I år er det 10 år siden Sprognævnets nyordsordbog, Nye ord i dansk 1955 til i dag, blev lagt på nettet. I den anledning fortæller en af ordbogens redaktører om ordbogens historie, om ordudvalget, om datering og tilbagedatering af ord, om fremtiden for ordbogen og meget mere.
Siden sin oprettelse i 1955 har Dansk Sprognævn haft som en af sine hovedopgaver at følge med i det danske sprogs udvikling, bl.a. ved at indsamle nye ord, nye ordforbindelser, nye ordanvendelser og nye forkortelser. Sprognævnets ordsamling indeholder over 1 mio. citater fordelt på ca. 365.000 forskellige ord, og den vokser hele tiden med nye citater. Indsamlingen af nye ord og udtryk er først og fremmest en selvstændig forskningsopgave med sproghistorisk værdi. Det er en opgave som det i Danmark alene påhviler Sprognævnet at udføre. Derudover er ordindsamlingen en vigtig forudsætning for at nævnet kan udføre sine to øvrige hovedopgaver: at fastlægge den officielle retskrivning og at svare på spørgsmål om det danske sprog. Der er ikke tale om at ord bliver godkendt ved at Sprognævnet tager dem med i ordsamlingen. At et ord kommer med i ordsamlingen, betyder sådan set ikke andet end at vi har opdaget at det eksisterer!
De fleste ord når aldrig længere end til ordsamlingen. Når man første gang støder på et nyt ord eller udtryk, kan man ikke vide om det bliver i sproget, eller om det hurtigt forsvinder igen. Det finder man først ud af når der er gået et stykke tid. Men hvis et ord eller udtryk sætter sig fast i sproget, vil det med tiden dukke op i ordbøgerne.
DANSK SPROGNÆVNS NYORDSORDBOG
En meget konkret udløber af Sprognævnets nyordsindsamling er ordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag (NOiD) på dsn.dk/noid. Ordbogen har som basis den trykte ordbog Nye Ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955 til 1998 (Gyldendal, 1999) af Pia Jarvad. Den blev i 2007 gjort tilgængelig på internettet og fejrer altså i år 10-årsjubilæum som netordbog. Ordbogen bliver løbende opdateret med nye opslagsord, i de senere år især af Margrethe Heidemann Andersen (siden 2013) og af denne artikels forfatter (siden 2009). Ordbogen vokser med 200-300 nye opslagsord om året. I forhold til den trykte ordbog er netordbogen forøget med ca. 3000 nye artikler, og den indeholder nu over 13.000 opslagsord.
Ordbogen var i de første år placeret på adressen nyeordidansk.dk (med link fra dsn.dk). Her lå den godt gemt indtil maj 2014, hvor den i anledning af Pia Jarvads 40-årsjubilæum i Dansk Sprognævn fik nyt design og blev integreret i Sprognævnets hjemmeside, ligesom der blev oprettet en række ”vidste du-bokse” om ordbogen og dens indhold. Dermed blev ordbogen langt mere synlig, og antallet af brugere er efterfølgende vokset betragteligt. I hele 2013 var der blot 8.000 søgninger i ordbogen; det var i 2016 steget til over 100.000.
Ved samme lejlighed skiftede ordbogen navn fra Nye ord i dansk på nettet til Nye ord i dansk 1955 til i dag. Navneændringen hang blandt andet sammen med at tilføjelsen ”på nettet” havde vist sig at være både misvisende og overflødig. Den var misvisende fordi visse brugere troede at der var tale om en ordbog over særlige ”netord”. Og den var overflødig fordi man jo godt kan regne ud at der er tale om en netordbog når man slår op på nettet.
