”Bliver vort sprog fattigere? Eller er det mig, der er forstokket og gammeldags? Det gode ord vor med bøjningerne vort og vore har tidligere i talesproget ofte været erstattet af det upræcise vores. Nu ser jeg oftere og oftere vores anvendt også i skriftsproget – og jeg væmmes ved det. Sidst har jeg i [en artikel] (..) med smerte set, at forfatterne konsekvent har anvendt vores og ikke en eneste gang vor, vort eller vore.”
Denne klage over at vor, vort og vore bliver erstattet af vores, er fremsat for 30 år siden i sprogbladet Mål & Mæle (1991/4, s. 2). Grunden til at man kan se at klagen er gammel, er at man sjældent hører denne klage i dag. Det var dog en hyppig bekymring for bare 20 år siden i Sprognævnets spørgetelefon, men i dag er klagerne, og dermed nok også bekymringerne, stort set forstummet. Og måske kan det være godt at blive mindet om at sprogbekymringer som virker meget påtrængende og smertelige her og nu, om 30 år kan være glemt fordi man har vænnet sig til det nye sprog.
I 1988 præsenterede Erik Hansen i bogen Rigtigt dansk ligefrem fejden om vor/vort/vore vs. vores som ”et af de mest diskuterede sprogrigtighedsproblemer i dansk” (s. 168). Baggrunden er at vi i middelalderdansk havde pronominerne war (’vor’), ithær (’jer’) og theræ (’deres’), men at disse i løbet af 1400-tallet gradvist fik endelsen -s. Dere forsvandt for flere hundrede år siden fordi det blev fortrængt af deres, mens de bøjede former af jer faktisk først blev taget ud af Retskrivningsordbogen i 1986. Indtil da kunne man altså skrive jer datter, jert hus og jere børn, altså bøje pronomenet i forhold til køn og tal på det efterfølgende substantiv. Men i dag er disse bøjede former helt forsvundet, og vi bruger i stedet jeres, uanset formen på substantivet.
Den samme udvikling har vor, vort og vore været igennem – selvom disse former ikke helt er væk endnu. I over 500 år har de bøjede former levet side om side med den nyere variant vores. Vores var tidligere lige så accepteret som de bøjede former, og det anvendtes endda af kongen i 1700-tallet. Men fra omkring år 1800 begyndte man af ukendte årsager at regne vores for en fejl. Vores forsvandt således fra ordbøger, blev fordømt i grammatikbøger og forbudt af lærerne i skolen. I de første årtier af 1900-tallet begyndte visse forfattere dog igen at bruge vores, og i 1946 skrev sprogforskeren Paul Diderichsen i Elementær dansk grammatik (s. 52) at ”vor(t) virker en smule højtideligt eller overkorrekt, medens genitiven vores føles lidt for dagligdags og formløs”. Siden 1980’erne har Sprognævnets svar på spørgsmålet om hvorvidt man skal bruge de bøjede former eller vores, da også været at begge dele er korrekt, men at der er en stilistisk forskel sådan at man normalt bruger vores i talesprog og neutralt skriftsprog og vor/vort/vore i mere formelt eller højtideligt sprog.
Tiden er dog inde til at ændre dette svar til: ”Brug vores! De bøjede former er uddøende og virker gammeldags.” Hvis der altså var nogen der spurgte, men det er der jo symptomatisk nok ikke. Jeg har sammenlignet brugen af vor/vort/vore vs. vores i en samling af landsdækkende aviser fra 1999 med en samling fra 2019. At det lige er disse to årstal, skyldes at disse tekstsamlinger er blevet indsamlet og brugt til et andet forskningsprojekt og af den grund var tilgængelige. Det viste sig at de bøjede former (vor/vort/vore) i den ældste af de to tekstsamlinger udgør 36 %, mens andelen af vor/vort/vore 20 år senere er skrumpet til 7 %. I aviserne er vores altså næsten blevet enerådende.
Der er dog stadig nogle forekomster af vor/vort/vore i aviserne. Fx finder man i avisdatabasen Infomedia eksempler som disse: vort pladsbehov, vore vilde dyrs habitater, vore egne beregninger, sortering af vort affald og mangel på praktikpladser og lærepladser til vore unge. Formel eller højtidelig stil er der ikke tale om – brugen af vor/vort/vore virker bare gammeldags. Det er da som oftest heller ikke journalister der har skrevet vor/vort/vore, men snarere almindelige sprogbrugere der har skrevet ind til avisen. Karakteristisk er det også at eksemplerne ikke stammer fra landsdækkende aviser, men især er fra jyske regional- eller lokalaviser som Folkebladet Lemvig, Vejle Amts Folkeblad, Randers Amtsavis og Dagbladet Holstebro-Struer. I regional- og lokalaviser finder man ofte en større sproglig variation og mindre standardnær sprogbrug end i de landsdækkende aviser. I de landsdækkende aviser finder vi i stedet udelukkende faste udtryk med vort/vort/vore som vort land og i vor tid. Mit bud er derfor at det fremover kun vil være netop disse faste forbindelser samt de følgende, som er nævnt i Den Danske Ordbog, der kommer til at bestå: i vore dage, på vore breddegrader, Vor Frue og Vorherre.
Selv dronning Margrethe er gennem de sidste 50 år gået mere og mere over til at bruge vores på bekostning af de bøjede former vor/vort/vore. Det konkluderer Kirchmeier og Skafte Jensen (2022) i deres undersøgelse af 72 af dronningens taler i de 50 år Hendes Majestæt har været regent. For selvom dronningen stadig bruger de bøjede former i faste forbindelser som vort land, vor familie og vore udsendte soldater, vurderer Kirchmeier og Skafte Jensen at det langsomme skift til fordel for vores enten er sket for i højere grad at komme i øjenhøjde med befolkningen eller for at fremstå mere moderne.
Litteratur
Diderichsen, Paul (1946). Elementær dansk grammatik. København. Gyldendal.
Hansen, Erik (1988). Rigtigt dansk. København. Gyldendal.
Kirchmeier, Sabine og Eva Skafte Jensen: Gammeldags og dog moderne. Dronningens sprog. I: Dronningen Taler, Lisa Storm Villadsen (red.). Dansk Sprognævns skrifter 53. København. Gads Forlag i samarbejde med Danske Taler. 21-42.
Mål & Mæle, 1991, 13. årgang, nr. 4.
Læs evt. mere om vores i Nyt fra Sprognævnet 2020/3.