Hvad hedder vi andre i genitiv?

I denne artikel ser vi nærmere på om man skriver vi andres, vores andres eller os andres når man danner genitiv af vi andre. Sprogbrugen undersøges i Sprognævnets store korpus af tekster fra landsdækkende, regionale og lokale aviser.

Hovedreglen for forbindelser af typen vi andre

Når pronomenerne I og vi forbindes med et efterstillet pronomen, substantiv eller adjektiv, følger de typisk hovedreglen for distributionen af nominativ og oblik form i moderne dansk: I subjekter står det personlige pronomen i nominativ (I, vi); i alle andre funktioner står det i oblik form (jer, os).

Det hedder altså traditionelt Vi andre (subjekt) skal jo også være her; Det passer os begge (direkte objekt) fint; Så er der godt nyt til jer kvinder (styrelse for præposition); Ingen tænker på os fattige (styrelse for præposition); (jf. Diderichsen 1946, s. 113, Hansen 1965, s. 107).

Dog ser man undertiden nominativ brugt i led der ikke er subjekt. Dette forekommer ifølge Diderichsen (samme sted) især i talesproget, hvor der er en tendens til at opfatte vi og I som ubøjelige bestemmerled, altså som ord der, ligesom artiklen de, ikke bøjes, men som har samme form uanset hvilket sætningsled det indgår i.

Det hedder (i rigsmålet) de andre, de gamle, de unge osv., uanset om forbindelsen er subjekt, fx De sagde, at de andre var utroværdige og brugte ufine metoder (Berlingske 2.4.2011), indirekte objekt, fx Vi kunne jo være det foregangsland, der viste de andre, at man godt kan klare sig uden de farlige giftstoffer (Politiken 18.3.2010) eller styrelse for præposition, fx Som det sås i Storbritannien (…), er der splittelse mellem de unge over for de gamle, byerne mod landet, de uuddannede mod de privilegerede (Weekendavisen 1.7.2016).

I det materiale vi har undersøgt, nemlig et nutidigt avistekstkorpus på ca. 903 mio. løbende ord, forekommer brugen af nominativ i andre led end subjekter kun sporadisk, fx Hun sætter en meget høj standard for vi andre (JydskeVestkysten 3.12.2016); Og det kan blive farligt for I gamle og jeres politiske fremtid (Fyns Amts Avis 1.11.2010). Det normale er at den traditionelle hovedregel følges: (…) for os andre; (…) for jer gamle osv.

Men hvad hedder vi andre så i genitiv? Det satte vi os for at undersøge i det nævnte korpus.

Vi andre i genitiv

Den traditionelle genitivform af forbindelsen vi andre er vi andres (Mikkelsen 1911, s. 256, 257 f., Diderichsen 1968, s. 113). Der føjes altså ‑s til det sidste led, andre; det første led, vi, står i nominativ (eller har funktion som ubøjeligt bestemmerled ligesom de i de andres), fx Holmboe mener, vi andres hus er i splid med sig selv (JydskeVestkysten 6.3.2010); Til gengæld får resten af lejlighederne frit udsyn ned i vi andres haver (Fredericia Dagblad 24.8.2015).

Pronomenet vi kan dog stå i oblik form når det led som forbindelsen indgår i, ikke er subjekt, fx på os andres vegne. Oblik form er ifølge Mikkelsen almindelig i daglig tale, men sjælden i skrift. Diderichsen oplyser blot at oblik form er ”sjældnere”.

Også i nutidigt dansk skriftsprog er brugen af oblik form sjælden i forbindelser med andres. Den traditionelle genitivform, vi andres, har til gengæld fået konkurrence fra en nyere form, nemlig vores andres, altså en form hvor begge led er genitivformer, fx Det er vores andres pligt at sikre, at beslutningen træffes på et oplyst grundlag (JydskeVestkysten 6.1.2015); Prisen kan meget vel blive hans eget og vores andres helbred (Information 23.7.2016).