ARTIKELSTRUKTUREN
Alle opslagsord i ordbogen er markeret med fed skrift, og herefter følger en ordklasseangivelse (fx sb. = ’substantiv’) samt årstallet for ældste tilgængelige belæg i parentes (se nærmere i afsnittet Datering af opslagsord). Efter årstallet er der en betydningsangivelse samt eventuelle oplysninger om ordets brug, fx om det er nedsættende eller spøgende, om der tale om billedlig brug osv. Alle ord er illustreret med et eller flere citater fra fx aviser, blade og bøger, og kilderne er anført lige efter, ofte i forkortet form (fx Pol = Politiken). Kildens fulde navn vises når man bevæger musen hen over forkortelsen. Derudover er der undertiden givet oplysninger om etymologi, orddannelse, beslægtede ord og lignende, og endelig er det til sidst i artiklen angivet hvem der er forfatter til den pågældende ordbogsartikel, og hvornår artiklen er publiceret. Herunder ses opslagsordet speltghetto.
SØGEMULIGHEDER
Der er grundlæggende to måder at søge på i NOiD, nemlig ”simpel søgning” og ”avanceret søgning”. Ved en simpel søgning indtaster man et bestemt ord eller udtryk i søgefeltet, og herefter vil man få vist de artikler som ordet optræder i. Desuden kan man foretage søgninger vha. jokertegnene * og ?, som står for hhv. ’nul eller flere bogstaver’ og ’netop ét vilkårligt bogstav’. En søgning på baby* finder således de ord i ordbogen der begynder med baby, fx babybio (fra 1999), babyboom (fra 1964), babyjogger (fra 1990) og babylift (fra 1955), mens man ved en søgning på *generation får vist de ord der ender på generation, fx dotcomgeneration (fra 2000), någeneration (fra 1979) og zappergeneration (fra 1992).
Ved den avancerede søgning (under punktet ”indstillinger”) er det muligt at filtrere søgeresultaterne på forskellig vis. Man kan fx søge efter ord fra et bestemt år (fx 1971) eller fra et bestemt årti (fx 1990’erne), eller man kan få at vide hvor mange ord i ordbogen der er lånt fra et bestemt sprog (fx engelsk) eller har en bestemt ordklasse (fx substantiv). Og de forskellige søgekriterier kan kombineres på forskellige måder (fx substantiver lånt fra engelsk i perioden 1995-2005).
ORDUDVALGET
Ordene i nyordsordbogen skal være forholdsvis almindelige i almensproget, og de skal have en vis geografisk udbredelse. Nye dialektord, fagord, slangord og lignende kommer som hovedregel kun med hvis de også er udbredt i almensproget. Ord og udtryk som hører til en bestemt generation, kommer som udgangspunkt også kun med hvis de formår at nå ud over den generation de er opstået i. Nogen helt tydelig grænse mellem almensproget på den ene side og fagsprog, slang, gruppesprog osv. på den anden side er det dog ikke muligt at trække. Det er i sidste ende redaktørernes skøn.
TREÅRSREGLEN
Et nyt ord skal som hovedregel have overlevet i mindst tre år inden det kommer med i NOiD. Hvis et ord skal med i ordbogen i 2017, skal det ældste eksempel på ordet således være fra senest 2014; hvis det skal med i 2018, skal det ældste belæg være fra senest 2015 osv.
Jo tættere man er på den periode man beskriver, jo sværere er det at vurdere hvilke ord der er varige tilskud til ordforrådet, og hvilke der blot er modeord og døgnfluer. Derfor er NOiD også forholdsvis tilbageholdende med at optage helt nye ord i ordbogen. Visse ord kan dog komme med forholdsvis kort tid efter at de er opstået. Det kan ske hvis de meget hurtigt er blevet etableret i almensproget. Eksempelvis er ordet selfie noteret første gang i en dansk kilde i begyndelsen af 2013, og allerede samme år blev det indlemmet i NOiD – og året efter kom det i øvrigt med i Retskrivningsordbogen (ved opdateringen i december 2014). Men som hovedregel skal et ord have overlevet i mindst tre år før det kommer med i NOiD. Hvis et ord skal med i ordbogen i 2017, skal det ældste belæg på ordet således være fra senest 2014, hvis det skal med i 2018, skal ældste belæg være fra senest 2015 osv. Dermed undgår man at fylde ordbogen med ord der efterfølgende viser sig at have en kort levetid. Alligevel kan det naturligvis ikke helt undgås at der sommetider skønnes forkert, og at der tages ord med som hurtigt viser sig at forsvinde fra sproget igen. Det omvendte er dog langt oftere tilfældet: Man kan overse ord der længe har været en integreret del af ordforrådet. Ord som elcykel, mobbeoffer, socialpornografi, syrerock og voldsromantik er fx først kommet med i ordbogen i 2016 og 2017, til trods for at de alle har mindst 40 år på bagen.
