Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Indstillinger Luk indstillinger Nulstil indstillinger
Søgeretning

Søg

Tidsperiode: Fra til
Retskrivningsordbogen
Nye ord i dansk
Nyt fra Sprognævnet
dsn.dk
Forside / Nyt / Nyt fra Sprognævnet / Numre / Årgang 2020-2024 / Januar 2021 15.1.2021

Nyt fra
Sprognævnet
Januar 2021

Indhold

VIDSTE DU ...

... at du kan læse oplysende og underholdende opslag om sprog på vores facebookside? – Og at du kan læse med selvom du ikke har en facebookprofil? I 2020 havde vi fx opslag om folke-etymologier (manuskrift for manuskript), pendulord (patetisk), ords eller udtryks betydning og etymologi (skomagerpot, amager halshug), vores opgaver og forskning (Nye ord i dansk, Sprogprisen.dk, nye udgaver af Nyt fra Sprognævnet).

Ny bog

Spørgsmål & svar

Vi ses på den anden side

Leder

Pejlemærker for Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn har lagt en ny strategi som vil udgøre fundamentet for vores virke fra nu og til udgangen af 2024.

Sprognævnets bestyrelse og repræsentantskab har medvirket i strategiarbejdet, og strategien er forhandlet endeligt på plads med Kulturministeriet i slutningen af sidste år.

Vores nye strategi ændrer ikke fundamentalt ved vores virkefelt, for det er givet i lovgivningen, som i øvrigt mimes i vores ’mission’: ”Dansk Sprognævn er den statslige forsknings- og informationsinstitution som følger det danske sprogs udvikling, giver råd og oplysninger om det danske sprog og dansk tegnsprog og fastlægger den danske retskrivning”.

Men strategien sætter nogle nye og ambitiøse mål, og i denne artikel vil jeg med tre nedslag i den samlede strategi fremhæve hvad vi særligt skal bemærkes for i de kommende år.

Illustration

I 2024 udkommer 5. udgave af Retskrivningsordbogen

Normeringen af dansk retskrivning er nævnets særlige og centrale opgave. Det normeringsarbejde som mest prægnant manifesteres i Retskrivningsordbogen, er Dansk Sprognævns væsentligste redskab til at fastholde standarder for den skriftlige norm, og dermed for dansk.

Uden en fælles norm for retskrivningen vil både analoge og digitale kommunikationsprocesser blive vanskeliggjort og samtidig blive mindre effektive. Retskrivningsordbogen er derudover en resurse der danner rettesnor for en lang række andre ordbøger og opslagsværker.

Ordbogen er siden den seneste udgave i 2012 løbende blevet opdateret med nye ord, men en opdatering af retskrivningsreglerne og en mere fundamental revision har ikke fundet sted siden 4. udgave af ordbogen udkom i 2012.

I løbet af årene har vi observeret en række ændringer i brugen af de ord som allerede er med i ordbogen, og vi begynder allerede nu arbejdet på en 5. udgave af Retskrivningsordbogen med udgivelse i 2024.

Denne 5. udgave skal planlægges og publiceres som et digitalt produkt der sætter retskrivningens resurser i spil på en langt mere brugervenlig måde (det kunne fx være ved at eksplicitere information om bøjninger eller sprogbrugernes typiske problemer med afvigelser fra normen eller ved at udfolde retskrivningsreglerne så de bliver mere tilgængelige).

Vi vil ikke alene udgive en ny udgave af Retskrivningsordbogen. Vi vil fortsætte med at have fokus på hvordan den kan spille en central rolle i forhold til udviklingen af dansk sprogteknologi. I forbindelse med den nationale strategi for kunstig intelligens vil vi udbygge og omlægge Retskrivningsordbogen så den frit kan benyttes til sprogteknologiske formål.

Ordsamlingen skal i spil som ’sprogets hukommelse’

Sprognævnets ordsamling, som er klassificeret som kulturarv, blev oprettet i 1955 og indeholder i dag ca. 1,1 mio. citater fordelt på ca. 365.000 forskellige ord, og vi tilføjer til stadighed nye citater og ord.

