Nye ord i dansk 1955 til i dag er blevet opdateret med 56 nye opslagsord, bl.a. botilbud (1976), fiskebørnehave (1969), kongerunde (1981), second opinion (1979) og suave (2000). Det ældste ord i opdateringen er søvngæld fra 1959, mens de nyeste er AI-slop/ai-slop, ulveværn og vibecoding, der alle er fra 2025.
Desuden er en række opslagsord blevet tilbagedateret, fx glade tressere (fra 1977 til 1964), kold tyrker (fra 1980 til 1979) og pubcrawl (fra 1964 til 1952).
Den fulde liste kan læses her:
ai-slop, AI-slop sb. AI-genereret indhold af ringe kvalitet
(2025)
ASMR-video sb. video der får en til at slappe af når man ser den; afslapningsvideo
(2013)
benching sb. det at blive holdt hen af en potentiel kæreste som en slags reserve
(2016)
biohut sb. afgrænset område i åbent vand el. bassin til opdræt og beskyttelse af fiskeyngel; d.s.s. ▶ fiskebørnehave
(2018)
bosted sb. (ny specialiseret brug) hjem el. opholdssted som stilles til rådighed for mennesker med særlige behov, fx handicappede el. socialt udsatte; d.s.s. ▶ botilbud
(1979)
botilbud sb. hjem el. opholdssted som stilles til rådighed for mennesker med særlige behov, fx handicappede el. socialt udsatte; d.s.s. ▶ bosted
(1976)
bulke vb. bevidst spise et kalorieoverskud for at øge muskelmassen i en periode under et træningsforløb
(2013)
butch sb. kvinde, især lesbisk, med maskuline træk og maskulin selvopfattelse
(1996)
bytteø sb. skur eller lignende hvor man kan stille genstande man ikke ønsker at beholde, og hvor man gratis kan tage hvad man vil have
(2014)
catcalling sb. det at kommentere en persons udseende, især på gaden og især seksuelt
(2014)
catfisher sb. person der under falsk identitet forsøger at skabe en ofte romantisk relation til en anden
(2015)
community sb. fællesskab
(1997)
digital suverænitet sb. det at have kontrol over egne data uden at være afhængig af fremmede leverandører
(2015)
filterglas sb. granuleret glas som bruges ved rensning af filtre, fx i badebassiner
(o. 2000)
fiskebørnehave sb. afgrænset område i åbent vand el. bassin til opdræt og beskyttelse af fiskeyngel; d.s.s. ▶ biohut
(1969)
forpersonskab sb. (kønsneutral betegnelse for) gruppe af personer der leder arbejdet i fx en organisation el. en forening; det at være forperson for noget
(2016)
hviskevideo sb. video der indeholder lyde der anses for afslappende, herunder hvisken; afslapningsvideo
(2013)
hårsystem sb. hår som sættes på en persons isse eller rigtige hår
(1995)
iffy adj. tvivlsom, usikker
(o. 2010)
jernmark sb. mark dækket af solceller
(2024)
kemokrølle sb. (oftest i pl.) krøl i håret som eftervirkning af kemoterapi
(2013)
kink sb. (seksuelt) afvigende adfærd
(o. 2000)
kongerunde sb. partiledernes forhandlinger med regenten før en ny regering dannes
(1981)
kontaktbedrager sb. person som kontakter en anden person, fx via en telefonopringning eller en sms, med henblik på at franarre denne person penge, personlige oplysninger eller andet værdifuldt
(2023)
kontaktbedrageri sb. bedrageri som foregår ved at nogen kontakter en person, fx via en telefonopringning eller en sms, med henblik på at franarre denne person penge, personlige oplysninger eller andet værdifuldt
(2019)
kontaktsvindel sb. svindel som foregår ved at nogen kontakter en person, fx via en telefonopringning eller en sms, med henblik på at franarre denne person penge, personlige oplysninger eller andet værdifuldt
(2022)
kontrolkøber sb. (ny brug) ungt menneske der skal kontrollere om det er muligt at købe alkohol og tobak uden at fremvise id
(2023)
kønsben sb. forreste del af bækkenet
(1986)
menap sb. samlebetegnelse for områderne Mellemøsten, Nordafrika og Pakistan (og nogle gange Afghanistan)
(2013)
menap'er sb. person fra menap, dvs. et af områderne Mellemøsten, Nordafrika og Pakistan (og nogle gange Afghanistan)
(2013)
nepobaby sb. barn der har kendte el. magtfulde forældre og derfor anses for at have lettere ved at få succes
(2022)
