Skjulte anglicismer i det danske sprog

Det har længe været diskuteret, om den stigende brug af anglicismer – det vil her sige engelske ord og udtryk – fordærver det danske sprog. Hvad der dog sjældent omtales, er de anglicismer, der bruges, uden at nogen lægger mærke til dem, fordi de er mere eller mindre direkte oversat fra engelsk og derfor optræder som værende ‘danske’. Denne artikel handler om, hvordan man kan finde sådanne ord og udtryk, der nærmest optræder i forklædning.

Fåreklædeanglicismer

Udtryk som ‘tilbage til tegnebrættet’, ‘at prøve for hårdt’ og ‘at kaste nogen under bussen’ lyder måske danske nok, når man hører dem, og de er vistnok skrevet med intet andet end pæredanske ord, men du skal ikke lade dig narre. Disse udtryk er i udgangspunktet lige så engelske, som når nogen siger ‘Oh my God’. For ligesom de åbenlyse anglicismer er disse fraser også lånt fra engelsk. I engelsk har man fx den faste vending ‘back to the drawing board’, hvorfra den danske version ’tilbage til tegnebrættet’ stammer. Hvis man ikke kender det engelske udtryk, er der ikke store chancer for, at man opfatter ’tilbage til tegnebrættet’ som værende et engelsk udtryk. Det samme ser man med udtryk som ‘prøve for hårdt’ (‘try too hard’) eller ‘kaste nogen under bussen’ (‘throw someone under the bus’), som også optræder i danskeres sprogbrug – helt uden at de formentlig er klar over, at det, de siger, egentlig stammer fra engelsk.

Samtidigt er det dog diskutabelt, om man kan kalde disse fraser for anglicismer, i hvert fald hvis man med ordet anglicisme tænker på ord og udtryk, der optræder i engelsk klædedragt, for de nævnte udtryk består jo af danske bestanddele. Derfor kalder jeg denne variant af anglicismer fåreklædeanglicismer, for ligesom ulven i fåreklæder sniger de sig ind i det danske sprog, uden man lægger mærke til det.

Modsat de ”normale” anglicismer er det dog ikke så ligetil at undersøge fåreklædeanglicismer. For hvor den ”normale” anglicisme består af engelske ord, hvilket gør det let at udpege den, så består fåreklædeanglicismen jo udelukkende af danske ord, hvilket kan gøre det yderst svært at udpege den. Man kan for eksempel sagtens søge på ordet cringe i en samling tekster og hurtigt finde resultater, som man kan pege på som anglicismer. Man kan dog ikke gøre det samme med ordet ‘prøve’, for de resultater, man vil få, vil højst sandsynligt bestå af forekomster af ordet i kontekster, hvor det ikke optræder som del af en fåreklædeanglicisme. Her begynder den observante læser nok at stille sig selv et spørgsmål – et spørgsmål, som sprogforskere også har været nødt til at stille sig selv: Er det overhovedet muligt at undersøge fåreklædeanglicismer kvantitativt, når det er vanskeligt at finde data om dem? Heraf opstår et nyt spørgsmål: Hvordan observerer man sprog, der optræder nærmest usynligt?

Det Centrale Ordregister

Det Centrale Ordregister – eller blot COR – er et register over det danske ordforråds lemmaer¹ og ordformer, der er skabt til at understøtte sprogteknologiske projekter. På CORs hjemmeside (ordregister.dk) kan man også finde grundressourcen COR₁, der er frit tilgængelig for alle. COR₁ er et register udgivet af Dansk Sprognævn, der indeholder alle lemmaer i Retskrivningsordbogen samt alle deres bøjningsformer (jf. Nyt fra Sprognævnet 2022/3). Man kan tænke på COR som en form for CPR-numre for de specifikke lemmaer og bøjningsformer i Retskrivningsordbogen, for ligesom hvert individ, der enten er født i Danmark eller har opholdstilladelse i landet, har et unikt CPR-nummer, har hvert ord sit eget COR-ID. Disse ID’er er smarte, da man ved hjælp af dem kan søge efter specifikke danske ord – eller endda hele fraser – med relativ lethed.

