• Et tegn som kendetegner året 2025
• Et tegn som du så første gang i 2025
• Et tegn som fangede din opmærksomhed i 2025

I videoen må du gerne fortælle følgende:

• Hvad skal være årets tegn 2025?
• Hvorfor?
• Hvad betyder tegnet?
• Dit navn og din e-mailadresse (hvis vi må kontakte dig for at høre nærmere om dit forslag)

Sidste frist for indsendelse af forslag er den 31. januar 2026.

Margrethe Heidemann Andersen, Eva Skafte Jensen og Marianne Rathje.

Vidste du at danskerne begyndte at bruge ordet grille i 1958, og at slangudtrykket kodyl stammer fra 1975? Dansk Sprognævn kan i år fejre 70-årsjubilæum, og det markerer vi med udgivelsen Halvfjerds. NYE ORD GENNEM 70 ÅR. I bogen har vi udvalgt 70 nye ord fra de år Sprognævnet har eksisteret: Ét ord fra hvert år i årene 1955 til 2024.

Nye ord opstår typisk fordi vi har fået nye ting eller fænomener som vi ikke har noget ord for i forvejen, fx babylance og papmælk, eller fordi vi begynder at tale om noget på en ny måde, fx venstredrejet og røvgevir. Eksisterende ord kan også få en ny betydning, fx børge og håndtag. Uanset hvad drivkraften bag et nyt ord er, giver arbejdet med nye ord et indblik i hvad vi talte om på et givet tidspunkt, og hvordan vi talte om det. På den måde er nye ord et spejl af den tid de opstod i. I bogen kan man læse om de nye ord der står i kursiv ovenfor, men man kan også læse om bilfri søndage, ondskabens akse, hjemmekarantæne, permakrise, fråderen og meget, meget mere.

Udgivelsesdato: 20. november 2025
ISBN: 978-87-89410-93-7
Dansk Sprognævns skrifter 55
ISSN: 0415-0155
Sider: 187
Vejledende pris: 199 kr. inkl. moms
Bogen kan købes hos boghandleren

Kontakt

Margrethe Heidemann Andersen
mobil: 33 74 74 01
mail: [email protected]

Eva Skafte Jensen
mobil: 33 74 74 19
mail: [email protected]

Marianne Rathje
mobil: 33 74 74 02
eller 26 18 62 30
mail: [email protected]

Forlagskontakt

Kirsten Lindø Dolberg-Møller
mobil: 33 74 74 17
mail: [email protected]

Nye ord i dansk 1955 til i dag er blevet opdateret med 44 nye opslagsord, bl.a. lokkedåse (1986), problemulv (2008), børnebøde (2016), mormordressing (2001), coolcation (2024) og rawdogging (2024). Som det fremgår, er nogle af ordene ganske nye, mens andre har adskillige år på bagen. De ældste ord i denne opdatering er således hundebørnehave og svømmeplade, der begge er registreret første gang i 1959.

Desuden er skæppe-, snalret og yes alle blevet tilbagedateret, dvs. at redaktionen af nyordsordbogen har fundet ældre eksempler på disse ord så de nu kan spores tilbage til hhv. 1967 (tidligere 1968), 1950 (tidligere 1968) og 1905 (tidligere 1984).

Den fulde liste kan læses her:

aquaorm sb. langt rør i skumgummi som svømmere kan bruge til at holde sig oven vande
(1998)

biopause sb. kort pause hvor man kan gå på toilettet, fx i et møde
(2023)

bouldering sb. klatring uden reb på klatrevægge eller store sten
(1999)

bulking sb. periode i et træningsforløb hvor man bevidst spiser et kalorieoverskud for at øge muskelmasse
(2014)

børnebøde sb. det at kvinder med børn stilles socioøkonomisk ringere end mænd og barnløse kvinder; d.s.s. ▶ børnestraf
(2016)

børnepræmie sb. det at mænd der er fædre, får bedre løn end kvinder
(2010)

børnestraf sb. det at kvinder med børn stilles socioøkonomisk ringere end mænd og barnløse kvinder; d.s.s. ▶ børnebøde
(1997)

coolcation sb. ferie der holdes et sted hvor der er koldt
(2024)

