Hvorfor er fanden et bandeord og bitch et skældsord? Må man selv vælge om man vil skrive resurse eller ressource? Og hvor er det nu lige kommaet skal stå? I 10 år har man på sproget.dk kunnet finde svar på disse spørgsmål og mange, mange flere.

I år er det 10 år siden at sproget.dk gik i luften. Det skete den 23. oktober 2007 kl. 13, hvor siden blev åbnet i Kulturministeriets Store Mødesal af den daværende kulturminister, Brian Mikkelsen.

Siden sin start har sproget.dk været det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark. Det er en samlet adgang til Dansk Sprognævns og Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs sprogresurser, dvs. for eksempel Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog, Nye ord i dansk og Ordbog over det danske Sprog.

Herudover kan man dykke ned i Typiske problemer og blive klogere på en lang række sproglige faldgruber som fx Ad eller af?, Adverbielt -t, Bindestreger, Et eller flere ord?, Hans, hendes eller sin?, Komma, Ligge eller lægge?, Nogen eller nogle?, R-problemer, Store eller små bogstaver? m.fl.

Man finder også en række forskellige ordlister, fx Grammatiske betegnelser på latin og dansk, Oversigt over rene adverbier (biord), et T-leksikon der indeholder de fleste af de adverbier som typisk volder problemer, Indbyggerbetegnelser, så man kan se hvad en person fra Ribe eller en anden dansk by, købstad eller ø kaldes, Titler på danske kongelige og Transskription af russisk, så man kan omskrive russiske navne fra det kyrilliske alfabet til det latinske.

Men man kan også fordybe sig i et af vores sproglige Temaer, hvor man fx kan læse mere om Bandeord, Dansk tegnsprog, Dialekter, Nye ord, Ordenes oprindelse, Ordsprog, Slang, Sproget på de digitale og sociale medier, Udtale, Ungdomssprog og bogstaverne Æ, ø og å.

Under fanebladet Leg og lær finder man en lang række quizzer og øvelser – her kan man teste om man har styr på det man har læst om under Typiske problemer. Man finder også Grammatik for dummies, 6 sjove videoer hvor man kan lære grammatik med Thomas Skov. Man kan også gå ombord i en mængde gode, gamle ord som er kommet på Ordmuseum, dvs. ord der ikke længere bruges så meget.

For nu bare at nævne lidt af det man kan finde på sproget.dk.

Tilblivelsen af sproget.dk

Forud for lanceringen af sproget.dk i 2007 var gået godt halvandet år med at udtænke og etablere hjemmesiden, der i sin vorden – altså før vi lagde os fast på navnet sproget.dk – gik under benævnelser som danskporten.dk, dansk-sprog.dk, sproginfo.dk eller sprogportalen.dk. For i første omgang var siden faktisk tænkt som en portal, dvs. én samlet indgang hvorfra man skulle kunne søge i hhv. Sprognævnets og Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs digitale sprogresurser.

Det stod dog hurtigt klart at vi i redaktionen ønskede at siden skulle være en hjemmeside i egen ret, altså ikke blot en portal, men en egentlig hjemmeside som ud over at give adgang til i forvejen eksisterende resurser også skulle indeholde materiale som ikke fandtes andre steder, altså det der skulle ende med at blive til Typiske problemer og vores forskellige sproglige Temaer. Listen blev langsomt udvidet, og gennem årene er indholdet på sproget.dk vokset støt.

Når de to institutioner i sin tid fandt på at gå sammen om at lave sproget.dk, var det fordi Kulturministeriet – i forlængelse af nedsættelsen af det sprogpolitiske udvalg med professor Jørn Lund i spidsen samt udvalgets rapport Sprog på spil fra 2003 – havde besluttet at ”gøre en ekstraordinær indsats for det danske sprog gennem øget samarbejde og koordination mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur”, dvs. Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

En del af det øgede samarbejde blev oprettelsen af en fælles hjemmeside, altså sproget.dk, der med Brian Mikkelsens ord i Kulturministeriets pressemeddelelse var ”et flot netsted, som vil kunne fremme korrekt sprogbrug i samfundet og synliggøre for alle, at sproget både er et praktisk redskab til kontakt og et kulturelt udtryk. Her får man virkelig mange netresurser stillet til rådighed til gavn for den enkeltes arbejde med sproget”.

Populært indhold

Når man kigger nærmere på hvilke sider brugerne især besøger, topper den lange række af typiske problemer under Råd og regler listen med siden om Nogen eller nogle? som den mest besøgte, skarpt forfulgt af Ordklasser, Grammatiske betegnelser på latin og dansk samt Ligge eller lægge?

Siderne under Leg og lær indtager andenpladsen, hvor Quizzer og øvelser topper, efterfulgt af Grammatik for dummies og Smid en smutter. Blandt quizzer og øvelser er Gamle ord og ordsprog samt Øvelser om Ordklasser blandt de mest populære.

På tredjeplansen finder man Temaerne, hvor højdespringerne er temaerne om Ordsprog, Ordenes oprindelse og Bandeord.

Søgning

Knap to tredjedele af de besøgende på sproget.dk bruger søgefeltet til at finde frem til svaret på det de leder efter, og topti over søgeord gennem alle de seneste 10 år er:

1. igang
2. allesammen
3. komma
4. afsted
5. imorgen
6. selvskab
7. velkommen
8. udover
9. antonym
10. ligeså

Som det ses af listen, synes mange at have brug for at kontrollere om en ordforbindelse skrives i ét eller to ord (igang, allesammen, afsted, imorgen, udover og ligeså). Søgning på komma gælder næppe hverken stavning eller bøjning, men vidner om brugernes behov for hjælp med kommareglerne.

Det er straks mere påfaldende med søgeordet selvskab. Vi har konstateret at søgningen på dette ord har været støt stigende gennem hele perioden (i overensstemmelse med det stigende antal brugere og præcis som med de øvrige søgeord), så øjensynligt er selskab ganske enkelt et ord folk er i tvivl om hvordan man staver til. En hurtig søgning på internettet vidner da også om at stavemåden med v er ganske udbredt.

Mht. søgningen på velkommen må man formode at det er flertalsformen man er i tvivl om. Dvs. om man kan skrive ”I er velkommen til at …”, eller om skal det hedde ”I er velkomne til at …”? Svaret er at begge dele er korrekte og nævnt i Retskrivningsordbogen.

Også søgningen på antonym har været støt stigende; her kan vi kun gisne om hvorfor netop dette grammatiske ord har fundet vej ind på topti. Og vores bedste bud er at ordet optræder som markør i ordbogsopslagene fra Den Danske Ordbog, og at man måske hér har været i tvivl om betydningen.

Udviklingen i antallet af besøgende

Da sproget.dk havde været i luften i et halvt års, tid lå det daglige besøgstal på ca. 1.400 på hverdage. I november 2010 rundede vi første gang 5.000 besøgende; 2 år senere, i oktober 2012, passerede vi 10.000 besøgende, og 3 år senere, i oktober 2015, var tallet endnu engang fordoblet da vi nåede op på 20.000 daglige brugere: i dag ligger antallet på et sted mellem 25 og 30.000 brugere dagligt.

Så det går støt fremad – og vores brugere synes at være glade for siden. Faktisk er det uhyre sjældent at redaktionen modtager klager eller sure opstød; det er dog sket, men det hører heldigvis til undtagelserne. Til gengæld får vi rigtig mange søde og taknemmelige hilsner –både på vores mail og på Facebook – og dem sætter vi meget stor pris på.