Indsamlingen af de nye ord og udtryk er først og fremmest en selvstændig forskningsopgave med sproghistorisk værdi, og det er en opgave som det alene påhviler os i Sprognævnet at udføre. Lidt populært kan vi betegne ordsamlingen som ’det danske sprogs hukommelse’, og hovedparten af ordene findes ikke i nogen ordbøger – fx rummer Retskrivningsordbogen ca. 65.000 opslagsord, og Den Danske Ordbog (udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab) rummer godt 100.000 opslagsord.

Spørgsmål som fx "hvornår kom et ord ind i dansk?", "hvad betød det (oprindeligt)?" og "hvor kom det fra?" kan i mange tilfælde alene besvares ved at dykke ned i Dansk Sprognævns ordsamling. På den måde giver ordsamlingen et helt unikt indblik i vores sprogs udvikling.

Vi vil udbygge og videreudvikle ordsamlingen, og det er en udvikling som skal følge to nye spor: For det første skal der være bedre mulighed for at alle danskere byder ind med de nye ord som de støder på i deres hverdag (fx via en app), og for det andet vil vi udvikle ny software (kunstig intelligens) så der automatisk kan findes flere nyordskandidater end i dag.

Traditionelt har Dansk Sprognævn primært beskæftiget sig med sproget i de redigerede medier som nævnets korpusser primært er opbygget af. Dette skal fortsat være omdrejningspunktet, men for at kunne følge sprogets udvikling er der behov for forskning i og formidling om andre typer af sprogbrug end den der findes i sådanne medietekster, fx i unges sprogbrug, i sproget på sociale medier og i sprogbrug der henter sin inspiration i slangudtryk og i fremmedsprog. Sprognævnet vil udvikle nye indsatser på disse felter.

Sproget får sin egen festival: Sprogense

Dansk Sprognævn skal de kommende år være mere synligt i det danske samfund, og det er et strategisk sigte at nævnet bidrager væsentligt til den demokratiske samtale om det danske sprog og hermed til kulturforståelsen.

Udviklingen af en sprogfestival i tæt samarbejde med Nordfyns Kommune bliver central i disse bestræbelser. En gang om året vil vi bidrage til at omdanne Bogense til en sprogfestival hvor alle er velkomne.

Vi vil tage sproget med ud i de hyggelige gader, på caféerne, i kirken og på spillestederne og skabe miljøer hvor alle involveres og sproget gøres levende, samtidig med at fagfolk og specialister mødes til dialog med fokus på sprogets rigdom.

Med Sprogense vil vi få Bogense til at summe af store og små bogstaver, ord, leg, læring, samtaler, digte, taler, dialekter, udstillinger, interaktioner, emojis, sjov, sprog­teknologi, musik og underholdning. Det bliver en festival hvor alle kan komme til orde og bruge sproget på alskens måder.

Ovenstående nedslag er tre hovedelementer i Sprognævnets strategi, men vi er meget mere, og vi kommer til at (fortsætte med at) bidrage på mange felter. Det kan du læse mere om i strategien her på Sprognævnets hjemmeside.

THA

Artikler

 

Bag om ordene: Samtykke og frivillighed

Anna Sofie Hartling
Anna Sofie Hartling
(f. 1982) er forsker i Dansk Sprognævn.

 

 

Den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse.

Den der tier, samtykker, siger en gammel latinsk talemåde – qui tacet, consentit. En anden version, der formentlig er den oprindelige på latin, lyder qui tacet, consentire videtur ’den der tier, synes at samtykke’.

Den nye voldtægtsbestemmelse, der trådte i kraft ved årsskiftet, er som bekendt baseret på samtykke, men det er heldigvis ikke ovennævnte talemåde bestemmelsen bygger på. Skønt passiven i videtur ’synes’ i den længere version bløder betydningen lidt op – den der tier, ser blot ud som om han/hun samtykker – er det svært at forestille sig et helt tavst (og passivt) samtykke i den seksuelle akt. Som vi skal se, bygger den nye bestemmelse snarere på en antagelse om det modsatte af talemåden: Den der tier, samtykker ikke.

