Der er ganske klare regler i loven om hvem der skal bruge Retskrivningsordbogen, og der er også faste bestemmelser om hvad det er den skal fastlægge. I praksis kan man dog godt komme i tvivl. Artiklen her beskriver hvem der skal følge Retskrivningsbogen hvornår, hvad den kan bruges til – og hvad den ikke kan bruges til.
Hvis man vil vide hvem der skal følge Retskrivningsordbogen, og hvad den kan bruges til, kan man finde følgende passus på Dansk Sprognævns hjemmeside, som gentager loven om dansk retskrivning:
Retskrivningsordbogen er den officielle danske retskrivningsordbog, som redigeres og udgives af Dansk Sprognævn. Retskrivningsordbogen skal følges i såvel den offentlige forvaltning som i uddannelsessystemet.
I Retskrivningsordbogen kan du finde oplysninger om hvordan ord staves og bøjes i dansk, og om dansk tegnsætning.
Men hvad betyder det i praksis? Det handler denne artikel om.
Hvem skal følge dansk retskrivning?
Den ovennævnte passus betyder at hvis du fx er ansat i et ministerie eller i en kommune, eller hvis du er skoleelev, skal du følge dansk retskrivning når du er på arbejde eller i skole. Laver du en stavefejl, eller sætter du et komma forkert, kan du få at vide at du har lavet en fejl, og blive bedt om at rette den. Skriver du som privatperson, det vil sige hvis du fx efter arbejdstid skriver en sms til et familiemedlem, eller hvis du efter skole laver et opslag på de sociale medier, må du i princippet skrive som du vil. Det er dog de færreste der gør det. Langt de fleste privatpersoner følger Sprognævnets retskrivningsregler ”på samme pligttro måde som de offentlige sprogbrugere”, som der står på lex.dk. Det skyldes bl.a. at i hvert fald visse stavefejl kan medføre negative fordomme om afsenderen, fx i forhold til hvor intelligent vedkommende fremstår (Stæhr 2013; Kristiansen & Rathje 2014), men jo også at det som hovedregel letter kommunikationen hvis vi staver på (næsten) samme måde.
Hvad kan man med Retskrivningsordbogen i hånden?
Retskrivningsordbogen oplyser om hvordan ord staves og bøjes i dansk, om hvordan man sætter kommaer og punktummer, om hvornår man skriver med store bogstaver osv. Men ingen ordbog er udtømmende, og der er således tusindvis af ord der ikke findes i Retskrivningsordbogen, ligesom der er eksempler på kommatering og brug af store begyndelsesbogstaver som ikke er nævnt eksplicit i ordbogen. At man ikke kan finde et bestemt ord i ordbogen, er ikke ensbetydende med at et sådant ord ikke må bruges, eller at der ikke er tale om et ”godt” eller ”korrekt” ord. Det betyder heller ikke at man må stave og bøje sådanne manglende ord som man vil. Når ordbogen oplyser at keyaccountmanager skrives i ét ord og i flertal hedder keyaccountmanagere, må man selv udlede at changemanager også skal skrives i ét ord, og at det hedder changemanagere i flertal. Tilsvarende må man også selv udlede at Nordvestkvarteret, der betegner et bestemt område i København, er et proprium og derfor skal skrives med stort begyndelsesbogstav.
Selvom vi opdaterer ordbogen en gang om året med flere hundrede opslagsord, og selvom vi også med jævne mellemrum opdaterer reglerne, fx med nye eksempler, vil der til stadighed være ord som man ikke kan finde i ordbogen, ligesom der til stadighed vil være eksempler på ord og ordforbindelser som reglerne ikke omhandler eksplicit. Derudover kan retskrivningsreglerne til tider være vanskelige at forholde sig til fordi de ikke altid kan give et eksplicit svar, fx på hvornår noget er et proprium, og hvornår det ikke er – hedder det fx julemanden eller Julemanden? Er man i tvivl, er man altid velkommen til at ringe til Sprognævnets spørgetelefon, hvor vi gerne hjælper med råd og vejledning i forhold til ordbogens regler og eksempler. Bliver vi opmærksomme på mangler i ordbogen, noterer vi dem med henblik på at gøre ordbogen mere fyldestgørende i en senere udgave, og er der tale om stavemåder som vi forudser kan volde mange problemer, bringer vi ofte en artikel eller et spørgsmål-svar om emnet i Nyt fra Sprognævnet. Det gælder fx stavemåden af grøn trepart, som er med i dette nummer.
Hvad kan man ikke med Retskrivningsordbogen i hånden?
Dansk Sprognævn skal fastlægge dansk retskrivning. Dog har vi ingen lovhjemmel til at afgøre om skrivemåder der omhandler fx typografi og layout, er korrekte eller ej. Der er således ingen regler der siger at man ikke må skrive alle bogstaver i en skoleopgave eller et lovforslag med lutter store bogstaver, med kursiv eller med skrifttypen Old English Text MT, måske yderligere i forskellige punktstørrelser. Der er imidlertid konventioner, og der er viden om hvad der er klar og effektiv kommunikation, og det forholder vi os til når vi rådgiver. I de konkrete tilfælde vil vi fx sige at det ikke øger læsbarheden at skrive med Old English Text MT eller med kursiv, og så vil vi råde til at man lader være. Men retskrivningsmæssigt forkert er det altså ikke.
Der er også andre områder hvor man ikke med Retskrivningsordbogen i hånden kan sige om noget er forkert eller ej. Retskrivningsordbogen har fx ingen regler om at det hedder mig og ikke jeg i en sætning som gaven var til min kone og mig, jf. Hartling 2026, men man kan dog udlede et svar af et eksempel som Nu(,) du er derhenne, kan du så ikke tage en kop med til mig? i ordbogens § 50, hvor vi altså bruger mig og ikke jeg.
Konklusionen er at Retskrivningsordbogen kan bruges til rigtig mange ting, men at den ikke tager højde for al skriftlig kommunikation, og at der i øvrigt er mange dele af befolkningen der ikke er forpligtet til at følge den, ligesom der er mange kommunikationssituationer hvor man ikke behøver at følge den. I praksis følges dens regler og paragraffer dog som hovedregel af langt de fleste sprogbrugere, også der hvor ordbogen kun kan give gode råd og vejledning.
Litteratur
Hartling, Anna Sofie (2026). Mange kilo fraværende bøjningsendelser i Retskrivningsordbogen. I: Nyt fra Sprognævnet 2026/1.
Jacobsen, Henrik Galberg: retskrivning i Lex på lex.dk. Hentet 2. februar 2026 fra https://lex.dk/retskrivning.
Kristiansen, Anna & Marianne Rathje (2014). ”Det kommer an på hvilken stavefejl det er”. Unges holdninger til stavefejl i nye medier. I: NyS – Nydanske Sprogstudier 46, 2014, s. 103-131.
Stæhr, Andreas (2013). ”Languaging on the Facebook wall – emergent norms of language use on Facebook”. I: Max Spotti, Karel Arnaut, Jens Normann Jørgensen & Martha S. Karrebæk (red.). Language and Superdiversity. Routledge.
Vil du citere denne artikel?
Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste:
Andersen, Margrethe Heidemann, 2026: Hvad kan man bruge Retskrivningsordbogen til – og hvad kan man ikke bruge den til?. I: Nyt fra Sprognævnet 2026/2.