Spring navigation over
Forside/Nyt fra Sprognævnet

Indhold

Skriftsprogets referencemeter – et forord

Læs direktør Thomas Hestbæk Andersens forord til årets første Nyt fra Sprognævnet.

Oversigt over indhold og ændringer

En gennemgang af de væsentligste ændringer i Retskrivningsordbogens 5. udgave.

Adverbielt -t

I Retskrivningsordbogens 5. udgave er der foretaget en række ændringer i reglerne om adverbielt…

'Abbed', 'hårtrukken' og 'mundret'. Betydningsoplysninger i Retskrivningsordbogen 4 og 5

Hvilke ord i Retskrivningsordbogen er opført med betydningsangivelser, og hvorfor?

'Afholdskvinde', 'ankerkvinde' og 'redningskvinde' – hvorfor skal sådanne ord være i Retskrivningsordbogen?

Læs om overvejelserne bag beslutningen om at tilføje en række ord der slutter på…

Ændringer i § 31-35 i retskrivningsreglerne og i opslagsord som disse paragraffer omhandler

I Retskrivningsordbogens 5. udgave er der foretaget en række ændringer i § 31-35 og…

Normændringer på enkeltordsniveau

I opslagsdelen af 5. udgave af Retskrivningsordbogen er der foretaget en række ændringer af…

Pronomener i Retskrivningsordbogen

I denne artikel præsenteres de normændringer i 5. udgave af Retskrivningsordbogen der angår pronomenerne,…

Om ordbogens opbygning

I denne artikel udlægges nogle af principperne for ordningen af ordstoffet i Retskrivningsordbogen.

Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen

I denne artikel præsenteres den digitale udgave af Retskrivningsordbogen og dens nye funktionaliteter samt…

Spørg os

Redaktionelt

  • Ansvarshavende redaktør: Thomas Hestbæk Andersen
  • Redaktion: Margrethe Heidemann Andersen, Kirsten Lindø Dolberg-Møller, Johanne Niclasen Mortensen og Michael Nguyen 
  • ISSN: 2446-3124
  • Layout: Pernille Kleinert
  • DtP: René Malchow

Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening.

ASH  Anna Sofie Hartling
ESJ  Eva Skafte Jensen
JNM  Johanne Niclasen Mortensen
JS  Jørgen Schack
KLD  Kirsten Lindø Dolberg-Møller
MHA  Margrethe Heidemann Andersen
MR  Marianne Rathje
MN  Michael Nguyen
ORJ  Oliver Rix Johannsen
PJH  Peter Juel Henrichsen
THA  Thomas Hestbæk Andersen
TW  Thomas Widmann
WIC  Winnie Collin

En propel el. en propeller?

?

I maritime fagtekster støder jeg tit på ordet propeller, som bruges til at beskrive den metalgenstand der driver et skib fremad. Men hedder det ikke en propel?

 

!

I Retskrivningsordbogen og i Den Danske Ordbog (DDO) finder man i dag kun opslagsordet propel, men indtil 2012 var propeller en dobbeltform til propel i Retskrivningsordbogen (rohist.dsn.dk), og under propel anfører DDO også propeller som en “nu uofficiel form”.

Propeller er oprindeligt et engelsk indlån kendt i dansk fra 1809 (Ordbog over det danske sprog). Det engelske propeller har rødder i det latinske propellere, som bl.a. betyder ‘at drive fremad’.

I Retskrivningsordbogen fra 1955 står propeller opført som dobbeltform til propel, og der står også at entals- og flertalsformen af propeller er identiske. I 1986-udgaven af Retskrivningsordbogen er propeller blevet forsynet med flertalsendelsen -e, altså propellere i flertal, og denne bøjning forbliver i ordbogen indtil 2012-udgaven, hvor entalsformen propeller fjernes til fordel for entalsformen propel med flertalsformen propeller.

Det er sandsynligt at formen propel er opstået på baggrund af en misforståelse af at propeller er en flertalsform. I dansk har vi flere substantiver der i ental ender på -el, og som i flertal har endelsen -ler, fx karteller, hoteller, akvareller og bagateller. Som sprogbruger kan man let få den tanke at -ler-endelsen i propeller er en flertalsendelse, og på den baggrund danne entalsformen propel. I dag bruges entalsformen propeller næsten udelukkende i skibstekniske miljøer.

JNM

I opslagsdelen af 5. udgave af Retskrivningsordbogen er der foretaget en række ændringer af ikkeprincipiel karakter.

I opslagsdelen af 5. udgave af Retskrivningsordbogen har vi foretaget en række ændringer af ikkeprincipiel karakter. Det er ændringer der især angår stavning og bøjning af enkeltord.

1. Indledning

Fra og med 5. udgave af Retskrivningsordbogen (herefter også RO 5) er det korrekt at skrive immerhen i ét ord (foruden i to ord: immer hen), at skrive catalaner om en person fra Catalonien (foruden catalonier), at bruge ekstrem som et fælleskønsord: en ekstremekstremen (ved siden af et ekstremekstremet) og at bøje hipster, i personbetydningen, med et -e i flertal: hipstere (ved siden af hipsters).

Denne type ændringer og ajourføringer kaldes ikkeprincipielle normændringer, og de beskrives i bemærkninger til lov om Dansk Sprognævn som ”justeringer af enkeltords stavemåde og bøjningsformer samt ændringer der ikke er gennemgribende eller systematiske”. Heroverfor er der de principielle ændringer som er ændringer der rammer mere bredt, fx flere grupper af ord. Man kan således både have principielle og ikkeprincipielle normændringer (læs mere om forskellen her).

Ikkeprincipielle normændringer kan Dansk Sprognævn ifølge lov om Dansk Sprognævn selv gennemføre, dog efter at have forelagt dem for Fagrådet for retskrivning og Dansk Sprognævns repræsentantskab. Repræsentantskabet skal i øvrigt tage stilling til om en given ændring er af principiel eller ikkeprincipiel karakter. I RO 5 er alle ændringerne ikkeprincipielle. Nedenfor gives eksempler på disse ændringer, grupperede efter typen af ændring. For en samlet oversigt over alle ikkeprincipielle ændringer i RO 5, se denne pdf-fil. Se i øvrigt Andersen (2023a) for en beskrivelse af visse af ændringerne.

Fælles for alle ændringer i Retskrivningsordbogen er at de er foretaget ud fra de principper som ordbogen i det hele taget hviler på, nemlig traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Traditionsprincippet tilsiger at ”stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt [ligger] fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet”. Og ”[e]fter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug”, jf. Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning. Hver enkelt ændring bygger altså på en undersøgelse af anvendelsen af det givne ord i de ”gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug”.

2. Ord hvis stavemåde er ændret eller udvidet til to mulige

Nedenfor ses eksempler på opslagsord hvis stavemåde er ændret i RO 5, enten ved at det nu skal staves anderledes, fx lige meget > ligemeget (ubøj. adj.)1 og papaja > papaya, eller ved at det har fået en enslydende alternativform, fx digelag og odør, som nu tillige kan staves digelav og odeur2.

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
di|ge|lag sb., -et, digelag, -ene (sammenslutning af beboere i et område beskyttet af diger) di|ge|lag (el. digelav) sb., -et, digelag, -ene (sammenslutning af beboere i et område beskyttet af diger)
di|ge|lav (el. digelag) sb., -et, digelav, -ene (sammenslutning af beboere i et område beskyttet af diger)
im|mer hen (trods alt, alligevel) im|mer hen (el. immerhen) adv. (alligevel, dog)
im|mer|hen (el. immer hen) adv. (alligevel, dog)
li|ge me|get; det er lige meget hvad vi gør; der er lige meget i poserne li|ge|me|get ubøj. adj.; det er ligemeget hvad vi gør (jf. lige)
Malaya (el. Malaja) (del af staten Malaysia) Malaya prop. (del af staten Malaysia)
o|dør sb., -en, -er, -erne (lugt) o|deur (el. odør) sb., -en, -er, -erne (lugt)
o|dør (el. odeur) sb., -en, -er, -erne (lugt)
pa|pa|ja sb., -en, -er, -erne (en melonlignende frugt)i sms. papaja-, fx papajafrugt, papajatræ pa|pa|ya sb., -en, -er, -erne (en frugt), i sms. papaya-, fx papayafrugt, papayatræ
pi|be vb., -r, peb, pebet pi|be3(el. pive) vb., -r, peb, pebet
pi|ve (el. pibe) vb., -r, pev, pevet
pum|pe|lag sb., -et, pumpelag, -ene (sammenslutning af personer der i fællesskab ejer et pumpeanlæg)i sms. pumpelags-, fx pumpelagsbidrag pum|pe|lag (el. pumpelav) sb., -et, pumpelag, -ene (sammenslutning af personer der i fællesskab ejer et pumpeanlæg), i sms. pumpelags-, fx pumpelagsbidrag
pum|pe|lav (el. pumpelag) sb., -et, pumpelav, -ene (sammenslutning af personer der i fællesskab ejer et pumpeanlæg)
vons: med det vons (straks) vons (el. vuns): med det vons (straks)
vuns (el. vons): med det vuns (straks)

Som det fremgår, er staveændringen i to tilfælde at en ordforbindelse nu kan eller skal staves i ét ord: Immer hen kan være både i ét og to ord, og lige meget skal være i ét ord når det bruges som adjektiv, svarende til ligefrem, ligeglad og ligegyldig. Det er naturligvis stadig det korrekte at skrive lige meget i to ord når der er tale om adverbiet lige i kombination med adjektivet meget (fx planterne skal have lige meget vand), hvilket man vil kunne forvisse sig om hvis man slår op under lige, jf. henvisningen i opslaget ligemeget.

I afsnit 5 gennemgår vi eksempler på opslagsord der har fået tilføjet en dobbeltform. Forskellen på ovenstående ord der har fået dobbeltformer (digelag, immer hen, odør, pibe og pumpelag), og dem i afsnit 5, er at ovenstående er homofone. De ovenstående ord har altså ens udtale og er blot stavevarianter af samme ord, mens dobbeltformerne i afsnit 5 har forskellig udtale. Der er naturligvis ikke en grænse der kan trækkes hårdt op: Der vil nok være dem der udtaler pibe (og ord hvor pibe indgår) med en b-lyd, ligesom nogle måske udtaler vons med [ʌ], dvs. med den å-agtige lyd man finder i fx verberne ånde og folde.

Endnu et ord har fået ændret sin stavemåde, men kun i bøjet form: festival. Det er nu valgfrit om man vil have dobbelt-l i bøjningsformerne, altså festivalen eller festivallen, festivaler eller festivaller, festivalerne eller festivallerne. Det betyder at de bøjede former af festival nu staves ligesom de bøjede former af karneval og marskal. Ændringerne gælder naturligvis også sammensætninger på -festival; i RO 5 finder man sammensætningerne kulturfestival og musikfestival.

3. Ord hvis bøjning er ændret

3.1 Substantiver med ændringer i flertalsbøjningen

De fleste bøjningsændringer i RO 5 angår substantivernes flertalsformer, og i de fleste tilfælde er det kun den ubestemte flertalsform der er ændret (boomer, buldog/bulldog, coverup, pinup, setup, design, heliport, hole-in-one, kirsebærsten, limsten, rhinsten, øjesten, lyd (herunder en del sammensætninger på -lyd), rack, refill, story og truck). Færre ord har en ændring i både den ubestemte og den bestemte flertalsform (abstract, band, dj/DJjumbojet, limerick, læk, quarterback, shop, skod, skolopender, t-shirt og sweatshirt). Et enkelt ord har kun en ændring i den bestemte flertalsform, nemlig daybed, som nu foruden den allerede eksisterende flertalsform daybeddene også har daybedsene.