pandadiplomati sb. Kinas udlån af pandaer til lande som man har økonomisk eller politisk interesse i at være på god fod med
(1972)
pickleball sb. tennislignende sport hvor man slår til en let plasticbold med et træbat
(2013)
politispotter sb. person der ved ulovlige begivenheder holder udkig efter politiet
(2020)
2. prompt sb.(også med tilnærmet engelsk udtale) instruktion til AI om hjælp til at udføre en opgave
(2021)
pubcrawle vb. gå fra værtshus til værtshus
(1968)
pølsefest sb. sammenkomst eller fællesskab med en stor overvægt af mænd
(o. 2005)
quirky adj. skæv, pudsig, anderledes
(1997)
second opinion sb. vurdering fra anden side, alternativ vurdering
(1979)
SLAPP fork. sagsanlæg som har til formål at genere og intimidere offentligheden fra at rapportere fra og deltage i visse typer aktiviteter
(1995)
snydekode sb. kode i computerspil der giver fordele som man egentlig ikke har ret til
(1993)
sober curious adj. nysgerrig efter hvordan det er at være ædru i stedet for beruset
(2017)
suave adj. (om person) elegant, cool
(o. 2000)
sæsonligger sb. campist der har en fast plads på en campingplads for en sæson ad gangen
(2007)
søvngæld sb. mangel på søvn; søvnunderskud
(1959)
talk sb. snak, især om foredrag
(1982)
termonet sb. underjordisk termisk ledningsnet med temperatur tæt ved jordtemperatur
(2017)
tordensne sb. vejr hvor der optræder sne og torden på samme tid
(2013);
tribalisering sb. opdeling af samfundet i grupper som identificerer sig internt med hinanden, men bekæmper andre, fx politisk og kulturelt
(o. 1990)
ulveværn sb. forening af borgere der skal skræmme ulve væk
(2025)
ungdomspsykiater sb. psykiater der beskæftiger sig med ungdomspsykiatri
(o. 1960)
ungdomspsykiatri sb. område af psykiatrien der beskæftiger sig med unge
(1958)
ungdomspsykiatrisk adj. som vedrører ungdomspsykiatri
(o. 1960)
vibecoding sb. programmering hvor AI omsætter naturligt sprog til koder
(2025)
vibeshift sb. skifte i tidsånden
(2022)
zone ud vbforb. miste koncentrationen
(2009)
I anledning af dansk tegnsprogsdag den 13. maj er tegnet for Grønland blevet kåret som det tegn der bedst karakteriserer det forgangne år. Begrundelsen for valg af tegnet GRØNLAND var at det er et tegn der blev meget udbredt i 2025 blandt alle danske døve på grund af den megen omtale af blandt andet den såkaldte ’spiralsag’ og den amerikanske interesse i landet.
Kåringen af årets tegn er initieret af Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn og blev i år afholdt for syvende gang.
Tegnet overlevede to afstemningsrunder hvor feltet af kandidater gradvist blev reduceret. Derefter drøftede og valgte en jury bestående af 3 medlemmer, Jesper Hårdell, Jane Brøndum og Mads Jonathan Pedersen, hvilket tegn der skulle kåres til årets tegn 2025.
Årets tegn 2025 var oppe imod tegnene DØVE^PRÆST og SPROG^DEPRIVATION, men i sidste ende løb tegnet for Grønland altså af med sejren.
Se årets tegn, GRØNLAND, her:
Du kan læse mere om selve kåringen her: https://dansktegnsprog.dk/nyheder/nyhed/kaaring-af-aarets-tegn-2025.
Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.
NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader pdf’en og læser den via fx Adobe Acrobat Reader.
I Nyt fra Sprognævnet 2026/2 kan du læse om hvad man kan bruge Retskrivningsordbogen til – og hvad man ikke kan bruge den til. Derudover kan du i årets andet nummer også finde to artikler i serien om farlige ord, denne gang om nedsættende betegnelser for mænd og kvinder og om sygeplejerske og billettrice og andre substantiver med feminine afledningsendelser i Retskrivningsordbogen.
Artiklerne
Hvad kan man bruge Retskrivningsordbogen til – og hvad kan man ikke bruge den til?
Der er ganske klare regler i loven om hvem der skal bruge Retskrivningsordbogen, og der er også faste bestemmelser om hvad det er ordbogen skal fastlægge. I praksis kan man dog godt komme i tvivl. Denne artikel beskriver hvem der skal følge Retskrivningsordbogen hvornår, hvad den kan bruges til – og hvad den ikke kan bruges til.
