Kulturministeren har beskikket medlemmerne af Dansk Sprognævns repræsentantskab for perioden 2025-2028.

Medlemmerne i repræsentantskabet repræsenterer forskellige institutioner og sammenslutninger som arbejder med det danske sprog, fx Justits-, Kultur- og Børne- og Undervisningsministeriet, universiteterne, radio og tv samt lærernes, journalisternes, forfatternes og skuespillernes foreninger.

Se repræsentanskabets medlemmer herunder.

Du kan læse mere om repræsentantskabets arbejde her.

Videnskabelig assistent Oliver Rix Johannsen har modtaget bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til ph.d.-projektet Hjælpeverbumsselektion og perfektive tempora i dansk, som han fra januar 2026 skal forske i ved Dansk Sprognævn.

Oliver Rix Johannsen har været ansat som videnskabelig assistent ved Dansk Sprognævn siden september 2023 og har bl.a. bidraget til arbejdet med Retskrivningsordbogens 5. udgave. Fra januar 2026 overgår han til at være ph.d.-stipendiat med forventet afslutning i 2028.

Resumé af projektet

Projektet er en undersøgelse af brugen af hjælpeverber i dansk. I dansk dannes perfektum (førnutid, førdatid, førfremtid og datids førfremtid) ved hjælp af et hjælpeverbum (en form af ’have’ eller ’være’) og et hovedverbum, fx ’hun har sovet’. Generelt følger valget af hjælpeverbum visse grammatiske regler: Intransitive verber, dvs. verber der ikke har et objekt, som betegner overgang fra en tilstand til en anden, danner perfektum med ’være’, fx ’han er ankommet’. Omvendt danner intransitive verber der ikke betegner overgang, perfektum med ’have’, fx ’hun har sovet’. Der er altså variation, men ikke fri variation: Sætninger som ’han har ankommet’ og ’hun er sovet’ er ugrammatiske i dansk.

Alligevel er reglerne for valg af hjælpeverbum ikke uden undtagelser, og nyere undersøgelser indikerer at ’have’ trænger frem på bekostning af ’være’. Selvom hjælpeverbumsselektion har været genstand for betydelig forskningsmæssig interesse siden 1970’erne, skorter det på empiriske undersøgelser af forholdene i dansk.

Projektet er derfor netop en empirisk undersøgelse, bl.a. mhp. at vurdere om de eksisterende beskrivelser og regler er dækkende. Undersøgelsen tilrettelægges som en diakron, korpuslingvistisk undersøgelse, idet der undersøges tekster fra to forskellige perioder – tekster fra omkring år 1900 og tekster fra efter år 2000 – for bl.a. at afdække eventuelle ændringer i brugen af hjælpeverber over tid.

Læs pressemeddelelsen fra Danmarks Frie Forskningsfond her.

Med 5. udgave har Retskrivningsordbogen fået sin egen side, ro.dsn.dk, som er udviklet med fokus på brugervenlighed.

Den 18. november 2024 udkom Retskrivningsordbogens 5. udgave på tryk og digitalt på hjemmesiden ro.dsn.dk. Tidligere udgaver af Retskrivningsordbogen har også været tilgængelige elektronisk, men disse elektroniske udgaver af ordbogen var så godt som identiske med den trykte bog.

Hjemmesiden ro.dsn.dk er, i modsætning til tidligere elektroniske udgaver, tilpasset et digitalt medie, og hjemmesiden tilbyder brugeren en række tilpasningsmuligheder som skal sikre at såvel førstegangsbrugeren som superbrugeren kan finde de relevante oplysninger hurtigt og effektivt.

Som noget nyt er det i den digitale udgave af Retskrivningsordbogen muligt at skifte mellem dansk og latin i de grammatiske betegnelser i ordbogens alfabetiske del på ro.dsn.dk. Det gælder først og fremmest ordklassebetegnelserne, men også andre grammatiske betegnelser. Det er desuden muligt at skifte mellem forkortede og uforkortede betegnelser.