Mindeord for Jørgen Eriksen, tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn.

JØRGEN ERIKSEN døde d. 16. februar 2019, 92 år gammel. Han blev ansat i Sprognævnet i 1962, hvor han efterfulgte Allan Karker, som var nævnets første sekretær. Jørgen Eriksen gik på pension i 1990 efter lidt mere end 28 år i Sprognævnets tjeneste. I mange år efter kom han stadig jævnligt på Sprognævnet, fulgte med i hvad der foregik, og afleverede sine excerpter med nye ord, som han flittigt noterede sig i sin daglige avis, i radio og tv.

Det videnskabelige personale blev i det unge Sprognævn i 1962 udvidet til tre amanuenser, Jørgen Eriksen i maj, Jørgen O. Jørgensen i august og Arne Hamburger i september, og med Jørgen Eriksens bortgang er den sidste af de tre nu døde. De tre amanuenser blev dem der grundlagde Sprognævnets faglige og administrative arbejdsgange, fortolkede de arbejdsopgaver som var nedfældet i bekendtgørelsen for Sprognævnet, og formede rammer for løsninger af opgaverne, så de rammer kunne række langt ud i fremtiden.

Sammen med kollegaen Arne Hamburger skabte han Sprognævnets svarsamling (der indeholder alle de svar som man gennem tiden har ment var værd at registrere og gemme til senere brug) og ordsamling (som indeholder alle de ord som Sprognævnets medarbejdere gennem tiden har registreret som nye i en eller anden forstand), som man har bygget videre på lige siden, og som er helt centrale i arbejdet i Sprognævnet den dag i dag. De to samlinger blev fra starten ordnet og systematiseret således at overførsel til elektronisk lagring og genfinding var umiddelbar gennemførlig. Det må siges at være forudseende. Samlingerne er desuden en vigtig kilde til forståelse af sprogudvikling, sprognormering og sprogholdninger i samfundet.

Mange af vores lidt ældre læsere vil huske Jørgen Eriksen fra artikler i Nyt fra Sprognævnet, fx Discount-ord, dvs. ord med discount på førstepladsen i en sammensætning, Insiderhandel og insider, og Øko-ord. Eriksens fokus var ofte semantiske udredninger om ord og ordpar, illustreret med fx artiklen om ”Mere end” eller ”flere end”? (At færdes i sproget. Iagttagelser og synspunkter. Dansk Sprognævns skrifter 9, s. 91-98).

Jørgen Eriksen var en flittig ordsamler, og han havde et skarpt blik for netop semantiske ændringer i ordforrådet. Nye ord, som Sprognævnet omhyggeligt registrerer, er ikke blot at en ny ting skabes med en række nye ord til følge, som det er så tydeligt inden for fx it, men det er således også at gamle ord får nye betydninger, fx komfortabel, som siden 1956 bruges i betydningen ’rigelig’, fx en komfortabel sejr, og initiering, som siden 1972 har betydet ’start, opstart, begyndelse’, fx finansiere initieringsfasen. Den ældre brug er alene ’indvielse’. At opdage semantiske forskydninger i den daglige læsning kræver et særdeles godt sprogøre og stor viden om dansk sprog, og det havde Jørgen Eriksen.

Jørgen Eriksen studerede først teologi, men blev cand.mag. i dansk og religionshistorie. Han var en tur omkring undervisningen i gymnasieskolen, men det var ikke lige ham. Før han blev ansat i Sprognævnet, var han arkivar ved Landsarkivet i Odense. Gennem hele livet var han stærkt optaget af litteraturen, og da han blev ansat i Sprognævnet, fik han en særordning om forskningstid til at kunne fortsætte sine studier i litteratur. Forfatterne N.F.S. Grundtvig og ikke mindst Henrik Pontoppidan var hans store interesse. Derudover fik han publiceret en større videnskabelig artikel om Frederik Paludan-Müller, som han fuldførte i sine pensionistår.

Jørgen Eriksen arbejdede sammen med Arne Hamburger om forkortelser, og det resulterede i den første forkortelsesvejledning, som nævnet udgav i 1988. Den blev revideret i 2003 under titlen Rigtigt kort af to yngre kollegaer. Jørgen Eriksen deltog først alene, siden sammen med mig, i det store nordiske nyordsprojekt hvor det norske, svenske og danske sprognævn udarbejdede nyordsbøger efter ensartede principper og med oplysninger om nyordenes parallelle ord i de andre sprog. Jørgen Eriksen nåede at redigere bogstavet b og dele af bogstavet p, mens jeg, som fik en flerårig bevilling til udelukkende at arbejde med projektet, tog resten af alfabetet. Jørgen Eriksen var nemlig ikke lige til at frigøre fra sin meget væsentlige opgave som administrator i Sprognævnet. Det var ikke mindst dette arbejde som gjorde ham til primus inter pares, den første blandt ligemænd.

Dansk Sprognævn hyldede Jørgen Eriksen med et særnummer af Nyt fra Sprognævnet i anledning af at han blev pensioneret 1. oktober 1990. Her bidrog kollegaerne med artikler i taknemlighed overfor en læremester, vejleder og kollega.

Jørgen Eriksen var en meget privat mand, og han havde tætte skodder mellem sit arbejde, sin familie og sine venner. Han blandede dem ikke sammen, kun lidt vidste vi kollegaer om hans andre verdner. Mærkeligt var det så da han kom på plejehjem, at opleve at de tætte skodder blev opløst en smule, og jeg hørte om hans liv udenfor Sprognævnet: familien, som han var tæt knyttet til, en cykeltur til Bergen, lange cykel- og vandreture rundt i Danmark og de årlige ophold i familiens sommerhus, på Rold Storkro og på badehotel ved Vesterhavet.

Den position som Sprognævnet har i dag, skyldes i høj grad det pionerarbejde som han sammen med sine samtidige kollegaer har lagt i udviklingen af nævnet som en åben, imødekommende og udadvendt institution som giver vejledning i det danske sprog til enhver der har behov. Hans betydning for Sprognævnet og for os der har kendt ham, har været kolossal.

Ære være hans minde.

Punktum er svært at undvære

”Punktum er det vigtigste af alle tegn – det eneste som absolut ikke kan undværes”. Sådan står der i Håndbog i Nudansks artikel om punktumtegnet (Jacobsen & Jørgensen 2013: 496-499), og man skulle tro at de fleste sprogbrugere var enige i dette udsagn. I hvert fald har mange nok sværere ved at få mening i en tekst uden punktum end en med, som fx dette uddrag af en kronik hvor vi har fjernet alle tegn og store bogstaver:

”vi har begge overmalet alt skriftligt materiale forfattet og uddelt af vores børns folkeskole- og gymnasielærere sidste vinter hvor vi pludselig opdagede at vi ikke længere var i stand til at læse avis eller høre nyheder uden at græmme os i bund over de makabre sprogfejl vi dér blev ramt af i byger faldt det os naturligt at oprette en sprogblog” (Vraa & Staun 2012).

Uddraget giver fint mening med punktummer, men uden punktummer bliver teksten sværere at læse og forstå, særligt fordi man ikke umiddelbart forstår at adverbialet ”sidste vinter” indleder en ny sætning og ikke hører til den foregående.