2. cutting sb. periode i et træningsforløb hvor man bevidst reducerer kropsfedt for at gøre musklerne mere synlige
(2014)

egeprocessionsspinder sb. giftig natsværmer der lever på egetræer
(2010)

hadtale sb. nedgørende eller hadefulde udsagn, fx pga. hudfarve, køn eller seksuel orientering
(1992)

hundebørnehave sb. pasningssted for hunde, typisk i dagtimerne
(1959)

keyhanger sb. snor med karabinhage der bæres om halsen og bruges til fx nøgler, ID-kort eller adgangskort; nøglesnor
(2002)

kønsinkluderende adj. som inkluderer alle køn
(2008)

ledelinje sb. (specialiseret betydning) fysisk fremhævelse i brolægning el. lign. som man kan mærke med en blindestok
(1987)

ledhejseport sb. port lavet af paneler som trækkes op under taget
(o. 1970)

lokkedåse sb. insektfælde i form af en dåse med attraktive men giftige stoffer, bruges især ved myrebekæmpelse
(1986)

lufter sb. pause
(1992)

MAGA sb. amerikansk politisk bevægelse omkring Donald Trump og tilhængere af denne bevægelse
(2017)

molok sb. delvis nedgravet affaldssystem
(2000)

momfluencer sb. mor der som influencer deler indhold om moderskab og familieliv
(2019)

mormordressing sb. dressing baseret på fløde, citron og sukker
(2001)

muskelbil sb. bil med stor motor der er beregnet til hurtigkørsel
(1970)

neurodivergens sb. det at en hjerne har atypiske karakteristika
(2020)

neurodiversitet sb. det at en hjerne har atypiske karakteristika
(2008)

oversharing sb. det at dele for meget om sig selv
(2011)

problemulv sb. ulv der gentagne gange skader husdyr eller udviser truende adfærd, og som derfor vurderes til at skulle håndteres af myndighederne
(2008)

rawdogging sb. det at klare sig på en flyvetur uden nogen form for adspredelse, især skærme
(2024)

safehouse sb. sikkert sted hvor man kan få hjælp og beskyttelse
(1979)

shitposting sb. det at dele grovkornede el. intetsigende vittigheder, kommentarer, memes o.l. på de sociale medier, fx for at chikanere andre
(2016)

stemmeassistent sb. digitalt program eller enhed der kan udføre opgaver eller besvare spørgsmål ved hjælp af stemmestyring og talegenkendelse
(2013)

sugarcoate vb. forskønne, fremstille noget som værende bedre end det egentlig er
(2008)

svømmeluffe sb. hjælpemiddel til folk som skal lære at svømme, i form af en oppustelig ring der kan sættes på armen, og som hjælper med at holde én oven vande
(1971)

svømmeplade sb. plade af skumplast el. lign. som man kan holde fast i når man svømmer, for at forblive oven vande
(1959)

søvnskilsmisse sb. det at et par vælger at sove hver for sig, især for at øge søvnkvaliteten
(2019)

tan sb. solbrændthed
(1998)

tanline sb. område på huden hvor man kan se en forskel mellem solbrændt og ikkesolbrændt hud
(2016)

tanne vb. solbade
(1998)

tillidsstativ sb. stativ med (brugt) tøj til salg som uden opsyn står ved en vejkant el.lign.
(2023)

ultraforarbejdet adj. (om mad) underlagt en høj grad af industriel forarbejdning under fremstillingen, som forårsager bl.a. store mængder tilsætningsstoffer og konserveringsmidler
(2016)

vejbod sb. bod uden opsyn som står ved en vejkant el.lign., og hvorfra man kan købe grøntsager og frugter
(1970)

vippedame sb. uformelt for vippetekniker, dvs. skønhedsekspert med kompetence til at ordne øjenvipper
(o. 2010)

vippetekniker sb. skønhedsekspert med kompetence til at ordne øjenvipper
(o. 2005)

voksenskældud sb. skældud givet af en voksen til en voksen
(2013)

