Spring navigation over
Forside/Nyt fra Sprognævnet/Januar 2021/Desinformation, disinformation, misinformation og fake news

Desinformation, disinformation, misinformation og fake news

I aviserne støder man fra tid til anden på ordet disinformation, som ikke findes i danske ordbøger over almensproget. Her finder man i stedet ordene desinformation og misinformation, men betyder de det samme som disinformation? Og kan man overhovedet bruge disinformation i en dansk kontekst?

I Den Danske Ordbog (herefter kaldet DDO) oplyses det at desinformation og misinformation er synonyme. Betydningerne er 1) ’forkerte, fejlagtige eller ufuldstændige meddelelser der umiddelbart forekommer at være reel information’ og 1.a) ’formidling af (bevidst) forkerte, fejlagtige eller ufuldstændige meddelelser som var de reel information’. Det oplyses også at desinformation er sjældent.

Disinformation findes ikke i DDO, og altså heller ikke i andre dansk-danske ordbøger. Søgninger i engelske ordbøger viser hurtigt at der er tale om et engelsk udtryk, og at man i engelsk bruger disinformation om det at man bevidst videreformidler forkert og fejlagtig information. Dermed kan man altså på engelsk skelne mellem misinformation (dvs. ubevidst videreformidling af fejlagtig information) og disinformation (dvs. bevidst videreformidling af fejlagtig information).

En tilsvarende skelnen har vi ikke på dansk, hvor en sondring mellem om noget videregives bevidst eller ej, ikke adskiller desinformation og misinformation. I DDO er de to begreber til gengæld blevet suppleret med fake news, der defineres som ’nyhed som er opdigtet, udokumenteret eller faktuelt forkert, og som ofte plantes på de sociale medier for at fremme eller fordreje en bestemt politisk sag’. Det oplyses også at udtrykket er kendt fra 2007 i dansk.

Som det vil være fremgået af det ovenstående, betyder fake news og disinformation nogenlunde det samme, og ofte bruges fake news, disinformation og misinformation lidt i flæng som i dette eksempel fra medievirksomheden Mandag Morgen (mm.dk) 12.6.2020: ”Foreningens opgave bliver – med TjekDet som redaktionelt omdrejningspunkt – at skabe en national portal for bekæmpelse af fake news, misinformation og disinformation i Danmark”.

Til spørgsmålet om om disinformation kan bruges i dansk, er svaret at ja, det kan det godt. Hvis man ønsker at skelne mellem misinformation og disinformation – og dermed betone den bevidste videreformidling af fejlagtige oplysninger – giver det god mening at bruge disinformation. Fake news kan også bruges, men her er der nok tale om et lidt mere uformelt udtryk.

Illustration af Katrine Clante

Illustration: Katrine Clante.

Til slut skal det nævnes at en søgning i Infomedias mediearkiv viser at misinformation og fake news er de to mest udbredte udtryk med ca. 25.000 eksempler hver. Til sammenligning bruges desinformation og disinformation blot omkring 1500 gange – og for især disinformation gælder det at i hvert fald en del af kilderne er engelsksprogede. Det kunne tyde på at misinformation og fake news indtil videre dækker sprogbrugernes behov på dette område.

Vidste du …

… at det er valgfrit at sætte accenttegn i flerstavelsesord der ender på trykstærkt -e? Accenttegn (accent aigu) kan man bruge over både små og store bogstaver for at undgå misforståelser eller fejllæsninger, fx café, idé, entré, passé og kupé. Men man er aldrig tvunget til at bruge accenttegn, og der er derfor ikke noget ord i Retskrivningsordbogen som altid skal skrives med accenttegn. Se mere i retskrivningsreglernes § 5.