye teknik består i at man finder hyppighederne for alle ord i et statisk korpus uden helt nye tekster og gør det samme for et korpus som kun består af nye tekster (fx fra den seneste måned). Derefter trækker man alle ord ud som enten kun forekommer i det nye korpus, eller som er blevet meget mere hyppige. Det er naturligvis ikke tilfældet at alle de ord som er blevet meget hyppigere, er nye ord, men det er i hvert fald ord som det giver mening at undersøge nærmere. Det vil normalt resultere i en masse støj (fx er der altid en masse person- og stednavne som får en stor mængde omtale i en kort periode), men med nogle passende filtre kan det blive et godt værktøj. Et filter vil fx kunne fjerne ord som forekommer på lister over person- og stednavne, eller fjerne ord fra listen som altid skrives med stort i korpusset. I Dansk Sprognævn har vi ikke gjort brug af denne teknik hidtil, men den udvikling i sproget der har fundet sted under coronakrisen, er et oplagt udgangspunkt for en sådan test.

Normalt finder man ikke mange nye ord indenfor en måned, og for sjældne ord der bliver meget almindelige, som fx samfundssind, varer processen typisk længere tid end blot en måned – det tager ofte flere år før et nyt ord er på alles læber. Hvis vi fx sammenligner oktober og november i 2019, er topscorerne navne, og den største stigning i ikke-navne ses i ordet omskæringslæge (som er gået fra 0 til 715 forekomster) – men det er jo ikke noget nyt ord som sådan, blot et emne som har været meget omtalt. Andre ord med øget hyppighed fra oktober til november er fx klimapartnerskab, singledag, curlingherrer og flyttehjælp, så der er ikke noget egentligt tema der forener de pågældende ord.

Men coronakrisen har ført til en sproglig eksplosion i brugen af bestemte ord, så vores sammenligning af februar med marts i år (2020) ser helt anderledes ud end eksemplet ovenfor (oktober til november 2019), og det viser sig at de direkte og indirekte samler sig om temaet corona. Der er mange nye ord (dog udelukkende sammensætninger med corona-), mange ord som er gået fra sjældne til hyppige meget pludseligt, fx samfundssind, og topscorerne er blevet særdeles hyppige på kort tid. Fx er nødpasning gået fra 0 til over 4000 forekomster.

Af egentligt nye ord finder vi på vores liste over forskellene mellem februar og marts 2020 utrolig mange sammensætninger med corona: coronahotline, coronaklemt, coronakrise, coronapandemi, coronarelateret, coronatest, coronatid, coronatiltag, coronaudvikling, m.fl., og selvfølgelig også ordet corona i sig selv. Det var i øvrigt kun stavemåderne med c- som blev meget hyppige – formerne med k- var ikke med på vores liste. Det er også derfor vi konsekvent har skrevet ordet med c– i denne artikel skønt ordet ifølge Retskrivningsordbogen ville skulle skrives med k-.

Mange af de ord der står højt oppe på vores hyppighedslister, er dog ord vi også bruger i andre sammenhænge, men som for tiden i særlig grad associeres med coronakrisen: dels ord der er direkte relateret til 1) sundhedsmæssige aspekter: engangshandsker, hjemmetest, intensivafdeling, respirator, risikogruppe, smittekæde, virusudvikling, visir m.fl., eller 2) samfundsmæssige aspekter: fjernundervisning, grænselukning, hamstring, hastelov, hjælpepakke, jobbank, krisepakke, lønkompensation, teststrategi, videomøde m.fl.

Vores hyppighedslister viser også mange ord som ikke umiddelbart ser ud til at have noget med coronakrisen at gøre. Men når man undersøger sagen nærmere, viser det sig at det har de alligevel: Ord som tennisturnering og ishockeyliga dukker op i artikler som handler om aflysninger af sportsbegivenheder grundet coronakrisen. Det samme gælder navne som Kahlenberg (fodboldspiller) og Glastonbury (musikfestival) – da listen var ret kort, filtrerede vi ikke navne fra men gennemgik dem manuelt. Ordet knækbrød er brugt i artikler om fødevaresituationen, fx i forbindelse med beretninger om hamstring, og færdigspille er et ord der bruges i mange artikler om turneringer der er blevet afbrudt og netop ikke færdigspillet.

Interessant nok bliver nogle af de for tiden meget omtalte ord som værnemiddel og mundbind ikke brugt overvældende mere hyppigt i marts end i februar; dette skyldes simpelthen at de allerede brugtes temmelig hyppigt i februar. Værnemiddel er gået fra knap 100 til ca. 3500 forekomster, og mundbind er gået fra 1518 til 2437.

Nogle ord er blevet hyppigere især i bestemte bøjningsformer. Fx er respirator kun blevet knap 30 gange hyppigere, men flertalsformen respiratorer er eksploderet fra 4 til 2532 forekomster. Det samme gælder flertalsformerne fodboldligaer og tennisturneringer.

En samlet karakteristik af marts 2020 (i sammenligning med februar 2020) er altså at aviserne skrev meget om coronakrisen, og at visse nye ord som forventet dukkede op ved de systematiske udtræk vi lavede. Først og fremmest brugte vi dog allerede kendte ord til at tale om coronakrisen, og det gjorde vi i en sådan grad at disse kendte ord fuldstændig dominerede de relative hyppighedslister for den pågældende måned.