Farlige ord
Overskriften ”Farlige ord” er temaet for en række artikler som bringes i dette og kommende numre af Nyt fra Sprognævnet i 2026. Med ”farlige ord” menes i denne sammenhæng ord som tilhører det identitetspolitiske område, og som i en eller flere henseender kan opfattes som kontroversielle, dvs. ord som fx brun, bøsse, eskimo, etnisk, hudfarvet, indianer, slave(gjort).
I dette nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du læse artiklen ”Hvad kvinder og mænd ikke må være: Nedsættende kønnede ord i dansk”, som handler om kønnede skældsord. Du kan også læse artiklen ”-inder, -tricer og -øser mv. Om substantiver med feminine afledningsendelser i Retskrivningsordbogen”.
Spørg os
Sidst i nummeret finder du fire sproglige spørgsmål:
Praktiske informationer
Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.
Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til [email protected]. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.
Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til [email protected].
Kampagnen Kan vi på dansk? har til formål at øge den sproglige bevidsthed ved at sætte fokus på brugen af engelske ord og invitere til debat om hvilke låneord vi har brug for, og hvad vi gør med de låneord vi synes vi har svært ved at undvære.
Første fase af kampagnen er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse som vil kortlægge hvilke engelske ord man kunne erstatte med danske ord, og hvad de danske alternativer i så fald kan være:
”Med Kan vi på dansk? inviterer vi alle til at give deres mening om engelske ord i dansk til kende. Vi glæder os til – helt bogstaveligt – at få sat ord på hvilke engelske ord og udtryk der driller eller synes unødvendige, og at få hjælp til at finde danske ord hvor der nu kun er engelske: Kan vi faktisk på dansk?” siger Kasper Kristjansson, kampagneleder i Dansk Sprognævn.
Undersøgelsen er tilgængelig for alle via dsn.dk/kan-vi-paa-dansk frem til 29. maj, og for gæster til SPROGENSE d. 1.-2. maj vil det være muligt at besøge Sprognævnets kampagnestand til en snak om engelske ord i dansk, høre oplæg og deltage i sjove konkurrencer og quizzer med tilhørende præmier.
Anden fase af kampagnen lanceres i 1. september 2026 og vil dreje sig om de danske alternativers gangbarhed. På baggrund af en faglig vurdering af resultaterne i fase 1 afprøves et udvalg af danske ord der kan afløse de engelske. Også her inviterer vi alle til at hjælpe os med at bedømme de danske alternativer.
Tredje fase vil være en faglig vurdering fra Dansk Sprognævn af danske alternativer. Her vil Sprognævnets anbefalinger af afløsningsord blive præsenteret, og dette markerer samtidigt kampagnens afslutning:
”I Dansk Sprognævn glæder vi os til at arbejde med engelskpåvirkningen af dansk på en ny måde. Dansk skal ikke og kan aldrig blive et ”designersprog”, men nu inviterer vi alle til at give deres besyv med på en måde hvor vi i sidste ende på både et demokratisk og fagligt grundlag kan anbefale danske alternativer til de engelske ord som synes mest overflødige,” udtaler Thomas Hestbæk Andersen, direktør i Dansk Sprognævn.
Informationer om kampagnen og link til spørgeskemaundersøgelsen findes her: dsn.dk/kan-vi-paa-dansk
Onsdag den 29. april 2026 afholdes 11. symposium om sprog og interaktion i digitale medier.
Symposiet arrangeres denne gang af Dansk Sprognævn og finder sted i Det Adelige Jomfrukloster i Odense. På programmet er der 11 oplæg med forskere fra både Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Temaerne på årets symposium spænder bredt. Oplæggene beskæftiger sig bl.a. med interaktion med chatbots, rekruttering til ekstremisme samt uddannelsesdiskurser på sociale medier.
Det er gratis at deltage i symposiet, men tilmelding er nødvendigt pga. begrænset antal pladser.