Samtykket behøver imidlertid ikke bestå af ord – hverken skrevne eller talte. Justitsminister Nick Hækkerup understregede flere gange i løbet af efteråret at man ikke skal frem med papir og pen, og at samtykket kan være ordløst i form af ”kys, berøringer, nydende lyde og "relevante bevægelser"”, som der også står i den aftaletekst der gik forud for det egentlige lovforslag.

Straffelovrådet, som består af 11 juraeksperter (10 medlemmer og en formand), blev bedt om at vurdere det politiske oplæg til ændringen af voldtægtslovgivningen, og for knap et år siden, i februar 2020, præsenterede rådet sin betænkning om politikernes forslag. Af betænkningen fremgår det at 10 af rådets 11 eksperter anbefalede at den nye lov skulle basere sig på frivillighed fremfor på samtykke.

Det ville have været mere lig den svenske voldtægtsbestemmelse, som allerede i 2018 blev ændret, og hvis indledning nu lyder:

Den som, med en person som inte deltar frivilligt, genomför ett samlag eller en annan sexuell handling som med hänsyn till kränkningens allvar är jämförlig med samlag, döms för våldtäkt till fängelse i lägst två år och högst sex år. (6 kap. Om sexualbrott, 1 §, den svenske straffelov).

I efteråret 2020 kom de politiske partier i Danmark imidlertid til enighed om ikke at følge Straffelovrådets anbefaling og fremlagde et udkast til lovforslaget med følgende ordlyd:

"§ 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri."

Når man læser uddragene fra hhv. den svenske og den danske straffelov, får man det indtryk at den svenske voldtægtsbestemmelse der gælder ”samlag eller en annan sexuell handling”, dækker bredere end den danske der kun omtaler ordet samleje. Imidlertid kan man i § 225 i den danske straffelov læse at ”[b]estemmelserne i §§ 216-224 tilsvarende [finder] anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje.”

Dertil kan det nævnes at ordet samleje så sent som i november blev redefineret i Den Danske Ordbog (herefter DDO): Hvor betydningen før entydigt gik på ’indtrængen af penis i skeden (eller anus)’, har ordet nu, ifølge ordbogen, en langt bredere betydning, nemlig ’seksuelt samvær mellem mennesker, typisk med henblik på gensidig nydelse og tilfredsstillelse – om både vaginal og anal penetration og i nyere tid også bredere om andre seksuelle aktiviteter’. Om ordet samleje så i det hele taget er det rette at bruge i en lov om voldtægt, er en anden diskussion.

Corona og siden også me too-relaterede ord har fyldt meget på mediearenaen i 2020, men der har også været plads til debatten om den nye voldtægtsbestemmelse, og ordene samtykke og frivillighed er gået igen et betragteligt antal gange. Man har bl.a. diskuteret om det er afgørende om det er det ene eller det andet ord der står i lovteksten, og argumenter for begge dele er blevet fremsat.

Illustration med paragraftegn

Illustration: Katrine Clante.

Men hvad er op og ned på de to ord? Kommer det ud på et om voldtægtsloven i Danmark er frivillighedsbaseret eller samtykkebaseret? Her vil vi se på ordenes historie, dannelse og betydning.

Ordenes historie og dannelse

Både samtykke og frivillighed er gamle ord i dansk, og heraf er samtykke ældst. Af kilderne kan vi se at det formentlig er dannet i gammeldansk, dvs. i perioden 1350-1500, af sam- og tykkes ’synes, mene’. Ordet kendes også fra norrønt (oldislandsk) i formen samþykkja. Førsteleddet sam-, som etymologisk set er samme ord som samme/sammen, kan føres helt tilbage til sanskrit – ja, førsteleddet i ordet sanskrit, sans- (eller på sanskrit sams- fra sams-kr̥-ta), er faktisk beslægtet med sam-.