Selvom mange nok stadig kan se fordelen ved at bruge punktum, er tegnet i disse år under pres – eller under udvikling, alt efter hvordan
man opfatter indikationerne på forandring. Det er netop de nyere tendenser i brugen og opfattelsen af punktum der er emnet for denne
artikel.

Punktummets historie og korrekte brug

De første tegn i dansk på noget der minder om et punktum, ses i to tekster fra perioden år 450-540, dvs. fra den såkaldte urnordiske periode hvor vi stadig skrev med runetegn (Hjorth 2018: 100). Der er tale om hhv. et tegn med fire prikker i rombeform (⁘) og tre prikker efter hinanden (. . .). Senere, dvs. i 1200-1300-tallet, ser man 4-5 lodrette prikker over hinanden (⁞) som man mener har punktumfunktion. I denne periode ser man ligeledes det første eksempel på den enkeltstående prik vi kender i dag, der i tekster dengang bl.a. forekom foran stort bogstav når en ny oplysning begyndte (Hjorth 2018: 104-106).

Fra 1500-tallet ser man at punktummet i den udformning vi kender det i dag, bliver mere udbredt og konventionaliseret. Prikken bliver brugt som sluttegn og efter helsætninger og overskrifter samt som forkortelsespunktum (Jacobsen 2018: 112-114). I 1624 kommer så de første regler for tegnsætning på dansk, hvoraf det fremgår at punktum, som kaldes ”punkt” eller ”prik”, er et sluttegn der viser at en periode er til ende.

I dag bruges punktum ifølge Håndbog i Nudansk først og fremmest som sluttegn. Punktum anvendes til at ”afslutte selvstændige sætninger og til at afgrænse selvstændige sætninger i forhold til hinanden” (Jacobsen & Jørgensen 2013: 497). Af Retskrivningsordbogen fremgår det ligeledes at ”(p)unktum kan bruges til at afgrænse og afslutte selvstændige eller forholdsvis selvstændige dele af en tekst, først og fremmest helsætninger (med eller uden ledsætninger)” (§ 41.1). Med formuleringen ”kan” lægges der op til at punktum er et tilbud mere end et påbud. Det kan da også ofte diskuteres om komma også kunne bruges mellem helsætninger, men i artiklen her går vi ud fra at punktum i de ovenstående tilfælde i Håndbog i Nudansk og Retskrivningsordbogen vil være det mest korrekte.

Nedenfor vil vi beskrive punktum som skilletegn og kommunikativt tegn i forskellige typer af tekster. Først vil vi beskrive brugen af manglende punktum mellem sætninger, dvs. meddelelsesinterne punktummer, dels i tekster fra uddannelsessektoren, dels på sociale medier. Dernæst vil vi rapportere fra en undersøgelse af manglende punktum i slutningen af kommentarer og beskeder, dvs. meddelelsesafsluttende punktummer, på sociale medier. ⁽¹⁾

Meddelelsesinterne punktummer

Manglende punktum i skolestile

Der er forskellige forventninger til i hvilken grad en tekst overholder retskrivningsnormen. I tekster produceret af personer under uddannelse, forventer uddannelsesinstitutioner at eleverne eller de studerende overholder skriftsprogsnormen og fx sætter punktum ud fra de beskrevne regler, mens der ikke er samme forventninger til overholdelse i fx fritidstekster som dem på sociale medier (Sebba 2007). Hvordan ser det ud med brugen af punktum som meddelelsesinternt skilletegn i en genre som skolestilen, hvor der er en forventning fra lærerens side om at eleverne overholder skriftsprogsnormen? Det har vi set på i en samling af 53 skolestile (45.603 ord) skrevet af 9 folkeskoleelever fra hhv. 8. og 9. klasse. ⁽²⁾

I alt var der i stilene 273 forekomster af manglende punktum mellem sætninger, dvs. 5,2 manglende punktummer pr. stil og 6 manglende punktummer pr. 1000 ord. Der er i opgørelsen af manglende punktum i stilesamlingen tale om to typer: 1) komma i stedet for punktum, der som ovenfor nævnt måske ikke decideret kan regnes som en fejl, og 2) ingenting i stedet for punktum.⁽³⁾

Her er et eksempel fra stilene på hver af de to typer:

Komma i stedet for punktum:

Eks. 1:

Ingenting i stedet for punktum:

Eks. 2:

Ud fra den praksis som er beskrevet i Håndbog i Nudansk og i Retskrivningsordbogen, ville man forvente punktummer i eksempel 1 og 2 de steder vi har markeret med gult, eftersom selvstændige sætninger her afsluttes. Typen komma i stedet for punktum (eks. 1) er i stilematerialet den mest almindelige af de to typer. Denne type udgør 84,6 % af de manglende punktummer i de undersøgte stile (231 forekomster i alt og 4,4 forekomster pr. stil), mens typen ingenting i stedet for punktum (eks. 2) udgør 15,4 % (42 forekomster i alt og 0,8 forekomster pr. stil).

Lærernes vurdering af de manglende punktummers omfang

Da der så vidt vi ved, ikke er foretaget lignende undersøgelser af manglende punktum meddelelsesinternt i skolestile, er det vanskeligt at sige hvor repræsentative vores resultater er. Vi har derfor spurgt danskundervisere fra hhv. udskolingen i folkeskolen og fra gymnasiet hvordan de vurderer udbredelsen af manglende punktum, og om fænomenet er tiltaget eller aftaget i de senere år. Helt konkret har vi (i juli 2019) stillet dette spørgsmål i facebookgrupperne ”Dansklærere i udskolingen” (grundskolelærere) og ”Ideudvikling for danskundervisere” (gymnasielærere):

”Oplever I at eleverne har problemer med at sætte punktum i deres danskfaglige opgaver, dvs. oplever I at der er blevet flere eller færre punktumproblemer de seneste 5-10 år?”. En meningsmåling blev udarbejdet med svarmulighederne 1) ”Færre problemer med punktum”, 2) ”Flere problemer med punktum” og 3) ”Ingen ændring”, og antallet af deltagere i de to meningsmålinger og resultaterne herfra kan ses
i tabel 1:

Tabel 1: Resultaterne af en meningsmåling i to facebookgrupper for hhv. grundskole- og gymnasielærere.

Størstedelen af de lærere der har deltaget i meningsmålingen, har altså svaret at de oplever flere punktumproblemer end tidligere, men færre grundskolelærere end gymnasielærere oplever dog at der er kommet flere punktumproblemer.