Se hvordan du skifter mellem danske og latinske betegnelser i ordbogssøgningen.

En anden ny funktionalitet i den digitale udgave af Retskrivningsordbogens 5. udgave er at det nu er muligt at få vist opslagene på to måder: i en kompakt listevisning eller som udfoldede opslag. Når man indtaster søgeord i søgefeltet på ro.dsn.dk, fremgår resultaterne i den kompakte listevisning. Således er det muligt hurtigt at identificere det opslag man er interesseret i. Når man har identificeret det relevante opslag, kan man trykke på opslaget i listevisningen for at få vist det udfoldede opslag. Det er også muligt at navigere i listevisningen ved brug af piletasterne på tastaturet.

Se de to typer af visninger i ordbogssøgningen.

På hjemmesiden ro.dsn.dk kan du læse meget mere om Retskrivningsordbogens 5. udgave samt om søgemulighederne på den nye hjemmeside.

De nye søgefunktioner vil kun være tilgængelige på ro.dsn.dk, og derfor lukkede hjemmesiden roplus.dk ved udgivelsen af Retskrivningsordbogens 5. udgave mandag den 18. november.

Læs mere om Retskrivningsordbogens digitale udgave i denne artikel af videnskabelig assistent Oliver Rix Johannsen.

PRESSEMEDDELELSE

18. november udkommer den nye udgave af Retskrivningsordbogen. Sammen med Lindhardt og Ringhof udgiver Sprognævnet den trykte udgave, og på ro.dsn.dk findes den digitale udgave frit tilgængelig.

67.500 opslagsord og yderligere 11.500 ord i sammensætningseksempler rummer den nye udgave af ordbogen. Dertil kommer i alt 62 paragraffer med retskrivningsregler.

Normeringen af dansk retskrivning er Dansk Sprognævns særlige og mest centrale opgave, og Retskrivningsordbogen er nævnets væsentligste redskab til at fastholde den skriftlige norm for dansk. Uden en sådan norm vil både analoge og digitale kommunikationsprocesser være vanskelige og mindre effektive – måske endda bryde sammen.

Med 5. udgave er ordbogen ajourført så også stavningen af det nyere ordstof er tilgængelig, og således at retskrivningsreglerne afspejler den praksis der er karakteristisk for klar og nutidig sprogbrug.

I forhold til 4. udgave fra 2012 er de væsentligste ændringer:

• At den trykte ordbog er forøget med ca. 2.400 opslagsord
• At der er justeret og ændret på ca. 5.000 af de ordidentificerende betydningsoplysninger som findes ved en række opslagsord
• At § 38 om adverbielt -t er ændret så -t nu bliver obligatorisk ved alle mådesadverbialer (også bitterligt og udtrykkeligt) og ved de fleste tidsadverbialer (fx månedligt og årligt)
• At Sprognævnet ikke længere anbefaler at man undlader startkomma ved ledsætninger, hvorfor de to gyldige kommaprincipper videreføres uden vægt på det ene frem for det andet (jf. § 45)
• At engelsk flertalsbøjning med -s optræder i flere substantiver i pluralis (fx designs og refills), samtidig med at dansk bøjning knyttes til flere låneord fx DJ’er og hipstere)
• At den digitale version af ordbogen er gjort langt mere brugervenlig – eksempelvis kan man vælge mellem danske og latinske betegnelser for ordklasserne, altså fx navneord i stedet for substantiv, og at det er lettere at orientere sig i reglerne ved opslag. Ordbogens nye funktioner virker kun på ro.dsn.dk, og af den grund lukkes roplus.dk.

Retskrivningsordbogen lanceres ved et arrangement i Odeon, Odense, d. 18.11.24 kl. 14-16.30. Presseakkreditering til lanceringen sker ved henvendelse til videnskabelig kommunikationskoordinator Johanne Niclasen Mortensen; jnm@dsn.dk.

