Kønsneutrale pronominer som entals-de og hen har været diskuteret en del i medierne de senere år. Men hvordan forholder den brede befolkning sig egentlig til kønsneutrale pronominer? Vi har undersøgt næsten 4000 danskeres svar på spørgsmål om bl.a. deres erfaringer med og holdninger til de omdiskuterede pronominer.
I de seneste sæsoner af underholdningsprogrammet X Factor på TV 2 har værten, Sofie Linde, budt velkommen med et ”Mine damer og herrer og de/dem derimellem!”. Den sidste del af velkomsthilsenen har hun efter eget udsagn tilføjet ”for at omfavne alle, der måtte se med. Det er på mange måder lidt stereotypt at sige ‘mine damer og herrer’” (Mejdahl & Fernandez 2023).
I Københavns Kommune udgav man i 2022 en kommunikationsvejledning til kommunens medarbejdere der var en guide til kønsinkluderende sprog (Københavns Kommune 2022). I vejledningen findes et afsnit med titlen ”Brug af pronominer (stedord)” der starter sådan her:
”Pronominer (stedord) er vigtige småord som fx ‘han’, ‘hun’, ‘den’, ‘vores’, ‘min’ osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en beskrivelse. Når du kommunikerer kønsinkluderende, skal du overveje brugen af særligt ‘han’, ‘hun’, ‘ham’, ‘hende’, ‘hendes’ og ‘hans’. Her er det vigtigt, at du undgår generel brug af ‘han’ og ‘hun’ i det talte og skrevne sprog. Du kan i stedet bruge ‘borgeren’, ‘københavneren’, ‘barnet’, ‘vedkommende’ m.m. Et andet meget brugt alternativ til ‘han/ham’ og ’hun/hende’, er pronomenerne ‘de/dem‘ og ind imellem ‘hen‘. Men sørg for at have dialogen om, hvad det kan være for pronominer, personen ønsker at anvende.” (vores fremhævning).
Overfor Sofie Lindes og Københavns Kommunes (opfordring til) brug af kønsinkluderende pronominer blev tv- og radiovært Adrian Lloyd Hughes i sommeren 2022 citeret for at kalde det ”volapyk” når transkønnede eller nonbinære enkeltpersoner vil omtales med de: ”Alle, jeg kender, bruger udelukkende stedord som ”de” eller ”dem” om flere personer. Hvis man bruger dem om enkeltpersoner, skaber det simpelthen forvirring,” sagde han til Berlingske (Lindberg 2022, vores fremhævning).
Der er ingen tvivl om at der blæser kønsidentitetsmæssige vinde over det danske samfund i disse år, at prominente personer forholder sig til dette i medierne, og at større organisationer forholder sig til det på arbejdspladserne.
Men hvordan forholder den brede befolkning sig egentlig til kønsneutrale pronominer? Tidligere har sprogbrugen indenfor LGBT+-miljøet været undersøgt (af fx Miltersen 2018, 2022), men vi har i artiklen her et bredere fokus. Vi har således ønsket at undersøge hvilke erfaringer et bredt udsnit af den danske befolkning har ift. kønsneutrale pronominer, og hvad deres holdninger til dem er.
Spørgeskema og respondenter
For at finde ud af hvad danskerne mener om kønsneutrale pronominer, har vi udformet et spørgeskema med spørgsmål om hvilke erfaringer de adspurgte har med de kønsneutrale pronominer, hvilke holdninger de har til dem, hvilket kønsneutralt pronomen de foretrækker, og hvor sprogligt acceptable de mener at forskellige sætninger med kønsneutrale pronominer er. Spørgeskemaet indeholdt også spørgsmål om respondenternes alder, bopæl, uddannelse og køn. Derudover blev respondenterne også spurgt om hvorvidt de er aktive i LGBT+-miljøet.
Spørgeskemaet blev distribueret til forskellige målgrupper1 for at få et så repræsentativt datasæt som muligt. Disse grupper distribuerede vi spørgeskemaet til via mail til diverse foreninger, specifikke skoler og gymnasier. Vi forsøgte også at nå ud til nogle af målgrupperne via Facebook ved at slå spørgeskemaundersøgelsen op i forskellige grupper, bl.a. i bygrupper og diverse interessegrupper. Overordnet sigtede vi også efter at få en bred fordeling ift. køn, alder, geografisk placering, uddannelsesmæssig baggrund og beskæftigelse.
Spørgeskemaet var tilgængeligt for besvarelse i tre uger i oktober 2022, og 3911 respondenter gennemførte undersøgelsen. Af disse identificerede 66 % sig som kvinder, 27 % som mænd, 4 % som nonbinære, 1 % som kønsflydende2 , og 2 % som andet. 18 % af respondenterne angav at de er aktive i LGBT+-miljøet.
Aldersfordelingen er forholdsvis spredt, selvom der er lidt flere i aldersgruppen 18-30 år (se figur 1) end i de øvrige aldersgrupper.