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
ab|stract sb., -et, -er el. -s, -erne (resumé af fagtekst) ab|stract sb., -et, -s, -ene (resumé af fagtekst)
band sb., -et, -s el. band, -ene (orkester) band4 sb., -et, -s, bandene el. bandsene (orkester), i sms. band-, fx bandmedlem
boo|mer sb., -en, -e, -ne boo|mer sb., -en, boomere el. boomers, -ne, i sms. boomer-, fx boomergeneration
bul|dog (el. bulldog) sb., -gen, -ger, -gerne
bull|dog (el. buldog) sb., -gen, -ger, -gerne
bul|dog (el. bulldog) sb., -gen, buldogger el. buldogs, -gerne
bull|dog (el. buldog) sb., -gen, bulldogger el. bulldogs, -gerne
co|ver|up sb., -pet, -per, -perne (handling der dækker over noget) co|ver|up5 sb., -pet, coverupper el. coverups, -perne (handling der dækker over noget)
day|bed sb., -den, -s, -dene (en briks) day|bed sb., -den, -s, daybeddene el. daybedsene (en briks)
de|sign sb., -en el. -et, design, -ene, i sms. design-, fx designskole de|sign sb., -et, designs el. design, -ene, i sms. design-, fx designskole
DJ (el. dj) sb., DJ’en, DJ’s, DJ’ene (fork. for discjockey)
dj (el. DJ) sb., dj’en, dj’s, dj’ene (fork. for discjockey)
DJ (el. dj) sb., DJ’en, DJ’er el. DJ’s, DJ’erne el. DJ’ene (fork. for discjockey)
dj (el. DJ) sb., dj’en, dj’er el. dj’s, dj’erne el. dj’ene (fork. for discjockey)
he|li|port sb., -en, -s, -ene (flyveplads for helikoptere) he|li|port sb., -en, heliporte el. heliports, -ene (flyveplads for helikoptere)
hole-in-one sb. (itk.), hole-in-one (i golf) hole-in-one sb., itk., hole-in-ones el. hole-in-one
jum|bo|jet sb., -ten, -ter, -terne (et stort passagerfly) jum|bo|jet sb., -ten, jumbojetter el. jumbojet, jumbojetterne el. jumbojettene (et stort passagerfly)
kir|se|bær|sten sb., -en, -e el. kirsebærsten, -ene kir|se|bær|sten6 sb., -en, kirsebærsten, -ene
li|me|rick sb., -en, -er, -erne (et spøgefuldt, femlinjet vers) li|me|rick sb., -en, limericker el. limericks, limerickerne el. limerickene (et spøgefuldt, femlinjet vers)
lyd sb., -en, -e, -ene (om sproglyd også pl. lyd, lydene)i sms. lyd-, fx lydanlæg, lydtryk, lydudstyr lyd7 sb., -en, -e, -ene, i sms. lyd-, fx lydanlæg, lydtryk, lydudstyr
læk sb., -ken, -ker, -kerne (utæthed) læk sb., lækken el. lækket, lækker el. læk, lækkerne el. lækkene (utæthed)
quar|ter|back sb., -en, -s, -(s)ene (spilfordeler i amerikansk fodbold) quar|ter|back sb., -en, quarterbacker el. quarterbacks, -erne (spilfordeler i amerikansk fodbold)
rack sb., -et, rack, -ene (reol til fx et musikanlæg) rack sb., -et, racks el. rack, -ene (reol til fx et musikanlæg)
re|fill sb., -en, -er, -erne (ekstra gratis kop; produkt til genopfyldning af en beholder)i sms. refill-, fx refillsystem re|fill sb., -en, refiller el. refills, -erne (ekstra gratis kopprodukt til genopfyldning af en beholder), i sms. refill-, fx refillsystem
shop sb., -pen, -per, -perne (mindre butik med fx gaveartikler) shop sb., -pen, shopper el. shops, shopperne el. shoppene (mindre butik)
skod sb., -det, skod, -dene (cigar- el. cigaretstump) skod sb., -det, skodder el. skod, skodderne el. skoddene (cigar- el. cigaretstump)
sko|lo|pen|der sb., -en, skolopendre, skolopendrene (et leddyr) sko|lo|pen|der sb., -en, skolopendre el. skolopendere, skolopendrene el. skolopenderne (et leddyr)
sto|ry sb., -en, -er, -erne (historie, handlingsforløb) sto|ry sb., -en, storyer el. stories, -erne (historie, handlingsforløb); lægge en story på de sociale medier
truck sb., -en, -s el. truck, -ene (et køretøj) truck8 sb., -en, -s, -ene (et køretøj)
T-shirt sb., -en, -s el. T-shirt, -ene, i sms. T-shirt-, fx T-shirtsalg T-shirt9 sb., -en, -s, T-shirtene el. T-shirtsene, i sms. T-shirt-, fx T-shirtsalg

I en del tilfælde har substantiverne fået mulighed for en flertalsbøjning på -s ved siden af en flertalsbøjning på -e, -er eller nulendelse, fx boomere > boomere eller boomers, storyer > storyer eller stories og design > design eller designs. Det gælder også fx shop, men her er der imidlertid tale om en konsekvensrettelse: Med tilføjelsen af mulighed for flertals-s følger shop nu de andre opslagsord på -shop i ordbogen, nemlig pop op-shop, webshop og workshop. Der er omvendt også ord der før kun havde -s som bøjningsmulighed i flertal ubestemt, men som nu også har en anden form, fx dj’s/DJ’s > dj’er/DJ’er eller dj’s/DJ’s, heliports > heliporte eller heliports og quarterbacks > quarterbacker eller quarterbacks.

De substantiver der har mulighed for en flertalsbøjning med -s, er alle lånt fra engelsk. Det er ikke mærkeligt at flertallet af ord på en sådan liste over ord med ændret bøjningsmåde er fra andre sprog idet der kan gå lang tid før indlånte ord har fundet sig bøjningsmæssigt helt til rette i det modtagende sprog (læs mere om flertals-s i Andersen 2023b).

Blandt de substantiver der ikke er lånt fra engelsk, ses forskellige mønstre i ændringerne: Kirsebærsten, limsten og øjesten har nu kun mulighed for en flertalsform med nulendelse; rhinsten, læk og skod har nu både nulendelse og hhv. -e og -(k)er/-(d)er. Lyd og sammensætninger på -lyd har nu kun -e-endelse, og ubestemt flertal af skolopender kan nu staves både skolopendre og skolopendere, hvorved ordet lægger sig op ad fx cylinder: cylindre og cylindere og salamander:salamandre og salamandere.

Som det fremgår af ovenstående ordliste, er der ord (design og læk) hvis kønsforhold også har ændret sig; det gennemgår vi særskilt i afsnit 4.

3.2 Substantiver hvis ændringer i bøjningen kun angår ordet med en bestemt betydning

Seks substantiver har fået ændret bøjningen og/eller deres kønsforhold, men kun i én betydning af ordene, se nedenfor. Da der altså i realiteten er tale om ensstavede substantiver med forskellige bøjningsmønstre, er de nu opdelt i to opslagsord. Princippet bag dette er følgende: ”Ord der staves ens, men er forskellige med hensyn til udtale, ordklasse, bøjning eller sammensætningsmuligheder, er anført som selvstændige, nummererede opslagsord og er i reglen forsynet med betydningsoplysninger og/eller eksempler”, jf. Vejledning til indhold.

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
brus sb., -et, brus, -ene 1 brus sb., brusen el. bruset, brus, -ene; brusen el. bruset er gået af sodavanden
2. brus sb., -et, brus, -ene; bruset fra havet
flap sb., -pen, -per, -perne 1. flap sb., -pen, -per, -perne; en kasket med flapper over ørerne; læs på flappen af bogen2. flap sb., -pen, -s, -sene (den bevægelige del af en flyvinge)
hips|ter sb., -en, -s, -ne (en person; en trusse)i sms. hipster-, fx hipstertrusse 1. hips|ter sb., -en, -s, -ne (en trusse)
2. hips|ter sb., -en, hipstere el. hipsters, -ne; storbyens hipstere
kil|de|vand sb., -et 1. kil|de|vand sb., -et (en væske)
2. kil|de|vand sb., -en, kildevander el. kildevand, kildevanderne el. kildevandene (flaske med kildevand)
pa|ter|nos|ter sb., paternost(e)ret, paternostre, paternostrene (fadervor; rosenkrans) 1. pa|ter|nos|ter sb., paternostret el. paternosteret, paternostre, paternostrene (fadervor; rosenkrans)
2. pa|ter|nos|ter sb., paternostren el. paternosteren, paternostre, paternostrene (en elevator)
pick|up sb., -pen, -per, -perne (lille varebil; anordning på grammofon)i sms. pickup-, fx pickuptruck, pickupnål 1. pick|up sb., -pen, pickupper el. pickups, -perne (bil med åbent lad), i sms. pickup-, fx pickuptruck
2. pick|up sb., -pen, -per, -perne (anordning på grammofon), i sms. pickup-, fx pickupnål

Kun person-hipsteren kan altså bøjes hipstere i ubestemt flertal, ikke trusse-hipsteren; kun bil-pickuppen kan have et -s i ubestemt flertal, ikke grammofon-pickuppen osv. Ændringen i opslaget kildevand er en konsekvensrettelse. De andre ord på -vand som foruden at være en væske også betegner noget man tapper på fx flasker, har nemlig de dertilhørende to forskellige bøjningsmåder, se fx danskvand og mineralvand.

3.3 Flertalssubstantiver som nu er opført med en entalsform

Nedenstående fire substantiver var i RO 4 opført alene som flertalsord. I RO 5 har de i stedet entalsformen som grundform.

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
de|le|for|æl|dre sb. pl. (fk.), -ne de|le|for|æl|der sb., -en, deleforældre, deleforældrene
facts sb. pl. (itk.) (kendsgerninger); tørre facts fact sb. -et, -s, -sene; (kendsgerning); tørre facts
fan|tom|smer|ter sb. pl. (fk.), -ne (smerter i en amputeret kropsdel) fan|tom|smer|te sb., -n, -r, -rne (smerte i en amputeret kropsdel)
ka|pil|la|rer (el. kapillærer) sb. pl., -ne (hårrør; fine forgreninger i blodkarrene)i sms. kapillar-, fx kapillarrør, kapillarvirkning
ka
|pil||rer (el. kapillarer) sb. pl., -ne (hårrør; fine forgreninger i blodkarrene)i sms. kapillær-, fx kapillærrør, kapillærvirkning
ka|pil|lar (el. kapillær) sb. -en, -er, -erne (hårrør; fin forgrening i blodkarrene), i sms. kapillar-, fx kapillarrør, kapillarvirkning
ka|pil|lær (el. kapillar) sb. -en, -er, -erne (hårrør; fin forgrening i blodkarrene), i sms. kapillær-, fx kapillærrør, kapillærvirkning

Hvad angår deleforælder, er der tale om en konsekvensrettelse idet flertallet af forælder-/forældre-opslag i Retskrivningsordbogen er opført som entalsord, se fx forælder, samværsforælder og singleforælder. Vi kan se at også deleforælder er frekvent i ental. Derimod har fx farforældre, oldeforældre og svigerforældre stadig flertalsformen som opslagsform.

3.4 Bøjningsændringer i ord der tilhører andre ordklasser

De eneste to ord som tilhører andre ordklasser end substantiver, og som har fået ændret deres bøjning i RO 5, er verbet bryde og adjektivet fit.