Tilbagedateringer:

skæppe- (forstærkende førsteled) meget, særdeles
(1967);

snalret ptc. halvfuld (i almensproget fra jysk dialekt)
(1950);

yes udråbsord (med tilnærmet engelsk udtale; med eftertryk) ja, netop; ja, det havde du ikke regnet med
(før 1950);

Dansk Sprognævn uddeler et stipendium til en specialestuderende som arbejder med et emne der falder inden for nævnets sprogfaglige ramme.

Sprognævnet arbejder med at følge det danske sprogs udvikling og fastlægge dansk retskrivning (information om Dansk Sprognævn finder du på nævnets hjemmeside, og nævnets årsberetning giver et godt signalement af vores virke).

Som stipendiat vil du skulle arbejde mindst én dag om ugen på Sprognævnets adresse i Bogense. På den måde får du et indblik i nævnets arbejde og har adgang til dialog med Sprognævnets medarbejdere.

Stipendiet løber fra medio januar til aflevering af specialet.

Stipendiaten:

• modtager et honorar på 10.000 kroner ved aflevering af specialet
• får betalt rejseomkostninger mellem sin bopæl og Sprognævnet i Bogense.

Ansøgninger om at komme i betragtning til Sprognævnets specialestipendium skal sendes til [email protected] og være nævnet i hænde senest 7. december 2025.

Ansøgninger skal indeholde:

• en kort beskrivelse af specialets emne og metode og relevans for Dansk Sprognævns virke (i alt maksimalt 2 sider/4.800 anslag (inkl. mellemrum))
• tilsagn fra den gradsudstedende institution, herunder vejleder (kan eftersendes)
• CV

EFNIL kårer Europas bedste specialer indenfor sprogstudierne

EFNIL er den Europæiske Samarbejdsorganisation for Nationale Sproginstitutioner (the European Federation of National Institutions for Language).

EFNIL inviterer studerende til at deltage i en konkurrence med henblik på at kåre Europas bedste speciale indenfor emnerne sprogbrug, sprogpolitik og flersproglighed.

Vinderen modtager:

1. The EFNIL Master’s Thesis Award (1.500 euro)
2. En indbydelse til at præsentere specialets resultater på den årlige EFNIL-konference (med alle udgifter betalt)
3. Mulighed for at udgive en videnskabelig artikel (baseret på specialet) i EFNILs eget tidsskrift
4. Mulighed for at udgive specialet i sin helhed på EFNILs hjemmeside: www.efnil.org.

Dansk Sprognævn er medlem af EFNIL. Se det fulde opslag på engelsk herunder og på EFNILs hjemmeside.

Læs om vinderne af prisopgaverne i de tidligere år på EFNILs hjemmeside.

EFNIL Master’s Thesis Award 2026. Call for submissions

The EFNIL Master’s Thesis Award is an annual competition to find the best master’s theses in Europe within the area of language use, language policy and multilingualism.

We are interested in studies that relate to the fields mentioned above, such as bilingual language learning, language teaching strategies, language use in multilingual settings, aims and effects of language policies, comparative studies of language policies, language technology and multilingualism, translation and interpretation.

The language(s) studied in the thesis may be any of the European languages.
The thesis should be written in one of the official EU/EEA languages (please note that English is still one of them).

The students that submit the best theses will each be awarded:

1. the EFNIL Master's Thesis Award (1500 Euro)
2. an invitation to present their thesis at the annual international EFNIL conference (all expenses paid)
3. the opportunity to publish an article based on their thesis in EFNIL’s annual conference proceedings
4. the opportunity to publish the full thesis on EFNIL’s website www.efnil.org.