Geografisk er respondenterne spredt ud over hele landet. Dog er der flest fra hovedstadsområdet (37 %), næstflest fra Region Syddanmark (24 %), mens der er færrest fra Region Nordjylland (8 %). Respondenterne er forholdsvis veluddannede. Således har majoriteten en lang videregående uddannelse (36 %) eller en mellemlang videregående uddannelse (29 %), men der er også 15 % hvis højeste uddannelse er en gymnasial uddannelse, og 9 % som kun har en grundskoleuddannelse.
Erfaringer
Vi var først og fremmest interesserede i hvor meget erfaring danskerne har med kønsneutrale pronominer. Som nævnt i indledningen har der været en del fokus på kønsneutrale pronominer i medierne de senere år, og vi ville gerne vide hvor meget pronominerne egentlig fylder i den brede befolknings hverdag. Vi stillede derfor spørgsmålet: Hvad er dine erfaringer med kønsneutrale pronominer? Som svarmulighed til dette spørgsmål var der en helt åben tekstboks, altså ikke lukkede svarmuligheder man kunne vælge ud fra. Vi har derfor meningskondenseret (Kvale og Brinkmann 2015) disse svar, dvs. kategoriseret de svar som lignede hinanden indholdsmæssigt, i samme gruppe. Vi var dog nødt til at sortere en del svar fra (24 %) som ikke drejede sig om erfaringer, men snarere var udtryk for holdninger der først skulle svares på senere i spørgeskemaet.
Det svar flest respondenter har givet på spørgsmålet om erfaring, har vi grupperet under overskriften ”Kender/har mødt en person der gerne vil/ville omtales med det” (24 %). Vi har kigget nærmere på hvorvidt forholdet til denne person var ”nært”, ”halvnært” eller ”perifert”. De fleste har givet et svar der kan kategoriseres som en perifer relation (37 %), fx bekendte, børns/venners/familiemedlemmers venner, internetvenner/bekendtskaber, deltagere til samme konference/fest, en man har mødt én/få gange. Fx:
”Har haft en klient på mit arbejde”
”Der er en enkelt elev i parallelklassen, der gerne vil kaldes de/dem”
”Elever på min arbejdsplads (gymnasium)”
32 % har en nær relation, dvs. fx familiemedlemmer, venner, kæreste/partner/ægtefælle:
”Jeg har en del venner, der bruger kønsneutrale stedord”
”Mit barn på 16 er nonbinær og foretrækker de/dem”
21 % af respondenterne har erfaring med kønsneutrale pronominer fra hovedsageligt medierne, fx:
”Jeg kender ingen personligt, men har da hørt om det i radio/på nettet. Bl.a. kendte personer, men også ukendte”
”Jeg har set det en enkelt gang hos DR”
”Jeg hører mere om kønsneutrale ord i den offentlige debat, end jeg ser dem brugt i praksis”
”Har hørt om det på TikTok men aldrig mødt nogen”
Som nævnt ovenfor er der 18 % af respondenterne der angiver at de er aktive i LGBT+-miljøet3. Gennem artiklen her har vi valgt at præsentere de samlede resultater af svarene fra alle respondenterne, men samtidig også at præsentere resultaterne hvor respondenterne med tilknytning til LGBT+-miljøet er sorteret fra. Det har vi fordi vi i denne undersøgelse netop er interesseret i hvordan majoritetsdanskeren uden tilknytning til LGBT+ ser på og anvender kønsneutrale pronominer, eftersom de danske undersøgelser der hidtil er lavet på området, er foretaget på et ”indeframiljø”, dvs. LGBT+-miljøet (fx Miltersen 2018, 2022). Ved også at undersøge ”udeframiljøet” kan vi finde ud af hvordan de kønsneutrale pronominer modtages i dette miljø, og hvor udbredt kendskabet til pronominerne er her.
Fraregner vi de LGBT+-aktives svar på spørgsmålet Hvad er dine erfaringer med kønsneutrale pronominer?, er det nu svaret ”erfaring fra medierne” der er det hyppigste (24 %). Svaret fortæller os at medierne spiller en stor rolle når det gælder de kønsneutrale pronominer: Hvis ikke medierne skrev om pronominerne, ville mange danskere slet ikke vide noget om dem. ”Kender/har mødt nogen der gerne vil/ville omtales med det” er nu på 19 % uden de LGBT+-aktive. Hvis man fraregner de LGBT+-aktive respondenter, er dem respondenterne kender der ønsker at blive omtalt med kønsneutrale pronominer, endnu mere perifere, nemlig 47 % (andelen der har en nær relation, er nede på 22 %). Som ventet har de ikke-aktive i LGBT+-miljøet altså et noget fjernere forhold til kønsneutrale pronominer end de aktive, ligesom de også har mere sparsom erfaring med de kønsneutrale pronominer.
Det næste spørgsmål i spørgeskemaet var Hvis du har erfaringer med at bruge kønsneutrale pronominer, hvordan syntes du så det var at bruge dem? Da vi her går ud fra at de respondenter der er aktive i LGBT+-miljøet, har flere erfaringer og derfor er påvirkede af dette når de skal vurdere hvor let eller svært det er at anvende kønsneutrale pronominer, har vi delt respondenterne op i aktive og ikke-aktive i LGBT+-miljøet.
