Spring navigation over
Forside/Nyt fra Sprognævnet/Maj 2020/Spørg os

Spørg os

Covid-19

?

Skrives covid-19 med store eller små bogstaver?

!

Covid-19 er den sygdom man får af coronavirus (som også kan staves koronavirus). Sygdomsbetegnelsen covid-19 er dannet af Verdenssundhedsorganisationen WHO, og der er tale om en forkortelse af co(rona)+vi(rus)+d(isease). Covid-19 brød som bekendt ud i Wuhanprovinsen i Kina i 2019, og dette angives med -19. Forkortelsen kan skrives med både store og små bogstaver (altså covid-19 eller COVID-19), jf. Retskrivningsordbogens § 14.3.

MHA

Epicenter

?

Den Danske Ordbog definerer epicenter således: ‘punkt på jordoverfladen der ligger lodret over et jordskælvs centrum’. Ordbogen kender altså ikke til at ordet bruges i forbindelse med epidemier. Hvornår er man begyndt at tale om en epidemis epicenter? Og hvordan kan et epicenter flytte sig undervejs, fra Kina over Europa til USA? Kan der være mere end ét epicenter?

!

Den Danske Ordbog definerer ganske rigtigt ordet epicenter sådan som det bruges i seismologi. Den samme definition finder man i Den store danske. Førsteleddet epi– kommer af en præposition der ifølge Meyers Fremmedordbog betyder ‘på, i, ved, til, imod, over, efter’. Det er betydningen der indgår i definitionerne i Den Danske Ordbog og i Den store danske.

Det er dog ikke usædvanligt at møde ordet i forbindelse med epidemier; denne brug er kendt siden 1995 og kan illustreres ved følgende citat:

“Europa er af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) nu blevet erklæret som udbruddets nuværende epicenter.” (Jyllands-Posten 28.3.2020).

For at forstå hvordan ordet epicenter kan komme til at blive brugt om epidemier, og hvordan et epicenter kan flytte sig fra et sted til et andet, kan det være nyttigt at sætte sig i menneskers sted og følge ordet og dets betydning(er) en række skridt.

Lad os begynde med den menneskelige oplevelse af forholdet mellem et epicenter og jordskælvets eget center (hypocentret): For et menneske vil det formodentlig være epicentret, dvs. de rystelser der findes ved jordoverfladen, der opleves som de vigtigste. Selve jordskælvets centrum ligger længere nede.

For et menneske kan ordet epicenter altså blive associeret med det vigtigste ved et jordskælv, det centrale. Dette er vigtigt både for at forstå hvordan ordet kan blive brugt i forbindelse med epidemier, og hvordan et epidemisk epicenter kan ‘flytte sig’.

Første skridt består i at et ord fra ét fagområde (seismologi) metaforisk bliver brugt ved et andet fagområde (epidemiologi). Metaforisk brug af fagtermer er ikke usædvanligt, og det er slet ikke underligt at bruge et begreb fra én type situation fx jordskælv og epidemi, som for almindelige mennesker ofte opleves som katastrofal, til en anden type meget alvorlig situation.

Andet skridt består i at ordet epicenter associeres med det sted hvor følgerne af katastrofen er værst – ved et jordskælv er det der hvor der er mest ødelæggelse og flest døde; ved en epidemi kan det være det sted som har flest syge og døde, og derved har ordet epicenter fået en ny selvstændig betydning som netop dette: stedet med flest syge og døde som følge af epidemien.

I tredje skridt kan denne sidstnævnte betydning af ordet være løsrevet ikke kun fra hvad der har med seismologi at gøre, men også fra den stedbundne del af betydningen der med udgangspunkt i den seismologiske brug var knyttet til kun ét sted – nemlig der hvor jordskælvet skete, eller epidemien brød ud.

Har man en betydning af ordet epicenter der først og fremmest betoner elementet med ‘flest syge og døde’, er der ikke noget til hinder for at et epicenter kan flytte sig, fra Kina over Europa til USA. Der er heller ikke noget til hinder for at betydningen kan tage endnu et skridt og blive svækket til ‘et sted med mange syge og døde’. Med dén betydning er der heller ikke noget i vejen for at der kan være mere end ét epicenter på én gang.

ESJ

Janteloven

?

Er janteloven et særligt dansk begreb, eller findes janteloven også i andre sprog? Hvis janteloven er et særligt fænomen som man især kender i Danmark og Norden, hvordan kunne man så forklare begrebet for en udlænding?