I kommentarerne under opslagene i facebookgrupperne uddyber lærerne deres oplevelser:

Jeg er i tiendeklasseregi og oplever at de svageste læsere har massive problemer med tegnsætning hvor punktum er 100 % ikke tilstede. De er fagligt stærke mundtligt men ingen forståelse for punktummets funktion. (grundskolelærer)

Jeg har ligeledes oplevet en markant negativ ændring. De skriver uden at sætte punktum, fordi de ofte ikke er bevidste omkring hvorfor man bør sætte punktum. Selv elever, som overordnet set er meget dygtige, kæmper med punktum. (gymnasielærer)

26 års erfaring. Ja, det er blevet meget værre. Især komma i stedet for punktum. Jeg hører hele tiden, at de har lært kun at sætte punktum, når de begynder på noget nyt. Dette har de opfattet tematisk, så når de skriver om samme delemne, vælger de komma. Vejen til at forstå, at noget nyt dækker over en ny, sproglig konstruktion, er ofte meget lang. (gymnasielærer)

Lærerne tilføjede også at der manglede undervisningsmateriale om punktum, og en har sendt os noget materiale hun selv har udviklet. Der var dog også kommentarer fra lærere der gik på at de ikke oplevede flere punktumproblemer end tidligere, fx:

Hen over de sidste 20 år, hvor jeg har været lærer, synes jeg ikke, at antallet af punktummer i elevernes stile har ændret sig. Det er de samme kommentarer, jeg skriver igen og igen. (grundskolelærer)

Manglende punktum på universitetet

Med den ovenstående undersøgelse af manglende punktum mellem sætninger i skolestile kan vi altså konstatere at dette ikke er et sjældent fænomen i de undersøgte stile på grundskoleniveau, og at det heller ikke er gået ubemærket hen blandt grundskole- og gymnasielærere. Mere overraskende er det måske at manglende punktum mellem sætninger også er udbredt i den anden ende af uddannelsessystemet, nemlig på universitetet. I en undersøgelse af de skriftsproglige kompetencer blandt førsteårsstuderende ved dansk- og journalistuddannelserne på Syddansk Universitet fandt Blom et al. (2017) således at den hyppigste fejl, dvs. afvigelse fra skriftsprogsnormen, var manglende eller fejlplaceret komma. Af disse kommafejl var forveksling af komma og punktum den næstmest udbredte fejl: Komma i stedet for punktum (eks. 1 og 3) udgjorde 15,8 % af alle fejlplacerede kommaer i undersøgelsen (Blom et al. 2017: 181). Her er et eksempel på komma i stedet for punktum i universitetsopgaverne (markeret med gult):

Eks. 3:

Manglende punktum er altså dokumenteret i uddannelsestekster, både i grundskolestile og i universitetsopgaver, men også på sociale medier, hvor forventningerne til korrekt sprogbrug måske er knap så store, finder vi eksempler på manglende punktum (markeret med gult):

Eks. 4:

Eks. 5:

Både eksempel 4 og 5 er fundet på Facebook i foråret 2019 fra en bygruppe (eks. 4) og en gruppe for brugere med en lidelse (eks. 5). I begge eksempler er punktum helt fraværende mellem sætningerne (type 2 ovenfor). Manglende punktum mellem sætninger findes altså både i uddannelsestekster med høje forventninger til overholdelse af skriftsprogsnormen og i tekster på sociale medier med lavere forventninger om at disse lever op til skriftsprogsnormen.

Meddelelsesafsluttende punktummer

Manglende punktum som afslutning på kommentarer

Ovenfor har vi beskrevet manglende punktum mellem sætninger i tekster fra uddannelsessystemet og fra sociale medier, mens vi i dette afsnit vil fokusere på manglende punktum som afslutning i kommentarer på sociale medier.

Reglerne for brug af punktum, som er beskrevet ovenfor, udfordres nemlig i kommentarer på sociale medier. Det gør de for det første fordi emojis er udbredt på sociale medier, og disse står ofte i slutningen af en kommentar. Derfor kan man være i tvivl om hvorvidt man både skal sætte en emoji OG et punktum ved slutningen af kommentaren, eller om man kun skal sætte emojien, dvs. udelade punktummet selvom en sætning egentlig er afsluttet. På baggrund af denne tvivl udgav Sprognævnet i 2011 en lille vejledning i retskrivning af sms-tekster, hvoraf det fremgik at emojien (dengang kaldet ”smiley”) kunne gøre det ud for sluttegn, og at man derfor ikke behøvede at sætte punktummet også (Dansk Sprognævn 2011). For det andet udfordres punktummet i kommentarer på sociale medier fordi der, blandt nogle, er opstået en konvention om at man hverken sætter emoji eller punktum når den sidste sætning er slut – se eks. 6 fra en facebookinteraktion og eks. 7 fra en sms-udveksling nedenfor:

Eks. 6:

Eks. 7:

Det giver ikke forståelsesproblemer at det sidste slutpunktum ikke sættes, eftersom man grafisk kan se at kommentaren/beskeden er slut. Tilhængere af denne praksis uden sluttegn vil mene at det sidste slutpunktum er overflødigt, og når det alligevel står der, ville det svare til at man sagde ”slut” i en mundtlig samtale når man var færdig med at tale (jf. Thorsen 2019). Andre står derimod stejlt på at det korrekte altid er at slutte en sætning med punktum, jf. nedenstående udsagn fra en polemik i en facebookgruppe om sprog (fra april 2019):

Brugen og bedømmelsen af meddelelsesafsluttende punktummer ligger altså ikke fast. Vi vil dog gerne vide noget om forskellige måder at afslutte en kommentar på, og hvorfor man måske bør vælge den ene afslutning frem for den anden, ligesom vi gerne vil vide om det virkelig kun er de unge der ser bort fra retskrivningsnormen på sociale medier, eller om også voksne fravælger punktummet. Derfor opstillede vi følgende liste med spørgsmål som vi ønskede at få besvaret i undersøgelsen:

• Hvordan afsluttes en kommentar på Facebook?
• Er der en (alders)forskel på hvordan unge piger og voksne kvinder afslutter deres kommentarer?
• Hvorfor bliver kommentarerne afsluttet som de gør?

Nedenfor vil vi rapportere fra en undersøgelse af punktum i kommentarer på Facebook ⁽⁶⁾ (Nielsen 2018), der svarer på disse spørgsmål.

Mht. det første spørgsmål, dvs. hvordan en kommentar afsluttes på Facebook, er dette undersøgt ud fra 860 kommentarer skrevet af brugere på facebooksiderne for magasinerne Vi Unge og Woman indsamlet i vinteren 2018. Målgruppen for Vi Unge er piger på 12-17 år, mens målgruppen for Woman er kvinder på 18-35 år (Aller mediesalg 2019, Benjamin Media 2019).

I gennemgangen af facebookkommentarerne viste der sig fire måder at afslutte på:

1) Den traditionelle måde, hvor kommentaren bliver afsluttet med et punktum.

Eks. 8:

2) Kommentaren afsluttes med en emoji (eller flere).

Eks. 9:

3) En kombination af 1) og 2), dvs. hvor kommentaren afsluttes med en emoji og et punktum (eller omvendt). ⁽⁷⁾

Eks. 10:

4) Kommentaren afsluttes uden hverken punktum eller emoji, dvs. kommentaren bliver sendt når det sidste bogstav er tastet.

Eks. 11:

For at finde ud af om der er forskel på hvordan unge piger på Vi Unges facebookside og voksne kvinder på Womans facebookside afslutter deres kommentarer (undersøgelsesspørgsmål 2), blev en procentudregning af de fire måder at afslutte kommentarer på foretaget. Beregningen viste at de ældste, dvs. kvinderne der var Womans målgruppe, i 59 % af tilfældene anvendte emojis til at afslutte deres kommentarer, dvs. mulighed 2 ovenfor. Heroverfor var det kun 17 % af de unge i Vi Unges målgruppe der anvendte emojis som afslutning. Det mest almindelige for de unge var slet ikke at anvende noget sluttegn, dvs. hverken emoji eller punktum, altså mulighed 4 ovenfor: I 69 % af de unges kommentarer var dette tilfældet. I modsætning hertil var det kun 17 % af kvinderne der hverken anvendte emoji eller punktum.