At et ord ikke har været med i ordbogen hidtil, kan også skyldes at det ikke har været almindeligt. Der kan således godt gå lang tid fra et ord opstår til det evt. bliver en del af almensproget. Det for tiden meget omtalte ord disruption er kommet med i NOiD i 2017, men kan faktisk spores til 1997. Da var det bare ikke almindeligt i almensproget. Nye opslagsord i NOiD er altså ikke nødvendigvis helt nye ord i sproget.
DATERING AF OPSLAGSORD
Nyordsordbogen beskriver ordtilvæksten i det danske sprog efter 1955. Det er dog ikke altid helt let at afgøre om et ord er opstået før eller efter 1955, og ord er ofte ældre end man tror. Eksempelvis kunne man måske umiddelbart få den tanke at ordet downperiode (om periode hvor det går dårligt) var opstået et godt stykke tid efter 1955 og derfor burde have en plads i NOiD. Imidlertid er ordet allerede brugt i 1951. Her skrev dagbladet Politiken om et fodboldhold at det ”synes inde i en down-periode” (Politiken 25.11.1951). Det kan man se (under opslagsordet down) i Ordbog over det danske Sprog (på ordnet.dk/ods), der dækker perioden ca. 1700-1950. Hvis et ord således kan slås op i Ordbog over det danske Sprog (eller i supplementet hertil), må det droppes. Så er det dokumenterbart ældre end 1955 og falder dermed udenfor den periode vi beskriver i NOiD.
Et andet eksempel er ordet kickoff, der bruges om ’starten på en sportskamp, især indenfor fodbold og amerikansk fodbold’ eller om ’begyndelse på et foretagende’ (jf. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 4. udg., 2010). Det er ikke med i Ordbog over det danske Sprog og dukker først op i Nudansk Ordbog i 2010 og i Retskrivningsordbogen i 2012. Den Danske Ordbog har ordet med i bind 3 fra 2004 (og i netversionen på ordnet.dk/ddo). Imidlertid findes ordet allerede i en fremmedordbog fra 1938, og nærmere undersøgelser viser at det har optrådt på avisernes sportssider i hvert fald siden 1920’erne. Ordet er altså for gammelt til at komme med i NOiD. (Læs mere om ordet kickoff i Nyt fra Sprognævnet 2016/4, s. 2-4).
Men hvis man ikke kan bevise at et ord eller udtryk er ældre end 1955, har det så at sige bestået optagelsesprøven til nyordsordbogen, og herefter kan jagten på det ældste tilgængelige belæg gå ind. Arbejdet med at finde det ældste eksempel på et ord eller udtryk vil typisk begynde i Sprognævnets ordsamling. Her kan man finde det ældste eksempel som nævnet har noteret, og herefter må der suppleres med søgninger i fx Infomedia (pressens artikeldatabase), Google Books, diverse ordbøger og opslagsværker (både trykte og elektroniske), forskellige elektroniske avisarkiver mv. indtil det pågældende ord eller udtryk ikke kan føres længere tilbage. Først herefter kan årstallet for ældste eksempel noteres. Sommetider vil det ældste tilgængelige belæg på et ord være at finde i ordsamlingen, andre gange i Infomedia, og atter andre gange et helt tredje sted. Men det kan man selvfølgelig ikke vide på forhånd; det kræver nærmere undersøgelser. Som ordbogsredaktør kommer man altså vidt omkring. Man bliver tvunget til at beskæftige sig med emner som man ellers aldrig ville have skænket en tanke, og man må opsøge litteratur som man ikke af sig selv ville have fundet på at læse.