Deadline for submission is 15 January 2026.

Theses assessed by a university in 2025 and until 15 January 2026, are accepted.

Detailed information on conditions for participation and selection of the winners is found here:
Master's Thesis Award — European Federation of National Institutions for Language (efnil.org).

I den nyeste udgave af Ny forskning i grammatik kan du bl.a. læse om valget mellem singularis og pluralis i forbindelse med kollektiver, om udviklingen af den dialogiske partikel nok samt om præsens i futurisk tolkning.

Ny forskning i grammatik er et akademisk tidsskrift der bringer artikler skrevet på dansk om grammatik i dansk og andre sprog. Du kan læse mere om tidsskriftet på hjemmesiden tidsskrift.dk.

Ny forskning i grammatik nr. 32 indeholder følgende 9 artikler:

• Marie Bojsen-Møller: Præsens i futurisk tolkning
• Solvej Wilbrandt Jæger, Mads Nielsen, Linlin Sun & Kasper Boye: Sondringen mellem grammatiske og leksikalske tegn i et isolerende og et polysyntetisk sprog.
• Jan Heegård Petersen: Småordsadverbialer som løst fundament
• Anne Mette Nyvad, Katrine Rosendal Ehlers & Ken Ramshøj Christensen: Fundamentfeltet kan fyldes med lidt af hvert. En undersøgelse på tværs af KorpusDK, Hestenettet og LANCHART
• Jørgen Schack & Eva Skafte Jensen: "Nu lagde Politiet deres raa Hænder på Marietta". Om valget mellem singularis og pluralis i forbindelse med kollektiver
• Ane Dine Markussen Thy, Lennart Westergaard & Kasper Boye: Metafor, opmærksomhed og grammatikalisering
• Anders Tvilstegaard: Om modusbrug i komplementsætninger på italiensk
• Sten Vikner: Uakkusativitetshypotesen, have vs. være og refleksive objekter i fransk, italiensk, dansk og tysk
• Lennart Westergaard: Udviklingen af den dialogiske partikel nok

Du kan læse hele Ny forskning i grammatik nr. 32 på hjemmesiden tidsskrift.dk hvor også hele tidsskriftets bagkatalog ligger frit tilgængeligt.

I årets tredje nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du læse om danske mediers brug af clickbait på Facebook. Du kan også læse om danskernes mange udtryk for det at være fuld, om udfordringerne ved dannelsen af imperativer af verber med engelsk oprindelse samt om udvalgte undersøgelser fra antologien Mange grublende Dage ere gaaede forud. Der er denne gang tale om et særligt omfangsrigt nummer. Det vidner om at 2025 har været præget af såvel projekter der er blevet afsluttet, som det fortsatte arbejde med redigeringen af Retskrivningsordbogen.

Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.

NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader pdf’en og læser den via fx Adobe Acrobat Reader.

Artiklerne

”Forkølet? Derfor skal du gå til lægen!” Clickbaitpraksis på Facebook

Mange danskere, især unge, får i dag deres nyheder via sociale medier, mens de traditionelle medier mister annonceindtægter og derfor søger trafik gennem en øget tilstedeværelse på SoMe. Facebook er det største nyhedsformidlende sociale medie i Danmark, og i denne artikel undersøges det hvordan nyhedsmedier anvender forskelige sproglige virkemidler til at danne clickbait i deres facebookopslag.

Bedugget, bacardi og bankelam. Slangudtryk for at være fuld

Hvor mange udtryk findes der i dansk for at være fuld? Svaret er tilsyneladende rigtig mange! Det kan du læse mere om i denne artikel, hvor Marianne Rathje, seniorforsker i Dansk Sprognævn, og Torben Christiansen, cand.mag. og forfatter til Slangordbogen, har kigget nærmere på en undersøgelse fra DR om hvilke udtryk danskerne kender for at være fuld. Artiklens forfattere undersøger bl.a. hvor mange forskellige udtryk der findes på dansk, hvilke typer udtrykkene tilhører, og om de er nye eller gamle, danske eller engelske.

