Spring navigation over

Nye ord i dansk

Nye ord i dansk 1955 til i dag er Sprognævnets nyordsordbog.

Søgning i Nye ord i dansk

Søgningen er en fritekstsøgning, hvor der også er mulighed for at bruge jokertegn.

Du kan bl.a. bruge * til at matche et vilkårligt antal tegn. Der er en usynlig * efter alle søgeord, der kan ophæves med |.

Fx matcher trac*e hhv. traceur, tracke og tracker.

Læs mere om søgemulighederne her.

Nye ord i dansk 1955 til i dag er en ordbog der beskriver tilvæksten i ordforrådet fra 1955 til i dag, og den opdateres 1-2 gange om året med nye ordbogsartikler.

De nye ord omfatter:

  • Betegnelser for nye ting og fænomener
  • Ord for noget som har eksisteret længe, men som har fået et nyt - eller et ekstra - navn
  • Gamle ord som får tillagt nye betydninger
  • Ord der bruges på en ny og overført måde
  • Nye forkortelser.

De nye ord og vendinger i Nye ord i dansk 1955 til i dag skal være almindelige i det gængse danske sprog, og de skal have en vis geografisk udbredelse. Derfor er nyopståede regionale ord ikke medtaget.

Faglige ord og udtryk kommer kun med hvis de også tilhører almensproget, fx ord fra it-verdenen.

Onlineordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag har den trykte bog Nye Ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998 som basis. Den trykte bog er udarbejdet af Pia Jarvad, tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn, og udkom på Gyldendals Forlag i 1999.