Ret beset er det en noget nær umulig opgave at datere ord helt nøjagtigt. Et ord kan optræde i talesproget længe før det første gang optræder på skrift, eller det kan være udbredt i visse kredse eller blandt visse sprogbrugere et godt stykke tid før det bliver en del af almensproget. Ingen kan holde øje med alt hvad der bliver sagt og skrevet i Danmark, og det skulle da også være mærkeligt om der lige var en sprognævnsmedarbejder til stede den allerførste gang et nyt ord eller udtryk blev anvendt. Men man må benytte sig af de kilder man har adgang til, og jo flere kilder man benytter, jo større er muligheden for at man kan rykke en orddatering et eller flere år tilbage i tiden. Når det drejer sig om ord, kan der imidlertid kun være tale om omtrentlige dateringer. Det år der er oplyst i parentes efter et opslagsord i NOiD, er så langt det er lykkedes os at føre det pågældende ord tilbage. Det kan dokumenteres at ordet i hvert fald eksisterede senest i dét år.
ÆLDSTE CITAT
Ved hvert ord i ordbogen er årstallet for ældste belæg oplyst i parentes, men det er ikke altid at selve belægget er nævnt. Det skyldes at det ældste kendte belæg ikke nødvendigvis er særlig illustrativt. Selvom citaterne i ordbogen først og fremmest skal dokumentere at et ord eksisterer, er der ved udvælgelsen også lagt vægt på at citaterne siger noget om fx betydningen, udtalen, oprindelsen, de specifikke årsager til det nye ords opståen, om holdningerne til det osv.
Ved en lang række af de nytilføjede ord – dvs. ord der er føjet til ordbogen efter 2007 – er det ældste eksempel dog eksplicit nævnt. Det skyldes at det ellers kan være svært at genfinde citatet. Ved de oprindelige ord i ordbogen bygger dateringerne i stor udstrækning på de ældste belæg i Sprognævnets ordsamling. Hvis man har brug for det, kan man altså forholdsvis hurtigt fremskaffe det relevante citat. Men i vore dage kan det ældste belæg være at finde alle mulige andre steder (jf. afsnittet Datering af opslagsord), og derfor kan det være praktisk at nævne det.
I visse tilfælde vil det ældste kendte eksempel på et ord eller udtryk stamme fra en ordbog eller et opslagsværk. Det gælder fx bootleg (’uofficiel el. ulovlig optagelse af musik, film el.lign; piratoptagelse’), der i NOiD er dateret til 1974. De ældste eksempler på ordet i Infomedia er fra begyndelsen af 1990’erne, og i Sprognævnets ordsamling er det ældste belæg fra så sent som 2001. Imidlertid er ordet med i Musikkens Hvem Hvad Hvor, Rock fra 1974. Derfor dateringen. Men ordet må nærmest med garanti være ældre. Da det kom med i Musikkens Hvem Hvad Hvor, måtte det jo nødvendigvis allerede eksistere. Det kan bare ikke dokumenteres.
TILBAGEDATERING AF OPSLAGSORD
Undertiden kan det vise sig at et eksisterende opslagsord i NOiD er ældre end først antaget. I sådanne tilfælde tilbagedateres det, og det ældste eksempel indarbejdes i ordbogsartiklen. Eksempelvis var ordet selvmordsattentat oprindelig dateret til 1995, men en nærmere undersøgelse viste at ordet har været i brug i hvert fald siden 1966.
