Om klimaord på nyordslisterne i Danmark, Norge og Sverige.
I december 2019 udkom Sprognævnets nyordsliste. Ordene på nyordslisten var samlet om 4 temaer der karakteriserede året der var gået, og blandt disse temaer var der et der omhandlede klimaet og klimaforandringer. Klimadebatten var repræsenteret af ordene klimatosse, der også blev kåret til årets ord i radioprogrammet Klog på Sprog på P1, flyskam og overturisme.
Også de øvrige nordiske sprognævn og sprogråd udfærdigede nyordslister i 2019, og på disse nyordslister var der ligeledes fokus på klimaet. Jeg vil i denne artikel beskrive nogle af de klimaord der optræder i de nordiske sprognævns og sprogråds nyordslister i 2019 for derved at illustrere hvordan klimaforandringer – der af FN er blevet kaldt “vor tids definerende udfordring” (Politiken 7.1.2020) – sætter deres præg på vores sprog.
Klimatosse
Det første ord der behandles her, er altså det der endte med at blive årets ord i 2019, nemlig klimatosse. Klimatosse er faktisk ikke – som de fleste nok tror – dannet af Pia Kjærsgaard i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet 26.5.2019.
Det ældste belæg jeg har kunnet finde, stammer fra Berlingske Tidende 24.9.2005 og lyder: “Hvis dette kan få klimatosserne i USA til at indse, at vi står med et problem, vil der dog komme noget godt ud af denne ganske forfærdelige situation”. Klimatosse bruges her tilsyneladende om personer der ikke bekymrer sig nok om klimaet, mens Pia Kjærsgaard brugte ordet i en lidt anden betydning på valgaftenen i 2019. Hun mente at det var klimatosserne – altså dem der bekymrer sig for meget om klimaet – som var årsagen til Dansk Folkepartis valgnederlag.
Imidlertid er klimaet og klimaforandringerne noget der bekymrer rigtig mange mennesker, og i dag bliver klimatosse faktisk ganske ofte brugt i en positiv betydning, altså om en person der går op i at påvirke klimaet så lidt som muligt.
Dette hænger bl.a. sammen med at man ved at bruge klimatosse i en positiv betydning også kan markere at man tager afstand fra Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti: “2019 blev året, hvor det i den grad blev “stuerent” at være klimatosse” (Horsens Folkeblad 8.1.2020). Sådan sagde den socialdemokratiske borgmester Kasper Glyngø fra Hedensted Kommune i sin nytårstale til det lokale erhvervsliv med en reference til Poul Nyrup Rasmussens ord om at Dansk Folkeparti aldrig bliver stuerene.
Selvom klimatosse ikke findes på de øvrige sprognævns og sprogråds nyordslister, vidner også deres lister om en stigende interesse – og bekymring – for klimaet.
I Norge var det således klimabrøl, dvs. ‘offentligt opråb til myndighederne om at der skal gøres noget aktivt ved klimaforandringerne’, der blev kåret til årets ord. Og på den svenske nyordsliste finder man ord som Gretaeffekten, altså ‘den påvirkning i retning af en mere klimavenlig adfærd som klimaaktivisten Greta Thunberg har inspireret til’, og klimatnödläge, dvs. ’tilstand der kræver omgående foranstaltninger for at modvirke klimaforandringer’. Derudover finder man bl.a. ordet klimatstrejk, altså ‘protestaktion som skal skabe opmærksomhed om behovet for klimafremmende tiltag’, på den svenske nyordsliste.
Klimastrejke kendes også i Danmark, i Norge (klimastreik), i Finland (ilmastolakko) og i engelsk (climate strike), hvor det er blevet kåret til årets ord af Collins Dictionaries.
Flyskam og andre ord på –skam
Også flyskam er et ord der har forbindelse til klimadebatten. Det er en oversættelse af det svenske flygskam, og det betegner ‘den skam som man set i lyset af klimaforandringer kan have over at flyve (for meget)’. Flyskam fandtes på den svenske nyordsliste fra 2018, og også i dansk er det ældste eksempel fra 2018.
Det er ifølge den svenske nyordsforsker Ola Karlsson et ord der har spredt sig til mange sprog, fx engelsk flight shame, tysk Flugscham, hollandsk (eller nederlandsk) vliegschaamte, islandsk flugviskubit og spansk vergüenza de volar (Ola Karlssons “nyordskrönika”, dvs. sammenfatning af den svenske nyordsliste). Også i finsk kender man ordet flyskam (i formen lentohäpeä).
Flyskam har i svensk ført til andre nydannelser som smygflyga, altså ‘det at man flyver i smug uden at fortælle om det pga. flyskam’, og tågskryta, ‘det at man praler (skryder) med at man tager toget i stedet for flyet’. Det sidste ord findes også i dansk, nemlig i formen togpral.
Efterleddet –skam er i dag et meget produktivt andetled i såvel dansk som i norsk og svensk. Det findes bl.a. i ord som kødskam (svensk köttskam og norsk kjøttskam), dvs. ‘skam over at spise kød’, og plastskam (svensk plastskam), dvs. ‘skam over at bruge plast’, og tøjskam (svensk klädskam), altså ‘skam over at have for meget tøj’ eller ‘skam over at have tøj der er produceret under klimabelastende vilkår’. I dansk har vi desuden også et ord som bilskam altså ‘skam over at køre i bil’, mens man i Sverige fx har flerbarnsskam, dvs. ‘skam over at have flere (klimabelastende) børn’.
Overturisme
Også overturisme var at finde på Sprognævnets nyordsliste i 2019, selvom der faktisk ikke er tale om noget særligt nyt ord. Ordet dateres således til 1992 i Sprognævnets samlinger, men når det alligevel findes på nyordslisten, hænger det sammen med at ordet er blevet mere udbredt i de senere år. Det er sket i takt med den stigende turisme som dels påvirker klimaet i negativ retning, dels ofte medfører en voksende irritation over antallet af turister i vores egen by og på populære rejsedestinationer. Overturisme findes også på den norske nyordsliste i 2019, og det peger på at der er tale om et fænomen som for alvor er kommet på dagsordenen sidste år.
Klimabekymringen i sproget
En sammenligning af de svenske, norske og danske nyordslister viser ikke overraskende at vi i Skandinavien har været optaget af klimadebatten i 2019. I Danmark såvel som i Norge er klimaord (hhv. klimatosse og klimabrøl) blevet kåret som årets ord, og i Sverige konstaterer Ola Karlsson i sin “nyordskrönika” at klimaet og miljøet har præget den årlige nyordsliste.
Også i andre lande ser man lignende tendenser; fx har Oxford Languages i England kåret climate emergency (der betyder noget i retning af ‘klimanødsituation’) til årets ord.
I kølvandet på klimadebatten følger som nævnt en række ord der ender på –skam, fx flyskam (der har bredt sig til mange lande i Europa), kødskam og plastskam, der alle angiver den personlige skam over at flyve for meget, spise for meget kød og bruge for meget plastik.
Personligt mindes jeg ikke at de årlige nyordslister, som er blevet lavet af de enkelte sprognævn og sprogråd i Skandinavien, tidligere har været så relativt ens. Til trods for at der ikke har været noget egentligt samarbejde om udformningen af nyordslisterne, indeholder alle listerne klimaord (og til dels de samme klimaord), og det viser hvor meget klimaet optager os i disse år.
Find vores nordiske kollegers nyordslister
… at musvittens meget varierede sang har givet den følgende lokale tilnavne: savfileren, skovfileren, filisavfuglen og smutifaksen.
Fuglen er meget almindelig over hele landet, og den begynder at synge meget tidligt efter nytår. Den er glad for vinterfoder i form af kød og flæsk, hvilket yderligere har givet den tilnavnene spækbyder, kødmejse, flæsketyv, talgokse, flæskefitte og tællepikker. (Fra V.J. Brøndegaard Folk og Fauna, bind 2, 1985).