Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.

NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader pdf’en og læser den via fx Adobe Acrobat Reader.

I Nyt fra Sprognævnet 2026/2 kan du læse om hvad man kan bruge Retskrivningsordbogen til – og hvad man ikke kan bruge den til. Derudover kan du i årets andet nummer også finde to artikler i serien om farlige ord, denne gang om nedsættende betegnelser for mænd og kvinder og om sygeplejerske og billettrice og andre substantiver med feminine afledningsendelser i Retskrivningsordbogen.

Artiklerne

Hvad kan man bruge Retskrivningsordbogen til – og hvad kan man ikke bruge den til?

Der er ganske klare regler i loven om hvem der skal bruge Retskrivningsordbogen, og der er også faste bestemmelser om hvad det er ordbogen skal fastlægge. I praksis kan man dog godt komme i tvivl. Denne artikel beskriver hvem der skal følge Retskrivningsordbogen hvornår, hvad den kan bruges til – og hvad den ikke kan bruges til.

Farlige ord

Overskriften ”Farlige ord” er temaet for en række artikler som bringes i dette og kommende numre af Nyt fra Sprognævnet i 2026. Med ”farlige ord” menes i denne sammenhæng ord som tilhører det identitetspolitiske område, og som i en eller flere henseender kan opfattes som kontroversielle, dvs. ord som fx brun, bøsse, eskimo, etnisk, hudfarvet, indianer, slave(gjort).

I dette nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du læse artiklen ”Hvad kvinder og mænd ikke må være: Nedsættende kønnede ord i dansk”, som handler om kønnede skældsord. Du kan også læse artiklen ”-inder, -tricer og -øser mv. Om substantiver med feminine afledningsendelser i Retskrivningsordbogen”.

Spørg os

Sidst i nummeret finder du fire sproglige spørgsmål:

• Et utilfreds/utilfredst barn
• Grøn trepart
• Versalskrift
• Komma efter ”Hej”

Praktiske informationer

Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.

Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til [email protected]. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.

Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til [email protected].

Læs tidligere numre af Nyt fra Sprognævnet.

Vil du være vores nye kollega og hjælpe med at holde øje med sproget? Dansk Sprognævn søger en studentermedhjælper 2-4 timer per uge til at hjælpe med statistisk analyse i forbindelse med forskningsprojekter.

En stor del af Sprognævnets forskning involverer statistisk arbejde, og du vil komme til at spille en nøglerolle i dette. Du vil altså få konkret erfaring, bl.a. med at formidle statistiske resultater til forskere, og færdigheder der styrker din faglige profil og dit CV, og du vil komme til at arbejde sammen med nogle af landets bedste hoveder indenfor sprogvidenskabelig forskning.

Du skal være i gang med en relevant uddannelse, og derudover lægger vi vægt på at du har erfaring med statistik og statistiske analyser, herunder signifikanstests, ligesom vi gerne ser at du har erfaring med programmering i R. Har du i øvrigt erfaring med (simpel) programmering og/eller sprogvidenskabeligt arbejde, er det en fordel, men det er ikke et krav.

Ansættelsessted: Dansk Sprognævn, Adelgade 119 B, 5400 Bogense. Du vil i høj grad kunne løse opgaverne hjemmefra.

Tiltrædelse: august 2026.

Ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Ansøgning m.v.: Ansøgningen (mærket statistik) med kopi af cv, eksamenspapirer, anbefalinger osv. skal være Dansk Sprognævn i hænde senest 1. juni kl. 10.00. Ansøgningen sendes til [email protected]

Alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Kampagnen Kan vi på dansk? har til formål at øge den sproglige bevidsthed ved at sætte fokus på brugen af engelske ord og invitere til debat om hvilke låneord vi har brug for, og hvad vi gør med de låneord vi synes vi har svært ved at undvære.