Der kan også være tilbagedateringer som vi bliver opmærksomme på pga. henvendelser til Sprognævnet. I efteråret 2016 kontaktede en ivrig spørger således nævnet for at få tilbagedateret ordet cheeseburger. Spørgeren kunne fremlægge grundig dokumentation for at ordet allerede var brugt i 1955, bl.a. på et håndskrevet menukort fra Wittrup Motel i Albertslund, og ordet er nu tilbagedateret fra 1965 til 1955 i NOiD.
Hvis et eksisterende opslagsord således er blevet tilbagedateret, fremgår det i bunden af artiklen hvornår og af hvem rettelsen er foretaget. Nedenfor er dette illustreret med opslagsordet oneliner.
Ideelt set skulle man med jævne mellemrum gennemgå ordbogen fra a til å med henblik på at datere opslagsordene mere præcist. Den oprindelige ordbog udkom i 1999, og størstedelen af ordforrådet i den er således redigeret for mere end 20 år siden. Efterfølgende er der kommet nye hjælpemidler til, og stadig større tekstmængder digitaliseres og bliver på den måde søgbare. Det er altså ikke urimeligt at antage at en del af ordene i NOiD vil kunne tilbagedateres. En sådan opgave vil dog kræve langt flere resurser end Sprognævnet for tiden råder over, og nogen systematisk gennemgang af hele ordbogens indhold kan der altså indtil videre ikke blive tale om.
ORD FRA FØR 1955
Det er forholdsvis uproblematisk at tilbagedatere ord indenfor den periode som NOiD beskriver, dvs. 1955 til i dag. Mere problematisk er det hvis det viser sig at et eksisterende opslagsord er (væsentligt) ældre end 1955 og derfor slet ikke skulle have været med i ordbogen til at begynde med. Vi tager dog ikke ord ud af NOiD, men tilbagedaterer dem i stedet til ”før 1950”. Et citat der dokumenterer at ordet er ældre end 1950, nævnes i sådanne tilfælde i bunden af artiklen. Nedenfor ses ordet formynderisk.
Et argument for at lade sådanne ord blive er også at man ellers ikke kan vide hvor gamle de er. Når ordet formynderisk i sin tid kom med i NOiD, var det jo bl.a. fordi det ikke kunne slås op i Ordbog over det danske Sprog, og man derfor kunne have en begrundet formodning om at det var opstået efter 1955 (jf. afsnittet Datering af opslagsord).
ANDRE ÆNDRINGER
I visse tilfælde kan det være nødvendigt at ændre en ordbogsartikel på andre områder, fx mht. betydningsoplysningerne. Ordet næsehårstrimmer var eksempelvis oprindelig beskrevet som en ’spøgende fællesbetegnelse for de mystiske, ubrugelige ting som kan købes især gennem kuponhæfter’. Men hvor mærkeligt det måske end må lyde, er der altså faktisk tale om et ’elektrisk apparat til at fjerne uønskede næsehår med’, og sådan er ordet nu defineret i NOiD, ligesom det i bunden af artiklen fremgår at artiklen er blevet “nyredigeret”. Markeringen ”nyredigeret” bruges således i de tilfælde hvor et eksisterende opslagsord har fået en helt ny betydningsbeskrivelse, eller hvis der i øvrigt er foretaget væsentlige ændringer i artiklen. Betegnelsen ”omredigeret” bruger vi hvis et opslagsord har fået en ændret betydningsbeskrivelse, eller hvis der fx er tilføjet nye citater eller nye etymologiske oplysninger om ordet. Foreløbig er det kun ganske få ord der er blevet om- eller nyredigeret. Nedenfor ses ordet næsehårstrimmer.