Som det fremgår ovenfor, kom samtykke som verbum først, og heraf er substantivet samtykke afledt, men man har, omtrent så længe man har haft ordene i dansk, kunnet anvende samtykke som både verbum og substantiv, præcis som i dag: Jeg samtykker (verbum) og jeg giver dig mit samtykke (substantiv).

Adjektivet frivillig er formentlig indlånt i ældre nydansk, dvs. i perioden 1500-1700, som et oversættelseslån fra tysk freiwillig med betydningen ’af fri vilje’. Hver for sig kendes ordene fri og villig imidlertid fra længere tilbage i dansk.

Ordet fri ser ud til at være lånt ind i perioden 1350-1500 fra middelnedertysk vri med samme rod som verbet fri ’bede nogen gifte sig med én’, som igen er dannet fra en rod med betydningen ’elske, skåne’ (formentlig med oprindelse i keltisk).

Ordet villig, der er afledt af vilje, som kendes fra norrønt vili, ses anvendt som adverbium i gammeldansk (1350-1500) i formen willielighe og som adjektiv i hvert fald fra perioden 1500-1700.

Det er ikke helt klart hvornår adjektivet første gang afledes med suffikset -hed, men det tidligste eksempel på frivillighed i Ordbog over det Danske Sprog (herefter ODS), som dækker dansk fra 1700 til 1950, er fra 1704, hvor det optræder i Mogens Wingaards (1639 – ca. 1710) oversættelse af de første fem bøger af den romerske historieskriver Quintus Curtius Rufus’ tibindsværk om Alexander den Stores historie (fra det 1. århundrede e.Kr.).

Etymologisk set har ordet samtykke en indbygget reciprocitet, dvs. gensidighed; det at (mindst) to personer gør noget sammen og med hinanden. Slår man førsteleddet sam- op i ODS og DDO (dvs. som nævnt ordet sammen i forkortet form), finder man følgende: ’1. led [= førsteled] angiver især dels identitet, ensartethed olgn., dels fællesskab, indbyrdes forbindelse olgn.’ (if. ODS) og ’bruges for at udtrykke overensstemmelse, fælles tilstedeværelse eller indbyrdes forbindelse’ (if. DDO).

Ords etymologi kan sjældent tages til indtægt for hvad ordene betyder, og hvordan de bruges i moderne dansk. Det gælder måske især jo ældre den etymologi er. Det er dermed formentlig at strække argumentet for langt at sige at brugen af ordet samtykke i straffelovens § 216 understreger at gensidighed eller enighed må være fundamentet for sex – eller for at bruge de to ord der indgår i samtykke – at begge parter sammentykkes at sex er en god idé. Omvendt kan det ikke afvises at samtykke i kraft af førsteleddet sam- i højere grad end frivillighed kan give associationer til noget der sker i fællesskab, i overensstemmelse, som et samarbejde, som noget der kræver en indbyrdes forbindelse e.l.

Ordenes betydning

Hvad betyder så disse to gamle ord i dag? DDO, som beskriver moderne dansk, definerer frivillighed som ’det at gøre noget, fx tage del i en aktivitet eller et projekt, på frivillig basis’. Adjektivet frivillig har to betydninger i DDO: 1) ’som sker eller foretages af fri vilje’ og 2) ’som gør noget af egen fri vilje; som ikke er tvunget’.

Verbet samtykke defineres med følgende to betydninger: 1) ’erklære sig enig i noget; give sin tilslutning til noget’ og 2) ’give sin tilladelse til noget – især i juridiske sammenhænge’.

Under substantivet samtykke står der de samme to betydningsangivelser (indledt med det at), men verbets betydning 2) er substantivets betydning 1), dvs. 1) ’det at give sin tilladelse til et forslag, en anmodning, en ordning el.lign. – især i juridiske sammenhænge’ og 2) ’det at erklære sig enig i noget’.