Blandt dem som ikke er aktive i LGBT+-miljøet, er der hele 57 % som ikke har erfaring med at bruge kønsneutrale pronominer:
Herefter har de fleste givet blandede svar: at de både syntes at det var svært, men også ok. De færreste syntes det var helt umuligt (7 %), eller modsat at det var meget let (5 %).
Blandt de aktive i LGBT+-miljøet ser billedet helt anderledes ud:
Kun de færreste i denne gruppe har ingen erfaringer med at bruge kønsneutrale pronominer (11 %), og de fleste syntes enten at det var ok at bruge kønsneutrale pronominer (28 %), eller at det var meget let (42 %). Det er her oplagt at tolke forskellen på dem der er aktive i LGBT+, og dem der ikke er, som forskelle i hhv. træning og manglende træning i at bruge kønsneutrale pronominer og/eller som udtryk for at positive og negative holdninger også gør en forskel (se afsnittet ”Holdninger”).
Holdninger
For at finde ud af hvad danskernes holdninger er til kønsneutrale pronominer, har vi stillet spørgsmålet: Hvad synes du om at nogle personer ønsker at blive omtalt med kønsneutrale pronominer? Da svaret på dette spørgsmål skulle formuleres af respondenten i et tomt tekstfelt, og således var helt åbent, har vi også her meningskondenseret respondenternes svar. Det blev til de kategorier som ses i figur 4:
Der var flest respondenter (30 %) som angav en holdning som kunne kategoriseres som negativ, fx:
”Det er skørt”
”Jeg synes det er et modefænomen”
”Latterligt – 2 køn, han/hun”
”Det er utrolig dumt jeg kan jo heller ik sige jeg bare er en angrebshelikopter”
”Jeg finder det underligt og svært at forstå. Jeg opfatter det tit som om, de pågældende meget gerne vil føle sig helt specielle og være i fokus”
”Jeg synes, at det er underligt at kræve af andre, at de skal deltage i en kønsopfattelse baseret på følelser og ikke på fakta”
”Jeg synes, det er selvoptaget, tyranniserende og træls”
”Det har jeg svært ved at sætte mig ind i. Det virker meningsforstyrrende, og jeg synes, det er en stor forventning at have til sine medmennesker”
”Jeg synes, at det er respektløst overfor vores sprog. Bevar vores gode sprog og stå fast”
Som det fremgår af eksemplerne ovenfor, går de negative svar på at respondenterne synes at kønsneutrale pronominer er ”underlige”, og flere har den opfattelse at der kun findes to køn, og at man ikke selv kan bestemme hvad man ”er”. Desuden mener flere af de negative respondenter at det er selvoptaget og krævende at nonbinære personer ønsker af andre at de skal bruge kønsneutrale pronominer i omtale, og en del forstår ikke behovet for dem. Visse synes også at de kønsneutrale pronominer er ødelæggende for det danske sprog.
20 % af respondenterne har den holdning vi har kaldt ”accept med forbehold”, som egentlig er en blanding af en positiv og en negativ holdning. Fx:
”Forsøger at være åben over for det, men det er svært, når det er en så gennemgribende ændring af egen sprogbrug”
”Det er ok for mig, at de ønsker det, men ikke at de skælder ud, når det trods gode intentioner ikke lykkes”
”Det er ok, men disse personer må være tålmodige og overbærende over for os, der er vokset op i en anden tid”
”For mig er det ok, hvis folk har det sådan, men så må man selv gøre opmærksom på det, da det jo ikke kan ses”
Det er karakteristisk for denne gruppe af respondenter at de har gode intentioner om at være åbne og respektere ønsket om brugen af de kønsneutrale pronominer, men at de synes det er svært at vænne sig til at bruge dem, og at mange af dem oplever fordømmelse hvis ikke det lykkes dem. Flere af dem vil også gerne gøres opmærksom på at de skal bruge kønsneutrale pronominer, så de ikke begår fejl.
19 % af respondenterne har derimod en udelukkende positiv holdning til at nogle gerne vil omtales med kønsneutrale pronominer, fx:
”Det er fint, folk bør selv være i stand til at vælge hvordan de bliver omtalt, og andre bør respektere det valg”
”Det er så fedt at man finder noget der passer til en”
”Jeg kan ikke forstå, hvorfor det overhovedet er en debat. Synes egentlig bare, at det er almindelig høflighed og respekt for et andet menneske, at omtale dem som de ønsker det, det gør ikke nogen forskel for mig personligt, at jeg skal bruge et kønsneutralt pronomen om et andet menneske”
De respondenter der har en positiv holdning, lægger vægt på at man selv skal have lov til at vælge det pronomen der passer til en, og at andre bør respektere det valg.
13 % af respondenterne svarer at kønsneutrale pronominer er ok med dem. Det har vi valgt at kategorisere som en neutral holdning da den hverken er positiv eller negativ, blot konstaterende og accepterende.
Når vi laver en optælling hvor vi frasorterer gruppen af aktive i LGBT+-miljøet, bliver der flere svar der kan kategoriseres som negative, og færre der kan kategoriseres som positive:
Som det er forventeligt, er der dermed flere der giver udtryk for positive holdninger når de har LGBT+-miljøet som en del af deres hverdag, og flere der er negative når de ikke er en del af dette miljø.