Nu kan du indstille kandidaterne til årets ord 2024.

Årets tredje nummer af Nyt fra Sprognævnet indeholder en artikel om danskernes holdninger til kønnede endelser i dansk og en artikel om ordet forligskvinde. Nummeret indeholder desuden en artikel om proprier der overgår til at blive substantiver, samt et enkelt spørgsmål og svar.

Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.

NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader PDF’en og læser den via fx Adobe Acrobat Reader.

Artiklerne

Sangerinde, bedemand og forperson. Holdninger til kønnede endelser i dansk

I efteråret 2023 foretog Sprognævnet en undersøgelse af danskernes holdninger til kønnede endelser i dansk (fx bedekvinde og forperson). I denne artikel gennemgår seniorforsker Marianne Rathje og tidligere praktikant i Sprognævnet stud.mag. Lea Elias Isen undersøgelsens baggrund, metode og resultater.

Ordet forligskvinde

I 1979 fik Danmark sin første kvindelige forligsmand, Mette Koefoed Bjørnsen. I denne artikel viser seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen hvordan ordet forligskvinde har fundet vej ind i dansk, selvom det stadig hedder forligsmandsloven.

Ebbe, jenser, børget og brianfraktur

De fleste kender nok udtryk hvor drengenavnet Brian bIiver brugt som et adjektiv, men hvad med navnene Ebbe og Børge? I denne artikel fremhæver seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen en række danske drengenavne som også bruges eller har været brugt som substantiver eller adjektiver.

Spørgsmål og svar

Som altid indeholder Nyt fra Sprognævnet svar på sprogbrugernes spørgsmål om sproget. Dette nummer indeholder et svar om forskellen på udtrykkene for nuværende og for nærværende.

Praktiske informationer

Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.

Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til tilmeld@nfs.dsn.dk. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.

Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til frameld@nfs.dsn.dk.

Læs tidligere numre af Nyt fra Sprognævnet.

EFNIL kårer Europas bedste specialer indenfor sprogstudierne

EFNIL er den Europæiske Samarbejdsorganisation for Nationale Sproginstitutioner (the European Federation of National Institutions for Language).

EFNIL inviterer studerende til at deltage i en konkurrence med henblik på at kåre Europas bedste speciale indenfor emnerne sprogbrug, sprogpolitik og flersproglighed.

Vinderen modtager:

1. ‘The EFNIL Master’s Thesis Award’ (1.500 euro)
2. En indbydelse til at præsentere specialets resultater på den årlige EFNIL-konference (med alle udgifter betalt)
3. Mulighed for at udgive en videnskabelig artikel (baseret på specialet) i EFNILs eget tidsskrift
4. Mulighed for at udgive specialet i sin helhed på EFNILs hjemmeside: www.efnil.org.

Dansk Sprognævn er medlem af EFNIL. Se det fulde opslag på engelsk herunder og på EFNILs hjemmeside.

Læs om vinderne af prisopgaverne i de tidligere år på EFNILs hjemmeside.

EFNIL Master’s Thesis Award 2024. Call for submissions

The EFNIL Master’s Thesis Award is an annual competition to find the best master’s theses in Europe within the area of language use, language policy and multilingualism.

We are interested in studies that relate to the fields mentioned above, such as bilingual language learning, language teaching strategies, language use in multilingual settings, aims and effects of language policies, comparative studies of language policies, language technology and multilingualism, translation and interpretation.

The language(s) studied in the thesis may be any of the European languages.
The thesis should be written in one of the official EU/EEA languages (please note that English is still one of them).

The students that submit the best theses will each be awarded:

1. the EFNIL Master's Thesis Award (1500 Euro)
2. an invitation to present their thesis at the annual international EFNIL conference (all expenses paid)
3. the opportunity to publish an article based on their thesis in EFNIL’s annual conference proceedings
4. the opportunity to publish the full thesis on EFNIL’s website www.efnil.org.