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
bry|de vb., -r, brød, brudt; bryde sig om 1. bry|de vb., -r, brød, brudt; bryde sig om
2. bry|de vb., -r, -de, -t (sport udøve sportsgrenen brydning)
fit ubøj. adj. (som er i god form) fit adj., fitte el. fit; efter de har trænet meget, er de blevet fitte el. fit

Svarende til de substantiver vi har gennemgået i afsnit 3.2, er opslaget bryde nu opdelt i to opslagsord. Bøjningsændringen vedrører nemlig kun ordet når det betyder ’udøve sportsgrenen brydning’. Med denne betydning bøjes verbet nu svagt: brydede (præteritum) og brydet (præteritum participium). Når man før skulle beskrive selve brydehandlingen i en brydekamp med ét enkelt verbum, kunne man formelt set kun bruge brydes – et verbum formet som et verbum i s-passiv, men med aktiv betydning. Brydes har desuden en gensidighedsbetydning, dvs. det beskriver noget nogen gør ved hinanden. I RO 4 kunne man altså skrive de brydes for anden gang i år eller den danske bryder brydes med ham for anden gang i år. I præteritum og perfektum ville det hedde hhv. i går brødes de for anden gang i år og de har brødes mange gange. Verbet brydes i denne brydesportsbetydning har unægtelig en gammeldags klang, og vi kan se at det stort set ikke bruges i den sammenhæng mere. Verbet vil lidt hyppigere kunne findes i en almen ’kæmpe’- betydning, fx mine børn skændes og brydes dagen lang, og det findes naturligvis stadig i Retskrivningsordbogen med den nævnte bøjning.

Med ændringen i opslaget bryde er man nu i tråd med Retskrivningsordbogen hvis man skriver fx ”I U/11 klassen blev det til guld til Felix Gervig, der på dagen brydede sit bedste stævne til dato i karrieren” (Halsnæs Avis, 2023). Verbet har længe været i brug på denne måde, også i skriftsproget.

Adjektivet fit har fået mulighed for en bøjet flertalsform: fitte (ved siden af formen med nulendelse, fit).

4. Ord hvis kønsforhold er ændret

I dansk har langt de fleste substantiver ét køn, nemlig intetkøn (et hus) eller fælleskøn (en bil). Det kan dog være mere kompliceret end som så: Der er substantiver som optræder i både intetkøn og fælleskøn, og som kan have forskellige betydninger, afhængigt af hvilket køn der bruges: Jalousi kan enten betyde ’skinsyge’ (fælleskøn) eller ’skærm af tynde lister’ (intetkøn). Andre substantiver har begge køn uden at der er en betydningsforskel, fx bacon (baconen eller baconet).

Dette afsnit handler om ord hvis kønsforhold er ændret i 5. udgave af Retskrivningsordbogen. Disse kønsændringer er ikke forbundet med en betydningsforskel svarende til den i jalousi; der er blot tale om at vi har ajourført kønsforholdene så de stemmer overens med sprogbrugen. Ændringerne ses nedenfor:

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
da|ta sb., -et, data, -ene, i sms. data-, fx datalager, dataregister; indsamle data; personlige data da|ta10 sb., dataen el. dataet, data, -ene, i sms. data-, fx datalager, dataregister; dataen el. dataet viser et fald; indsamle data; personlige data
de|sign sb., -en el. -et, design, -ene, i sms. design-, fx designskole de|sign sb., -et, designs el. design, -ene, i sms. design-, fx designskole
drive sb. (fk.) (driftighed; drivkraft); der er ikke meget drive i ham drive sb., fk. el. itk. (driftighed; drivkraft); der er ikke meget drive i dem
eks|trem sb., -et, -er, -erne (yderlighed, overdrivelse) eks|trem sb., ekstremen el. ekstremet, -er, -erne (yderlighed, overdrivelse); gå til ekstremer
læk sb., -ken, -ker, -kerne (utæthed) læk sb., lækken el. lækket, lækker el. læk, lækkerne el. lækkene (utæthed)
me|ri|no sb., -et (uld fra merinofår) me|ri|no sb., merinoen el. merinoet (uld fra merinofår)
nar|ra|tiv sb., -en, -er, -erne (fortælling); religiøse narrativer nar|ra|tiv sb., narrativen el. narrativet, -er, -erne (fortælling); religiøse narrativer
neu|ron sb., -et, -er, -erne (nervecelle) neu|ron sb., neuronen el. neuronet, -er, -erne (nervecelle)
ox|id sb., -en, -er, -erne (en kemisk forbindelse med ilt) ox|id11 sb., oxiden el. oxidet, -er, -erne (en kemisk forbindelse med ilt)
pro|pan sb., -et (en luftart)i sms. propan-, fx propangas pro|pan sb., propanen el. propanet (en luftart), i sms. propan-, fx propangas
pro|to|zo sb., -et, -er, -erne (encellet organisme) pro|to|zo sb., protozoen el. protozoet, -er, -erne (en simpel organisme)
road|trip sb., -pen el. -pet, -s el. roadtrip, -pene road|trip sb., -pet, roadtrips el. roadtrip, -pene
skab sb., -et (en hudsygdom) skab sb., skaben el. skabet (en hudsygdom)
slæt sb., -ten, slæt, -tene (det at slå græs til foder el. hø) slæt sb., slætten el. slættet, slæt, -tene (det at slå græs til foder el. hø)
sprint sb. (itk.) sprint sb., sprinten el. sprintet, -er, -erne
u|fo sb., -en el. -et, -er, -erne, i sms. ufo-, fx ufoberetning u|fo sb., -en, -er, -erne, i sms. ufo-, fx ufoberetning
un|der|state|ment sb. (fk. el. itk.), -s (underdrivelse) un|der|state|ment sb.itk., -s (underdrivelse)
vel||re sb., -t vel||re sb., velværen el. velværet

De fleste af substantiverne ovenfor har nu to køn: Data er nu både intetkøn og fælleskøn, hvor det tidligere kun var intetkøn; og narrativ, som tidligere kun var fælleskøn, er nu både intetkøn og fælleskøn. Der er kun tre substantiver som tidligere havde to køn, og som nu kun har ét køn: Design og understatement var før både intetkøn og fælleskøn, men er nu kun intetkøn; ufo havde tidligere to køn, men er nu kun fælleskøn.
Der er flere låneord på listen ovenfor. Nogle af listens lidt nyere låneord fra engelsk er design (1941, ODS), drive (1962, NOiD), roadtrip (1998, DDO) og understatement (1955, NOiD). Det er ikke overraskende at det tager tid før sprogbrugen har lagt sig fast på hvilke(t) køn et givet substantiv forbindes med, ligesom det også tager tid før sprogbrugerne stiltiende bliver enige om hvilken flertalsform et substantiv skal have (se afsnit 3.1).

5. Ord der har fået tilføjet dobbeltformer

Som nævnt i afsnit 2 kan man skelne mellem dobbeltformer hvor der ikke er en udtaleforskel, og dobbeltformer hvor der er en udtaleforskel. I dette afsnit behandles de ord der får tilføjet en dobbeltform med en anden udtale (oftest som følge af at denne form har et andet sammensætningsled, evt. et andet fugeelement, eller en anden afledningsendelse) (sml. med afsnit 2). Listen ses her:

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
ca|ta|lo|nier sb., -en, -e, -ne ca|ta|lan|er (el. catalonier) sb., -en, -e, -ne
ca|ta|lo|nier (el. catalaner) sb., -en, -e, -ne
di|men|sio|nal adj., -t, -e di|men|sio|nal12 (el. dimensionel) adj., -t, -e
di|men|sio|nel (el. dimensional) adj., -t, -le
fis|ker|båd13sb., -en, -e, -ene fis|ke|båd (el. fiskerbåd) sb., -en, -e, -ene
fis|ker|båd (el. fiskebåd) sb., -en, -e, -ene
fis|ke|skib sb., -et, -e, -ene fis|ke|skib (el. fiskerskib) sb., -et, -e, -ene, i sms. fiskeskibs-, fx fiskeskibsrederi
fis|ker|skib (el. fiskeskib) sb., -et, -e, -ene, i sms. fiskerskibs-, fx fiskerskibsrederi
gam|bier sb., -en, -e, -ne (person fra Gambia) gam|bi|a|ner (el. gambier) sb., -en, -e, -ne
gam|bier (el. gambianer) sb., -en, -e, -ne
gam|bisk adj.itk. d.s., -e (som vedrører Gambia) gam|bisk (el. gambiansk) adj.itk. d.s., -e (som vedrører Gambia)
gam|bi|ansk (el. gambisk) adj.itk. d.s., -e (som vedrører Gambia)
hjem|me|adres|se sb., -n, -r, -rne hjem|me|adres|se (el. hjemadresse) sb., -n, -r, -rne
hjem|adres|se (el. hjemmeadresse) sb., -n, -r, -rne
hor|mo|nal adj., -t, -e (som vedrører hormoner) hor|mo|nel (el. hormonal) adj., -t, -le (som vedrører hormoner)
hor|mo|nal (el. hormonel) adj., -t, -e (som vedrører hormoner)
hånds|bred sb. (fk.), -der, -derne; en håndsbreds afstand hånds|bred14 (el. håndsbredde) sb., fk., -der, -derne; en håndsbreds afstand
hånds|bred|de (el. håndsbred) sb., fk., -r, -rne; en håndsbreddes afstand
in|side|in|for|ma|tion sb., -en, -er, -erne (underhåndsviden) in|side|in|for|ma|tion (el. insiderinformation) sb.,  -en, -er, -erne (underhåndsviden)
in|si|der|in|for|ma|tion (el. insideinformation) sb.,  -en, -er, -erne (underhåndsviden)
job|skif|te sb., -t, -r, -rne job|skift (el. jobskifte) sb., -et, jobskift, -ene
job|skif|te (el. jobskift) sb., -t, -r, -rne
mands|navn sb., -et, -e, -ene man|de|navn (el. mandsnavn)15 sb., -et, -e, -ene
mands|navn (el. mandenavn) sb., -et, -e, -ene
midt||gen|de ubøj. adj.; midtsøgende politik mid|ter||gen|de (el. midtsøgende) adj., ubøj.; midtersøgende politik
midt||gen|de (el. midtersøgende) adj., ubøj.; midtsøgende politik
mult|toi|let sb., -tet, -ter, -terne (formuldningstoilet) muld|toi|let (el. multtoilet) sb., -tet, -ter, -terne (formuldningstoilet)
mult|toi|let (el. muldtoilet) sb., -tet, -ter, -terne (formuldningstoilet)
nat|løb16 sb., -et, natløb, -ene nat|løb (el. natteløb) sb., -et, natløb, -ene
nat|te|løb (el. natløb) sb., -et, natteløb, -ene
pa|ra|glid|ning sb., -en, -er, -erne (svævning med paraglider) pa|ra|glid|ing (el. paraglidning) sb., -en, -er, -erne (svævning med paraglider)
pa|ra|glid|ning (el. paragliding) sb., -en, -er, -erne (svævning med paraglider)
sky|de|bro|der sb., -en, skydebrødre, skydebrødrene (medlem af et skydeselskab) sky|de|bro|der (el. skydebror) sb., -en, skydebrødre, skydebrødrene (medlem af et skydeselskab)
sky|de|bror (el. skydebroder) sb., -en, skydebrødre, skydebrødrene (medlem af et skydeselskab)
steds|be|stem|me vb., -r, stedsbestemte, stedsbestemt steds|be|stem|me (el. stedbestemme) vb., -r, stedsbestemte, stedsbestemt
sted|be|stem|me (el. stedsbestemme) vb., -r, stedbestemte, stedbestemt
stem|nings|skift sb., -et, stemningsskift, -ene stem|nings|skift (el. stemningsskifte) sb., -et, stemningsskift, -ene
stem|nings|skif|te (el. stemningsskift) sb., -t, -r, -rne
tai|wa|ner sb., -en, -e, -ne tai|wa|ner (el. taiwaneser) sb. -en, -e, -ne
tai|wa|ne|ser (el. taiwaner) sb. -en, -e, -ne
tai|wansk adj.itk. d.s., -e tai|wansk (el. taiwanesisk) adj.itk. d.s., -e
tai|wa|ne|sisk (el. taiwansk) adj.itk. d.s., -e
van|drer|kort sb., -et, vandrerkort, -ene van|drer|kort (el. vandrekort) sb., -et, vandrerkort, -ene
van|dre|kort (el. vandrerkort) sb., -et, vandrekort, -ene

I mange af tilfældene drejer det sig om sammensætninger hvis første- eller sidsteled har konkurrerende former i andre sammensætninger. Eksempelvis kan midtsøgende nu skrives både midtsøgende og midtersøgende, samtidig med at førsteleddene midt- og midter- er konkurrerende former i andre sammensætninger, fx midtby (men ikke midterby) og midtervælger (men ikke midtvælger). Stedsbestemme kan nu også skrives stedbestemme, samtidig med at der findes sammensætninger hvor man skal skrive enten sted- eller steds-, fx stedfortræder (men ikke stedsfortræder) og stedsangivelse (men ikke stedangivelse). Sammensætningerne jobskifte og stemningsskift kan nu også skrives både jobskift og stemningsskifte, samtidig med at der findes sammensætninger hvor man kun bruger den ene eller den anden form: bleskift (men ikke bleskifte), ejerskifte (men ikke ejerskift) – eller begge: gearskift eller gearskifte.