Om sprogbrugen i verbets betydning 2) og substantivets betydning 1) står der at den er formel. Fordelingen af de to betydninger antyder altså at den betydning som at samtykke hyppigst anvendes med, er den mere hverdagssproglige, mens et samtykke hyppigst anvendes i juridiske sammenhænge eller i hvert fald i mere formel sprogbrug.

Uanset hvordan betydningerne er fordelt for de to ordklasser, og uanset at det er verbet samtykke der er anvendt i den foreløbige udformning af voldtægtsbestemmelsen, kan vi altså konstatere at samtykke har et større juridisk præg end frivillighed.

Ordenes betydning indebærer også at den person som subjektet bag verbet samtykke eller forbindelsen give sit samtykke refererer til, er mere aktiv end en der er frivillig. At samtykke eller at give sit samtykke kræver netop at man aktivt tilkendegiver sin mening – om det så sker nok så ordløst – mens man i højere grad kan være frivillig på en passiv måde.

Derfor kan man på baggrund af ordenes betydning argumentere for at en voldtægtslov baseret på samtykke – sammenlignet med en lov baseret på frivillighed – har større potentiale til at beskytte den der tier og er passiv under sex, ved at kræve at der skal være et ja, og ved at kræve at den anden part har sikret sig at dét ja er kommet til udtryk.

Qui tacet, non consentit

Den der tier, samtykker ikke – eller ikke nødvendigvis i hvert fald. Det er den nye voldtægtslovs budskab: Husk altid at sikre dig at den du vil have sex med, på den ene eller den anden måde aktivt har tilkendegivet at ville have sex. Det er et budskab som de folk og organisationer der i årevis har kæmpet for at få voldtægtsbestemmelsen ændret, samtidig håber vil medføre en kulturændring på området, dvs. en ændring af den måde almenheden forstår og taler om voldtægt på.

Illustration af Katrine Clante

Illustration: Katrine Clante.

Det er et skridt på vejen dertil at ordet voldtægt i november fik en ny betydningsangivelse i DDO: ’det at have seksuelt samkvem med en anden person uden dennes samtykke’, hvor angivelsen før gik på at voldtægt var et samleje tvunget igennem ved brug af vold eller trusler om vold. Definitionen af voldtægt er dermed nu samtykkebaseret i både juridisk sprogbrug og i almensproget.

Det er sjældent helt ligegyldigt om man bruger det ene eller det andet ord, og det er det heller ikke i denne sammenhæng. Ord betyder og bruges forskelligt, har betydningsnuancer, giver forskellige associationer, vækker bestemte følelser osv.

I Sprognævnet kan vi ikke tage stilling til formuleringers juridiske indhold; det er således ikke vores gebet at afgøre hvad der juridisk regnes for et samtykke, eller om det strafferetmæssigt havde været bedre at basere § 216 på frivillighed. Men med et rent sprogligt blik på den nye voldtægtsbestemmelse har jeg vist at samtykke stiller krav om et subjekt der refererer til en mere aktivt handlende person, og måske i højere grad giver associationer til et fælles projekt (i kraft af førsteleddet sam-) end frivillig og frivillighed.

 

Desinformation, disinformation, misinformation og fake news

Margrethe Heidemann Andersen
Margrethe Heidemann Andersen
(f. 1971) er seniorforsker i Dansk Sprognævn.

I aviserne støder man fra tid til anden på ordet disinformation, som ikke findes i danske ordbøger over almensproget. Her finder man i stedet ordene desinformation og misinformation, men betyder de det samme som disinformation? Og kan man overhovedet bruge disinformation i en dansk kontekst?

I Den Danske Ordbog (herefter kaldet DDO) oplyses det at desinformation og misinformation er synonyme. Betydningerne er 1) ’forkerte, fejlagtige eller ufuldstændige meddelelser der umiddelbart forekommer at være reel information’ og 1.a) ’formidling af (bevidst) forkerte, fejlagtige eller ufuldstændige meddelelser som var de reel information’. Det oplyses også at desinformation er sjældent.

