Pejlemærker for Dansk Sprognævn
Dansk Sprognævn har lagt en ny strategi som vil udgøre fundamentet for vores virke fra nu og til udgangen af 2024.
Sprognævnets bestyrelse og repræsentantskab har medvirket i strategiarbejdet, og strategien er forhandlet endeligt på plads med Kulturministeriet i slutningen af sidste år.
Vores nye strategi ændrer ikke fundamentalt ved vores virkefelt, for det er givet i lovgivningen, som i øvrigt mimes i vores ’mission’: ”Dansk Sprognævn er den statslige forsknings- og informationsinstitution som følger det danske sprogs udvikling, giver råd og oplysninger om det danske sprog og dansk tegnsprog og fastlægger den danske retskrivning”.
Men strategien sætter nogle nye og ambitiøse mål, og i denne artikel vil jeg med tre nedslag i den samlede strategi fremhæve hvad vi særligt skal bemærkes for i de kommende år.
I 2024 udkommer 5. udgave af Retskrivningsordbogen
Normeringen af dansk retskrivning er nævnets særlige og centrale opgave. Det normeringsarbejde som mest prægnant manifesteres i Retskrivningsordbogen, er Dansk Sprognævns væsentligste redskab til at fastholde standarder for den skriftlige norm, og dermed for dansk.
Uden en fælles norm for retskrivningen vil både analoge og digitale kommunikationsprocesser blive vanskeliggjort og samtidig blive mindre effektive. Retskrivningsordbogen er derudover en resurse der danner rettesnor for en lang række andre ordbøger og opslagsværker.
Ordbogen er siden den seneste udgave i 2012 løbende blevet opdateret med nye ord, men en opdatering af retskrivningsreglerne og en mere fundamental revision har ikke fundet sted siden 4. udgave af ordbogen udkom i 2012.
I løbet af årene har vi observeret en række ændringer i brugen af de ord som allerede er med i ordbogen, og vi begynder allerede nu arbejdet på en 5. udgave af Retskrivningsordbogen med udgivelse i 2024.
Denne 5. udgave skal planlægges og publiceres som et digitalt produkt der sætter retskrivningens resurser i spil på en langt mere brugervenlig måde (det kunne fx være ved at eksplicitere information om bøjninger eller sprogbrugernes typiske problemer med afvigelser fra normen eller ved at udfolde retskrivningsreglerne så de bliver mere tilgængelige).
Vi vil ikke alene udgive en ny udgave af Retskrivningsordbogen. Vi vil fortsætte med at have fokus på hvordan den kan spille en central rolle i forhold til udviklingen af dansk sprogteknologi. I forbindelse med den nationale strategi for kunstig intelligens vil vi udbygge og omlægge Retskrivningsordbogen så den frit kan benyttes til sprogteknologiske formål.
Ordsamlingen skal i spil som ’sprogets hukommelse’
Sprognævnets ordsamling, som er klassificeret som kulturarv, blev oprettet i 1955 og indeholder i dag ca. 1,1 mio. citater fordelt på ca. 365.000 forskellige ord, og vi tilføjer til stadighed nye citater og ord.
Indsamlingen af de nye ord og udtryk er først og fremmest en selvstændig forskningsopgave med sproghistorisk værdi, og det er en opgave som det alene påhviler os i Sprognævnet at udføre. Lidt populært kan vi betegne ordsamlingen som ’det danske sprogs hukommelse’, og hovedparten af ordene findes ikke i nogen ordbøger – fx rummer Retskrivningsordbogen ca. 65.000 opslagsord, og Den Danske Ordbog (udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab) rummer godt 100.000 opslagsord.
Spørgsmål som fx “hvornår kom et ord ind i dansk?”, “hvad betød det (oprindeligt)?” og “hvor kom det fra?” kan i mange tilfælde alene besvares ved at dykke ned i Dansk Sprognævns ordsamling. På den måde giver ordsamlingen et helt unikt indblik i vores sprogs udvikling.
Vi vil udbygge og videreudvikle ordsamlingen, og det er en udvikling som skal følge to nye spor: For det første skal der være bedre mulighed for at alle danskere byder ind med de nye ord som de støder på i deres hverdag (fx via en app), og for det andet vil vi udvikle ny software (kunstig intelligens) så der automatisk kan findes flere nyordskandidater end i dag.
Traditionelt har Dansk Sprognævn primært beskæftiget sig med sproget i de redigerede medier som nævnets korpusser primært er opbygget af. Dette skal fortsat være omdrejningspunktet, men for at kunne følge sprogets udvikling er der behov for forskning i og formidling om andre typer af sprogbrug end den der findes i sådanne medietekster, fx i unges sprogbrug, i sproget på sociale medier og i sprogbrug der henter sin inspiration i slangudtryk og i fremmedsprog. Sprognævnet vil udvikle nye indsatser på disse felter.
Sproget får sin egen festival: Sprogense
Dansk Sprognævn skal de kommende år være mere synligt i det danske samfund, og det er et strategisk sigte at nævnet bidrager væsentligt til den demokratiske samtale om det danske sprog og hermed til kulturforståelsen.
Udviklingen af en sprogfestival i tæt samarbejde med Nordfyns Kommune bliver central i disse bestræbelser. En gang om året vil vi bidrage til at omdanne Bogense til en sprogfestival hvor alle er velkomne.
Vi vil tage sproget med ud i de hyggelige gader, på caféerne, i kirken og på spillestederne og skabe miljøer hvor alle involveres og sproget gøres levende, samtidig med at fagfolk og specialister mødes til dialog med fokus på sprogets rigdom.
Med Sprogense vil vi få Bogense til at summe af store og små bogstaver, ord, leg, læring, samtaler, digte, taler, dialekter, udstillinger, interaktioner, emojis, sjov, sprogteknologi, musik og underholdning. Det bliver en festival hvor alle kan komme til orde og bruge sproget på alskens måder.
Ovenstående nedslag er tre hovedelementer i Sprognævnets strategi, men vi er meget mere, og vi kommer til at (fortsætte med at) bidrage på mange felter. Det kan du læse mere om i strategien her på Sprognævnets hjemmeside.
THA