Grammatik i 1800-tallet som nøgle til moderne tvivlsspørgsmål

Artiklen præsenterer udvalgte analyser fra projektet Mange grublende Dage ere gaaede forud, der undersøger hvordan grammatik i 1800-tallet kan forklare moderne sproglige tvivlsspørgsmål. Denne artikel fremlægger bl.a. de sproghistoriske årsager til at man både kan sige et frosset kyllingelår og et frossent kyllingelår.

Verber af engelsk oprindelse i imperativ

I den næste udgave af Retskrivningsordbogen (5.1) forenkles reglerne for dannelse af imperativer, og imperativformer vil desuden fremgå direkte ved alle verber i ordbogens alfabetiske del. Ændringen skal imødegå problemerne med at danne imperativer af verber af engelsk oprindelse. I denne artikel fremlægger Margrethe Heidemann Andersen, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af redaktionen bag Retskrivningsordbogen, overvejelserne bag ændringerne.

Spørgsmål og svar

Som altid indeholder Nyt fra Sprognævnet svar på sprogbrugernes spørgsmål om sproget. Dette nummer indeholder et svar om ordet redningshund.

Praktiske informationer

Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.

Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til [email protected]. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.

Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til [email protected].

Læs tidligere numre af Nyt fra Sprognævnet.

Nummer 67 af Nydanske Sprogstudier er et temanummer der sætter fokus på Sproglige perspektiver på klima og vejr. I nummeret kan du læse to tematiske bidrag samt en artikel om transskription af danske anmeldelser. Endeligt indeholder nummeret en anmeldelse.

Indholdet i NyS 67:

• Kirstine Boas og Tina Thode Hougaard: "Klimasorg eller klimaskam? Psykologiserende klimakomposita som led i en social positionering"
• Søren Beck Nielsen: ""Der vil være gode solchancer". Positive vurderinger af tørt og varmt vejr midt i en klimakrise"
• Nina Grønnum: "Danske lukkelyde: Perception, stemthed, fortis-lenis og lydskrift"
• Peter Bakker: Anmeldelse af bogen Engelsk i Danmark: What's the story af Dorte Lønsmann, Kamilla Kraft, Janus Mortensen og Jacob Thøgersen.

NyS, Nydanske Sprogstudier, er et bredt og varieret onlinetidsskrift om sprog og sprogvidenskab som udkommer gratis på www.nys.dk. Tidsskriftet beskæftiger sig med de nyeste undersøgelser af dansk sprog og med udviklingen af sprogteori.

Tilmeld dig NyS på tidsskriftets hjemmeside, og få besked når næste nummer udkommer.

Nye ord i dansk 1955 til i dag er blevet opdateret med 62 nye opslagsord, bl.a. alenehed (1957), bolo (2006), disclaime (2010), diversitetskonsulent (2018), havfald (2016), shitposting (2016), mastesug (2016) og havremælkselite (2024). De nye opslagsord strækker sig tidsmæssigt fra 1957 til 2024, og der er således ikke nødvendigvis tale om ord der er nye i dansk. De afspejler dog alle det der er en af nævnets kerneopgaver, nemlig at følge sprogets udvikling. De afspejler også at Nye ord i dansk 1955 til i dag er en ordbog hvor man skal kunne finde ord og udtryk der vedrører såvel tidstypiske sproglige tendenser som generelle tendenser i det danske samfund. Og derfor vil man også kunne se at ordbogen nu indeholder de kønsneutrale personlige pronomener de (brugt som entalspronomen) og hen, som jo begge er omdrejningspunkt for sproglige diskussioner i disse år. De er i øvrigt dateret til omkring 2010, mens hen er dateret til 1981.

Hvad angår bøjningen af de og hen i tekster, findes Sprognævnets anbefalinger på side 12-13 i Nyt fra Sprognævnet 2023/1.