Foretrukket kønsneutralt pronomen
Vi har også spurgt respondenterne om hvilket kønsneutralt pronomen de foretrækker at bruge i omtale af en person. De valgmuligheder vi præsenterede respondenterne for, og som fremgår af figur 6, stammer fra Miltersen (2022, kapitel 5), hvor der er en gennemgang af de kønsneutrale pronominer der har været anvendt og/eller foreslået i dansk. Særlig opmærksomhed skal de to kønsneutrale pronominer hen og de have pga. deres popularitet: Hen er oprindeligt et svensk kønsneutralt pronomen. Det er efter mange års afvisning og debat i Sverige nu blevet velkendt og etableret, og det blev i 2015 optaget i den svenske ordbog SAOL (Svenska Akademiens ordlista) (Bylin & Melander 2023: 49 ff.). De er en oversættelse af det engelske kønsneutrale pronomen they, som i 2019 blev optaget i den amerikanske ordbog Merriam-Webster (https://www.merriam-webster.com/words-at-play/singular-nonbinary-they).
I resultatgennemgangen i dette afsnit har vi fra starten delt respondenterne op i aktive i LGBT+-miljøet og ikke-aktive i LGBT+-miljøet. Når det gælder dem som ikke er aktive i LGBT+-miljøet, svarer halvdelen at de ikke bruger kønsneutrale pronominer (50 %):
Af dem der faktisk bruger kønsneutrale pronominer, foretrækker 31 % hen. Herefter følger de med en noget mindre tilslutning (20 %). At det er hen der foretrækkes, er bemærkelsesværdigt, eftersom tidligere forskning (Miltersen 2018) har vist at de var det foretrukne. Miltersens undersøgelse bestod dog af en spørgeskemaundersøgelse hvis respondenter udgjordes af ”1) nonbinære og genderqueer6 personer og 2) kvinder og mænd som ønskede at blive refereret til med andre pronominer end hun eller han” (Miltersen 2018: 1, vores oversættelse). Der er altså forskel på om man på den ene side er ikke-ciskønnet7 eller foretrækker at blive omtalt med et nonbinært pronomen og på den anden side ikke tilhører denne gruppe eller har dette ønske.
I nærværende undersøgelse har vi også spurgt respondenterne om om de selv ønskede at blive omtalt med et kønsneutralt pronomen, og det gjorde 229 af dem, dvs. 6 %. Denne gruppe har vi spurgt om hvilket pronomen de foretrækker at blive omtalt med:
Som det ses i figur 7, ønsker det store flertal af dem som gerne vil omtales med et kønsneutralt pronomen, at blive omtalt med de/dem.
Men hvorfor foretrækker den ene gruppe de/dem og den anden gruppe hen? Allerede i spørgeskemaets spørgsmål om holdninger til de kønsneutrale pronominer handlede mange af svarene om det sproglige. Selv de respondenter som var positive overfor og respekterede ønsket om kønsneutrale pronominer, angav at de har reservationer over for den kønsneutrale variant de:
”Jeg elsker det, og vil gerne lære det [at bruge kønsneutrale pronominer]! Men jeg ville sådan ønske, der fandtes et kønsneutralt pronomen, der ikke i forvejen refererede til flertal!”
”Jeg synes, det er helt i orden [at bruge kønsneutrale pronominer]. Men jeg synes, det er helt håbløst, når en person vil omtales de/dem, som jo står i flertal. Det gør kommunikationen så svær og stiv, fordi det opleves komplet ulogisk. Ville foretrække et tredje pronomen som hen”
”Jeg er helt forstående overfor, at der er et behov [for kønsneutrale pronominer] – det ser man jo tydeligvis, og det må man respektere. Jeg kan derimod ikke forlige mig med, at man tager allerede eksisterende pronominer og anvender dem efter behov – det er rent ud sagt noget rod, fordi det forstyrrer grammatikken og dermed kommunikationen. I stedet burde man se på, om man langsomt kan indføre et kønsneutralt pronomen for 3. person singularis og simpelthen vedtage det som det nye gældende i dansk”
Trods positive holdninger til tanken om og brugen af kønsneutrale pronominer er der en del respondenter der påpeger at der er problemer med det kønsneutrale entals-de eftersom dette også bruges som pronomen i flertal: Det skaber forståelsesvanskeligheder. Flere nævner, som en af respondenterne ovenfor, hen som en mulighed, andre at der er en instans, som fx Dansk Sprognævn, der skal indføre en fælles standard. Det har man fx gjort i Frankrig med det kunstigt skabte iel, som i 2021 kom med i den netbaserede udgave af ordbogen Le Robert (Leth Andersen 2022).