Første fase af kampagnen er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse som vil kortlægge hvilke engelske ord man kunne erstatte med danske ord, og hvad de danske alternativer i så fald kan være:

”Med Kan vi på dansk? inviterer vi alle til at give deres mening om engelske ord i dansk til kende. Vi glæder os til – helt bogstaveligt – at få sat ord på hvilke engelske ord og udtryk der driller eller synes unødvendige, og at få hjælp til at finde danske ord hvor der nu kun er engelske: Kan vi faktisk på dansk?” siger Kasper Kristjansson, kampagneleder i Dansk Sprognævn.

Undersøgelsen er tilgængelig for alle via dsn.dk/kan-vi-paa-dansk frem til 29. maj, og for gæster til SPROGENSE d. 1.-2. maj vil det være muligt at besøge Sprognævnets kampagnestand til en snak om engelske ord i dansk, høre oplæg og deltage i sjove konkurrencer og quizzer med tilhørende præmier.

Anden fase af kampagnen lanceres i 1. september 2026 og vil dreje sig om de danske alternativers gangbarhed. På baggrund af en faglig vurdering af resultaterne i fase 1 afprøves et udvalg af danske ord der kan afløse de engelske. Også her inviterer vi alle til at hjælpe os med at bedømme de danske alternativer.

Tredje fase vil være en faglig vurdering fra Dansk Sprognævn af danske alternativer. Her vil Sprognævnets anbefalinger af afløsningsord blive præsenteret, og dette markerer samtidigt kampagnens afslutning:

”I Dansk Sprognævn glæder vi os til at arbejde med engelskpåvirkningen af dansk på en ny måde. Dansk skal ikke og kan aldrig blive et ”designersprog”, men nu inviterer vi alle til at give deres besyv med på en måde hvor vi i sidste ende på både et demokratisk og fagligt grundlag kan anbefale danske alternativer til de engelske ord som synes mest overflødige,” udtaler Thomas Hestbæk Andersen, direktør i Dansk Sprognævn.

Informationer om kampagnen og link til spørgeskemaundersøgelsen findes her: dsn.dk/kan-vi-paa-dansk

Onsdag den 29. april 2026 afholdes 11. symposium om sprog og interaktion i digitale medier.

Symposiet arrangeres denne gang af Dansk Sprognævn og finder sted i Det Adelige Jomfrukloster i Odense. På programmet er der 11 oplæg med forskere fra både Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Temaerne på årets symposium spænder bredt. Oplæggene beskæftiger sig bl.a. med interaktion med chatbots, rekruttering til ekstremisme samt uddannelsesdiskurser på sociale medier.

Det er gratis at deltage i symposiet, men tilmelding er nødvendigt pga. begrænset antal pladser.

Tilmeld dig her: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=PCX9YE1HL6C2

Program

09.00-09.05
Velkomst og introduktion

09.05-09.35
Helle Kannik Haastrup: #Barbenheimer and beyond: Mediefiktioner som digitalt kulturelt forum

09.40-10.10
Katja Ørsnes Jansen: Fremtiden i feedet: Unges medieforbrug og forestillinger om fremtiden

10.15-10.45
Lian Malai Madsen: Hjemmeskoling som ideologi og digital økonomi

10.45-11.00
Kaffepause

11.00-11.30
Marianne Haugaard Skov: Hverdags-engelsk og sociale medier

11.35-12.05
Andreas Candefors Stæhr: Tracking og tekstbeskeder som digital monitorering i familien

12.10-12.40
Lasse Balleby: Hvis man kan spille det, kan man også lege det – børn fra et behandlingstilbud og deres hverdagspraksisser på og omkring digitale medier

12.40-13.25
Frokost

13.25-13.55
Monica Aznar Jensen & Samuel Bartholdy: Emojis og ikke-standard stavemåder i gruppechats

14.00-14.30
Tanya Karoli Christensen & Kim Ebensgaard Jensen: ”Join the vetting chat”

14.35-15.05
Thea From: "Hej Chat, hvordan går det?" En sociolingvistisk spørgeskemaundersøgelse af chatbots som kommunikationspartnere

15.05-15.20
Kaffepause

15.20-15.50
Anne Larsen: For dum til ChatGPT - generativ AI og elevidentiteter i folkeskolen

15.55-16.25
Elisabeth Muth Andersen: Kan AI lære studerende at analysere nyheder? Udvikling og test af transparente værktøjer til klassificering af nyhedsværdier

16.25-16.30
Tak for i dag

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Festskrift til Eva Skafte Jensen på 60-årsdagen 9. marts 2026.