Det kan også nævnes at nationalitetsbetegnelserne catalonier, gambier og taiwaner har fået dobbeltformerne catalaner, gambianer og taiwaneser. Traditionelt har man haft den praksis at nationalitetsbetegnelser skal have så korte afledningsendelser som muligt, men de nyindførte nationalitetsbetegnelser er frekvente og alment udbredte (og catalaner er tilmed kortere). Samtidig passer de ind i et velkendt mønster for hvordan mange nationalitetsbetegnelser dannes, fx dansker, colombianer og indoneser, jf. Andersen (2023a).

Det kan diskuteres om udtalen altid er forskellig i de to alternative former. Eksempelvis kan man nok ikke høre forskel på vandrekort og vandrerkort, men ordet er med her fordi der er tale om to forskellige førsteled i sammensætningen, hhv. substantivet vandrer og verbet vandre.

6. Ord hvis sammensætningsforhold er ændret

I dansk sættes ord sammen med fugebogstaver, fx slagtesvinenotering eller slagtesvinsnotering, eller uden fugebogstaver, fx popcornmaskine/popkornmaskine. Der er ingen faste regler for brugen af fugebogstaver, og derfor er det nyttigt at Retskrivningsordbogen giver oplysninger om hvordan opslagsordene skal skrives når de indgår i sammensætninger. Ved nedenstående ord er normen ændret mht. hvordan de indgår i sammensætninger.

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
af|stand sb., -en, -e, -ene, i sms. afstands-, fx afstandsbedømmelse, dog afstand- i afstandtagen og afstandtagende af|stand sb., -en, -e, -ene, i sms. afstands-, fx afstandsbedømmelse, dog afstand- el. afstands- i afstandtagen el. afstandstagen og afstandtagende el. afstandstagende
klip|pe|kort sb., -et, klippekort, -ene, i sms. klippekort-, fx klippekortordning klip|pe|kort sb., -et, klippekort, -ene, i sms. klippekort- el. klippekorts-, fx klippekortordning el. klippekortsordning
le|ver|pos|tej sb., -en, -er, -erne, i sms. leverpostej-, fx leverpostejfarvet le|ver|pos|tej sb., -en, -er, -erne, i sms. leverpostej- el. leverpostejs-, fx leverpostejfarvet el. leverpostejsfarvet
mus|kel|svind sb., -et, i sms. muskelsvind-, fx muskelsvindramt mus|kel|svind sb., -et, i sms. muskelsvind el.
muskelsvinds-, fx muskelsvindramt el. muskelsvindsramt
pop|corn (el. popkorn) sb. pl. (itk.), -ene, i sms. popcorn- el. popcorns-, fx popcorn(s)maskine pop|corn (el. popkorn) sb., pl. itk., -ene, i sms. popcorn-, fx popcornmaskine
pop|korn (el. popcorn) sb. pl. (itk.), -ene, i sms. popkorn- el. popkorns-, fx popkorn(s)maskine pop|korn (el. popcorn) sb., pl. itk., -ene, i sms. popkorn-, fx popkornmaskine
slag|te|ri|svin sb., -et, slagterisvin, -ene, i sms. slagterisvine-, fx slagterisvinenotering slag|te|ri|svin sb., -et, slagterisvin, -ene, i sms. slagterisvine- el.
slagterisvins-, fx slagterisvinenotering el. slagterisvinsnotering
slag|te|svin sb., -et, slagtesvin, -ene, i sms. slagtesvine-, fx slagtesvinenotering slag|te|svin sb., -et, slagtesvin, -ene, i sms. slagtesvine- el.
slagtesvins-, fx slagtesvinenotering el. slagtesvinsnotering
slips sb., -et, slips, -ene, i sms. slips- el. slipse-, fx slips(e)klædt slips sb., -et, slips, -ene, i sms. slipse-, fx slipseklædt17
åd|sel sb., ådslet, ådsler, ådslerne (dødt dyr der er gået i forrådnelse)i sms. ådsel-, fx ådselædende åd|sel sb., ådslet, ådsler, ådslerne (dødt dyr der er gået i forrådnelse), i sms. ådsel- el. ådsels-, fx ådselædende el. ådselsædende18

I de fleste af ovenstående ord er ændringen den at det er blevet valgfrit om man vil bruge et fugebogstav eller ej, fx ådselædende eller ådselsædende. I enkelte tilfælde skal man nu enten bruge et fugebogstav eller ikke bruge et fugebogstav, hvor det før var valgfrit, se hhv. slipseklædt og popcornmaskine/popkornmaskine. Endelig er der slagterisvin og slagtesvin, som har fået en valgfrihed i fugeelementet (-e- eller -s-), hvor det før kun var -e-’et der var korrekt.

7. Sammenfatning

I 5. udgave af Retskrivningsordbogen er der som nævnt ikke foretaget nogen principielle normændringer. De normændringer der er indført, er af ikkeprincipiel karakter. De allerfleste normændringer i RO 5 kan groft inddeles i ændringer af stavemåde, ændringer af bøjning, ændringer i substantivers kønsforhold, ændringer i sammensætningsforhold og indførelse af dobbeltformer. Som det er fremgået, er de fleste ændringer bøjningsændringer (jf. afsnit 3) og dobbeltformsindførelser (jf. afsnit 5 – og 2).

Der er enkelte andre ændringer på normændringslisten. De ændringer der angår pronomeners ordklasseforhold, kan man læse om i artiklen ”Pronomener i Retskrivningsordbogen” i dette nummer af Nyt fra Sprognævnet. De resterende ændringer som ikke er nævnt her, er enkeltstående såsom ved ordet in, hvis ordklasse er rettet fra adverbium til ubøjeligt adjektiv, og nonfood, som før blot havde kønnet angivet som fk. (fælleskøn), men hvis entalsbøjning nu er angivet: non|food sb. -en.

Referencer

Andersen, Margrethe Heidemann. 2023a. Retskrivningsordbogen 2024. Nyt fra Sprognævnet, maj 2023.

Andersen, Margrethe Heidemann. 2023b. Normering af flertals-s i dansk, svensk og norsk retskrivning. Nyt fra Sprognævnet, oktober 2023.

DDO: Den Danske Ordbog (https://ordnet.dk/ddo).

ODS: Ordbog over det danske Sprog (https://ordnet.dk/ ods).

NOiD Nye ord i dansk 1955 til i dag (https://dsn.dk/ ordboeger/nye-ord-i-dansk/).

Fodnoter

1: Notationen > betyder ’ændret til’.

2: Odeur/odør har i øvrigt retskrivningsmæssigt levet en omtumlet tilværelse: Det har ikke været at finde i retskrivningsordbøger før 1946, men i Dansk Retskrivningsordbog fra 1946 kom det med og var stavet odør. Dette blev imidlertid ændret til odeur i Retskrivningsordbogen fra 1955. Det blev så ændret tilbage til odør i Retskrivningsordbogen fra 1986, og det har været den enerådende stavemåde indtil nu hvor begge stavemåder altså bliver korrekte.

3: Ændringen gælder også andre ord hvori pibe (i lydbetydningen) indgår, fx pibedyr og pibet (adj.).

4: Ændringen gælder også alle sammensætninger der har band som sidsteled, fx bigband og heavyband.

5: Pinup og setup er ændret så de nu er helt parallelle med coverupPickup er derimod delt i to opslagsord: I betydningen ’bil med åbent lad’ kan det bøjes pickupper eller pickups i flertal, og i betydningen ’anordning på grammofon’ bøjes det i flertal pickupper.

6: Limsten er ændret helt parallelt til kirsebærsten, og øjesten har ligesom disse to nu kun mulighed for -sten i flertal, men ændringen var her fra -stene til -stenRhinsten har nu dobbeltform i bøjningen: rhinstene eller rhinsten hvor kun rhinstene var muligt før.

7: Ændringen gælder også øvrige sammensætninger der har lyd som sidsteled, fx hæmmelyd og selvlyd.

8: Ændringen gælder også gaffeltruck.

9: Ændringen gælder også sweatshirt.

10: Ændringen gælder også alle sammensætninger der har data som sidsteled, fx geodata og stamdata.

11: Ændringen gælder også sammensætninger der har oxid som sidsteled: dioxid og hydroxid.

12: Dobbeltformer er også indført ved endimensional, flerdimensional, todimensional og tredimensional.

13: Dobbeltform er tilsvarende indført ved fiskerjolle.

14: Dobbeltformer er også indført ved fodsbred og hårsbred, dvs. fodsbredde og hårsbredde.

15: Dobbeltformer er også indført ved mandsrolle og mandsstemme.

16: Dobbeltform er tilsvarende indført ved natvægter.

17: Denne ændring gælder således også de to sammensætninger med slips som førsteled der er opslagsord i ordbogen, nemlig slipseknude og slipsenål. De kan fra og med RO 5 ikke længere skrives slipsknude og slipsnål.

18: Denne ændring gælder således også de fire sammensætninger med ådsel som førsteled der er opslagsord i ordbogen, nemlig ådselbille, ådselgraver, ådselgrib og ådselæder. De kan fra og med RO 5 også skrives med fuge-s: ådselsbille osv.

 

I Retskrivningsordbogens 5. udgave er der foretaget en række ændringer i § 31-35 og i nogle af de opslagsord som disse paragraffer omhandler. Læs omændringerne her.

I 5. udgave af Retskrivningsordbogen finder man en række ændringer (i forhold til 4. udgave) i § 31-35 og i nogle af de opslagsord som disse paragraffer omhandler. Nedenfor præsenteres disse ændringer.