Mange som ikke selv ønsker at blive omtalt med kønsneutrale pronominer, foretrækker i stedet pronomenet hen og angiver fx disse grunde:
”Hen er faktisk neutralt og ental. Det giver ikke anledning til forvirring”
”Hen er allerede accepteret på vores søstersprog, svensk, og har en neutral klang og lyd. Jeg mener derfor, at det er lettest at tage til sig på dansk”
Men når nu pronomenet de møder så meget modstand fordi det ifølge respondenterne er svært at bruge i praksis, hvorfor foretrækker de der ønsker at blive omtalt med kønsneutrale pronominer, så denne variant? Hvorfor ønsker de ikke hen?
Ud over begrundelser som at de ”føles rigtigt” og ”mest naturligt”, angiver respondenterne bl.a. disse argumenter:
”Personligt foretrækker jeg at bruge pronominer som har eksisteret i længere tid frem for et forholdsvist nyt ord som hen eller høn”
”Bryder mig personligt ikke så meget om neopronominer8”
”Fordi de/dem er mest udbredt”
”Det giver mest mening også at oversætte til engelsk (They/Them) fordi jeg har mange engelsktalende venner”
”Folk ser generelt ned på “hen” som en svensk hippieting”
”Hen er personligt for nyt for mig til at føle mig tilpas i, og synes personligt det ligger for tæt op ad hun/hende i daglig tale”
”Fordi at det er pronominer vi allerede har i sproget: “se, der er nogen der har tabt sin taske, jeg håber at DE finder den eller at den bliver returneret til DEM”. Dels fordi at de trækker parallel til det engelske “they/them” som alligevel er meget udbredt i LGBT+-miljøet”
”Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle bøje hen som possessivt pronomen. Hens?”
”Jeg bryder mig ikke om hen, fordi det signalerer, at der findes 2 køn, og så har vi mixet dem”
Respondenterne der foretrækker at blive omtalt med de, mener altså at fordelene ved denne variant er at de allerede er i dansk, og at de i forvejen kan bruges når man ikke kender kønnet på personerne man omtaler. Desuden er fordelene at de ifølge respondenterne er det mest udbredte kønsneutrale pronomen, og det der er lettest at oversætte til engelsk, eftersom det hedder they/them på dette sprog. I modsætning hertil er der noget konstrueret og nyt over hen og ”trælse” svenske konnotationer. Desuden er der med hen en lydlig lighed med hun/hende, og fordi kun et enkelt bogstav er ændret ift. han/hun, peger hen på det binære system man gerne vil lægge afstand til. Det samme er ikke tilfældet med de. Endelig opleves der bøjningsproblemer ved at bruge hen, for det vides ikke hvad det hedder i genitiv (se afsnittet ”Sproglig acceptabilitet” nedenfor).
I Sprognævnet er vi det sidste års tid blevet spurgt om hvilket kønsneutralt pronomen vi anbefaler hvis man ikke ønsker at bruge han eller hun. Vi har svaret at vi først og fremmest anbefaler at man tager hensyn til de personer man omtaler, og deres præferencer. Men kender man ikke disse præferencer, har vi anbefalet både de og hen af de følgende grunde: Ifølge Miltersen (2022) er de det mest benyttede kønsneutrale pronomen i Danmark blandt nonbinære og transkønnede. Hen har vi anbefalet ud fra et nordisk hensyn, da det er det kønsneutrale pronomen som anvendes i både Sverige og Norge. Hen forekommer desuden mere umisforståeligt fordi det ikke (også) henviser til pluralis.
Nærværende undersøgelse har som beskrevet ovenfor bekræftet at de og hen fortsat må være de kønsneutrale pronominer der skal anbefales, og med undersøgelsen her har vi fået adgang til endnu flere argumenter for begge former.
Sproglig acceptabilitet
I Sprognævnet er vi også løbende blevet stillet disse spørgsmål:
- Hvordan anbefaler Sprognævnet at man i forbindelse med kønsneutralt de bøjer adjektiver og possessive pronominer – i ental eller flertal?
- Hvordan anbefaler Sprognævnet at man bøjer hen?
Mht. førstnævnte spørgsmål har vi anbefalet at man ved kønsneutralt de holder sig til ental for entydigt at vise at der kun er tale om én person til trods for at de tidligere udelukkende var et flertalspronomen. Det betyder altså at vi ved adjektiver har anbefalet fx De er træt (og frarådet De er trætte) når de bruges som kønsneutralt pronomen. Når det gælder de possessive pronominer og kønsneutralt de, har vi tilsvarende anbefalet De tager sine bøger med (og frarådet De tager deres bøger med).
I spørgeskemaundersøgelsen stillede vi også spørgsmål til den sproglige acceptabilitet af forskellige sætninger for på den måde at underbygge Sprognævnets rådgivning mht. acceptabiliteten af possessive pronominer og adjektivbøjning. Mht. adjektiverne spurgte vi til disse to sætninger:
(1) Nord har lagt sig til at sove. De var træt.
(2) Nord har lagt sig til at sove. De var trætte.
Respondenterne fandt sætning 1 mere acceptabel end sætning 2. Således gav 25 % af respondenterne sætning 1 den højeste grad af accept (”helt acceptabel”), mens dette kun var tilfældet med 16 % for sætning 2. Dette resultat støtter således Sprognævnets anbefaling.
