Retskrivningsordbogen 2024

En af Sprognævnets vigtigste opgaver er at redigere og udgive Retskrivningsordbogen. For tiden kræver dette arbejde mere end normalt da der efter planen udkommer en ny udgave af ordbogen i 2024.

Mens ordbogen løbende (det vil sige én gang om året) bliver opdateret med nye opslagsord på dsn.dk og roplus.dk, er udgivelsen af en ny udgave af ordbogen en større arbejdsopgave som typisk finder sted med mindst 10 års mellemrum. Den seneste udgave af Retskrivningsordbogen udkom i 2012, og den blev i 2009 beskrevet som ”en helt ny ordbog med et fuldstændigt ajourført ordforråd” (Nyt fra Sprognævnet 2009/4). Samtlige opslagsord blev dengang gennemgået, der blev tilføjet ordidentificerende betydningsangivelser ved en række ord, og brugervenligheden blev generelt forøget, bl.a. ved at redaktionen indførte flere eksempler på ordenes brug.

Den kommende udgave af Retskrivningsordbogen kan ikke på samme måde kaldes en helt ny ordbog, men også den er kendetegnet ved en række forbedringer og ændringer. En del af disse ændringer vil blive beskrevet i artiklen her.

Traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet

Når vi laver ændringer i Retskrivningsordbogen, er ændringerne begrundet i de to principper som Sprognævnet skal følge ved redigeringen af ordbogen, nemlig traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Ifølge traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd i princippet fast, bortset fra justeringer der sker som følge af sprogbrugsprincippet.

Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug (dsn.dk). I de fleste tilfælde følger de skitserede ændringer som artiklen her omhandler, netop sprogbrugsprincippet. Vi kan således se at de ”gode og sikre sprogbrugere” anvender former som ikke er knæsat i retskrivningen, men hvor det giver god mening at ophøje dem til norm.

Indbyggerbetegnelser og nationalitetsbetegnelser: catalaner, gambianer og taiwaneser

Catalonien ligger i den nordøstlige del af Spanien. I Catalonien bor der cataloniere, som taler catalansk. Det kan måske virke en smule forvirrende at det ikke er catalanere der taler catalansk, når vi fx ved at folk der taler svensk, kaldes svenskere – og folk der taler dansk, kaldes danskere. Man kan således formode at formen catalaner er en tilbageslutning fra catalansk, og der er formentlig mange der slet ikke er klar over at den strengt taget ikke er korrekt.

I hvert fald er catalaner ganske udbredt. Der findes adskillige belæg i Infomedia, der er pressens samlede dataarkiv, bl.a. dette fra Kristeligt Dagblad 5.3.2022: ”I over 1500 år har romere, frankere, spaniere og catalanere kæmpet om det nordøstlige hjørne af Spanien; Catalonien”. Den Danske Ordbog nævner desuden at catalaner er ”en uofficiel, men almindelig form” (ordnet.dk). Der er således flere gode begrundelser for at vi indfører catalaner som sideform til catalonier i den næste udgave af Retskrivningsordbogen, som vi også benævner RO24.

En person der bor i det vestafrikanske land Gambia, kaldes en gambier i RO12 (dvs. den udgave af Retskrivningsordbogen der udkom i 2012). Formen gambianer er dog også ret udbredt (ordnet.dk), og det er der orddannelsesmæssige grunde til. En person fra Nigeria kaldes således en nigerianer, en person fra Bolivia kaldes en bolivianer, og en person fra Liberia kaldes en liberianer eller en liberier. I RO24 indfører vi derfor formen gambianer ved siden af gambier, og dermed kommer der mere systematik i de nationalitetsbetegnelser hvor landenavnet ender på –ia. Samtidig indfører vi også adjektivet gambiansk (som så bliver en dobbeltform til gambisk).

Også indbyggerne i Taiwan får med den nye udgave af Retskrivningsordbogen en dobbeltform således at man med udgivelsen af denne ordbog både kan bruge taiwaner og taiwaneser, ligesom man vil komme til at kunne bruge taiwanesisk på lige fod med taiwansk.

Odeur

Substantivet odør betyder ’lugt’. Det er et fransk låneord, og i retskrivningsordbogen fra 1955 blev det stavet odeur. Traditionsprincippet tilsiger dog at fremmedord der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler der gælder for almindelige danske ord, og siden 1986 har den danske staveform odør, hvor –eu– altså erstattes af –ø-, da også været enerådende. Vi kan imidlertid se at den franske staveform i de mellemliggende år har vundet mere og mere indpas, jf. Nyt fra Sprognævnet 2013/3. Det tager vi nu konsekvensen af og genindfører odeur i Retskrivningsordbogen.