1. Indledning

I artiklen Stærke participier i attributiv stilling – en leksikografisk udfordring gives en række anbefalinger til mulige forbedringer af den måde verber med mulighed for -n-bøjning af præteritum participium behandles på i Retskrivningsordbogen. Et sådant verbum er fx binde, som i præteritum participium kan hedde bunden (foruden bundet). Den nævnte artikel er skrevet af Jørgen Schack og Eva Skafte Jensen; begge er seniorforskere i Dansk Sprognævn, og Jørgen Schack er desuden tidligere redaktør af Retskrivningsordbogen, jf. Schack & Jensen (2024). Med afsæt i disse anbefalinger har vi foretaget en række ændringer både i retskrivningsreglernes § 31-35 og i nogle af de opslagsord som disse paragraffer omhandler, dvs. verber med mulighed for -n-bøjning i participiet, fx binde, og participialadjektiver på -n, fx bjergtagen. Hertil kommer at vi har indført opslagsord af denne type som kan siges at have manglet hidtil. De har manglet i den forstand at vi for at være mere konsekvente mht. ordstoffet også skal have netop de opslagsord med. Som eksempel kan nævnes fastfrossen: Adjektivet fastfrossen og intetkønsformen fastfrossent findes i sprogbrugen, og det bør også findes i ordbogen som adjektivopslag med denne intetkønsbøjning og ikke kun som verbumopslag, fastfryse. Derved bliver det parallelt til fx bundfrossen (adjektiv med intetkønsformen bundfrossent) og bundfryse (verbum med participiumsintetkønsformen bundfrosset), se afsnit 3.3. Arbejdet med at revidere § 31-35 og dertilhørende opslagsord er i gang, og der vil endnu være konsekvensrettelser der skal foretages i opslagsdelen i kommende udgaver af Retskrivningsordbogen.

2. Ændringer i § 31-35

2.1 Flere end "enkelte" har alternationen -ne/-ede i bestemt form og pluralis af deres participier

I § 31.1 i Retskrivningsordbogens 4. udgave (herefter også RO 4) kan man læse at participier har samme form i bestemt form og i pluralis; denne form ender i svagtbøjede verber på -ede eller -te, fx den lejede bil, og i stærktbøjede verber på -ne, -ede eller -te, fx de beskrevne problemer. I RO 4 følger herefter denne tekst: ”I enkelte tilfælde kan endelsen valgfrit være -ede eller -ne, fx den bedragede el. bedragne hustru.” Ved 15 verber i Retskrivningsordbogen er der denne valgfrihed, og om 15 ud af ordbogens 318 stærktbøjede verber der i det hele taget har mulighed for -en-bøjning i participiet, er ”enkelte tilfælde”, er naturligvis ikke til at afgøre. Vi har imidlertid ændret enkelte til flere og udfoldet eksemplerne:

”I flere tilfælde kan endelsen valgfrit være -ede eller -ne, fx den bedragede el. bedragne hustru, de genopdragede el. genopdragne børn. Det gælder de verber der i opslagsdelen har begge disse former angivet som pluralis af deres participier, fx

be|dra|ge vb., -r, -de el. bedrog, bedraget (foran fælleskønsord bedragen el. bedraget), bedragne el. bedragede (jf. § 31-34); en bedragen el. bedraget ægtefælle; et bedraget folk; de bedragne el. bedragede vælgere”

2.2 Participier på -en kan også være moderne

I § 31.2 i retskrivningsreglerne i RO 4 gøres der rede for kønsbøjningen af præteritum participium, altså det at participier af stærktbøjede verber kan bøjes i køn, hvorved endelsen -et repræsenterer intetkøn og -en fælleskøn, hhv. et fundet objekt og en funden genstand. I § 32 får man oplyst at hvad angår kønsbøjningen, ”ligger sprogbrugen […] ikke fast”, og ”det er almindeligt at bruge intetkønsformen, også når participiet er knyttet til et substantiv af fælleskøn”. Herefter står der: ”I mange sådanne tilfælde kan det virke mere formelt (eller gammeldags) at bruge fælleskønsformen”, og så følger en række eksempler der viser at man kan bruge både -et-formen og -en-formen, fx en indskrevet el. indskreven elev.

Schack & Jensen (2024: 314) finder imidlertid ”at -n-formerne for ganske mange almindeligt forekommende participiers vedkommende står forholdsvis stærkt [i sprogbrugen]. I en del tilfælde forekommer -n-formen ligefrem hyppigere (dog sjældent signifikant hyppigere) end -t-formen, fx en foretrukken snarere end en foretrukket samarbejdspartner, vaccine osv., en udebleven snarere end en udeblevet effektivisering, menstruation osv.”. Det fører til at Schack & Jensen (2024: 316) anbefaler ”Retskrivningsordbogens redaktion […] [at] overveje at omformulere den passus der karakteriserer -n-former som formelle eller gammeldags”.

I Retskrivningsordbogens 5. udgave (herefter også RO 5) har vi blødt formuleringerne en anelse op. Der står nu (med understregning af ændringerne):

”Når det gælder kønsbøjningen (§ 31.2), ligger sprogbrugen dog ikke fast, men i mange tilfælde er det almindeligt at bruge intetkønsformen, også når participiet er knyttet til et substantiv af fælleskøn. I sådanne tilfælde kan det virke mere formelt (eller gammeldags) at bruge fælleskønsformen”.

Nu beskrives det altså ikke længere som generelt almindeligt at bruge intetkønsformen, men som noget der i mange tilfælde er almindeligt. Desuden er mange slettet i den sidste sætning.

For at underbygge det ikke ualmindelige ved -en-former har vi tilføjet yderligere to eksempler hvor -en-formen er upåfaldende og altså ikke virker nævneværdigt formel eller gammeldags: en udeblevet el. udebleven menstruation og en forsvundet el. forsvunden ubåd.

2.3 Bøjet og ubøjet form af participium som (frit) prædikativ

Retskrivningsreglernes § 34 handler om præteritum participium som frit prædikativ, fx Alle kom opløftet el. opløftede tilbage fra kurset. Her har vi også blødt formuleringerne lidt op. I RO 4 står der: ”Når præteritum participium står som frit prædikativ (tilstandsbetegnelse), kan participiet bøjes, men det er almindeligt at bruge den ubøjede form”. I RO 5 står der nu: ”Når præteritum participium står som frit prædikativ (tilstandsbetegnelse), er det i mange tilfælde almindeligt at bruge den ubøjede form. I nogle tilfælde bruges dog normalt den bøjede form”. På den måde tages der udgangspunkt i at participiet ikke bare kan bøjes i disse tilfælde, men at der også er tilfælde hvor det vil være den upåfaldende variant. Til de efterfølgende eksempler har vi føjet endnu et sådant eksempel, nemlig et eksempel på sideordning af adjektiv og participium: Vrede og oprørte gik de deres vej.1

2.4 Både et sværd og et væsen kan være slebent

Nogle participier med mulighed for genusbøjning, dvs. for at have en -en-form i forbindelse med fælleskøn, har en overført betydning når de anvendt som adjektiver har denne -en-bøjning. Det gælder fx sleben, som i øvrigt ligesom en række andre participialadjektiver på -en kan bøjes med -t i intetkøn, altså fx slebent. I en forbindelse som et slebent væsen er betydningen af slebent overført, og slebent kunne ikke her have været erstattet af slebet. I § 35.1 i RO 4 om adjektiver dannet af præteritum participium og bøjningsformerne af disse blev det beskrevet således:

”I nogle tilfælde skelnes der betydningsmæssigt mellem et participium på -et og det tilsvarende adjektiv på -en. Participiet har da konkret betydning, mens adjektivet har overført betydning:

slebet krystal — et slebent væsen
et stjålet ur — et stjålent blik
et svedet øjenbryn — et svedent grin.”

Imidlertid peger sprogbrugen på at sådanne -en(t)-former ikke er reserveret til overførte betydninger; et sværd kan således også være slebent (ligesom det kan være slebet), et maleri kan være stjålent (og stjålet), og græs kan være svedent (og svedet). Som konsekvens heraf har vi i RO 5 slettet ovenstående passus, se også afsnit 3.1 nedenfor.

3. Ændringer i opslagsord

3.1 Mere om hhv. konkret og overført betydning af participialadjektiver på -en

Det problem der er præsenteret umiddelbart ovenfor i afsnit 2.4, er også relevant for opslagsord som er af den ovennævnte type adjektiver på -en dannet af præteritum participium. Ordene sleben, stjålen og sveden er i RO 4 opført på følgende måde:

sle|ben adj., -t, slebne (høflig og elskværdig på en overfladisk måde); have et slebent væsen

stjå|len adj., -t, stjålne (skjult); et stjålent blik

sve|den adj., -t, svedne; et svedent grin

Her falder opslaget sveden lidt udenfor idet ”ordbogsbrugeren kun [har] eksemplet et svedent grin at støtte sig til” (Schack & Jensen 2024: 319). Schack & Jensen (2024: 319) foreslår også en revision af opslagsord som disse: ”Der bør, ligesom i opslaget stjålen, tilføjes en glosse, og der bør derudover henvises fra adjektivartiklen til verbumartiklen og vice versa. Adjektivartiklerne kunne herefter se således ud:

stjå|len adj., -t, stjålne (skjult); et stjålent blik (jf. stjæle)

sve|den adj., -t, svedne (listighemmelighedsfuld); et svedent grin (jf. 1. svide)

I RO 5 vil man nu konsekvent finde henvisninger mellem adjektiver som disse og de verber som de er dannet af. Hvor Schack & Jensen (2024: 319) mener at ”Retskrivningsordbogen i alle tilfælde [bør] eksplicitere at adjektivet har en anden betydning end det tilsvarende participium”, er vi i redaktionen imidlertid gået en anden vej. Vi mener ikke det er muligt at opretholde skellet mellem -n og overført betydning, på den ene side, og -t og bogstavelig betydning, på den anden (og derfor er den nævnte passus i § 35.1 slettet, jf. afsnit 2.4). I sprogbrugen skorter det som nævnt ikke på eksempler som de følgende (mine understregninger) – heller ikke i ”den gode og sikre sprogbrug” (jf. sprognævnsbekendtgørelsen):

  • Et spøjst stykke træ hjemme fra vestkysten og et smukt slebent stykke glas fra Italiens sydkyst for ikke at tale om bogreolen med alle dens titler. (Jyllands-Posten 2019)
  • Ikke bestik, man lige kan tage hjem og bruge sammen med sit rustfrie stål, men sirligt udformede skeer, smørknive og gafler udført i alt fra nysølv, gamle Margrethe-skåle og slebent porcelæn. (Politiken 2013)
  • Den nok mest spektakulære sag omhandler skuespilleren Nicolas Cage, der i 2015 måtte tilbagelevere et stjålent Tyrannosaurus-kranium til Mongoliet, som han havde købt for 1,9 millioner kroner otte år forinden. Cage hævdede selv, at han ikke vidste, at kraniet var stjålet. (Weekendavisen 2024)
  • Slåning af særlig udsatte græsarealer Branden i Lahaina begyndte i svedent græs og buskads tæt på beboelsesområderne. (Politiken 2024)

Denne brug af n-formerne med konkret betydning gengives nu i opslagene sleben, stjålen og sveden, som i RO 5 ser sådan ud:

sle|ben adj., -t, slebne; en sleben kniv; et slebent sværd; have et slebent væsen (være høflig og elskværdig på en overfladisk måde) (jf. slibe)

stjå|len adj., -t, stjålne; en stjålen cykel; et stjålent maleri; et stjålent blik (et skjult blik) (jf. stjæle)

sve|den adj., -t, svedne; sveden havregrød; svedent græs; et svedent grin (et listigt grin) (jf. svide)

Som det hele tiden har været tilfældet, kan man under de verber som participierne er dannet af, få oplysninger om at participiet også har -et-endelsen, og at det altså også kan hedde et slebet sværd, et stjålet maleri og svedet græs. Forskellen er at man nu, som nævnt, henvises til disse verbumopslag (og fra verbumopslagene til adjektivopslagene). Betydningsangivelserne gives desuden nu til de konkrete eksempler på ordene brugt i overført betydning.