Mht. de possessive pronominer har vi spurgt til den sproglige acceptabilitet i disse sætninger:
(3) Nord har lagt sin yndlingsjakke på stolen. (Nords egen jakke).
(4) Nord har lagt deres yndlingsjakke på stolen. (Nords egen jakke).
(5) Nord har lagt hens yndlingsjakke på stolen. (Nords egen jakke).
Sætning 3 med sin er der kun 7 % der finder ”ikke acceptabel”, mens der er hele 51 % der finder sætning 4 med deres ”ikke acceptabel”. Ud fra dette resultat kan Sprognævnet altså også her fortsætte med at anbefale at bruge sin som kønsneutralt possessivt pronomen. Mht. sætning 5 foretrak respondenterne faktisk hens sammenlignet med deres: Færre, nemlig 41 %, mente at denne sætning var sprogligt ”ikke acceptabel” ift. sætning 4 med deres. Her spiller muligheden for misforståelser – er der tale om flertal? – ved de som nævnt ovenfor nok også ind.
Mht. spørgsmålet om hvordan Sprognævnet anbefaler at man bøjer hen, har vi netop i vores rådgivning givet svaret på at bøjningen i genitiv er hens, fx hens yndlingsjakke. I nominativ anbefaler vi også hen, dvs. når man bruger hen som subjekt, fx Hen er glad i dag. Endelig anbefaler Sprognævnet hen i oblik form, fx Marie gav hen bogen eller Jeg sagde det til hen. Den anbefalede bøjning af hen følger bøjningen af pronominerne den og det og praksis i norsk (jf. https://www.sprakradet.no/svardatabase/sporsmal-og-svar/hen/). Der er altså kun hen og hens at huske på.
Baggrundsvariable
I dette afsnit ser vi nærmere på hvilke forventninger vi havde til resultaterne ift. respondenternes baggrundsvariable, dvs. faktorer som køn, geografi og uddannelse. Vi ser også på om respondenterne er aktive i LGBT+-miljøet eller ej, og om de hypoteser vi havde, kunne bekræftes. Hypoteserne bygger på hvad man tidligere har fundet ud af om hvem der er åbne over for nye samfundstendenser og særligt sympatiserer med minoriteters rettigheder, herunder LGBT+-miljøet (Goodstein 2021, Fingerhut 2011). Herudfra forventer vi at hhv. unge, veluddannede og kvinder er mest positive over for kønsneutrale pronominer, og selvsagt også dem der er aktive i LGBT+-miljøet.
Mht. kategorien ”bopæl” forventer vi at dem der bor i hovedstaden, og dem der bor i byerne, er mest positive over for kønsneutrale pronominer. Dette bygger på at forskning har vist at sprogforandringer starter i København og breder sig herfra til resten af landet (fx Jensen, Kristiansen & Maegaard 2015). Befolkningstætheden i byerne gør det dog også sandsynligt at folk med bopæl sådanne steder oftere møder nonbinære personer.
Vi nævner nedenfor kun resultater fra de lukkede svarkategorier, og vi behandler også kun de resultater der er statistisk signifikante (vi opererer med et signifikansniveau på 0,05, og der er brugt chi-i-anden-test og Fisher’s exact-test).
Aktiv i LGBT+ vs. ikke-aktiv i LGBT+
De der er aktive i LGBT+-miljøet, er i undersøgelsen mere positivt indstillet overfor kønsneutrale pronominer, har flere erfaringer med kønsneutrale pronominer, finder dem lettere at bruge i omtale af andre og finder sætninger med kønsneutrale pronominer mere sprogligt acceptable end dem der ikke er aktive i LGBT+-miljøet.
Alder
Undersøgelsen viser at yngre aldersgrupper er mere positivt indstillet overfor kønsneutrale pronominer end ældre aldersgrupper, og at unge har flere erfaringer med kønsneutrale pronominer end ældre aldersgrupper. Aldersgruppen hvor flest har svaret ”jeg har ingen erfaringer med at bruge kønsneutrale pronominer”, er de 70+-årige, hvorimod de 18-30-årige og de 31-40-årige er dem der har svaret dette færrest gange.
Den aldersgruppe hvor flest har svaret at det at bruge kønsneutrale pronominer var ”meget let”, er de 18-30-årige, og de aldersgrupper der har svaret dette færrest gange, er de ældste aldersgrupper: de 51-60-årige, 61-70-årige og 70+-årige.
Også mht. sproglig acceptabilitet er de 18-30-årige og de 31-40-årige de aldersgrupper hvor flest har svaret ”helt acceptabel”, mens dem der har svaret dette færrest gange, er de 70+-årige.
Vi havde ikke på forhånd nogen hypoteser om alder og pronomenvarianter, men undersøgelsen viste at det især er de 18-30-årige der foretrækker pronominet de, mens det især er de 31-40-årige og 41-50-årige der foretrækker hen.