Det betyder altså at hverken de unge piger eller de voksne kvinder har punktummet som den hyppigste måde at afslutte en kommentar på, dvs. mulighed 1 og 3. Den mindst udbredte afslutning er kombinationen af punktum og emojis, dvs. mulighed 3, med 2 % blandt de unge og 10 % blandt kvinderne. Den næstmindst udbredte afslutning er den traditionelle måde med punktummet som afslutningstegn, dvs. mulighed 1, med 12 % blandt de unge piger og 14 % blandt kvinderne.

Det ligger fint i forlængelse af denne konstatering i Jensen (2017): ”Hvor der for nogle år siden var en tendens til både at have smiley og punktum som afslutning, er den nye tendens at man simpelthen erstatter punktum med smiley.” I det hele taget er det altså mulighederne med punktum (dvs. 1 og 3) der er de mindst anvendte. Er disse resultater mon et udtryk for at forfatterne til de undersøgte kommentarer ikke ved at man afslutter sætninger med punktum, eller har de mon en særlig viden om de sociale medier som en genre med en specifik sprogbrug?

Interviews med unge om punktum i beskeder

For at få viden om hvorfor kommentarerne afsluttes som de gør på de to facebooksider, blev 10 interviews med piger fra en folkeskole på Fyn i aldersgruppen 14-16 år foretaget. Som en del af interviewet blev der udformet fiktive beskeder fra Facebook som pigerne skulle reagere på. I beskederne stod der ”Jeg går i Netto” efterfulgt af én af de fire afslutninger nævnt ovenfor, dvs. med/ uden emoji/punktum. Efter interviewene blev en meningskondensering foretaget, dvs. at de overordnede temaer og udsagn blev fremanalyseret (Kvale & Brinkmann 2015). Meningskondenseringen viste seks temaer og udsagn der beskriver de forhold som pigerne sagde var vigtige i deres anvendelse og forståelse af afslutningerne på Facebook. Vi vil i det følgende fokusere på de to temaer der havde flest udsagn. På baggrund af meningskondenseringen fremgik det at særligt humøret har indflydelse på hvordan en besked bliver afsluttet. Man kunne umiddelbart tro at dette mest havde at gøre med valget af emoji, men faktisk nævnte flere af de interviewede piger også punktummet som en måde at vise humør på. Som citaterne, der er gengivet talesprog fra interviewene, nedenfor illustrerer, er der måske en god grund til at afslutningen med punktum er så forholdsvis upopulær i de undersøgte facebookkommentarer:

”Og så det med punktummet virker jo lidt mere koldt og kontant. ”Jeg går i Netto”, og der er ikke mere der.” (om besked med punktum, dvs. mulighed 1 ovenfor)

”Jeg ved ikke, men sådan når jeg læser den der ”Jeg går i Netto punktum”. Det lyder sådan, ja, det er sådan lidt hårdt i det, synes jeg, fordi man så siger punktum og sådan.” (om besked med punktum)

”Og den her, den er bare sådan punktum. Det er at personen er sur og går i Netto.” (om besked med punktum)

Punktummet er ifølge flere af de interviewede piger således ikke bare et neutralt skrifttegn der markerer en afslutning på en besked.

Tværtimod synes der at være et langt større potentiale i punktummet, hvor det, ligesom emojien, kan være med til at udtrykke afsenderens humør. Dette kunne tyde på at man skal passe på med at sende en besked afsluttet med et punktum på de sociale medier – medmindre man vil udtrykke at man er sur.

Udover at punktummet kan signalere afsenderens humør, fremhævede nogle af pigerne også beskeden uden sluttegn som den hurtigste måde at afslutte en besked på:

”Altså, det der er den hurtige.” (om besked uden sluttegn, dvs. mulighed 4 ovenfor)

”Det er nok den her der er nemmest.” (om besked uden sluttegn)

Det kan altså både være den hurtige afsendelse af beskeden og humøret hos afsenderen der er afgørende for om afslutningen af en besked bliver med eller uden punktum. Hougaard (2014) fremhæver netop at noget af det der kendetegner sproget på sociale medier, er økonomisering af tid, dvs. at det skal gå hurtigt, og kompensation for det manglende kropssprog i skriftsproget, som fx kommer til udtryk via emojis. På baggrund af resultaterne fra Facebook virker det som om kvinderne på Womans facebookside lægger større vægt på kompensationen for de manglende fysiske signaler end hurtighed, fordi de oftest bruger emojis som kommentarafslutter. Derimod virker det som om de unge piger fra Vi Unges facebookside med deres fravalg af både emoji og punktum vægter hurtighed højere end kompensationen.

Men betyder fravalget af punktum i afslutningerne at danskerne ikke længere kan finde ud af at sætte punktum i digitale beskeder og kommentarer? På baggrund af pigernes svar under interviewet var der ikke noget der indikerede at de ikke kendte reglerne for punktum. Til gengæld virkede det som om at de havde et godt genrekendskab til sproget på sociale medier, og måske er de manglende punktummer netop en måde at vise dette genrekendskab på:

”Det [dvs. punktum] er ikke noget vi tænker over når vi bare skriver til hinanden.” (om besked med punktum, dvs. mulighed 1 ovenfor)

”Jeg synes man lægger meget mærke til når der er punktum. Det er lidt gammeldags, tænker jeg, når jeg ser dem her.” (om beskeder med punktum samt punktum og emoji, dvs. mulighed 1 og 3 ovenfor)

På sociale medier er et punktum altså ikke bare et punktum. Det kan indeholde informationer om afsenderens humør, og om hvordan vedkommende tolker kommunikationssituationen.

Er normer fra sociale medier overført til uddannelsestekster?

Vi har i denne artikel redegjort for nyere tendenser i brugen og opfattelsen af punktum mellem sætninger og som afslutning i beskeder og kommentarer, dvs. meddelelsesinternt og -afsluttende. Vi fandt ud af at manglende punktum mellem sætninger er udbredt både i grundskolen, gymnasiet og på universitetet, og især er komma i stedet for punktum udbredt. På et socialt medium som Facebook fandt vi ud af at det næstmest upopulære er at afslutte sin kommentar med punktum, mens det veksler med alderen hvorvidt man i stedet afslutter med emoji (voksne) eller uden noget (unge). Aldersforskellen kan give en indikation på at det at afslutte kommentarer på sociale medier i fremtiden bliver uden hverken emoji eller punktum, eftersom det er hvad de unge gør. De unge forklarer den manglende afslutning med punktum med at det virker koldt eller surt, og at det også går hurtigst hvis man hverken afslutter med emoji eller punktum.

Som vi har nævnt tidligere, går man ud fra at der ikke er så høje forventninger til overholdelse af retskrivningsnormer på sociale medier – men i stedet er der måske opstået en anden norm på sociale medier, nemlig den om ikke at sætte det meddelelsesafsluttende punktum. Er det mon normerne fra sociale medier som gør at de unge i deres skolestile og universitetsopgaver, hvor forventninger til sproglig korrekthed er høje, ikke bruger punktum eller erstatter punktummet med et komma? Denne lærer er ikke i tvivl:

”for mine elever er punktum i en SMS et statement om, at noget er alvorligt ment og ikke noget man skal tage let på. Så forstår jeg godt, at punktum i en dansk skriftlighed ikke længere kan betragtes som pausesymbol...”. (kommentar i facebookgruppen ”Dansklærere i overbygningen”)

Hougaard, Durup & Balleby (2018) skelner mellem skilletegn, som er en måde at adskille sætninger på, og kommunikative tegn som ”bruges for at præcisere de roller som afsender og modtager har i en interaktionssituation”, dvs. hvordan man skal forstå meningen med det skrevne. Med disse begreber kan man udtrykke lærerens formodning om afsmitning af normer fra sociale medier således: Måske forveksles punktum som skilletegn med punktum som kommunikativt tegn, og derfor ser vi manglende punktummer i tekster produceret på uddannelsesinstitutioner.