Tilmeld dig her: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=PCX9YE1HL6C2
Program
09.00-09.05
Velkomst og introduktion
09.05-09.35
Helle Kannik Haastrup: #Barbenheimer and beyond: Mediefiktioner som digitalt kulturelt forum
09.40-10.10
Katja Ørsnes Jansen: Fremtiden i feedet: Unges medieforbrug og forestillinger om fremtiden
10.15-10.45
Lian Malai Madsen: Hjemmeskoling som ideologi og digital økonomi
10.45-11.00
Kaffepause
11.00-11.30
Marianne Haugaard Skov: Hverdags-engelsk og sociale medier
11.35-12.05
Andreas Candefors Stæhr: Tracking og tekstbeskeder som digital monitorering i familien
12.10-12.40
Lasse Balleby: Hvis man kan spille det, kan man også lege det – børn fra et behandlingstilbud og deres hverdagspraksisser på og omkring digitale medier
12.40-13.25
Frokost
13.25-13.55
Monica Aznar Jensen & Samuel Bartholdy: Emojis og ikke-standard stavemåder i gruppechats
14.00-14.30
Tanya Karoli Christensen & Kim Ebensgaard Jensen: ”Join the vetting chat”
14.35-15.05
Thea From: "Hej Chat, hvordan går det?" En sociolingvistisk spørgeskemaundersøgelse af chatbots som kommunikationspartnere
15.05-15.20
Kaffepause
15.20-15.50
Anne Larsen: For dum til ChatGPT - generativ AI og elevidentiteter i folkeskolen
15.55-16.25
Elisabeth Muth Andersen: Kan AI lære studerende at analysere nyheder? Udvikling og test af transparente værktøjer til klassificering af nyhedsværdier
16.25-16.30
Tak for i dag
Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
Festskrift til Eva Skafte Jensen på 60-årsdagen 9. marts 2026.
Seniorforsker, dr.phil. Eva Skafte Jensen fyldte 60 år 9. marts 2026. Det markerer Dansk Sprognævn med udgivelsen af festskriftet Grundigt nysgerrig, der indeholder en lang række fagligt stærke og forskningsmæssigt aktuelle artikler om dansk kultur, sprog og sprogbrug, skrevet af ansatte fra forskningsmiljøer i Danmark såvel som i udlandet.
Festskriftets faglige indhold spænder vidt – fra artikler om semiotisk analyse af dansk kasus til generative argumenter for VP-generering af subjekter, fra historiske studier af sætningens yderpladser til funktionelle undersøgelser af sætningsadverbialer i interaktion. Dertil kommer artikler om ordforrådsstudier og navneforskning, om retskrivningsregler og sprogformidling, om korpusstruktur og emojipragmatik, om teksttolkning og tegnsætning og meget mere.
Udgivelsesdato: 9. marts 2026
ISBN: 978-87-89410-94-4
Dansk Sprognævns skrifter 56
ISSN: 0415-0155
Sider: 648
Vejledende pris: 399 kr. inkl. moms
Bogen kan købes hos boghandleren
Kontakt
Margrethe Heidemann Andersen
mobil: 33 74 74 01
mail: [email protected]
Johanne Niclasen Mortensen
mobil: 33 74 74 03
mail: [email protected]
Forlagskontakt
Kirsten Lindø Dolberg-Møller
mobil: 33 74 74 17
mail: [email protected]
I årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du læse om projektet Ordtrawler 2.0, som har til formål at indsamle ord til bl.a. Retskrivningsordbogen. Du kan også læse om hvorfor bøjningsformen præsens participium ikke er opført i Retskrivningsordbogen, og om hvordan anglicismer kan optræde i ”fåreklæder”. Til sidst i nummeret finder du fire artikler under temaet Farlige ord.
Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.
NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader pdf’en og læser den via fx Adobe Acrobat Reader.
Artiklerne
En ny ordtrawler – pingvinord og hyppige stavefejl
Ordtrawler 2.0 er et sprogteknologisk værktøj der kan hjælpe Sprognævnet med at finde nyordskandidater til både Retskrivningsordbogen og Nye ord i dansk 1955 til i dag. I artiklen præsenteres fremgangsmåden i Ordtrawler 2.0 samt nogle af de første resultater.
Mange kilo fraværende bøjningsendelser i Retskrivningsordbogen
I Retskrivningsordbogen kan man i den alfabetiske del finde oplysninger om en række bøjninger ved hvert verbum, herunder præsens (jeg løber), præteritum (jeg løb), præteritum participium (jeg har løbet) og, med den seneste opdatering i december 2025, imperativ (løb!). Bøjningsformen præsens participium (jeg kom løbende) er dog ikke opført på opslagsplads – og hvordan kan det egentlig være? I denne artikel fremlægges begrundelserne bag valget af bøjningsformer i Retskrivningsordbogen.
Skjulte anglicismer i det danske sprog
Vidste du at udtryk som ’tilbage til tegnebrættet’ og ’prøve for hårdt’ er anglicismer? Udtrykkene lyder måske danske, men de er faktisk oversættelseslån fra engelsk (’back to the drawing board’ og ’try too hard’). I denne artikel præsenteres en række udtryk der er lånt fra engelsk, i artiklen kaldet fåreklædeanglicismer, og det vises hvordan man kan bruge Det Centrale Ordregister til at identificere udtrykkene.