Lad os for eksempel tage fat i fåreklædeanglicismen ‘prøve for hårdt’. Slår man op i COR₁, kan man finde COR₁-ID’erne for hvert ord i denne frase:

1. 1. 1. Prøve: COR.30281.200.01
      2. For: COR.10250.900.01
      3. Hårdt: COR.15190.309.01

Gør man det, vil man samtidig finde ud af, at der er flere varianter af ordet ‘prøve’ i Retskrivningsordbogen, og dermed også flere varianter i COR₁. Den variant, vi finder i fåreklædeanglicismen, er verbalformen, men ‘prøve’ kan også optræde som et substantiv. Man har altså flere forskellige COR₁-ID’er for ord, der staves på samme måde, men har vidt forskellige betydninger:

1. 1. 1. Prøve (verbum): COR.30281.200.01
      2. Prøve (substantiv): COR.41670.110.01

Derudover kan hver variant også bøjes, og disse bøjningsformer har også deres egne COR₁-ID’er:

1. 1. 1. Prøve (verbum): COR.30281.200.01
      2. Prøver (verbum): COR.30281.203.01
      3. Prøvede (verbum): COR.30281.206.01

I ovenstående eksempler kan man se, at det første tal – også kaldet ‘LIX’ – er konstant, idet det definerer bøjningsformens lemma, mens det andet tal – også kaldet ‘BIX’ – er variablen, der definerer den bøjningsform, vi har med at gøre.

Her kan man allerede ane de muligheder, som COR₁ lægger op til, når det kommer til søgninger. Søger man for eksempel. blot efter ‘prøve’ i et korpus, vil man nemlig få resultater, der både inkluderer verbet og substantivet – men søger man med det specifikke COR₁-ID for den form, som man ønsker at finde, så vil man kun få resultater for den specifikke form. Med andre ord kan man med COR₁-ID’er med lethed sortere irrelevante resultater fra, og det er relevant for søgninger efter fåreklædeanglicismer.

Hvis en fåreklædeanglicisme har form som en fast vending, har den ofte faste træk. Hvis vi igen ser på ‘prøve for hårdt’, så kan vi se, hvordan ordet ‘prøve’ kan optræde i mere end én bøjningsform, mens både ‘for’ og ‘hårdt’ er konstante i deres optræden. For eksempel kan ordet ‘prøve’ optræde som ‘prøvede’ (‘Han prøvede for hårdt’) eller ‘prøver’ (‘Hun prøver for hårdt’), mens både ‘for’ og ‘hårdt’ altid vil optræde på præcis samme måde. Man kan også tænke sig til varianter af fåreklædeanglicismen, hvor ét eller flere ekstra ord indsættes mellem ‘prøve’ og ‘for’, fx ‘Han prøvede ikke for hårdt’ eller ‘Hun prøver simpelthen alt for hårdt’. Det betyder, at når man skal søge via COR₁-ID’er, så kan man bruge de specifikke ID’er for både ‘for’ og ‘hårdt’ og være sikker på, at man ikke overser mulige variationer af anglicismen. Samtidig kan man søge efter alle bøjningsformer af ‘prøve’ på én gang ved blot at bruge LIX-delen af COR₁-ID’et, hvor man i så fald får søgemaskinen til at spytte resultater ud med alle mulige BIX-ID’er. Derudover kan man endda via finjusteringer bruge søgemaskinen til at finde varianter af fåreklædeanglicismen, der har ekstra ord mellem ‘prøve’ og ‘for’, hvilket betyder, at man med én enkelt søgning kan finde de data, man skal bruge til at undersøge disse fraser.

Der er dog ét stort problem, der først skal løses: Det er umuligt at bruge COR₁-ID’er til at søge i tekster, når teksterne ikke er opmærket med COR₁-ID’er.