Seniorforsker, dr.phil. Eva Skafte Jensen fyldte 60 år 9. marts 2026. Det markerer Dansk Sprognævn med udgivelsen af festskriftet Grundigt nysgerrig, der indeholder en lang række fagligt stærke og forskningsmæssigt aktuelle artikler om dansk kultur, sprog og sprogbrug, skrevet af ansatte fra forskningsmiljøer i Danmark såvel som i udlandet.

Festskriftets faglige indhold spænder vidt – fra artikler om semiotisk analyse af dansk kasus til generative argumenter for VP-generering af subjekter, fra historiske studier af sætningens yderpladser til funktionelle undersøgelser af sætningsadverbialer i interaktion. Dertil kommer artikler om ordforrådsstudier og navneforskning, om retskrivningsregler og sprogformidling, om korpusstruktur og emojipragmatik, om teksttolkning og tegnsætning og meget mere.

Udgivelsesdato: 9. marts 2026
ISBN: 978-87-89410-94-4
Dansk Sprognævns skrifter 56
ISSN: 0415-0155
Sider: 648
Vejledende pris: 399 kr. inkl. moms
Bogen kan købes hos boghandleren

Kontakt

Margrethe Heidemann Andersen
mobil: 33 74 74 01
mail: [email protected]

Johanne Niclasen Mortensen
mobil: 33 74 74 03
mail: [email protected]

Forlagskontakt

Kirsten Lindø Dolberg-Møller
mobil: 33 74 74 17
mail: [email protected]

I årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du læse om projektet Ordtrawler 2.0, som har til formål at indsamle ord til bl.a. Retskrivningsordbogen. Du kan også læse om hvorfor bøjningsformen præsens participium ikke er opført i Retskrivningsordbogen, og om hvordan anglicismer kan optræde i ”fåreklæder”. Til sidst i nummeret finder du fire artikler under temaet Farlige ord.

Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.
NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader pdf’en og læser den via fx Adobe Acrobat Reader.

Artiklerne

En ny ordtrawler – pingvinord og hyppige stavefejl

Ordtrawler 2.0 er et sprogteknologisk værktøj der kan hjælpe Sprognævnet med at finde nyordskandidater til både Retskrivningsordbogen og Nye ord i dansk 1955 til i dag. I artiklen præsenteres fremgangsmåden i Ordtrawler 2.0 samt nogle af de første resultater.

Mange kilo fraværende bøjningsendelser i Retskrivningsordbogen

I Retskrivningsordbogen kan man i den alfabetiske del finde oplysninger om en række bøjninger ved hvert verbum, herunder præsens (jeg løber), præteritum (jeg løb), præteritum participium (jeg har løbet) og, med den seneste opdatering i december 2025, imperativ (løb!). Bøjningsformen præsens participium (jeg kom løbende) er dog ikke opført på opslagsplads – og hvordan kan det egentlig være? I denne artikel fremlægges begrundelserne bag valget af bøjningsformer i Retskrivningsordbogen.

Skjulte anglicismer i det danske sprog

Vidste du at udtryk som ’tilbage til tegnebrættet’ og ’prøve for hårdt’ er anglicismer? Udtrykkene lyder måske danske, men de er faktisk oversættelseslån fra engelsk (’back to the drawing board’ og ’try too hard’). I denne artikel præsenteres en række udtryk der er lånt fra engelsk, i artiklen kaldet fåreklædeanglicismer, og det vises hvordan man kan bruge Det Centrale Ordregister til at identificere udtrykkene.