3.2 Adjektiver der har manglet deres verbale pendanter

En del participialadjektiver (eller adjektiver der ser ud som om de er dannet af participier) i Retskrivningsordbogen har ikke noget verbalt modsvar i sprogbrugen og skal derfor naturligvis heller ikke have det i ordbogen, fx nyfalden og ledigbleven. Disse to er ikke dannet af *nyfalde og *ledigblive. Men andre participialadjektiver har tilsvarende verber i sprogbrugen, og disse bør også kunne slås op i Retskrivningsordbogen, jf. Schack & Jensen (2024: 316-317). Vi har i redaktionen gennemgået alle adjektivopslag på -n for at se hvor det ville være rimeligt også at have verbet som opslagsord, og vi har indført følgende 17 verber som opslagsord i RO 5:

fa|cet|sli|be vb. -rfacetslebfacetslebet (foran fælleskønsord også facetsleben), facetslebne (jf. § 31-34)en facetsleben elfacetslebet safiret facetslebet smykkefacetslebne flasker (jffacetsleben el. facetslebet)

fin|skæ|re vb. -rfinskarfinskåret (foran fælleskønsord også finskåren), finskårne (jf. § 31-34)en finskåren elfinskåret tobaket finskåret æblefinskårne grøntsager (jffinskåren el. finskåret el. fintskåren el. fintskåret)

for|fry|se vb. -rforfrøsforfrosset (foran fælleskønsord også forfrossen), forfrosne (jf. § 31-34)en forfrossen elforfrosset hundet forfrosset barnforfrosne fingre (jfforfrossen)

grov|skæ|re vb. -rgrovskargrovskåret (foran fælleskønsord også grovskåren), grovskårne (jf. § 31-34)en grovskåren elgrovskåret tobaket grovskåret æblegrovskårne grøntsager (jfgroftskåren el. groftskåret el. grovskåren el. grovskåret)

hånd|skæ|re vb. -rhåndskarhåndskåret (foran fælleskønsord også håndskåren), håndskårne (jf. § 31-34)en håndskåren elhåndskåret spegepølseet håndskåret møbelhåndskårne figurer (jfhåndskåren el. håndskåret)

hånd|stry|ge vb. -rhåndstrøghåndstrøget (foran fælleskønsord også håndstrøgen), håndstrøgne (jf. § 31-34)en håndstrøgen elhåndstrøget teglstenet håndstrøget lagenhåndstrøgne mursten (jfhåndstrøgen el. håndstrøget)

i|tu|ri|ve vb. -ritureviturevet (foran fælleskønsord også itureven), iturevne (jf. § 31-34)en itureven eliturevet kontraktet iturevet billedeiturevne genstande (jfitureven el. iturevet)

løs|fry|se vb. -rløsfrøsløsfrosset (foran fælleskønsord også løsfrossen), løsfrosne (jf. § 31-34)løsfrosne bær (jfløsfrossen)

mat|sli|be vb. -rmatslebmatslebet (foran fælleskønsord også matsleben), matslebne (jf. § 31-34)en matsleben elmatslebet glasskiveet matslebet glasmatslebne bordplader (jfmatsleben el. matslebet)

ned|fal|de vb. -rnedfaldtnedfaldet (foran fælleskønsord også nedfalden), nedfaldne (jf. § 31-34)en nedfalden elnedfaldet køreledninget nedfaldet æblenedfaldne grene (jfnedfalden)

ned|syn|ke vb. -rnedsanknedsunket (foran fælleskønsord også nedsunken), nedsunkne (jf. § 31-34)en nedsunken elnedsunket livmoderet nedsunket krigsskibnedsunkne fliser (jfnedsunken el. nedsunket)

||be vb. -rpåløbpåløbet (foran fælleskønsord også påløben), påløbne (jf. § 31-34)en påløben elpåløbet renteet påløbet tillægpåløbne renter (jfpåløben)

sam|men|fal|de vb. -rsammenfaldtsammenfaldet (foran fælleskønsord også sammenfalden), sammenfaldne (jf. § 31-34)en sammenfalden elsammenfaldet ryget sammenfaldet hussammenfaldne ryghvirvler (jfsammenfalden)

skarp|sli|be vb. -rskarpslebskarpslebet (foran fælleskønsord også skarpsleben), skarpslebne (jf. § 31-34)en skarpsleben elskarpslebet knivet skarpslebet sværdskarpslebne klinger (jfskarpsleben el. skarptsleben el. skarpslebet el. skarptslebet)

til|ba|ge|bli|ve vb. -rtilbageblevtilbageblevet (foran fælleskønsord også tilbagebleven), tilbageblevne (jf. § 31-34)en tilbagebleven eltilbageblevet medarbejderet tilbageblevet murværktilbageblevne træstubbe (jftilbagebleven el. tilbageblevet)

til|ba|ge|træk|ke vb. -rtilbagetraktilbagetrukket (foran fælleskønsord også tilbagetrukken), tilbagetrukne (jf. § 31-34)en tilbagetrukken eltilbagetrukket tilværelseet tilbagetrukket livtilbagetrukne godkendelser (jftilbagetrukken el. tilbagetrukket)

til|fan|ge|ta|ge vb. -rtilfangetogtilfangetaget (foran fælleskønsord også tilfangetagen), tilfangetagne (jf. § 31-34)en tilfangetagen eltilfangetaget forbryderet tilfangetaget dyrtilfangetagne personer (jftilfangetagen el. tilfangetaget)

3.3 Verber der har manglet deres adjektiviske pendanter

Men det er ikke kun participialadjektiver hvis verbale pendanter man ikke har kunnet finde som opslagsord i Retskrivningsordbogen; det omvendte er også tilfældet, altså at der er verber der er opslagsord, hvis adjektiviske modsvar man ikke kan finde som opslagsord i ordbogen. Et eksempel kunne være verbet chokere hvis participium chokeret ikke er opført som adjektiv.

Imidlertid er der her en afgørende forskel: Hvor det for participialadjektiverne drejer sig om et par håndfulde der har ”manglet” deres verbale modsvar, ville langt de fleste participier principielt kunne opføres som adjektiver i en ordbog. Det er der flere grunde til ikke at gøre, og et princip for Retskrivningsordbogen har netop været at participier kun er opført som selvstændige opslagsord ”hvis deres betydning eller dannelsesmåde afviger fra de tilsvarende verber, fx frossen, henrykt, sleben, spændende”, jf. afsnittet Vejledning til indhold. Dette princip gælder, som det fremgår af eksemplerne, både præsens participium og præteritum participium, og det gælder så i øvrigt kun for præteritum participium at disse participier er at finde under verbernes opslagsformer, altså infinitiv, fx abandonneret under abandonnere, for nu at tage det verbum der optræder som det første i ordbogen.

Der er imidlertid alligevel nogle inkonsekvenser mht. participialadjektiver: For de verber ved hvilke -n-muligheden er angivet for participiet, men hvor det tilsvarende adjektiv ikke findes som opslagsord, er der således ikke en normeret -nt-bøjningsmulighed i intetkøn af participialadjektivet – og det er langtfra altid rimeligt, jf. Schack & Jensen (2024: 317). Særligt tydeligt er det for den lille gruppe ord på -fryse/-frossen hvor -n-participiet kun findes som adjektivopslag for nogle af verberne på -fryse og ikke for andre. Ud af ni verber på -fryse i RO 4 havde de fire et tilsvarende -frossen-opslag (bundfryse/bundfrossen, dybfryse/dybfrossen, fryse/frossen og indefryse/indefrossen), mens de nedenstående fem verber på -fryse ikke havde tilsvarende adjektiver som opslagsord i RO 4:

fast|fry|se vb., -r, fastfrøs, fastfrosset (foran fælleskønsord fastfrossen el. fastfrosset), fastfrosne (jf. § 31-34); en fastfrossen el. fastfrosset situation; et fastfrosset boligmarked; fastfrosne priser

ind|fry|se vb., -r, indfrøs, indfrosset (foran fælleskønsord indfrossen el. indfrosset), indfrosne (jf. § 31-34) (konservere); en indfrossen el. indfrosset vare; et indfrosset parti grøntsager; indfrosne varer (jf. indefryse)

knag|fry|se vb., -r, knagfrøs, knagfrosset (foran fælleskønsord knagfrossen el. knagfrosset), knagfrosne (jf. § 31-34); knagfrossen el. knagfrosset is; et knagfrosset landskab; knagfrosne landskaber

ned|fry|se vb., -r, nedfrøs, nedfrosset (foran fælleskønsord nedfrossen el. nedfrosset), nedfrosne (jf. § 31-34); nedfrossen el. nedfrosset sæd; nedfrosset brød; nedfrosne madvarer

små|fry|se vb., -r, småfrøs, småfrosset

Af disse har vi tilføjet de fire førstnævntes tilsvarende participialadjektiver som opslagsord i RO 5, dvs.:

fast|fros|sen adj., -t, fastfrosne; fastfrosne feriepenge (jf. fastfryse)

ind|fros|sen adj., -t, indfrosne; indfrossent kød (jf. indfryse, indefryse, indefrossen)

knag|fros|sen adj., -t, knagfrosne (jf. knagfryse)

ned|fros|sen adj., -t, nedfrosne; nedfrossent plasma; nedfrosne æg (jf. nedfryse)

Dermed er det nu også formelt korrekt at anvende formerne fastfrossent, indfrossent, knagfrossent og nedfrossent i intetkøn. Småfryse danner typisk kun supinum (vi har småfrosset på turen) og har altså ikke nogen adjektivisk pendant.

3.4 -en-adjektiver der har manglet -ent-bøjning i intetkøn

Vi har også føjet mulighed for -t i intetkøn til adjektiver på -en som allerede fandtes som opslagsord i ordbogen. Det gælder følgende adjektiver:

bjerg|ta|gen (el. bjergtaget) adj., -t, bjergtagne el. bjergtagede; en bjergtagen person; et bjergtagent barn; bjergtagne el. bjergtagede seere (jf. bjergtage)

gen|op|stan|den adj., genopstandet el. genopstandent, genopstandne (genopstået) (jf. genopstå)

gen|ta|gen (el. gentaget) adj., -t, gentagne el. gentagede (jf. gentage)

med|ta|gen (el. medtaget) adj., -t, medtagne el. medtagede (i dårlig standforkommenmedbragt) (jf. medtage)

op|dre|ven (el. opdrevet) adj., -t, opdrevne; opdrevne vragdele (jf. opdrive)

op|stan|den adj., opstandet el. opstandent, opstandne; den opstandne frelser (jf. opstå)

Disse adjektiver har nu mulighed for en -t-bøjning af -en-grundformen, fx bjergtagent, ved siden af -et-intetkønsformerne der fandtes i forvejen, fx bjergtaget. Som det fremgår, præsenteres -et-muligheden ved fire af adjektiverne med en dobbeltform til opslaget, fx bjergtagen el. bjergtaget, mens den ved to af adjektiverne står som en intetkønsform til -en-opslaget (genopstanden og opstanden). Her er grundformerne altså genopstanden og opstanden, og man kan dermed ikke – som ved de andre – bruge -t-formerne i forbindelse med fælleskøn: Hvor det godt kan hedde en bjergtaget person og en gentaget vittighed (el. en bjergtagen person/en gentagen vittighed), kan det ikke hedde *en genopstandet/opstandet frelser.