Den fulde liste kan læses her:

alenehed sb. det at være alene
(1957)

bioblitz sb. begivenhed hvor forskere og frivillige indenfor et afgrænset naturområde registrerer dyrearter
(2011)

biokul sb. en særlig slags kul som er fremstillet ved pyrolyse
(2010)

blomsterbrak sb. tilsåning af jord med blomsterfrø i stedet for spiselige afgrøder
(2016)

blomsterstribe sb. stribe af tilsåede eller tilplantede blomster i en plæne eller i en mark
(1966)

bolo sb. kortord for (spaghetti) bolognese
(2006)

borgerforsker sb. borger der indgår i forskningsprojekter og bl.a. hjælper med at indsamle data
(2013)

borgerforskning sb. det at borgere indgår i forskningsprojekter og bl.a. hjælper med at indsamle data
(2010)

brookie sb. kage der er en blanding af en brownie og en cookie
(2017)

bruger sb. (ny brug) konto, brugeradgang
(o. 2005)

de pron. (ny brug) pronomen for person der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, eller som ikke ønsker at blive referereret til som mand eller kvinde; pronomen for person hvis køn er ukendt eller uden relevans i sammenhængen
(o. 2010)

DEI sb. tiltag for mangfoldighed og lige muligheder
(2021)

disclaime vb. (med tilnærmet engelsk udtale) tage forbehold eller fraskrive sig ansvar for noget
(2010)

diversitetskonsulent sb. person der er ansat til at sikre diversitet, fx på en arbejdsplads
(2018)

1. elastikkørsel sb. (især indenfor cykelsport) kørsel hvor man skiftevis kører langsomt og stærkt
(2000)

2. elastikkørsel sb. kørsel hvor man skiftevis holder stille og kører stærkt
(2004)

endorse vb. officielt støtte
(2009)

endorsement sb. officiel støtte
(2004)

fandom sb. fankultur, fællesskab af fans
(1978)

fastlancer sb. freelancer med en mere fast tilknytning til en arbejdsplads
(1990)

fedmemedicin sb. medicin der hjælper med vægttab, fx ved at reducere appetitten; d.s.s. ▶ vægttabsmedicin ▶ slankemedicin
(1995)

fejlkønne vb. referere til med et forkert køn
(2011)

femicide sb. mord på kvinde begået af en mand
(2007)

flyver sb. vikar i fx børnehave der kan bruges forskellige steder og til forskellige opgaver i institutionen
(2006)

frøbombe sb. masse af jord o.l. og blomsterfrø som man smider et sted hvor man gerne vil have blomster
(2009)

følepølse sb. person der føler (for) meget
(2018)

grøntid sb. den tid et lyssignal lyser grønt
(1972)

haul sb. (med tilnærmet engelsk udtale) video på sociale medier hvor en person fremviser og omtaler sine nyindkøbte varer
(2017)

havfald sb. kortord for havaffald
(2016)

havremælkselite sb. veluddannet, vellønnet og kreativ del af befolkningen der signalerer deres velstand og livsstil ved hjælp af (luksus)produkter
(2024)

hen pron. pronomen for person der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, eller som ikke ønsker at blive referereret til som mand eller kvinde; pronomen for person hvis køn er ukendt eller uden relevans i sammenhængen
(1981)

interkøn sb. person som har både mandlige og kvindelige kønstræk, fx kønshormoner, kønskirtler og kønsorganer
(2005)

interkønnet adj. som har både mandlige og kvindelige kønstræk, fx kønshormoner, kønskirtler og kønsorganer
(2005)

kropskapabel adj. som ikke er handicappet
(2014)

kærestesvindel sb. svindel der ofte foregår online hvor en person forsøger at franarre en anden penge ved at foregive at de indgår i et forhold; d.s.s. ▶ romancescam ▶ kærlighedssvindel
(2022)

