Tinne Steen Lund
Indstillet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har indstillet Tinne Steen Lund til at være medlem af Dansk Tegnsprogsråd.
Tinne Steen Lund er cand.mag. i lingvistik fra Aarhus og Københavns universitet (dimitteret 2020) og har skrevet speciale om mundbevægelser på dansk tegnsprog.
Derudover er hun uddannet tegnsprogstolk fra Københavns Professionshøjskole (dimitteret 2013) og har siden 2013 arbejdet som tegnsprogstolk først ved forskellige tolkefirmaer og siden 2017 i sit eget firma.
Ved siden af arbejdet som tegnsprogstolk holder hun foredrag om dansk tegnsprog og arrangerer efteruddannelseskurser for tolkekolleger om tegnsprogsgrammatik.