Eksempel 2: Skat — 2000 testbreve

I de indledende faser af et sprogprojekt hos SKAT undersøgte man om et brev der fulgte en række nye retningslinjer for skrivning af breve, havde de ønskede effekter hos modtagerne i forhold til den tidligere, traditionelle version af brevet.

Det traditionelle brev blev sendt ud til 1000 personer, og den nye, alternative version af brevet blev også sendt ud til 1000 personer.  Man sendte brevet ud til modtagere der under alle omstændigheder skulle have brevet, dvs. man testede brevet på faktiske modtagere.

Herefter gennemførte analysefirmaet Epinion Capacent en interviewundersøgelse hvor man ringede modtagerne op og hørte hvad de to grupper modtagere mente om brevene, fx om de forstod dem, og om de havde haft behov for hjælp til at læse dem.

Fordele og ulemper

Fordelen ved denne type undersøgelse er bl.a. at man undersøger en meget bred gruppe modtagere. Når man undersøger 2000 modtagere, er det rimeligt at generalisere svarene til alle modtagere af det pågældende brev.

Blandt ulemperne er at analysen er meget resursekrævende. Desuden kan det være vanskeligt at indkredse hvad det er der gør at den nye version af brevet virker bedre. Man kan måske konstatere at modtagerne faktisk forstår brevet bedre, men det kan være svært at afgøre hvad det er for nogle ændringer i den nye version der får brevet til at fungere, hvilke ændringer der ikke gør nogen forskel for modtagerne, og hvad der evt. skal til for at brevene kunne blive endnu bedre.

Tilbage til Undersøg hvad modtagerne synes om organisationens tekster