11.5.2023
Nyt fra Sprognævnet 2023/1 er udkommet
Årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet indeholder bl.a. en artikel om danskernes erfaringer med og holdninger til kønsneutrale pronominer, en præsentation af Sprognævnets arbejde med den næste udgave af Retskrivningsordbogen samt en række sproglige spørgsmål og svar.
Artiklerne
Kønsneutrale pronominer: danskernes erfaringer og holdninger
I nummerets første artikel præsenterer Marianne Rathje og Thrine Victoria Jarnot Meline resultaterne af en undersøgelse af danskernes holdninger til og erfaringer med kønsneutrale pronominer. Undersøgelsen viser bl.a. at der er særligt store forskelle i danskernes holdningerne til kønsneutrale pronominer når man sammenligner respondenter hhv. indenfor og udenfor LGBT+-miljøet. Derudover viser undersøgelsen at der er forskelle i hvilke kønsneutrale pronominer respondenterne foretrækker. Mens størstedelen af respondenterne udenfor LGBT+-miljøet foretrækker pronomenet hen, foretrækker respondenter fra LGBT+-miljøet det kønsneutrale pronomen de. Endelig præsenterer undersøgelsen store forskelle i respondenternes holdninger til kønsneutrale pronominer mht. alder, uddannelse og bopæl.
Retskrivningsordbogen 2024
I nummerets anden artikel præsenterer Margrethe Heidemann Andersen Sprognævnets arbejde med den næste udgave af Retskrivningsordbogen, som udkommer i 2024. Andersen gennemgår i sin artikel nogle af ændringerne i den 5. udgave af Retskrivningsordbogen, og hun besvarer også spørgsmålet: ”Er Retskrivningsordbogen blevet woke?”.
Skal vi lege røvere og politiere?
I nummerets tredje artikel ser Kirsten Nørgaard Nielsen nærmere på ordet politier. Ordet bruges ikke blot af børn og barnlige sjæle, og det er der faktisk en ganske god grund til. Politier har nemlig ikke nogen eksplicitte kønnede konnotationer, og det kan derfor bruges som alternativ til politimand eller -kvinde.
Vor/vort/vore er forældet
Den fjerde artikel i denne udgave af Nyt fra Sprognævnet omhandler formerne vor/vort/vore. I artiklen undersøger Marianne Rathje hvad der er blevet af disse former, og hvorfor vores nu bruges i næsten alle sammenhænge.
Spørgsmål og svar
I majudgaven af Nyt fra Sprognævnet finder du desuden svar på fem sproglige spørgsmål, herunder ”Hvorfor hedder det hvid januar?” og ”Hvorfor kalder man ikke oksekød for kokød?”.
Praktiske informationer
Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.
Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til tilmeld@nfs.dsn.dk. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.
Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til frameld@nfs.dsn.dk.
Læs Nyt fra Sprognævnet 2023/1.