Om de manglende punktummer skyldes en overførsel af normer fra sociale medier, om punktummet i vore dage opfattes som ”for voldsomt” (Thorsen 2019), dvs. for stor en pause i modsætning til den mindre pause som kommaet udgør, eller de unges skriftsproglige kompetencer når det gælder brugen af punktum i uddannelsestekster, er blevet ringere, må fremtidige studier vise.

Noter

1. Begreberne skilletegn, kommunikativt tegn, meddelelsesinterne punktummer og meddelelsesafsluttende punktummer har vi fra Hougaard, Durup & Balleby (2018: 57-59).
2. 5 af eleverne er fra en skole i en mindre by i Østjylland, 4 af dem er fra en skole i en lille by på Midtsjælland. Skolerne er tilfældigt valgt ud fra eksisterende kontakter, men med et ønske om geografisk spredning. 5 af eleverne var piger, og 4 af eleverne drenge. Alle er født mellem 1996 og 1998. Stilene blev indsamlet af Marianne Rathje til Dansk Sprognævns forskningsprojekt R de nye medier 1 trusl mod skriftsprågd? Nye mediers påvirkning af det konventionelle skriftsprog finansieret af Kulturministeriets Forskningspulje. Data blev indsamlet i 2013. Se Rathje (2018: 100-103) for en nærmere beskrivelse af data.
3. I undersøgelsen har vi ikke medtaget en tredje type, hvor punktum mangler meddelelsesafsluttende, eftersom det kun er mellem sætninger vi har undersøgt. Et eksempel på denne type, som altså ikke er med i optællingerne ovenfor, er Jeg vil give bogen 4 stjerner ud af 5 stjerner_, hvor sætningen afslutter en stil. Denne type udgør 7 forekomster i materialet.
4. Pr. 29.7.2019.
5. Gymnasielærerne tilføjede selv svarmuligheden ”Begrænset negativ ændring”, som vi her tolker som at der menes at være sket en (mindre) ændring, og derfor er disse svar kategoriseret sammen med ”Flere problemer med punktum”.
6. Undersøgelsen er foretaget af den ene af denne artikels forfattere, nemlig Mette Nielsen, til en opgave i faget ”Sprogbrug på sociale medier” på danskuddannelsen ved Syddansk Universitet i 2018. Det havde været optimalt at undersøge begge køn, men at informanterne kun er kvinder/piger, skyldes at det var de informanter det kunne lade sig gøre at få fat på i det tidsrum opgaven skulle skrives.
7. Her er der manglende punktum mellem sætningerne.

Referencer

Aller Mediesalg (2019): Vi Unge. Målgruppe. Senest tilgået d. 22.1.2019 på: http://www.allermediesalg.dk/medier/vi-unge/.

Benjamin Media (2019): Woman Special. Senest tilgået d. 22.1.2019 på: https://mediekit.dk/print/woman-special/.

Blom, Jonas Nygaard, Marianne Rathje, Bjarne le Fevre Jakobsen, Kenneth Reinecke Hansen, Jesper Tinggaard Svendsen, Alexandra Holsting, Thit Wedel Vildhøj og Anna Vibeke Lindø (2017): “Linguistic Deviations in the Written Academic Register of Danish University Students”, i: Oslo Studies in Language 9 (3), s. 169-190.

Dansk Sprognævn (2011): Sms-tekster og retskrivning, på Sprognævnets hjemmeside.

Hjorth, Ebba (2018): ”Tegnsætning. Før 1500”, i: Ebba Hjorth et al.: Dansk Sproghistorie, bd. 2, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Aarhus Universitetsforlag, København/Aarhus, s. 99-109.

Hougaard, Tina Thode (2014): ”Sproglige forandringer i de nye medier – fra chatstil til hashtagpoesi”, i: NyS, Nydanske Sprogstudier 46, s. 39-66.

Hougaard, Tina Thode, Trine Durup & Lasse Balleby (2018): Sprog i sociale medier, Dansklærerforeningen, København.

Jacobsen, Henrik Galberg (2018): ”Tegnsætning. Efter 1500”, i: Ebba Hjorth et al.: Dansk Sproghistorie, bd. 2, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Aarhus Universitetsforlag, København/Aarhus, s. 111-130.

Jacobsen, Henrik Galberg & Peter Stray Jørgensen (2013): Politikens Håndbog i Nudansk, 6. udgave, Politikens Forlag, København.

Jensen, Eva Skafte (2017): ”Smiley som erstatning for punktum”, i: Nyt fra Sprognævnet, december 2017.

Kvale, Steinar & Svend Brinkmann (2015): Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udgave). København: Hans Reitzels Forlag.

Nielsen, Mette (2018): Hvordan afsluttes et indlæg på Facebook? – En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af yngre samt ældre kvinders indlægsafslutninger på et socialt medie. Upubliceret opgave indleveret på danskfaget ved Syddansk Universitet i kurset ”Sprogbrug på sociale medier”.

Rathje, Marianne (2018): ”Genre- og kontekstanalyse: Verbale kortformer i unges digitale tekster og skoletekster”, i: Andreas Stæhr & Kristine Køhler Mortensen (red.): Sociale medier og sprog. Analytiske tilgange, Samfundslitteratur, København, kapitel 4, s. 93-120

Retskrivningsordbogen, 4. udg. 2012, Dansk Sprognævn, findes på dsn.dk.

Sebba, Mark (2007): Spelling and society: The culture and politics of orthography around the world, Cambridge University Press, Cambridge.

Thorsen, Lotte (2019): ”Er du lidt pissed off eller hvad? Det må du da være, siden du slutter din sætning med et punktum”, i: Politiken, 23.4.2019.

Vraa, Mick & Susanne Staun (2012): ”Lær det nu bare”, i: Politiken, 8.11.2012.

Udvalgsrapport om sprogteknologi og kunstig intelligens for dansk

I begyndelsen af 2018 nedsatte kulturministeren et sprogteknologisk udvalg under Dansk Sprognævn. Udvalgsarbejdet blev afsluttet i april 2019, og her kan du læse om udvalgets rapport, konklusioner og forslag.

Udvalget har i løbet af 2018 inddraget mere end 120 offentlige og private institutioner og virksomheder i en række workshops og seminarer for at afdække behovet og afsøge mulighederne for at understøtte brugen af dansk i forbindelse med kunstig intelligens. Resultaterne blev den 25.4.2019 præsenteret i rapporten Dansk Sprogteknologi i Verdensklasse.

En stor del af vores viden er formuleret på et sprog, og størstedelen af den viden vi har om Danmark, om danske forhold og om hinanden, er naturligvis formuleret på dansk.

Sprogdata udfordrer computere

Kunstig intelligens er typisk baseret på analyser af store datamængder. Det giver gode og lettilgængelige resultater når disse data er tal, men det er en langt større udfordring når data består af sprog i form af tale og tekst.