CLINK: Fremtidens sprogteknologi

COR-linker – eller blot ‘CLINK’ – er et digitalt værktøj, der i skrivende stund er under udvikling i Dansk Sprognævn. Peter Juel Henrichsen, seniorforsker i Dansk Sprognævn, forklarer her, hvad CLINK er: “CLINK er en input-output-applikation; den læser en tokenstreng (plain text) og udskriver den samme streng med hvert token annoteret med COR₁-indeks. Ord som ikke forekommer i COR₁, tagges med <OOV> (Out Of Vocabulary)” (Henrichsen 2023: 119). Med andre ord kan man ved hjælp af CLINK – når redskabet er færdigudviklet – scanne en hvilken som helst dansk tekst og opmærke hvert teksttoken (eller hvert ‘ord’) med et COR₁-ID, hvilket betyder, at man vil være i stand til at gøre brug af disse COR₁-ID’er i en søgemaskine. Dermed vil det ikke længere være en (nærmest) umulig opgave at undersøge fåreklædeanglicismer.

Afrunding

Fåreklædeanglicismerne udgør, ligesom de anglicismer der ikke optræder i fåreklæder, dvs. i dansk oversættelse, formentlig en betydelig del af det engelske sprogs påvirkning af dansk. Modsat de konventionelle anglicismer bliver fåreklædeanglicismerne dog som regel ikke omtalt, når engelskpåvirkningen af dansk drøftes. Uden en egentlig undersøgelse kan man kun gætte sig til hvorfor, men en mulig grund er, at de fleste danskere ikke ved, at sådanne ord og fraser – der jo egentligt virker helt igennem danske – er indlån fra engelsk. Alternativt ved sprogbrugere måske godt, at disse fraser stammer fra engelsk, men mange sprogbrugere generes ikke af de danske oversættelser, fordi de jo netop udgøres af danske ord. Samtidig er det i skrivende stund også svært at undersøge fåreklædeanglicismerne, da det er meget svært at finde (og sortere!) de relevante datapunkter på grund af deres form. Heldigvis er Dansk Sprognævn i gang med at udvikle et værktøj, der i den nære fremtid vil gøre sprogforskere i stand til at finde og undersøge fåreklædeanglicismer. Således vil man altså kunne undersøge deres udbredelse i dansk og dermed klarlægge denne mere skjulte påvirkning fra engelsk.

I mellemtiden kan man altid prøve at være mere opmærksom på det sprog, man bruger i hverdagen. Tænk blot over, om det, du siger, er en fåreklædeanglicisme, næste gang du siger noget på dansk, der ligger lidt underligt i munden. Hvis du ikke ved, hvor du skal begynde, er der her en kort liste over fåreklædeanglicismer, som du sikkert har hørt – eller måske endda selv har brugt:

Og sidst, men ikke mindst, lad os bruge en fåreklædeanglicisme til at afslutte denne artikel og:

Noter

¹ Et lemma er en betegnelse for et ord samt alle ordets bøjningsformer, fx er “pære” repræsentant for sig selv samt “pæres”, “pæren”, “pærens”, “pærer”, “pærers”, “pærerne”, “pærernes”.

Referencer

Dideriksen, Christina, Peter Juel Henrichsen & Thomas Widmann (2022). Det Centrale Ordregister. I: Nyt fra
Sprognævnet 2022/3, 2-6.

Henrichsen, Peter Juel (2023). Det Centrale Ordregister. Et indeks for det danske ordforråd – en gave til dansk sprogteknologi. I: Nordiska studier i lexikografi 16: Rapport från 16:e konferensen om lexikografi i Norden Lund 27-29 april 2022. Louise Holmer, Greta Horn, Hans Landqvist, Pär Nilsson, Eva Nordgren & Emma Sköldberg (red.). Sverige. By Wind. 113-126.

Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste:

Rosenstand, Samuel-August T.B.F., 2026: Skjulte anglicismer i det danske sprog. I: Nyt fra Sprognævnet 2026/1.