Du er her: Forside / Om os / Personoplysninger 21.8.2018

Personoplysninger

Find her en beskrivelse af hvordan vi overholder persondataforordningen (GDPR).

Vores behandling af dine oplysninger

  1. Når du ringer og stiller et sprogligt spørgsmål
  2. Når du skriver en mail eller et brev til os
  3. Når du besøger vores hjemmesider.

1. Når du ringer og stiller et sprogligt spørgsmål

Vi registrerer antallet af spørgsmål og de emner spørgsmålene omhandler, men ikke navn og telefonnummer.

Hvis du gerne vil have et skriftligt svar, har vi brug for dine personoplysninger, se punkt 2 herunder.

2. Når du skriver en mail eller et brev til os

Vi registrerer dit spørgsmål og de data du har medsendt, i vores svarregister og vores interne svardatabase. Dette sker med henblik på at forbedre vores informationstjeneste og vores forskning.

Din mailadresse, postadresse og evt. dit navn opbevares på en sikker server og vil ikke blive givet videre til andre. Dit spørgsmål vil muligvis sammen med vores svar blive offentliggjort i fx Nyt fra Sprognævnet eller på sproget.dk. I så fald vil spørgsmålet være anonymiseret således at man ikke kan udlede hvem spørgeren er.

Læs mere om svarsamlingen.

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger (fx mailadresse, postadresse og navn) som vi har om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod opbevaringen af dine personoplysninger.

Under særlige omstændigheder kan du også bede om at få en velstruktureret oversigt over dine personoplysninger i et almindeligt maskinlæsbart format samt bede os om at slette eller overføre sådanne oplysninger til en anden dataansvarlig.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder eller har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os på adm@dsn.dk eller ringe til 33 74 74 00.

Hvis du vil klage over behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte os på adm@dsn.dk. Du kan også sende en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København.

3. Når du besøger vores hjemmesider

Se cookie- og privatlivspolitikken på Sprognævnets hjemmeside (dsn.dk), på sproget.dk, Nye ord i dansk, RO Plus, og dansktegnsprog.dk.

Retskrivningsordbøger gennem historien (ROhist) og Sprognævnets webshop bruger ikke cookies.

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik