Grammatik i 1800-tallet

Projektets titel var ”Mange grublende Dage ere gaaede forud. Grammatik i 1800-tallet som nøgle til problemer med moderne norm og variation”

Et klassisk sprogrigtighedsspørgsmål er om det hedder vi er interesserede eller vi er interesseret. Frem til begyndelsen af 1800-tallet kunne man kun have sagt vi er interesserede, men i løbet af det århundrede begynder ubøjede former som ender på -t (som interesseret) at vinde frem.

Denne ændring i dansk syntaks er forbundet med en række andre ændringer i samtidens grammatik, og dermed udgør den en enkelt brik i et større kompleks af ændringer i 1800-tallets syntaks som vi stadig mærker virkningerne af i dag.

Frem til 1800-tallet var der for eksempel ingen tvivl om at ens søstre kunne være gifte; nu til dags lyder dette meget gammeldags – man ville sige at de var gift. I en beskrivelse af foråret kunne man uden videre sige på alle buske er knopper; nu til dags ville man ikke gøre det uden et der: på alle buske er der knopper.

I moderne dansk har vi i visse tilfælde den gamle måde repræsenteret ved siden af den nye; både vi er interesserede og vi er interesseret er således korrekt. I andre tilfælde har den nye måde næsten helt udkonkurreret den gamle måde; de færreste ville i dag sige mine søstre er begge gifte – her er den ubøjede form, gift, langt den almindeligste.

Kulturministeriets forskningspulje bevilgede 710.000 kr. til et treårigt projekt som havde til formål at gå bag om syntaksproblemer i moderne dansk ved at se på hvordan de opstod. Hovedinteressen samlede sig om 1800-tallet, men arbejdet inddrog 1900-tallet og de seneste årtier i den udstrækning det gav mening.

Sprognævnets primære projektdeltagere var Jørgen Schack og Eva Skafte Jensen, begge seniorforskere. Derudover bidrog andre af Nævnets medarbejdere med forskelligt, både forskningsmæssigt og teknisk.

Projektet påbegyndtes 1.9.2020 og blev afsluttet med udgivelsen af bogen Mange grublende Dage ere gaaede forud.