3.5 Henvisninger

Som nævnt i afsnit 3.1 og som det fremgår af de gengivne eksempler fra RO 5, er det overalt gennemført at der henvises fra verbumartikler hvor verbet har -n-bøjning af participiet og tilsvarende adjektivartikler, når disse findes i ordbogen – og vice versa, fx mellem give og given/givet. Udover at ordbogsbrugerne på den måde bliver mindet om sammenhængen mellem de pågældende verber og adjektiver, ekspliciteres også valgfriheden mellem -t og -nt ved brug af participierne i intetkøn – i de tilfælde hvor -nt er en mulighed, jf. Schack & Jensen (2024: 317). Henvisninger bruges i øvrigt i RO 5 ligesom i RO 4 mellem visse opslagsord der betyder det samme, men som ikke er dobbeltformer, fx mellem amager og amagerkaner, og mellem nogle opslagsord der let ville kunne forveksles, fx mellem aktion og auktion. Sidstnævnte er opslaget indfrossen ovenfor et eksempel på: Her henvises der til indefryse og indefrossen (foruden indfryse, som indfrossen er dannet af).

Referencer

Schack, Jørgen & Eva Skafte Jensen (2024): Stærke participier i attributiv stilling – en leksikografisk udfordring. I: Louise Holmer, Greta Horn, Hans Landqvist, Pär Nilsson, Eva Nordgren & Emma Sköldberg (red.). Nordiska studier i lexikografi 16. Rapport från 16:e konferensen om lexikografi i Norden. Lund 27.-29. april 2022. Lund & Göteborg: Nordiska Föreningen för Lexikografi. 309-320.

Sprognævnsbekendtgørelsen: https://www.retsinformation. dk/eli/lta/2009/178.

Fodnoter

1: I samme ånd har vi slettet følgende eksempel fra § 33.2.b: Hvor mange af bilerne er nye, og hvor mange er brugt (el. brugte)? Eksemplet skal vise at man også kan bruge den ubøjede form af participiet når det står som subjektsprædikativ. Når man har en forudgående sætning hvor et adjektiv bøjet i pluralis (nye) står som subjektsprædikativ, kan det imidlertid virke påfaldende at have den ubøjede form af participiet som subjektsprædikativ i en helt parallelt opbygget sideordnet sætning.

I denne artikel præsenteres de normændringer i 5. udgave af Retskrivningsordbogen der angår pronomenerne, samt baggrunden for dem.

Indledning

I Retskrivningsordbogens 5. udgave er der foretaget ændringer i retskrivningen i ca. 150 opslagsord. En del af disse ændringer har med pronomenerne (stedordene) at gøre: Ændringerne omfatter både ét ord der ikke længere er et pronomen, ord der er blevet til pronomener, samt bøjningen af pronomenet man. I det følgende gives først en kort introduktion til ordklassen og dens underinddelinger. Derefter udlægges ændringerne og baggrunden for dem.

Ordklassen pronomener og dens underinddelinger

Pronomenerne er en relativt lille ordklasse – 44 opslagsord i Retskrivningsordbogens 5. udgave (herefter: RO 5) har ordklasseangivelsen ”pron.” – men en ganske forskelligartet ordklasse. Fælles for ordene er at de ofte ’står i stedet for noget andet’ (jf. den latinske betegnelse pro-nomen og den danske betegnelse stedord). De har forskellige bøjningskategorier, og nogle mangler bøjningsformer. Derfor inddeles pronomenerne ofte i en række underkategorier på baggrund af bøjning og/eller betydning, fx demonstrative, personlige, possessive, refleksive, interrogative og indefinitte pronomener, afhængigt af hvilken grammatikbog man konsulterer. Alene på baggrund af bøjningen kan pronomenerne i Retskrivningsordbogen inddeles i 3 eller 4 kategorier; se eksempler herpå i tabel 1.

Tabel 1. Inddeling af pronomenerne på baggrund af bøjning

Kategori Eksempler
Pronomener der bøjes i kasus jeg – mig

han – ham – hans

man – en – ens

Pronomener der bøjes som adjektiver min – mit – mine

hver – hvert

hvilken – hvilket – hvilke

Pronomener med genitiv begge (– begges)

hvem (– hvis)

Ubøjelige pronomener sig

somme

Den første kategori, pronomener der bøjes i kasus, omfatter fortrinsvis de personlige pronomener (jeg, du, han, hun, vi, I, de, De) og nu også det generelle pronomen man (se nedenfor). Ikke alle pronomener har komplet bøjning: I fx første person singularis findes kun nominativ og oblik (akkusativ), men ikke genitiv (fx jegmig; min/mit/mine er derimod bøjningsformer af et possessivpronomen), mens andre pronomener har fuld bøjning (fx hanhamhans).

Den anden kategori, pronomener der bøjes som adjektiver (dvs. i køn og tal), rummer flere af de ovennævnte underinddelinger man kan finde i grammatikkerne: de demonstrative pronomener den, denne og hin, de possessive pronomener din, min og vor, det refleksive pronomen sin og det interrogative pronomen hvilken. Hertil kommer de såkaldte universelle pronomener al, enhver, hver og hvilken som helst, de ubestemte pronomener en, nogen og nogen som helst samt de nægtende pronomener ingen og ingen som helst. Også i denne kategori er der pronomener uden komplet bøjning: En del pronomener mangler pluralis, fx hverhvert.

De to sidste kategorier, pronomener med genitiv og ubøjelige pronomener, kan ikke umiddelbart adskilles i Retskrivningsordbogen, og de har da heller ikke så megen betydning for Retskrivningsordbogen som de har for Det Centrale Ordregister (COR). COR er et register over det danske ordforråds lemmaer og ordformer specielt udviklet til at understøtte sprogteknologiske projekter (læs mere i Nyt fra Sprognævnet 2022/3). I Retskrivningsordbogen gives der ikke oplysninger om genitiv, så pronomener i denne kategori er i Retskrivningsordbogen anført som havde de ingen bøjning. I COR er alle fuldformer, herunder genitiv, imidlertid anført for pronomenerne, så her er der forskel på fx begge og sig.

Fra pronomen til adjektiv

Ordet anden (andet, andre) var til og med Retskrivningsordbogens 4. udgave (herefter: RO 4) opført som pronomen (og talord) – fra RO 5 er det opført som adjektiv (og talord). Grænsedragningen mellem pronomen og adjektiv er særligt vanskelig fordi en del pronomener ligner adjektiverne mht. fx bøjning (jf. tabel 1 ovenfor). Det gælder også anden, men anden har en særlig egenskab: Det kan fungere som et såkaldt selektivt pronominaladjektiv (Hansen & Heltoft 2019: 536 ff.; en betegnelse der dog også viser dets slægtskab med pronomenerne). Det betyder at anden kan udpege en referent som en eksplicit modsætning til andre mulige referenter, fx de andre hunde. I den henseende ligner anden andre adjektiver som egen, samme og øvrige. Ordet anden har også andre placerings- og kombinationsmuligheder end de øvrige pronomener: Anden kan stå på samme position som adjektiverne gør, dvs. før substantiver, sml. fx de røde hundede andre hunde, og før talordene, sml. fx de smukkeste to og de andre to1. Anden kan altså også kombineres med bestemmere såsom artikler og genitiver, hvad pronomenerne som regel ikke kan (sml. fx de andre hunde og *de mine/nogle/sine hunde).

Af alle disse grunde opføres anden nu på linje med adjektiverne egen, samme og øvrige. At anden nu er opført som adjektiv og ikke som pronomen, udelukker ikke at man kan bruge anden alene uden fx et substantiv i forbindelser som Har du set de andre? og blandt andet, ligesom man principielt kan med alle adjektiver, se fx de unge nu til dags.

Desuden adskilles adjektivet anden fra talordet anden da talordet ikke kan bøjes i pluralis som adjektivet kan. I fx mine andre børn er det altså adjektivet og ikke talordet der er anvendt. Talordet bøjes kun i genus, fx anden halvleg og mit andet ægteskab.

Ved siden af talordet anden (andet) indføres i RO 5 også talordet første. Adjektivet første var allerede med i RO 4, men adskiller sig fra ordenstallet første (som ses i fx Christian den Første) ved at kunne kombineres med kardinaltal (mængdetal), fx de første to der kom i mål. At der her ikke er tale om et ordenstal, ser man ved at de andre ordenstal ikke har denne egenskab – man kan ikke have: *de tredje to der kom i mål, men uden problemer de første to der kom i mål og de andre to der kom i mål.

Fra adjektiv til pronomen

Ordet al (altalle) var til og med RO 4 opført som adjektiv, men fra RO 5 er det opført som pronomen. Al ligner mht. bøjningen et adjektiv, men dets funktion og syntaktiske placeringsmuligheder afviger så meget fra adjektiverne at det nu regnes for et pronomen. Ordet har bl.a. den særlige egenskab at det kan placeres før artikler og genitiver: Al kan forbindes med utællelige substantiver, fx al den trængsel og alarm, og alle med pluralis af tællelige substantiver, fx alle de ord (Hansen & Heltoft 2019: 566 ff.). I den henseende ligner al de personlige pronomener der også kan placeres foran artikler og genitiver, fx hende den dygtige sanger. I andre sammenhænge opfører al sig som et typisk pronomen idet det kan have anaforisk reference, dvs. pege tilbage på en tidligere introduceret referent, fx Eleverne satte sig. Alle havde deres skoletaske med (Hansen & Heltoft 2019: 566 ff.). At al nu er opført som pronomen, betyder ikke at forbindelser hvor det anvendes attributivt, nu er forkerte. Man kan stadig fuldt korrekt skrive fx alle hundene gør, ligesom man hele tiden har kunnet skrive ingen hunde gør.

Fra ingen ordklasse til pronomen

Forbindelserne hvad som helst, hvem som helst, hvilken (hvilket, hvilke) som helst, ingen (intet) som helst og nogen (noget) som helst havde til og med RO 4 ingen ordklasseangivelse – fra og med RO 5 opføres de som pronomener. Det skyldes at de må regnes for selvstændige pronomener og ikke forbindelser af et relativt eller interrogativt pronomen (fx hvem) + som helst, eftersom forbindelserne hvem som helst, hvilken som helst osv. hverken har relativ eller interrogativ funktion (Hansen & Heltoft 2019: 574 f.)2. Det første ord i forbindelsen er nemlig ikke relativt til et andet led (som i fx Den person, hos hvem de fandt en stor tryghed …), og de anvendes ikke spørgende (som i fx hvem har glemt sin jakke?). I stedet anvendes de pronominalt – i fx hvem som helst kan komme ind udgør hvem som helst én enhed der står for ’en vilkårlig person’. Det er i øvrigt ikke usædvanligt at en flerordsforbindelse opføres som ét opslagsord, jf. fx aber dabei (substantiv), ad libitum (adverbium), alle sammen/allesammen (pronomen), a la (præposition), herre jemini (udråbsord), lille bitte/lillebitte (adjektiv), tik tak (lydord).

Bøjningen af man

Det generelle pronomen man opføres i RO 5 nu også med kasusformerne: en (oblik/akkusativ) og ens (genitiv). Der har tidligere været en del uenighed i den grammatiske litteratur mht. om en (og ens) var at regne for egentlige kasusformer, eller om man snarere skulle opfattes som ubøjeligt (se fx Mikkelsen 1975: 306, Diderichsen 1957: 51 f., Hansen 1967: 198, 247). I nyere fremstillinger opfattes forholdet mellem man og en imidlertid som paradigmatisk (Hansen & Heltoft 2019: 556 f., Jacobsen 2019: 108, Jørgensen 2021), dvs. at man og en (og ens) regnes for ét bøjningsparadigme. Det gør det fordi man og en anvendes på samme måde som de personlige pronomener, der også har kasusbøjning; nominativformen anvendes som hovedregel i subjekt, og den oblikke form i alle andre tilfælde. Sml. fx han (subjekt i nominativ) må ikke lyve og dette kan undre ham (direkte objekt i oblik) med man (subjekt i nominativ) må ikke lyve og dette kan undre en (direkte objekt i oblik). Det særlige ved manen er at det er et tilfælde af såkaldt suppletiv bøjning idet bøjningen involverer brugen af forskellige stammer i det samme bøjningsmønster. Man suppleres m.a.o. af en (og ens). Suppletiv bøjning ser man i øvrigt ved fx godbedrebedst.