Farlige ord

Overskriften ”Farlige ord” er temaet for en række artikler som bringes i dette og kommende numre af Nyt fra Sprognævnet i 2026. Med ”farlige ord” menes i denne sammenhæng ord som tilhører det identitetspolitiske område, og som i en eller flere henseender kan opfattes som kontroversielle, dvs. ord som fx brun, bøsse, eskimo, etnisk, hudfarvet, indianer, slave(gjort). Vi lægger ud med fire artikler med følgende titler: Bøsse, Etnisk, Hudfarvet og Hudfarver.

Praktiske informationer

Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.

Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til [email protected]. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.

Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til [email protected].

Læs tidligere numre af Nyt fra Sprognævnet.

I nummer 68 af Nydanske Sprogstudier kan du læse to artikler og tre anmeldelser.

Indhold i NyS 68:

• "En kvantitativ undersøgelse af ekstraposition til venstre i gammeldanske diplomer" af Sebastian Møller Bak
• "Vejret for hvem? Og til hvad?" af Jan Heegård Petersen & Jacob Thøgersen
• "Aldrig før er der blevet skrevet en bog med så mange imperativer: Anmeldelse af Ruben Schachtenhaufen, Michael Bach Ipsen og Mikael Fabrin: Dansk Udtaleordbog" af Søren Sandager Sørensen & Mette-Marie Møller Svendsen
• "Små och stora förändringer i den senasta upplagan av Retskrivningsordbogen. Anmälan av Retskrivningsordbogen, 5. udg." af Pär Nilsson
• "Anmälan av Mange Grublende Dage ere gaaede forud. Grammatik i 1800-tallet som nøgle til moderne sprogproblemer, redigeret af Eva Skafte Jensen & Jørgen Schack" af David Håkansson.

NyS, Nydanske Sprogstudier, er et bredt og varieret onlinetidsskrift om sprog og sprogvidenskab som udkommer gratis på www.nys.dk. Tidsskriftet beskæftiger sig med de nyeste undersøgelser af dansk sprog og med udviklingen af sprogteori.

Tilmeld dig NyS på tidsskriftets hjemmeside, og få besked når næste nummer udkommer.

Retskrivningsordbogen 5.1, som er en revideret udgave af ordbogens 5. udgave fra 2024, er nu tilgængelig på ro.dsn.dk.

Opdateringen af Retskrivningsordbogen indeholder følgende ændringer:

• Indførelse af imperativformer ved stort set alle verber i ordbogen
• 68 ikkeprincipielle normændringer
• 123 nye opslagsord
• Ændringer i bl.a. retskrivningsreglernes § 30.3 om imperativer og i § 43 om tøve- og udeladelsesprikker.

Derudover har udgivelsen af Retskrivningsordbogen 5.1. givet anledning til en række ændringer og forbedringer på Retskrivningsordbogens hjemmeside, ro.dsn.dk:

• Baglænssøgning genindført.
• Det første søgeresultat udfoldes automatisk.
• Knap til kopiering af opslagstekst er tilføjet.
• Knap til kopiering af direkte link til opslag er tilføjet.
• Alternativformer fremgår nu af listevisningen.
• Mere dynamisk terminologi: Grammatiske betegnelser i bl.a. eksempler, betydningsangivelser og henvisninger til retskrivningsreglerne svarer nu til den terminologi der i øvrigt er valgt, dvs. latin eller dansk.
• Når en søgestreng ikke matcher opslagsordet, men en bøjningsform eller et sammensætningseksempel, angives matchet under opslagsordet ud for ”fandt:”.

Ændringerne demonstreres i videoen herunder.

Sammen med Klog på Sprog på DR P1 har Dansk Sprognævn netop kåret jernmarker som årets ord 2025.

Kåringen fandt sted ved en liveudsendelse af Klog på Sprog på Allerød Gymnasium.