Uddannelse
Hypotesen om at uddannelse ville give mere erfaring med og en positiv holdning til kønsneutrale pronominer, har vi hverken kunnet få be- eller afkræftet fordi tendenserne ikke er tydelige. Det eneste klare resultat hvad denne baggrundsvariabel angår, er at det måske snarere er et spørgsmål om den type af uddannelse man har taget: De der har gennemført en erhvervsuddannelse, er dem der har færrest erfaringer med kønsneutrale pronominer. Det er samtidig også dem der har svaret ”jeg bruger ikke kønsneutrale pronominer” flest gange, og dem der har svaret ”ikke acceptabel” flest gange til flere af sætningerne med kønsneutrale pronominer.
Bopæl
De der bor i Region Hovedstaden, har flest erfaringer med kønsneutrale pronominer, de finder det lettest at bruge kønsneutrale pronominer, og de er mest positivt indstillet overfor kønsneutrale pronominer. Det er også dem der finder sætninger med kønsneutrale pronominer mest acceptable. De der bor i Region Sjælland og Region Syddanmark, lader til gengæld til at have færrest erfaringer med kønsneutrale pronominer og være mest negativt indstillet over for dem. Til gengæld er det dem fra Region Nordjylland der i undersøgelsen her finder de kønsneutrale pronominer sværest at anvende.
Sammenligner man storby, det vil i nærværende artikel sige København og Århus, med resten af landet, viser det samme billede sig: I de to nævnte storbyer er man også mere positiv og har mere erfaring med kønsneutrale pronominer end i resten af Danmark.
Køn
Kvinder har flere erfaringer med at bruge kønsneutrale pronominer og finder dem også lettere at bruge end mænd. De der har svaret at de identificerer sig som ’Nonbinære, kønsflydende og andet’, har flere erfaringer med at bruge kønsneutrale pronominer end ’mænd + kvinder’, og de finder det også lettere at bruge dem. Det er altså mænd der har færrest erfaringer med kønsneutrale pronominer, der har sværest ved at bruge dem, og som finder sætningerne i spørgeskemaet mest sprogligt uacceptable.
Konklusion
Undersøgelsen af danskernes erfaringer med og holdninger til kønsneutrale pronominer har først og fremmest vist at der er stor forskel på om man er knyttet til LGBT+-miljøet (18 % af respondenterne i vores undersøgelse), eller om man ikke er aktiv i dette miljø (82 %).
De danskere der ikke er aktive i LGBT+-miljøet, kender primært kønsneutrale pronominer fra diskussioner i medierne og fra nogen som de kender perifert, fx fra deres arbejdsplads eller en bekendt. De aktive i LGBT+-miljøet har stort set alle erfaring med at bruge kønsneutrale pronominer, og den største gruppe synes at det er nemt at bruge dem. Størstedelen af dem der ikke har tilknytning til LGBT+-miljøet i vores undersøgelse, har derimod ingen erfaring med at bruge kønsneutrale pronominer, men når de har brugt dem, synes de at det er vanskeligt, selvom de gør sig umage.
Halvdelen i vores undersøgelse har en negativ holdning til kønsneutrale pronominer, eller de accepterer dem med forbehold. Mange af respondenterne synes at kønsneutrale pronominer er underlige, og at de som vil omtales sådan, er krævende og forsøger at ændre på biologiske fakta. Selv dem som er positive og respektfulde ift. kønsneutrale pronominer, mener at der er fare for misforståelser ved de som kønsneutral variant, og at dem som ønsker omtalen med kønsneutrale pronominer, må være overbærende overfor fejl og ikke skælde ud når det glipper. Dem som er en del af LGBT+-miljøet, har til gengæld mere positive holdninger end dem som ikke er.
Også når det gælder foretrukne pronomenvarianter, er der forskel på dem som er aktive i LGBT+-miljøet, og dem som ikke er. Netop pga. misforståelser ønsker de ikke-aktive ikke entals-de som kønsneutralt pronomen fordi det er forvirrende at dette også kan bruges som flertalspronomen. De foretrækker derfor varianten hen. De aktive i LGBT+-miljøet ønsker derimod varianten de, bl.a. fordi dette ikke peger på et miks af de binære han og hun som hen gør.
Endelig fik vi i vores analyse af respondenternes baggrundsoplysninger en profil af hvem det er der er positive overfor og har mange erfaringer med kønsneutrale pronominer, og hvem det er der er negative overfor og har få erfaringer med pronominerne. De positive med mange erfaringer er de aktive i LGBT+-miljøet, de unge, kvinder, non-binære, folk der bor i hovedstaden eller Århus. Til gengæld er de negative uden erfaringer dem der ikke har tilknytning til LGBT+-miljøet, de ældre, mænd, personer med en erhvervsuddannelse og folk der bor i provinsen (især Region Sjælland og Region Syddanmark).
Litteratur
Bylin, Maria & Björn Melander (red.) (2023). Språkrådet rekommenderar. Perspektiv, metoder och avvägningar i språkriktighetsfrågor, Språkrådet, Institutet för språk och folkminnen, Stockholm. Språkrådet rekommenderar (diva-portal.org)
Fingerhut, Adam W. (2011). Straight Allies: What Predicts Heterosexuals’ Alliance With the LGBT Community? Journal of Applied Social Psychology 41(9), 2230-2248.