En hårsbredde

I Retskrivningsordbogen er der en lille række ord der ender på –bred, og som alle angiver en afstand, nemlig fodsbred, håndsbred og hårsbred. Et enkelt af disse ord bruges også i en alternativ form, nemlig hårsbredde, som dette eksempel fra Kristeligt Dagblad 29.6.2022 viser: Vi skal gå i fodsporene på den svenske hær, der gik over isen, og som var en hårsbredde fra at fratage Danmark al selvstændighed og gøre Danmark svensk.

Ifølge Ordbog over det danske Sprog har man tidligere brugt hårsbredde på dansk, men ordbogen anfører at det ”nu” (dvs. i 1925 da det pågældende bind udkom) næppe er brugt. Sådan forholder det sig ikke mere – faktisk er udtrykket en hårsbredde ifølge en søgning i Infomedia mere almindeligt end det korrekte en hårsbred med 1473 eksempler på en hårsbredde mod 711 eksempler til en hårsbred. Vi indfører derfor hårsbredde som dobbeltform til hårsbred, og det er ikke umuligt at fodsbredde og håndsbredde også bliver indført som dobbeltformer til fodsbred og håndsbred.

Insiderinformation og insiderviden

Insideinformation har været opslagsord i Retskrivningsordbogen siden 1986, i første omgang med dobbeltformen inside information. Den sidstnævnte form blev afskaffet i 2001, og insideinformation har altså været enerådende staveform siden. Imidlertid kan vi nu se at formen insiderinformation er blevet så udbredt at den faktisk overtrumfer indesideinformation i Infomedia med 665 eksempler mod 328. Denne fordeling mellem inside– og insider– er endnu mere udtalt i ordet inside(r)viden, hvor der er hele 8281 eksempler med insiderviden mod 709 til insideviden. I RO24 vil vi derfor indføre insiderinformation som dobbeltform til insideinformation og samtidig indføre inside(r)viden.

Slipseknude og popcornmaskine

Der er også en række ord hvor dobbeltformer afskaffes. Det gælder fx sammensætninger med slips-, der indtil nu både har kunnet skrives slips- og slipse-, fx slipsknude eller slipseknude. I RO24 afskaffes formen med slips-, og man kan derfor med udgivelsen af denne ordbog kun skrive slipseknude. Også i en række andre sammensætninger fjerner vi dobbeltformer. Fx vil det med RO24 ikke længere være i overensstemmelse med Retskrivningsordbogen at skrive fuge-s i sammensætninger med popcorn/popkorn, det vil sige at kun popcornmaskine/popkornmaskine er gangbare, mens popcornsmaskine/popkornsmaskine altså ikke længere følger normen.

Er Retskrivningsordbogen blevet woke?

Nej, det er den ikke, men vi følger naturligvis med i den kønspolitiske agenda der sætter sit præg på sproget. Det betyder både at vi har opdateret ordbogen med opslagsord som woke (’overdrevet) bevidst om uretfærdighed i samfundet, bl.a. mht. racisme og sexisme’), ciskønnet (’som identificerer sig med sit biologiske køn’) og nonbinær (’som identificerer sig som andet end mand eller kvinde; som har en forståelse af at der findes flere end to køn’), og at vi kigger på de sammensætningseksempler der indeholder sidsteleddet –mand eller –kvinde. Den nuværende udgave af Retskrivningsordbogen indeholder ord som afholdsmand, bestyrelsesformand, finansmand, fællestillidsmand, førstemand og handelsmand. Her indfører vi kvindelige pendanter, dvs. afholdskvinde, bestyrelsesforkvinde, finanskvinde, fællestillidskvinde, førstekvinde og handelskvinde. Og i ligestillingens navn (og fordi vi kan se at det er relativt udbredt) indfører vi også karrieremand som pendant til karrierekvinde. Efterleddet –person er allerede blevet indført i opslagsordet forperson ved siden af formand og forkvinde, og der vil formentlig blive indført endnu flere kønsneutrale efterled.

Artiklen her har omhandlet en del af de ændringer der er på tegnebrættet til den kommende udgave af Retskrivningsordbogen. Der er andre ændringer man kunne tage fat på, og der vil formentlig også komme flere ændringer i løbet af 2023. Det vil vi alt sammen skrive mere om når ændringerne er på plads.