Juryen bestod af direktør Thomas Hestbæk Andersen fra Dansk Sprognævn, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Lars Trap-Jensen samt de to tidligere værter på Sproglaboratoriet på P1, Helle Solvang og Christoffer Emil Bruun.

Ordet blev udvalgt på baggrund af de mange kandidater der den seneste måned er blevet indsendt af danskerne. I år har danskerne indstillet ca. 200 forskellige ord til Dansk Sprognævn.

Andre kandidater til årets ord var bl.a. skyggeflåde, åndelig oprustning og ægte.

I sidste ende vandt jernmarker titlen som årets ord og skriver sig dermed ind ved siden af fedtemøg (2024), ChatGPT (2023), Kyiv (2022), coronapas (2021) og samfundssind (2020).

Tirsdag den 16. december kl. 12 udkommer Retskrivningsordbogen 5.1, som er en revideret udgave af ordbogens 5. udgave fra 2024. Den nye udgave af Retskrivningsordbogen vil være tilgængelig på hjemmesiden ro.dsn.dk, hvor du også kan læse mere om arbejdet med og overvejelserne bag ændringerne.

Ændringer og tilføjelser i Retskrivningsordbogen 5.1

I den nyeste udgave af Retskrivningsordbogen kan du finde imperativ (bydeform) opført ved stort set alle verber. Tilføjelsen af imperativer i ordbogen kan hjælpe de sprogbrugere der er i tvivl om hvordan man danner imperativ, fx i de tilfælde hvor imperativ ender på usædvanlige bogstavforbindelser (klistr!, udvikl!, fodr!), eller ved engelske verber (brows!, fade!, tape!). I alt er der tilføjet imperativ ved 7135 verber.

Tilføjelsen af imperativer i ordbogens alfabetiske del medfører en forenkling af retskrivningsreglernes § 30.3 om imperativ af ord fra engelsk, og derudover præciseres brugen af mellemrum ifm. tøve- og udeladelsesprikker i § 43.

I Retskrivningsordbogen 5.1 er der tilføjet 123 nye ord, herunder bakeoff, ladeboks, neurodivergens og voksenskældud.

Endelig er der foretaget 68 normændringer ved 65 opslagsord. Muffedisse er eksempelvis blevet tilføjet som sideform til muffedise, koncept kan nu kun bruges i intetkøn, laissez faire er nu den eneste gyldige staveform, og bestemt form flertal af substantivet trick kan nu både være trickene og tricksene.

Nye features på Retskrivningsordbogens hjemmeside

I forbindelse med udgivelsen af Retskrivningsordbogen 5.1 indføres også en række ændringer og forbedringer på Retskrivningsordbogens hjemmeside, ro.dsn.dk:

• Baglænssøgning genindføres.
• Det første søgeresultat udfoldes automatisk.
• Knap til kopiering af opslagstekst tilføjes.
• Knap til kopiering af direkte link til opslag tilføjes.
• Alternativformer fremgår nu af listevisningen.
• Mere dynamisk terminologi: Grammatiske betegnelser i bl.a. eksempler, glosser (korte betydningsangivelser) og henvisninger til retskrivningsreglerne svarer nu til den terminologi der i øvrigt er valgt, dvs. latin eller dansk.
• Når en søgestreng ikke matcher opslagsordet, men en bøjningsform eller et sammensætningseksempel, angives matchet under opslagsordet ud for ”fandt:”.

Om Retskrivningsordbogen

Retskrivningsordbogen er den officielle danske retskrivningsordbog, som redigeres og udgives af Dansk Sprognævn.

Retskrivningsordbogen er fra og med 5. udgave, som udkom i november 2024, primært en digital udgave, sekundært en trykt udgave. Det betyder at hver af de årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen tæller som senest udkomne udgave. Den digitale udgave vil dermed være den til enhver tid gældende udgave af Retskrivningsordbogen. Retskrivningsordbogen 5.1 vil således være den seneste og gældende udgave af Retskrivningsordbogen.

Læs mere om den løbende opdatering af Retskrivningsordbogen her.