Frisch, Morten, Ellen Moseholm, Mikael Andersson, Josefine Bernhard Andresen, Christian Graugaard (2019). Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Rapport udarbejdet af Statens Serum Institut (Afdeling for Epidemiologisk Forskning) og Aalborg Universitet (Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut). https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf?fbclid=IwAR1yxcEtu6eCU8-STtPxY9MuplUKZ1cIrgoFC_9cmjEG1M4MIUq_EvMRVKQ
Goodstein, Rebecca (2021). Black Lives Matter, #metoo og Greta Thunberg høster markant større støtte blandt unge: ”Det er hos ungdommen, vi finder idealismen, inden den med alderen eroderes af hverdagen og systemets betingelser”, berlingske.dk, 6. juli.2021, https://www.berlingske.dk/aok/black-lives-matter-metoo-og-greta-thunberg-hoester-markant-stoerre-stoette
Jensen, Torben Juel, Tore Kristiansen & Marie Maegaard (2015). “Sprogforandring og sprogholdninger”. I: Hvad ved vi nu – om danske talesprog?. Frans Gregersen & Tore Kristiansen (red.). København. Museum Tusculanums Forlag.
Kvale, Steinar & Svend Brinkmann (2015). Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. København. Hans Reitzels Forlag, 3. udgave.
Københavns Kommune (2022). Kommunikationsvejledning: Kønsinkluderende sprogbrug, https://medarbejder.kk.dk/sites/default/files/2022-10/Kommunikationsvejledning%20-%20K%C3%B8nsinkluderende%20sprog%20FINAL-b.pdf.
Leth Andersen, Hanne (2022). Kønsidentitet i sproget – med eksempler fra dansk og fransk. Sprogforum. Tidsskrift for Sprog- og kulturpædagogik, 28(74), 84-90. https://tidsskrift.dk/spr/article/view/133036/178193
Lindberg, Kristian (2022). Tv-vært kritiserer DR Nyheder: Vi kan ikke bruge det nonbinære sprog, Berlingske, 8. juni 2022, https://www.berlingske.dk/aok/tv-vaert-kritiserer-dr-nyheder-vi-kan-ikke-bruge-det-nonbinaere-sprog
Mejdahl, Christian & Adam Fernandez (2023). Lagde du mærke til det? Derfor gør hun det, ektrabladet.dk, 25. februar 2023, https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/lagde-du-maerke-til-det-derfor-goer-hun-det/9650200
Miltersen, Ehm Hjorth (2018). “De, Den, Hen, and the Rest: A Pilot Study of the Use of Gender-Neutral and nonbinary/Genderqueer Pronouns in Danish”. Journal of Language Works – Sprogvidenskabeligt Studentertidsskrift 3 (1):31-42. https://tidsskrift.dk/lwo/article/view/107538
Miltersen, Ehm Hjorth (2022). Danish gender inclusive pronouns in theory and practice 1942-2021. Speciale indleveret ved lingvistik, Aarhus Universitet.
1 Disse målgrupper talte fx grundskoleelever/-lærere, efterskoleelever/-lærere, gymnasieelever/-lærere, forskellige grupper af studerende (på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsskoler mv.), akademikere, folk der arbejder i byggebranchen, mediebranchen, skønhedsbranchen, kulturlivet, med landbrug, renovation, håndværk; pensionister, førtidspensionister, langtidssyge, fleksjobbere, skånejobbere og efterlønsmodtagere.
2 ”For personer med flydende kønsidentitet opfattes kønnet ikke som en konstant, men kan skifte gennem livet eller i forskellige omgivelser eller rum. Det betyder, at du som person med en flydende kønsidentitet nogle gange for eksempel oplever og identificerer dig mere maskulint og andre gange mere feminint, som et helt tredje køn eller som noget midtimellem” (definition fra LGBT.dk).
3 Til sammenligning fremgår følgende af Projekt Sexus (Frisch et al. 2019: 11): ”Ifølge undersøgelsens definitioner vedr. kønsidentitet vurderes det, at en andel på 0,54 % af befolkningen har en ikke-ciskønnet kønsidentitet (0,10 % transkønnede og 0,44 % nonbinære).”
4 Procenttallene i figur 5 giver ikke 100 procent i alt. Det skyldes for det første at figuren blot er et udsnit af resultaterne fra meningskondenseringerne i respondenternes holdninger. For det andet indeholder de blå søjler svar fra aktive i LGBT+-miljøet, mens de røde søjler ikke inkluderer svar fra aktive i LGBT+-miljøet.
5 Det samlede antal procent giver mere end 100 % (141 % i alt) da respondenterne har kunnet angive mere end én svarvalgmulighed.
6 ”Engelsk udtryk for en person, der ikke kan eller vil identificere sig som hverken mand eller kvinde, eller som identificerer sig som både mand og kvinde, eller noget helt tredje. Fælles for genderqueers er, at de modsætter sig forestillingen om, at der kun findes to køn” (definition fra LGBT.dk).
7 Ciskønnet betyder ifølge ordbogen Nye ord i dansk ’som har en kønsidentitet der er i overensstemmelse med det biologiske køn’.
8 Et neopronomen (fra engelsk neopronoun) er et kønsneutralt pronomen som er skabt til et givet formål.