Tal er entydige og svarer til den måde computerne er indrettet på. Sprog er mangetydigt og langt mere komplekst fordi det er en del af vores eksistens og tæt sammenvævet med vores viden om verden, den måde vores samfund er opbygget på, og med den kultur vi er opvokset i.

Langt de fleste systemer som har en sproglig kapacitet der er baseret på kunstig intelligens, er udviklet på basis af data fra andre sprog, først og fremmest engelsk. De afspejler derfor en forestilling om en verden, et samfund og en kultur som ikke stemmer overens med vores. Derfor skal systemer som bruger kunstig intelligens, udvikles på basis af danske sprogdata for at kunne fungere optimalt og gøre nytte i vores samfund.

Sprogteknologi der kan dansk

Det at udvikle chatrobotter, taleassistenter, tekstanalysesystemer, automatisk oversættelse m.m. med høj sproglig kvalitet for dansk er en enorm udfordring for de globale og lokale virksomheder. De investeringer som skal til, er for høje i forhold til den indtjening man kan forvente i det danske sprogområde, og det modvirker udviklingen af sprogteknologi for dansk i et sundt og konkurrencedygtigt marked.

Investeringer, værktøjer, uddannelse og forskning

Der er brug for offentlige investeringer i åbne sprogresurser, dvs. frit tilgængelige sproglige datasamlinger, og bedre værktøjer til dansk sprogforståelse (tale og tekst) for at det danske samfund kan få udbytte af den nye teknologi. Samtidig bør der investeres mere i uddannelse og forskning i dansk sprogteknologi for at dansk også kan være med i fremtidens systemer.

Udvalget foreslår derfor:

1. At der oprettes en organisation som har til opgave at koordinere indsatsen for dansk sprogteknologi
2. At der oprettes en dansk sprogbank som skal understøtte udviklingen og vedligeholdelsen af danske produkter baseret på sprogteknologi og kunstig intelligens, bl.a. ved at gøre danske sprogresurser og sprogværktøjer frit tilgængelige; også en dansk termbank skal gøres frit tilgængelig
3. At uddannelse i dansk sprogteknologi prioriteres
4. At forskning i dansk sprogteknologi styrkes.

Udvalget foreslår endvidere at offentlige institutioner får mere fokus på at de ved at stille sproglige data til rådighed kan være med til at sikre brugen af dansk på alle samfundsområder.

Læs mere om sprogteknologiudvalgets arbejde og rapportens anbefalinger på www.sprogtek2018.dk.

Sprognævnets forskningsprojekt om påvirkningen af fremmede sprog på dansk er nu afsluttet, og i den anledning udsender vi i det sene efterår 2019 forskningsrapporten Yes, det er coolt. Moderne Importord i Danmark. Dansk Sprognævns konference Importord i Dansk. København 7. november 2018, der er bind 6 i Sprognævnets konferenceserie.

Konferencerapporten indeholder artikler om især den engelsksprogede påvirkning af dansk skriftsprog. Artiklerne er skrevet af nuværende og tidligere medarbejdere i Dansk Sprognævn, og der er desuden bidrag fra forskere fra Københavns Universitet og fra Universitetet i Bergen.

Læs mere om rapporten på Sprognævnets hjemmeside.

• Ansvarshavende redaktør: Thomas Hestbæk Andersen
• Redaktion: Margrethe Heidemann Andersen, Kirsten Lindø Dolberg-Møller, Ida Elisabeth Mørch og Marianne Rathje
• ISSN: 2446-3124
• Layout: Pernille Kleinert
• DtP: Jannerup A/S

Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening.

Følg også Dansk Sprognævn på LinkedIn og på Facebook.

Bogstavrimene i min overskrift er lidt for sjov. Men det er det ikke at Dansk Sprognævn nu er flyttet ind i Bogense. Det er et nyt vilkår for vores virke, og vi arbejder dagligt med at udvikle arbejdsrutiner og finde resurser så vi i Sprognævnet kan fortsætte vores virke for at normere dansk retskrivning, følge sprogets udvikling, oplyse om dansk og betjene Dansk Tegnsprogsråd.

Vi er flyttet ind i vores nye hus i Bogense; det skete pr. 1. april. ’Vi’ er en blanding af gamle og nye ansatte, for ikke alle Sprognævnets medarbejdere har valgt at tage turen med over Storebælt fra Frederiksberg. Otte gamle ansatte er blevet blandet med syv nyansatte, og forskydninger er sket mellem ansvarsområder. Fordi vi har oplevet så stor en udskiftning og omvæltning, vil jeg gerne benytte disse spalter til at præsentere dem som aktuelt udgør Dansk Sprognævns forsknings- og formidlingsinstitut.

■ Jørgen Schack (cand.mag. 1989, ansat ved Dansk Sprognævn siden 1991) er seniorforsker. Jørgen arbejder bl.a. med grammatik, ordforrådsstudier og undersøgelser af skole- og gymnasieelevers stave- og tegnsætningsfærdigheder. Han er desuden redaktør på Retskrivningsordbogen.

■ Margrethe Heidemann Andersen (ph.d. 2003, ansat ved Dansk Sprognævn siden 1997) er seniorforsker. Margrethe arbejder for tiden på et projekt om engelskpåvirkningen af dansk og er redaktør på Retskrivningsordbogen. Hun er også medredaktør på tidsskriftet NyS, Nydanske Sprogstudier, og på Nyt fra Sprognævnet. Derudover arbejder hun med nye ord i dansk.

■ Eva Skafte Jensen (ph.d. 2001, dr.phil. 2011, ansat ved Dansk Sprognævn siden 2012) er seniorforsker. Eva er grammatiker og sproghistoriker og arbejder med såvel sprogsystemer som sprogforandring. Desuden forsker hun i hverdagssprogbrug, herunder skriftsproget på de nye digitale platforme som sms, Twitter osv. For tiden arbejder hun blandt andet med hilsner i e-mail, brugen af pronominalkasus i dansk (jeg – mig osv.) og grammatiske forskelle på gammeldansk og moderne dansk. Eva deltager regelmæssigt i radioprogrammet Klog på Sprog på DR P1.

■ Marianne Rathje (ph.d. 2009, ansat ved Dansk Sprognævn i 2001-2013 og igen siden april 2019) er seniorforsker. Marianne arbejder med nævnets nyordsordbog, med det nordiske samarbejde mellem sprognævnene i Norden og er en del af redaktionen af Nyt fra Sprognævnet. Mariannes forskningsområder er sprogbrugen på sociale medier, aggressiv sprogbrug og skriftsproglighed i uddannelsessystemet.

■ Peter Juel Henrichsen (ph.d. 2000, ansat fast ved Dansk Sprognævn fra oktober 2019) er seniorforsker og arbejder med det danske sprog som kommunikationsredskab, som teknologisk resurse og som alle danskeres daglige nydelsesmiddel.

■ Anne Kjærgaard (ph.d. 2010, ansat ved Dansk Sprognævn siden 2006) er forsker. Anne arbejder for tiden på et projekt om sygemeldte borgeres oplevelse af to forskellige versioner af et brev om sygedagpenge. Hun er desuden involveret i en europæisk undersøgelse af hvordan offentlige myndigheder i forskellige europæiske lande kommunikerer med borgere, og i et projekt om hvordan man bedriver (sproglig) rådgivning i Danmark. Desuden arbejder Anne 15 timer om ugen med dansk tegnsprog ved Afdeling for Dansk Tegnsprog, der ligger under Dansk Sprognævn. Her bruger hun især sin tid på at oplyse og formidle om dansk tegnsprog.