NYORDSORDBOGEN VS. NYORDSLISTER
Gennem årene har Sprognævnet fra tid til anden udsendt lister med nye ord i dansk. De har været af forskelligt omfang og haft forskellige formål. Siden 2007 har Sprognævnet imidlertid offentliggjort årlige lister med nye ord og udtryk. Listerne, der kan findes på dsn.dk/noid/nyordslister, indeholder blot et lille udvalg af de ord der efter alt at dømme er opstået de pågældende år, eller som på den ene eller anden måde er kendetegnende for årene, og der er ikke tale om ord der nødvendigvis kommer med i NOiD. På nyordslisten for 2011 finder man fx grøntsagscoach, pædagoghåndtag og sædcellecykel. Ordene karakteriserer måske nok 2011, men har aldrig fået en udbredelse der berettiger dem til en plads i NOiD. Kun de mere blivende af ordene på nyordslisterne vil med tiden finde vej til NOiD.
FREMTIDEN?
I et samfund under forandring opstår der hele tiden nye ord og udtryk, og i vore dages digitale verden spreder de sig hurtigere end tidligere. Af en nyordsordbog på nettet må man forvente at ordforrådet hele tiden er opdateret, og at man kan finde pålidelige oplysninger om de nye ord og udtryk. Den løbende redigering af nye opslagsord til ordbogen bør altså fortsat have høj prioritet.
I løbet af de 10 år NOiD har eksisteret som netordbog, er stadig flere tekster blevet digitaliseret og gjort søgbare, og den udvikling vil formentlig fortsætte. Det gør det i princippet muligt at beskrive det nyere ordforråd i dansk langt mere nøjagtigt end det var tilfældet tidligere. En vigtig opgave vil således også være at se nærmere på allerede eksisterende opslagsord med henblik på at datere dem mere præcist. NOiD indeholder mange interessante oplysninger om væksten i ordforrådet gennem mere end 60 år, og disse oplysninger bør på forskellig vis synliggøres for ordbogens brugere, fx i form af flere ”vidste du-bokse” og artikler om konkrete nyord eller evt. i form af helt nye tiltag på hjemmesiden (”ord fra dit fødeår”, ”ord der er ældre end du tror” osv.). Der er såmænd nok at tage fat på de næste ti år også!
Artiklen bygger for visse afsnits vedkommende på Jørgen Nørby Jensen: Nye ord – datering og redigering. I: Margrethe Heidemann Andersen og Jørgen Nørby Jensen (red.): Nye ord. København 12.-13. april 2011. Sprognævnets konferenceserie 1. Dansk Sprognævn 2011, s. 41-57. Desuden er der gengivet oplysninger fra beskrivelsen af NOiD på dsn.dk/noid/om-nye-ord-i-dansk.
… at ordet køpenickiade stammer fra den såkaldte Köpenick-affære fra 1906? Her kommanderede skomageren Wilhelm Voigt (der var iført en ”ureglementeret kaptajnsuniform”, som der står i Ordbog over det danske Sprog) fra byen Köpenick i Tyskland nogle soldater til at arrestere byens borgmester og kasserer, hvorefter han fik byens pengekasse med 4000 mark udleveret. Ordet blev i årene efter brugt generelt om svindelaffærer hvor en person foregiver at kunne udføre et hverv fra en myndighed, men i dag er der næppe mange der kender det mere, i hvert fald ikke i Danmark.
I øvrigt blev historien kendt i Tyskland da Carl Zuckmayer skrev tragikomedien ”Der Hauptmann von Köpenick”, som havde premiere i 1931. Komedien spillede for udsolgte huse i hele landet indtil den i 1933 blev forbudt af nazisterne fordi den indeholdt hentydninger til NSDAP (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, dvs. det tyske nazistparti). Stykket udstiller den fuldstændig blinde respekt for militærpersoner der herskede i datidens Tyskland. Det er siden blevet opført jævnligt og filmatiseret flere gange, senest i 2005. Den første filmatisering efter krigen i 1956 blev nomineret til en Oscar og set af 10 mio. mennesker i løbet af de første 5 måneder.
Foran rådhuset i Köpenick står en bronzestatue af Wilhelm Voigt i sin ’ureglementerede uniform ’.
Kilde: Ordbog over det danske Sprog på ordnet.dk og Wikipedia.