!

Det korte svar på dit første spørgsmål er ja – janteloven er tilsyneladende et særligt dansk og nordisk begreb, der i Den Store Danske Encyklopædi (bd. 9, 1997) beskrives på følgende måde: “de sociale spilleregler som Janteloven er en konkret kodificering af, kan med en antropologisk vinkel opfattes som udsprunget af en generel nordisk forsigtighed når det gælder om at fremhæve sin egen eller prise andres lykke”.

Navnet Jante stammer fra den dansk-norske forfatter Aksel Sandemoses roman “En flyktning krysser sitt spor” (1933, på dansk 1938), hvor hovedpersonen vokser op med ti bud for livsholdning og levevis som småbysamfundet i den lille jyske by Jante tvinger den enkelte til at underkaste sig.

For at undersøge om janteloven som fænomen findes i andre sprog, kan man lede efter oversættelser af janteloven i ordbøger.

Ifølge Vinterberg og Bodelsen: Dansk-Engelsk Ordbog, 11. udg., 2007, svarer janteloven til “the who-do-you-think-you-are-attitude?”, dvs. ‘hvem tror du at du er-attituden’.

Ifølge Blinkenberg og Høybye: Dansk-Fransk Ordbog, 4. udg., 1991, er janteloven (omtrent): “règle qui prescrit: Ne te crois pas quelqu’un!”, dvs. ‘den regel der siger: Tro ikke du er noget’.

Ifølge Bork: Dansk-Tysk Ordbog, 10. udg., 1996, kan janteloven gengives som “das keiner darf den anderen überragen Prinzip”, som kan oversættes til ‘ingen må overgå de andre-princippet’.

Der er altså intet der tyder på at nogen af disse sprog skulle have overtaget det danske jantelovsbegreb direkte. Dog findes der ordsprog og sentenser i andre sprog som lægger sig meget tæt op ad den danske jantelov. I 1994 fik vi en forespørgsel om en japansk talemådes forbindelse til janteloven. Den lyder i engelsk version: “The nail that sticks up will be hammered down”. Vi svarede at janteloven har samme betydning som den japanske talemåde, men er udtrykt med helt andre ord.

Fordi der ikke findes en direkte oversættelse af janteloven til andre sprog, kan man blive udfordret når man skal beskrive fænomenet for en udlænding. Hvis man skal forklare janteloven og dens betydning for nordisk kultur, kan man støtte sig til Den Danske Ordbogs definition: ‘sæt af leveregler i et (mindre) samfund som foreskriver ydmyghed og tilbageholdenhed, især hvis man har bedre evner, mere succes, flere penge el.lign. end flertallet’ (ordnet.dk/ddo).

Hvis man ønsker ét enkelt forklaringsbegreb, kunne et bud være nivelleringskodeksen. Nivellering kan ifølge Den Danske Ordbog bruges i overført betydning til at beskrive en ‘udligning af forskelle; det at bringe på samme (lave) niveau’ (ordnet.dk/ddo). Nivellering kan altså bruges til at beskrive et af jantelovens mest grundlæggende principper: Du skal ikke tro at du er mere end os.

Til sidst vil vi bemærke at janteloven ifølge Retskrivningsordbogen (4. udg. 2012) skal skrives med lille, både i bestemt og ubestemt form. I Retskrivningsreglernes § 12.10.b står der således: “Fast indarbejdede sammensætninger uden tydelig forbindelse til det (oprindelige) proprium der indgår i dem, skrives altid med lille begyndelsesbogstav.”

På denne måde minder ordet jantelov om sammensatte ord som fx amagermad og waleskringle.

JNic

 

Vidste du …

… at vi gennem især tysk og fransk har lånt et stort antal italienske ord specielt indenfor handel? Fx blev handel såvel som bank- og pengevæsenet udviklet i middelalderen og renæssancen af italienske købmænd, og deres fagudtryk har bredt sig til en lang række europæiske sprog, herunder dansk: A conto, brutto, diskonto, faktura, fallit, inkasso, netto, porto, prokura, rabat, risiko, saldo, valuta er et lille udpluk af disse udtryk.
Læs mere om den sproglige indflydelse fra Italien i Ebba Hjorth (red.): Dansk Sproghistorie bind 2, s. 413 ff., 2018.