■ Janne Boye Niemelä (cand.mag. 2004, ansat ved Dansk Sprognævn siden 2015) arbejder 22 timer om ugen som faglig leder på Afdeling for Dansk Tegnsprog, hvor hun besvarer sproglige spørgsmål indenfor dansk tegnsprog. Ved siden af dette arbejder Janne på Ordbog over Dansk Tegnsprog på Københavns Professionshøjskole.

■ Anna Sofie Hartling (cand.mag. 2011, ansat ved Dansk Sprognævn siden maj 2019) er videnskabelig medarbejder. Anna arbejder bl.a. med påvirkning fra andre sprog i dansk. Hun er herudover redaktør på Retskrivningsordbogen, og hun er tilknyttet ROhist, som er et projekt om retskrivning og retskrivningsordbøger fra slutningen af 1700-tallet til i dag.

■ Lene Rotne (ph.d. 2018, ansat ved Dansk Sprognævn siden 2014) har skrevet ph.d.-afhandling om unges sprog på Facebook og i stile. For tiden arbejder hun med postdocprojektet ”Skriftlig dansk til studentereksamen. En undersøgelse af gymnasieelevers skriftlige danskniveau”. Projektet er finansieret af Kulturministeriets Forskningspulje. Lene er p.t. på barsel.

■ Ida Elisabeth Mørch (cand.mag. 1998, ansat ved Dansk Sprognævn siden 2005) er seniorkonsulent og souschef. Ida er projektleder og redaktør på sproget.dk og arbejder desuden i den sproglige rådgivning, med hjemmesiden og med nogle af nævnets forlagsopgaver.

■ Thomas Widmann (cand.mag. 2002, ansat ved Dansk Sprognævn siden april 2019) er seniorkonsulent. Thomas arbejder med sprogteknologi, korpuslingvistik og digitalisering.

■ Kirsten Lindø Dolberg-Møller (cand.phil. 2003, mag.art. 2006, ansat ved Dansk Sprognævn siden januar 2019) er videnskoordinator. Kirsten har ansvaret for Sprognævnets bibliotek og forlagsvirksomhed. Desuden sidder Kirsten i redaktionen for Nyt fra Sprognævnet.

■ Anne Sofie Bøllingstoft (ansat ved Dansk Sprognævn siden maj 2019) er kontorassistent. Anne Sofie hjælper med alle de praktiske drifts- og kontoropgaver som skal løses for at huset og nævnet fungerer.

■ Thomas Hestbæk Andersen (ph.d. 2003, ansat ved Dansk Sprognævn siden februar 2019) er direktør. Thomas forestår den daglige ledelse og repræsenterer nævnet i forhold til samarbejdspartnere. Når Thomas forsker, arbejder han med hvad der sker med menneskelig betydningsdannelse (særligt brugen af sproget) når vi digitaliserer vores relationer, især i forbindelse med organisationskommunikation.

■ Sabine Kirchmeier (ph.d. 1997, ansat ved Dansk Sprognævn siden 2006) har været direktør for Sprognævnet og er nu på konsulentbasis international rådgiver i forhold til nævnets internationale projekter og samarbejdspartnere. Sabines vigtigste forskningsområder er sprogpolitik, sprogteknologi, virksomheders og institutioners sproglige strategier og valensteori.

■ Dansk Sprognævns øverste ledelse er bestyrelsen, og den består (også efter flytningen) af: Anne Holmen (formand), Per Lindegaard Hjorth (næstformand), Mads Poulsen, Inger Schoonderbeek Hansen, Lars Heltoft, Tonny Skovgård Jensen og Jørgen Schack (medarbejdernes repræsentant)

Dansk Sprognævn sætter et aftryk på det danske (sprog)samfund

Ifølge loven skal Dansk Sprognævn følge det danske sprogs udvikling, give råd og oplysninger om det danske sprog og fastlægge den danske retskrivning.

’Hvorfor skal vi det?’, kan man så spørge. Eller bør man spørge!

Enhver institution på finansloven – og ikke mindst institutioner med monopol som det Sprognævnet har i forhold til retskrivningen – bør stille sig selv spørgsmålet: ’Hvilket aftryk sætter vi på Danmark?’. Eller måske formuleret som ’Hvilken værdi har vores arbejde?’. Den værdi kan ikke opgøres simpelt eller i tal, endsige som økonomisk værdi, men spørgsmålet bør debatteres og diskuteres så institutionens aftryk fremstår klart.

Så hvad er Dansk Sprognævns aftryk? Et forsimplet svar vil være at vi i Dansk Sprognævn følger udviklingen i dansk og normerer sproget for (1) at fastholde og udvikle sproget som en resurse man kan arbejde med, og (2) at sætte dansk på dagsordenen – på spil, så at sige – som noget man kan spejle sig i, som en menneskelig kommunikationsform man kan være enig i udviklingen af eller begræde forfaldet af.

Den første effekt af vores arbejde minder lidt om arkivets. Når vi jf. (1) sigter på at fastholde dansk som en resurse man kan arbejde med, så sigter vi eksempelvis på at bidrage til klarere kommunikation mellem offentlige myndigheder og borgerne, til udviklingen af sprogteknologiske applikationer som kan sikre at vi kan tale og skrive dansk med den digitale virkelighed, herunder de robotter som i stigende omfang omgiver os, og til uddannelsen af sprogkyndige medborgere.

Når vores arbejde jf. (2) kan sætte dansk på spil, så har vores arbejde kulturel værdi på den sprogpolitiske kampplads hvor selve vores sproglige identitet er i fokus. Dansk Sprognævns virke sætter således både ganske konkrete og mere abstrakte aftryk på det samfund vi er en del af.

Første gang jeg selv mødte udtrykket på skrift, var i en artikel i bladet Motor (31.1.2019), hvor det blev nævnt at udtrykket riding shotgun stammer fra USA, og at det henviser til den person der i gamle dage sad ved siden af kusken på hestevognen med et gevær (en shotgun) som forsvar mod overfald.

Udtrykket kan dateres til 1963 i amerikansk (se www.etymonline.com) og stammer således næppe fra ”det vilde vesten”, men nok snarere fra de mange amerikanske westerns der blev lavet i 1960’erne. Disse film så datidens teenagere, og de overførte simpelthen udtrykket til det at sidde på det eftertragtede forsæde, og siden er det så kommet til Danmark.

Det ældste belæg på ordet jeg har kunnet finde i den danske tekstsamling Infomedia, stammer fra Tipsbladet 20.2.2009, men udtrykket er formentlig ældre i dansk. I hvert fald skriver den tidligere professionelle fodboldspiller Mads Juncker i en artikel i Tipsbladet at det at råbe shotgun (som man i fodboldverdenen kan bruge om alt muligt) er et udtryk og en leg som han har kendt i mange år. Mads Juncker er født i 1981, og dermed kan udtrykket have været kendt i dansk siden slutningen af 80’erne eller starten af 90’erne.

Hvis læserne af Nyt fra Sprognævnet har en mere præcis datering, hører jeg gerne fra dem.