ladepunkt sb. sted hvor en elbil kan lade
(2011)

mastesug sb. indsamling af data om mobiltelefoners tilknytning til en telemast, typisk til efterforskning
(2016)

menstruationsfattigdom sb. manglende adgang til menstruationsprodukter, sanitære faciliteter, information eller økonomiske ressourcer i forbindelse med menstruation
(2018)

meta adj. som refererer til sig selv
(o. 1995)

newstalgia sb. romantisk og nostalgisk stil
(2008)

orgasmekløft sb. systematisk forskel på hvor ofte mænd og kvinder får orgasme ved samleje
(2019)

overbelastningsangreb sb. fjendtligt motiveret overbelastning af server; d.s.s. ▶ ddos
(2001)

overbelæg sb. kortord for overbelægning; bruges især indenfor kriminalforsorgen
(1979)

pov sb synspunkt, synsvinkel
(2013)

rødtid sb. den tid et lyssignal er rødt
(1972)

scrubber sb. rensningsanlæg
(1973)

shitposting sb. det at dele grovkornede el. intetsigende vittigheder, kommentarer, memes o.l. på de sociale medier, fx for at chikanere andre
(2016)

skyggeflåde sb. flåde af ikkeregistrerede ofte ældre tankskibe som anvendes til at omgå sanktioner
(2022)

slangeolie sb. fupprodukt; d.s.s. ▶ snakeoil
(1986)

slankemedicin sb. medicin der hjælper med vægttab, fx ved at reducere appetitten; d.s.s. ▶ vægttabsmedicin ▶ fedmemedicin
(1960)

sløjfeskrift sb. skråskrift, skønskrift
(1975)

snakeoil sb. fupprodukt; d.s.s. ▶ slangeolie
(1999)

spirejob sb. fritidsjob for en teenager der foregår på et plejehjem
(2018)

spirejobber sb. teenager der som fritidsjob arbejder på et plejehjem
(2020)

stealthing sb. det at tage et kondom af under samleje uden at partneren ved det
(2017)

swiftie sb. fan af popstjernen Taylor Swift
(2013)

tidspessimist sb. person der overvurderer hvor lang tid noget tager og derfor ofte bliver tidligt færdig med opgaver el. kommer for tidligt til aftaler
(2000)

tidsrealist sb. person der har et realistisk forhold til hvor lang tid noget tager
(2005)

tumlekirke sb. aktivitet i kirken for meget små børn og deres forældre
(2020)

vinkekat sb. siddende katteformet figur hvis ene forben kan vinke
(2008)

vinkevoksen sb. ansat i børneinstitution som tager imod børnene når de ankommer
(o. 2010)

vægttabsmedicin sb. medicin der hjælper med vægttab, fx ved at reducere appetitten; d.s.s. ▶ slankemedicin ▶ fedmemedicin
(2001)

Dette års udgave af Sprog i Norden er netop udkommet. Tidsskriftet bliver udgivet af Netværket for Sprognævnene i Norden og udkommer i forbindelse med sprognævnenes årlige netværksmøde. I år finder mødet sted i Vejle i dagene 21.-23. maj 2025.

Tidsskriftet består hvert år af litteraturoversigter over udvalgte nordiske udgivelser om sprog som er udkommet i det forgangne år. Desuden indeholder tidsskriftet hvert andet år artikler baseret på foredrag holdt under det foregående års nordiske netværksmøde. Denne udgivelse består udelukkende af litteraturoversigter over udvalgte sprogfaglige publikationer om nordisk sprog som er udkommet i løbet af 2024.

Sprog i Norden er udkommet siden 1970 og redigeres af de nordiske sekretærer for sprognævnene i Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge og Sverige. Den nordiske sekretær fra Danmark er Marianne Rathje, mens hovedredaktøren er Kirsten Lindø Dolberg-Møller fra Dansk Sprognævn.

Tidsskriftet er gratis og kan læses på Tidsskrift.dk.