Et utilfredst barn eller et utilfreds barn
?
Jeg er i tvivl om om det hedder et utilfredst barn eller et utilfreds barn. Det bør vel være et utilfredst barn fordi barn jo er intetkøn, men jeg synes ikke formen uden -t, altså et utilfreds barn, lyder forkert. Kan man måske bruge begge dele?
!
Det korte svar er at begge former kan bruges. Formen med -t er i udgangspunktet ukontroversiel, for adjektiver bøjes jo normalt efter kønnet på det substantiv det lægger sig til: en sund baby, et sundt spædbarn, sunde forældre. Aage Hansen skriver da også i Vort Vanskelige Sprog (Grafisk Forlag, 1965, s. 90) at manglende kongruensbøjning, altså bøjning hvor der ikke er overensstemmelse mellem adjektivets bøjning og kønnet på det ord det lægger sig til, ofte træffes i talesproget (og i dialekt), men ”den tilstedes ikke adgang til skriftsproget undtagen i gengivelse af talesprog. Især mangler -t hvor vi har sammenstød af 3-4 konsonanter: et vis sted (talesprog) overfor et vist sted (skriftsprog)”. På den baggrund kan det kun hedde et utilfredst barn. Denne form strider imidlertid mod oplysningerne i Ordbog over det danske Sprog, hvor man under opslaget tilfreds oplyses om at tilfreds i intetkøn har samme form som i fælleskøn, om end man kan finde -t i skriftsprog. Det angives dog også at -t-formen ikke er særligt almindelig. Ordbog over det danske Sprog siger altså at det – også i skriftsproget – normalt hedder et tilfreds barn (og tilsvarende et utilfreds barn).
Uoverensstemmelse mellem oplysningerne i Ordbog over det danske Sprog og i Vort Vanskelige Sprog kan skyldes at Aage Hansen udtaler sig generelt om kongruensbøjning. Mange af de eksempler han giver på talesprogets -t-løse former, er vi ikke i tvivl om skal have -t i skriftsprog, fx et blankt afslag (ikke et blank afslag) og et halvt rugbrød (ikke et halv rugbrød). Med andre ord er det måske (u)tilfreds der opfører sig lidt anderledes end mange andre adjektiver i intetkøn. Kigger vi på den faktiske sprogbrug, viser en søgning i avistekster fra omkring 2000 at formen uden -t er mest udbredt og forekommer i eksempler som et utilfreds personale og et utilfreds støtteparti. Der forekommer også former med -t, fx et utilfredst udtryk, men de er altså mindre hyppige.
Konklusionen må derfor blive at det altid er korrekt at sætte -t på tilfreds/utilfreds når det lægger sig til et ord i intetkøn, men at det mest upåfaldende vil være formen uden -t, altså et utilfreds barn.
MHA
Grøn trepart
?
Skal grøn trepart skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav, og skal man sætte bindestreg når det indgår i en sammensætning?
!
Man skal skrive grøn trepart med lille begyndelsesbogstav da det er et appellativ snarere end et proprium. Det gælder også som titel: minister for grøn trepart. Det kan dog naturligvis indgå i proprier hvor det skrives med store begyndelsesbogstaver, fx Ministeriet for Grøn Trepart.
Generelt er vi på dansk tilbageholdende med at bruge store bogstaver. Vi skriver eksempelvis store bededag, udenrigsministeren og den nordlige polarkreds.
I sammensætninger skal man sætte bindestreg, fx den grønne treparts-aftale el. grønne treparts-forhandlinger, jf. § 57.7.a i retskrivningsreglerne (”I sammensætninger hvis første eller sidste led er skrevet i mere end ét ord, sættes der som hovedregel bindestreg mellem sammensætningsdelene”).
TW
Versalskrift
?
Strider det imod retskrivningsreglerne at bruge versaler i hele ord, fx i lovtekster? Flere lovtekster indledes med følgende sætning: ”VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt”, men er det egentlig forkert?
!
Brugen af versaler, som det fx ses i lovtekster, er et typografisk valg. Typografi angår teksters opsætning og dækker bl.a. valg af skrifttype og layout.
Sprognævnet normerer ikke typografi, og derfor kan brugen af versaler i konstruktioner som i ovenstående eksempel hverken hjemles eller forbydes med baggrund i retskrivningsreglernes paragraffer.
Retskrivningsordbogen indeholder regler om brug af store bogstaver i proprier (§ 61), men da denne paragraf alene omhandler stavning af proprier, kan den ikke bruges til at sige noget om versalskrift. Retskrivningsreglernes § 11, som handler om ”store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn”, beskriver heller ikke brugen af versaler i løbende tekst.
Det strider derfor ikke imod retskrivningsreglerne at bruge versaler i denne og andre konstruktioner.
JNM
Komma efter Hej
?
Skal man sætte komma mellem Hej og et efterfølgende navn?
!
Det kommer an på sammenhængen. Hvis man vil gengive at det drejer sig om at man hilser på nogen man møder, er der tale om selvstændige sætningsdele, og så skal man sætte komma mellem udråb og tiltaleord (”Hej, Søren!”). Det fremgår af § 47.3 i retskrivningsreglerne.
Hvis man derimod skriver en e-mail eller lignende, er der tale om en indledningshilsen, og så sætter man ikke komma. Dette fremgår af eksemplerne i § 41.2.d. Hvis en sådan hilsen står på en linje for sig selv, afslutter man den hverken med punktum eller komma, men man kan valgfrit sætte et udråbstegn (”Hej Mette(!)”), jf. § 54.
TW