Farlige ord
Overskriften ”Farlige ord” er temaet for en række artikler som bringes i dette og kommende numre af Nyt fra Sprognævnet i 2026. Med ”farlige ord” menes i denne sammenhæng ord som tilhører det identitetspolitiske område, og som i en eller flere henseender kan opfattes som kontroversielle, dvs. ord som fx brun, bøsse, eskimo, etnisk, hudfarvet, indianer, slave(gjort). Vi lægger ud med fire artikler med følgende titler: Bøsse, Etnisk, Hudfarvet og Hudfarver.
Praktiske informationer
Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.
Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til [email protected]. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.
Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til [email protected].
I nummer 68 af Nydanske Sprogstudier kan du læse to artikler og tre anmeldelser.
Indhold i NyS 68:
- "En kvantitativ undersøgelse af ekstraposition til venstre i gammeldanske diplomer" af Sebastian Møller Bak
- "Vejret for hvem? Og til hvad?" af Jan Heegård Petersen & Jacob Thøgersen
- "Aldrig før er der blevet skrevet en bog med så mange imperativer: Anmeldelse af Ruben Schachtenhaufen, Michael Bach Ipsen og Mikael Fabrin: Dansk Udtaleordbog" af Søren Sandager Sørensen & Mette-Marie Møller Svendsen
- "Små och stora förändringer i den senasta upplagan av Retskrivningsordbogen. Anmälan av Retskrivningsordbogen, 5. udg." af Pär Nilsson
- "Anmälan av Mange Grublende Dage ere gaaede forud. Grammatik i 1800-tallet som nøgle til moderne sprogproblemer, redigeret af Eva Skafte Jensen & Jørgen Schack" af David Håkansson.
NyS, Nydanske Sprogstudier, er et bredt og varieret onlinetidsskrift om sprog og sprogvidenskab som udkommer gratis på www.nys.dk. Tidsskriftet beskæftiger sig med de nyeste undersøgelser af dansk sprog og med udviklingen af sprogteori.
Tilmeld dig NyS på tidsskriftets hjemmeside, og få besked når næste nummer udkommer.
Retskrivningsordbogen 5.1, som er en revideret udgave af ordbogens 5. udgave fra 2024, er nu tilgængelig på ro.dsn.dk.
Opdateringen af Retskrivningsordbogen indeholder følgende ændringer:
- Indførelse af imperativformer ved stort set alle verber i ordbogen
- 68 ikkeprincipielle normændringer
- 123 nye opslagsord
- Ændringer i bl.a. retskrivningsreglernes § 30.3 om imperativer og i § 43 om tøve- og udeladelsesprikker.
Derudover har udgivelsen af Retskrivningsordbogen 5.1. givet anledning til en række ændringer og forbedringer på Retskrivningsordbogens hjemmeside, ro.dsn.dk:
- Baglænssøgning genindført.
- Det første søgeresultat udfoldes automatisk.
- Knap til kopiering af opslagstekst er tilføjet.
- Knap til kopiering af direkte link til opslag er tilføjet.
- Alternativformer fremgår nu af listevisningen.
- Mere dynamisk terminologi: Grammatiske betegnelser i bl.a. eksempler, betydningsangivelser og henvisninger til retskrivningsreglerne svarer nu til den terminologi der i øvrigt er valgt, dvs. latin eller dansk.
- Når en søgestreng ikke matcher opslagsordet, men en bøjningsform eller et sammensætningseksempel, angives matchet under opslagsordet ud for ”fandt:”.
Ændringerne demonstreres i videoen herunder.
Sammen med Klog på Sprog på DR P1 har Dansk Sprognævn netop kåret jernmarker som årets ord 2025.
Kåringen fandt sted ved en liveudsendelse af Klog på Sprog på Allerød Gymnasium.
Juryen bestod af direktør Thomas Hestbæk Andersen fra Dansk Sprognævn, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Lars Trap-Jensen samt de to tidligere værter på Sproglaboratoriet på P1, Helle Solvang og Christoffer Emil Bruun.
Ordet blev udvalgt på baggrund af de mange kandidater der den seneste måned er blevet indsendt af danskerne. I år har danskerne indstillet ca. 200 forskellige ord til Dansk Sprognævn.
Andre kandidater til årets ord var bl.a. skyggeflåde, åndelig oprustning og ægte.
I sidste ende vandt jernmarker titlen som årets ord og skriver sig dermed ind ved siden af fedtemøg (2024), ChatGPT (2023), Kyiv (2022), coronapas (2021) og samfundssind (2020).