I vores materiale fordeler de tre nævnte former af ordforbindelsen sig således:

Som det fremgår, er vi andres den hyppigst forekommende af de tre former, men forskellen mellem vi andres og vores andres er ikke statistisk signifikant. Den fundne forskel kan m.a.o. skyldes tilfældigheder.

Vores allesammens sprog

Den ”dobbelte genitiv” i vores andres er ikke uden fortilfælde.

Fænomenet kendes i forvejen fra tilsvarende forbindelser med pronomenerne begge og alle (samt alle sammen/allesammen), fx Brigitte og Emmanuel mødte hinanden i deres begges hjemby, Amiens (Jyllands-Posten 27.7.2017); Det er jo en ret stor beslutning, jeg tager på vores begges vegne (Information 25.11.2017); Lad os gøre demokrati til vores alles ansvar (Berlingske 5.8.2012); DR er nødt til at være helt ren og uafhængig for vores allesammens skyld (Århus Stiftstidende 12.12.2012).

Disse former er i overensstemmelse med traditionen: ”I forbindelser, hvor alle og begge er sat bag efter vi, i og de som vedföjelse, sættes som regel begge ordene i tillægsfald” (Mikkelsen 1911: 256; tillægsfald er en ældre betegnelse for genitiv); ”I Forbindelserne de/I/vi begge eller alle bøjes normalt begge Led” (Diderichsen 1946: 112).

Denne regel følges næsten undtagelsesløst i vores materiale. Undtagelserne er i alt 3 forekomster af formen os alle sammens/allesammens, fx Det kan da kun være i kommunens og os allesammens interesse, at vores børn vokser op under nogle vilkår, hvor de får de bedst mulige fremtidsudsigter (Fyns Amts Avis 3.7.2016). Til sammenligning forekommer vores alle sammens/allesammens 1249 gange. Det skal tilføjes at vi alle sammens/allesammens ikke forekommer i materialet.

Forbindelser med begges som sidste led er forholdsvis sjældne i det undersøgte materiale, men de fundne forekomster har alle deres, jeres eller vores som første led. Former med nominativ eller oblik form, dvs. vi/os, I/jer, de/dem begges, forekommer m.a.o. ikke.

Vi andres eller vores andres?

Vi andres, som er den traditionelle genitivform, er stadig almindelig i skrevet dansk, i hvert fald i det korpus over avistekster som vi har undersøgt.

Den nyere form med begge led i genitiv, vores andres, er imidlertid statistisk set lige så almindelig. Formen vores andres er højst sandsynligt dannet i analogi med vores alles/allesammens/begges og giver ud fra en sproglig betragtning ikke mindre mening.

Allerede i 1967 kunne der ”spores en tendens” til at anvende vores andres (og jeres andres) frem for vi andres (og I andres) (Hansen 1967: 212). Denne tendens har været i stigning det sidste halve århundrede og er det måske stadig.

Man kunne meget vel forestille sig at vores andres (og os andres) vil være relativt hyppigere i talt dansk og i mindre redigeret skriftsprog.

Det er også muligt at man vil kunne finde mønstre i anvendelsen af vi/os/vores andres i forhold til hvilket led i sætningen forbindelsen indgår i: Flere vil måske bruge og acceptere vores/os andres i led der ikke er subjekt, end i led der er subjekt. Det vil kræve en større undersøgelse at kortlægge sådanne eventuelle mønstre i et bredere udvalg af sproglige registre.

Litteratur

Diderichsen, Paul (1946): Elementær Dansk Grammatik. København: Gyldendal.

Hansen, Aage (1965): Vort Vanskelige Sprog. 2. reviderede og udvidede udgave. København: Grafisk Forlag.

Hansen, Aage (1967): Moderne Dansk II. Sprogbeskrivelse. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. København: Grafisk Forlag.

Mikkelsen, Kristian (1911): Dansk ordföjningslære med sproghistoriske tillæg. København: Lehmann & Stages Forlag.