Deadline for submission is 15 January 2025.

Theses assessed by a university in 2024 and until 15 January 2025, are accepted.

Detailed information on conditions for participation and selection of the winners is found here:
Master's Thesis Award — European Federation of National Institutions for Language (efnil.org).

I den nyeste udgave af Ny forskning i grammatik kan du bl.a. læse om ledstilling i danske ledsætninger, om forskelle og ligheder på tysk og dansk samt om affikser i vestgrønlandsk.

Ny forskning i grammatik er et akademisk tidsskrift der bringer artikler skrevet på dansk om grammatik i dansk og andre sprog.

Artiklerne i tidsskriftet er skrevet af veletablerede grammatikere såvel som unge grammatikforskere. Du kan læse mere om tidsskriftet på hjemmesiden tidsskrift.dk.

Ny forskning i grammatik nr. 31 indeholder 13 artikler om den nyeste grammatiske forskning:

• Ken Ramshøj Christensen, Anne Mette Nyvad & Katrine Rosendal Ehlers: Vi er vild med Hestenettet! En korpusundersøgelse af alternativ kongruens
• Klaus Geyer: Dansks ukendte søster – typologiske betragtninger om tysk og dansk
• Anna Sofie Hartling: Sammenhængen mellem stærktbøjede verbers bøjningsgruppe og sandsynligheden for at opnå svag bøjning i dansk
• Peter Juel Henrichsen: Tekstordet som grammatisk domæne
• Torben Juel Jensen & Tanya Karoli Christensen: Ledstilling i attributive ledsætninger
• Oliver Rix Johannsen: Kasus i hypotagmer. En undersøgelse af flertalspronomenerne i dansk
• Michael Nguyen: Var det sin eller hans kone Jens kyssede? Refleksiv reference i sætningskløvning og pseudokløvning
• Mads Nielsen, Naja Blytmann Trondhjem & Kasper Boye: Leksikalske affikser
• Peter Juul Nielsen: Det danske indirekte objekt i tre tekster fra 1500-tallet
• Anne Mette Nyvad & Ken Ramshøj Christensen: Når en ø er fremmed land: Danskeres bedømmelse af ekstraktion fra relativsætninger i engelsk som andetsprog
• Kathrine Thisted Petersen & Steffen Krogh: Ved Lejre græsse nu Faar paa Vold, hvor fordum Kæmperne drukke. Udviklingen af numeruskongruens mellem subjekt og finit verbum i dansk fra ca. 1500 til ca. 1900
• Birutė Spraunienė & Emil Jonas Slott: Markering af bestemthed i litauiske studerendes indlærerdansk
• Sten Vikner & Ken Ramshøj Christensen: Struktur og konstituens i forskellige grammatiske tilgange
• Lennart Westergaard: Det middeldanske baggrundsfelt: Subjekts- og letledspladser

Du kan læse hele nummeret på tidsskriftets hjemmeside, hvor alle årgange er frit tilgængelige.

I Sprognævnet har vi valgt at tildele årets stipendie til Tania Skov Uhre, Københavns Universitet, som skal skrive speciale med den foreløbige titel Grammatik i folkeskolen – en undersøgelse af kommakompetencer i 9. klasse.

Stipendiaten skal arbejde med sit speciale mindst én dag om ugen på Sprognævnets adresse i Bogense. Herigennem vil Tania Skov Uhre få et indblik i nævnets arbejde og have adgang til dialog med Sprognævnets medarbejdere.

Ved aflevering af specialet kommer stipendiet på 10.000 kroner til udbetaling.