Disinformation findes ikke i DDO, og altså heller ikke i andre dansk-danske ordbøger. Søgninger i engelske ordbøger viser hurtigt at der er tale om et engelsk udtryk, og at man i engelsk bruger disinformation om det at man bevidst videreformidler forkert og fejlagtig information. Dermed kan man altså på engelsk skelne mellem misinformation (dvs. ubevidst videreformidling af fejlagtig information) og disinformation (dvs. bevidst videreformidling af fejlagtig information).

VIDSTE DU ...

... at det er valgfrit at sætte accenttegn i flerstavelsesord der ender på trykstærkt -e? Accenttegn (accent aigu) kan man bruge over både små og store bogstaver for at undgå misforståelser eller fejllæsninger, fx café, idé, entré, passé og kupé. Men man er aldrig tvunget til at bruge accenttegn, og der er derfor ikke noget ord i Retskrivningsordbogen som altid skal skrives med accenttegn. Se mere i retskrivningsreglernes § 5.

En tilsvarende skelnen har vi ikke på dansk, hvor en sondring mellem om noget videregives bevidst eller ej, ikke adskiller desinformation og misinformation. I DDO er de to begreber til gengæld blevet suppleret med fake news, der defineres som ’nyhed som er opdigtet, udokumenteret eller faktuelt forkert, og som ofte plantes på de sociale medier for at fremme eller fordreje en bestemt politisk sag’. Det oplyses også at udtrykket er kendt fra 2007 i dansk.

Som det vil være fremgået af det ovenstående, betyder fake news og disinformation nogenlunde det samme, og ofte bruges fake news, disinformation og misinformation lidt i flæng som i dette eksempel fra medievirksomheden Mandag Morgen (mm.dk) 12.6.2020: ”Foreningens opgave bliver – med TjekDet som redaktionelt omdrejningspunkt – at skabe en national portal for bekæmpelse af fake news, misinformation og disinformation i Danmark”.

Til spørgsmålet om om disinformation kan bruges i dansk, er svaret at ja, det kan det godt. Hvis man ønsker at skelne mellem misinformation og disinformation – og dermed betone den bevidste videreformidling af fejlagtige oplysninger – giver det god mening at bruge disinformation. Fake news kan også bruges, men her er der nok tale om et lidt mere uformelt udtryk.

Illustration af Katrine Clante

Illustration: Katrine Clante.

Til slut skal det nævnes at en søgning i Infomedias mediearkiv viser at misinformation og fake news er de to mest udbredte udtryk med ca. 25.000 eksempler hver. Til sammenligning bruges desinformation og disinformation blot omkring 1500 gange – og for især disinformation gælder det at i hvert fald en del af kilderne er engelsksprogede. Det kunne tyde på at misinformation og fake news indtil videre dækker sprogbrugernes behov på dette område.

Ny bog

 

Grammatiske termer – en opslagsbog om grammatik 

Grammatiske termer henvender sig primært til studerende ved sprogfagene på universitetet og læreruddannelsen, men også grammatikinteresserede og studerende på andre uddannelser vil kunne have gavn af bogen.

Billede af bogforside

Har du lært grammatik i tysk- eller franskundervisningen, så kan du have lært begreber og betegnelser som passer dårligt til beskrivelsen af dansk. Her i bogen kan du slå fx imperfektum op og få at vide at den term der er relevant for dansk, er præteritum (og datid).

Med bogen i hånden er du som læser udstyret med en nøgle fra andre grammatiske terminologier og traditioner til den danske. Over 400 henvisninger hjælper dig hurtigt hen til det opslagsord hvor det sproglige begreb er defineret og beskrevet.

Grammatiske termer indeholder 275 termer og begreber der alle er forsynet med en definition, relevante eksem­pler, synonymer og henvisninger til beslægtede termer. 21 faktabokse og oversigter giver overblik og konkrete råd.