Projektbeskrivelse i hovedtræk

I Danmark har vi to kommateringssystemer: med startkomma og uden startkomma. De to systemer er genstand for en debat der har eksisteret lige så længe som systemerne. Uanset hvilket system man følger, er forståelsen for sætningsstruktur og de grammatiske termer essentiel for at anvende kommareglerne. I en undersøgelse (Rathje & Østergaard-Nielsen 2021) udtaler en gymnasielærer at folkeskoleelever kommer ud af folkeskolen med færre retskrivningskompetencer end tidligere, mens lærerne har en forventning om at eleverne behersker retskrivningsreglerne. Denne forventning betyder at nogle lærere ikke prioriterer grammatik i undervisningen. Samtidig viser en anden undersøgelse (Johannsen 2012) at tegnsætning er afgørende for karakterer i gymnasiet, og peger på en direkte sammenhæng mellem kommafejl og karaktergivning. Sådan en sammenhæng er væsentlig at tage i betragtning i en tid hvor karakterer er afgørende og adgangsgivende til videre uddannelse.

På denne baggrund vil specialet belyse væsentligheden i at opnå større grammatisk forståelse og færdigheder i korrekt kommatering. Specialet undersøger om der er dele af retskrivningsundervisningen der kan skærpes til fremtidig undervisning med henblik på at give folkeskolelever bedre forudsætninger for at sætte komma efter Dansk Sprognævns kommaregler og -anbefalinger. Det er en empirisk og kvantitativ undersøgelse af en 9.-klasses grammatiske forståelse og kommakompetencer. Specialet søger at besvare følgende spørgsmål:

• Hvad er den faktiske grammatiske forståelse og det grammatiske niveau i en 9.-klasse?
• Hvilke dele af grammatikundervisningen kan skærpes i folkeskolen med henblik på at give bedre forudsætninger for at sætte korrekt komma?

Specialet har relevans for Sprognævnets forskning i dansk sprog og sprogbrug idet det undersøger udviklingen af og forståelsen for grammatiske færdigheder. Specialet antages at være relevant for Dansk Sprognævn da resultaterne kan fungere som et led i Sprognævnets bedømmelse og formuleringer af kommareglerne, og hvordan de kan målrettes elever i 9. klasse. Specialet er derudover relevant for Sprognævnets arbejde med det brede udbud af vejledning om korrekt skriftligt dansk efter Retskrivningsordbogen til de danske sprogbrugere.

Referencer

Johannsen, S. (2012). Fejl og karaktergivning i danske gymnasiestile. I: Mål & Mæle, 35(1), 18-23.

Rathje, M. & Østergaard-Nielsen, N. (22.09.2021). Holdninger til sproglig korrekthed i gymnasiet. I: Nyt fra Sprognævnet, nr. 3, 2021, 10-18: https://dsn.dk/nyt-fra-sprognaevnet/september-2021/holdninger-til-sproglig-korrekthed-i-gymnasiet/

Dette års nummer af tidsskriftet Sprog i Norden er netop udkommet. Det indeholder artikler som er skrevet på baggrund af foredrag på konferencen Nordterm 2023, der blev afholdt i forbindelse med det nordiske sprogmøde i Stockholm i 2023.

Konferencen var arrangeret som et samarbejde mellem Netværket for Sprognævnene i Norden og det terminologiske netværk Nordterm. Konferencens titel var Terminologi i samhällets tjänst – altså terminologi i samfundets tjeneste.

Tidsskriftet indeholder også beretninger fra de respektive terminologigrupper om terminologiarbejdet i de nordiske lande.

Årets nummer indeholder desuden oversigter over udvalgte publikationer om nordisk sprog der udkom i løbet af 2023.

Sprog i Norden er gratis og publiceres på tidsskrift.dk.

Sprog i Norden er udkommet siden 1970. Tidsskriftet redigeres af de nordiske sekretærer i sprognævnene i Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge og Sverige. Den nordiske sekretær fra Danmark er Marianne Rathje. Hovedredaktør for denne udgave af tidsskriftet er Kirsten Lindø Dolberg-Møller fra Dansk Sprognævn.

Læs Sprog i Norden 2024.

Læs Sprog i Norden 2024.