Om forfatterne

  • Lars Heltoft er professor ved Københavns Universitet.
  • Eva Skafte Jensen er seniorforsker ved Dansk Sprognævn.
  • Ida Elisabeth Mørch er seniorkonsulent ved Dansk Sprognævn.
  • Jørgen Schack er seniorforsker ved Dansk Sprognævn.

Dansk Sprognævns skrifter 50

Bogen kan købes hos boghandleren eller via Bogpriser.dk. Vejledende pris: 149 kr. inkl. moms. 112 sider. ISBN: 978-87-89410-84-5.

Udgivelsesdato: 18. december 2020.

Spørg os

 

Vi ses på den anden side 

?

Her i coronatiden hører jeg ofte udtrykket ”vi ses på den anden side” brugt i betydningen ’vi ses når coronakrisen er overstået’. For mig betyder udtrykket dog noget lidt andet, nemlig noget i retning af ’vi ses i det næste liv’, altså efter døden. Hvem har ret?

!

Det er rigtigt at ”vi ses på den anden side” kan bruges i to forskellige betydninger. Lige nu bruges det nok især som en hilsen hvormed vi mener at vi ses når coronakrisen er overstået.

Det beskrev chefredaktør Lisbeth Knudsen således på altinget.dk 3.4.2020:

”Vi har fået en ny slags afskedshilsen til hinanden i disse coronatider. Det kække, uforpligtende og muntre ”Hav en god dag” er med ét blevet afløst af det håbefulde og lettere spirituelle ”Vi ses på den anden side”. Vi fuldender aldrig sætningen. Vi ved godt, hvad der menes. På den anden side af coronaen, som om det var noget, der forsvinder fra den ene dag til den anden. Og hvad der venter os på den anden side, det ved vi til gengæld meget lidt om.”

Også før coronakrisen kunne man dog finde udtrykket brugt om at vi ses igen (evt. i overført betydning) når en eller anden form for krise er overstået, som i dette citat fra voresborn.dk 6.11.2008:  ”Hun mener også, det er i orden at sætte parforholdet lidt på lavblus, når man lige har fået et lille barn. "Man må bare se hinanden ind i øjnene og sige: Jeg elsker dig, vi ses på den anden side," siger hun.”

Og så er der endelig den version der bruges om at vi mødes igen efter døden, som i dette mindeord der blev bragt i Dagbladet Roskilde 28.3.2008: ”Hvil i fred min ven! Vi ses på den anden side”.

Det er klart at hvis man forbinder udtrykket ”vi ses på den anden side” med noget der har med døden at gøre, er det opsigtsvækkende når folk bruger det som en almindelig hilsen i coronatiden, i og med at corona jo kan være en livstruende virus.

Her gælder det som altid om at man som modtager skal være opmærksom på at afsenderen af udtrykket nok har en anden betydning i tankerne (og at man dermed ikke behøver at føle sig stødt), og at man som afsender skal tænke på at modtageren kan misforstå udtrykket (og at man dermed ikke bør sige det til personer man ikke kender, eller som i forvejen er syge).

MHA

 

Redaktionelt

  • Ansvarshavende redaktør: Thomas Hestbæk Andersen
  • Redaktion: Margrethe Heidemann Andersen, Kirsten Lindø Dolberg-Møller, Ida Elisabeth Mørch og Michael Nguyen
  • ISSN: 2446-3124
  • Layout: Pernille Kleinert
  • DtP: René Malchow

Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening.

ASH  Anna Sofie Hartling
ESJ  Eva Skafte Jensen
IEM  Ida Elisabeth Mørch
JS  Jørgen Schack
KLD  Kirsten Lindø Dolberg-Møller
MHA  Margrethe Heidemann Andersen
MN  Michael Nguyen
MR  Marianne Rathje
PJH  Peter Juel Henrichsen
THA  Thomas Hestbæk Andersen
TW  Thomas Widmann

Følg også Dansk Sprognævn på LinkedIn og på Facebook.