Under opslaget man finder man nu desuden følgende eksempler:

  1. når ens kørekort udløber, skal man have det fornyet
  2. man må kunne sin geografi

Eksempel (1) illustrerer at man anvender genitivformen ens når man ikke er subjekt i sætningen. Eksempel (2) illustrerer at man anvender sin når subjektet er man.

Ved at opføre man med kasusformerne en og ens følger Retskrivningsordbogen dermed den nyere grammatiske litteratur.

Referencer

Diderichsen, Paul (1957 [1946]). Elementær Dansk Grammatik. 2. udgave. København: Gyldendal.

Hansen, Aage (1967): Moderne Dansk, bind 2. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Grafisk Forlag.

Hansen, Erik & Lars Heltoft (2019 [2011]). Grammatik over det danske sprog, bind 1-3. 2. udgave. København/Odense: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab & Syddansk Universitetsforlag.

Jacobsen, Henrik Galberg (2019). Yngre nydansk. Ebba Hjorth (red.). Dansk Sproghistorie 3. Bøjning og bygning. København/Aarhus: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab & Aarhus Universitetsforlag.

Jørgensen, Henrik (2021). Man og en – paradigme eller ej? M.H. Andersen og E.S. Jensen (red.). Med
fornøden agtelse. Festskrift til Jørgen Schack på 60-årsdagen 14. maj 2021. 185-196. Bogense: Dansk Sprognævn.

Mikkelsen, Kristian (1975 [1911]). Dansk Ordföjningslære (1975-udg.). København: Hans Reitzel.

Fodnoter

1: Du kan læse mere om placeringen af anden i Hansen & Heltoft (2019: 536 ff).

2: I Hansen & Heltoft (2019: 574) nævnes kun forbindelserne hvad/hvem/hvilken/hvilket/hvilke som helst i denne forbindelse. I RO 5 henregnes også ingen/intet/nogen/noget som helst til denne gruppe.

I denne artikel udlægges nogle af principperne for ordningen af ordbogsstoffet i Retskrivningsordbogen.

Forkortelser

Med Retskrivningsordbogens 5. udgave er det nu blevet lettere at slå forkortelser op: Alle forkortelser er opført på alfabetisk plads, og de kan alle findes under de ord som de er forkortelser af1, se fx
 

adm.

    • forkortelse for:

ad|mi|ni|stra|tiv

  • adjektiv
    • neutrum administrativt
    • pluralis administrative
  • forkortes adm.

 

ad|mi|ni|stra|tiv

  • adjektiv
    • neutrum administrativt
    • pluralis administrative
  • forkortes adm.

 

cand.mag.

  • substantiv
  • utrum
    • singularis, definit cand.mag.en
    • pluralis, indefinit cand.mag.er
    • pluralis, definit cand.mag.erne
    • i komposita cand.mag.-, fx cand.mag.-studerende
  • forkortelse for candidata magisterii og candidatus magisterii

En del forkortelser er forkortelser af flerordsforbindelser, fx m.a.o., der er en forkortelse af med andre ord. Sådanne forkortelser kan findes både som opslagsord og under de mere betydningsfulde ord som indgår i forkortelsen. Det betyder at fx m.a.o. findes under med, anden (som andre er en bøjningsform af) og ord. Derimod findes mht. under med og hensyn men ikke under til. Forkortelsen står som udgangspunkt også under det sidste ord, medmindre dette ord er en præposition. Disse flerordsforbindelser er opført som eksempler under de relevante opslagsord. I den trykte bog er der givet oplysninger om forkortelsen i en efterfølgende parentes og i den digitale udgave af ordbogen på en ny linje med indryk. Se fx
 

med

  • præposition
  • adverbium
  • med ét
  • med rette
  • med samt
  • med andre ord
    • forkortes m.a.o.
  • med flere
    • forkortes mfl. el. m.fl.
  • med henblik på
    • forkortes mhp. el. m.h.p.
  • med hensyn til
    • forkortes mht. el. m.h.t.
  • med mere
    • forkortes m.m.
  • med videre
    • forkortes mv. el. m.v.

Som noget nyt angives også forkortelser af bestemte bøjningsformer af opslagsord. Sådanne forkortelser er angivet på følgende måde:
 

ad|mi|ni|stre|re

  • verbum
    • præsens administrerer
    • præteritum administrerede
    • præteritum participium administreret
  • administrerende forkortes adm.
    • adm. direktør
  • administrerende direktør

Desuden er der indført et mindre antal forkortelser og/eller opslagsord der betydningsmæssigt ligger i forlængelse af forkortelser som allerede fandtes i 4. udgave af ordbogen, bl.a. BNI/bni (fork. for bruttonationalindkomst) ved siden af BNP/bnp (fork. for bruttonationalprodukt), EM/em (fork. for europamesterskab) ved siden af VM/vm (fork. for verdensmesterskab) og EUX/eux (fork. for erhvervsuddannelseseksamen) ved siden af bl.a. STX/stx (fork. for studentereksamen).

Angivelse af flere mulige bøjningsformer

I Retskrivningsordbogens 5. udgave bortfalder brugen af parenteser i angivelser af bøjningsformer, og hvor der er flere mulige former, er disse uforkortede. De mulige former adskilles af ”el.” i den trykte bog og af komma i den digitale udgave. Det sker af hensyn til læsevenligheden. Sml. fx opslagene betelpeber og papirtiger fra den digitale og trykte udgave af Retskrivningsordbogens 4. udgave og den trykte 5. udgave af Retskrivningsordbogen:

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
be|tel|pe|ber sb., -en, betelpeb(e)re, -ne el. betelpebrene (en peberplante) be|tel|pe|ber sb., -en, betelpebre el. betelpebere, betelpebrene el. betelpeberne (en peberplante)
pa|pir|ti|ger sb., -en, papirtig(e)re, -ne el. papirtigrene (noget som virker farligt, men som ikke er det) pa|pir|ti|ger sb., -en, papirtigre el. papirtigere, papirtigrene el. papirtigerne (noget som virker farligt, men som ikke er det)

Det gælder også i sammensætningsformer hvor fx fuge-s er valgfrit:

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
a|pril sb. (fk.)i sms. april-, fx aprilnummer, aprilsol, dog aprils- i aprilsnar, og april- el. aprils- i april(s)vejr a|pril sb., fk., i sms. april-, fx aprilnummer, aprilsol, dog aprils- i aprilsnar, og april- el. aprils- i aprilvejr el. aprilsvejr

Bøjningsformernes rækkefølge

En del ord i Retskrivningsordbogen har flere mulige bøjningsformer, fx kan eksamen både skrives eksamener og eksaminer i ubestemt form pluralis. I det følgende udlægges for de ordklasser hvor det er relevant, de principper der ligger til grund for bøjningsformernes rækkefølge. Principperne inden for hver bøjningsgruppe følges alle så vidt muligt, men er hierarkisk ordnet således at princippet med det lavere nummer har forrang hvor det er i konflikt med et andet princip.

Substantiver

Ved substantiver er der givet oplysning om bestemt form singularis, ubestemt form pluralis og bestemt form pluralis.

Bestemt form singularis

1. Fælleskøn før intetkøn, fx adrenalinen før adrenalinet

2. Kortere former før længere former, fx astragler før astrageler

Ubestemt form pluralis

1. Synlige bøjningsendelser før nulendelser, fx albummer før album

2. Danske før udenlandske former (fx engelsk -s eller latinsk -a), fx backupper før backups

3. Kortere former før længere former, fx badelagner før badelagener

Bestemt form pluralis

Som for ubestemt pluralis, dog fraviges principperne 1-3 til fordel for princip 4 hvor dette er relevant:

4. Hvis der er flere mulige former i ubestemt pluralis, retter de bestemte former sig efter de ubestemte (der altid følger princip 1-3 ovenfor) således at den bestemte form der svarer til den første ubestemte form, står først, den der svarer til en anden, står næst osv.

Se fx opslaget virus:
 

vi|rus

  • substantiv
  • utrum
    • singularis, definit virussen
    • pluralis, indefinit virusser, vira, virus
    • pluralis, definit virusserne, viraene, virussene
    • i komposita virus-, fx virusinfektion, virusudbrud
  • neutrum
    • singularis, definit virusset
    • pluralis, indefinit virusser, vira, virus
    • pluralis, definit virusserne, viraene, virussene
    • i komposita virus-, fx virusinfektion, virusudbrud

For opslaget virus finder følgende principper anvendelse: fælleskøn før intetkøn (virussen før virusset), synlige bøjningsendelser før nulendelser (virusser og vira før virus), danske former før udenlandske (virusser før vira) samt princippet om at de bestemte pluralisformer følger de ubestemte former (rækkefølgen virusserne, viraene og virussene svarer til virusser, vira og virus).

Adjektiver

Ved adjektiver er der givet oplysning om intetkøn samt pluralis- og bestemthedsformen.

1. Synlige bøjningsendelser før nulendelser, fx frie før fri

2. Kortere former før længere former, fx småtskårne
før småtskårede

Se fx opslagene apokryf og cool, der opviser ovenstående principper:
 

a|po|kryf

  • adjektiv
  • uægte
  • omtvistet
    • neutrum apokryft
    • pluralis apokryfe, apokryffe
  • apokryfe el. apokryffe skrifter

 

cool

  • adjektiv
    • neutrum coolt, cool
    • pluralis coole, cool
  • være helt cool

Verber

Ved verber er der givet oplysning om præsens, præteritum, præteritum participium og evt. passiv.

Præsens

1. Kortere former før længere former, fx indehar før indehaver

Præteritum

1. Svag bøjning før stærk bøjning, fx bedragede før bedrog

2. Kortere former før længere former, fx kvaste før kvasede

Præteritum participium

1. Svag bøjning før stærk bøjning, fx afsværget før afsvoret

2. Kortere former før længere former, fx hvæst før hvæset

Passiv

1. Kortere former før længere former, fx sys før syes

Se fx opslagene besværge, indehave og fly, der opviser ovenstående principper:
 

be|svær|ge

  • verbum
  • bortmane
  • sværge
  • bønfalde
    • præsens besværger
    • præteritum besværgede, besvor
    • præteritum participium besværget, besvoret

 

in|de|ha|ve

  • verbum
    • præsens indehar, indehaver
    • præteritum indehavde, indehavede
    • præteritum participium indehaft, indehavet
  • verdensrekorden indehaves af en nordmand

 

fly

  • verbum
  • flygte
  • ældre overrække
    • præsens flyr, flyer
    • præteritum flyede
    • præteritum participium flyet
    • passiv, præsens flys, flyes

Bøjnings- og genusoplysninger i den trykte bog2

En del adjektiver har ingen særskilt bøjningsform i intetkøn og bestemt form/pluralis, fx afgørende. Sådanne adjektiver har i Retskrivningsordbogens 5. udgave oplysningen ”ubøj.” (ubøjeligt) adskilt fra ordklasseangivelsen af komma til forskel fra 4. udgave, hvor denne oplysning var anført før ordklassen uden brug af komma, se fx

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
af||ren|de ubøj. adj.; af afgørende betydning af||ren|de adj., ubøj.; af afgørende betydning

Oplysninger om genus (grammatisk køn) ved substantiver der ikke har nogen (almindeligt forekommende) bestemthedsendelse, og substantiver der kun forekommer i pluralis, angives nu ikke i parentes, men adskilt fra ordklasseangivelsen af komma. Sml. følgende to opslag i ordbogens 4. og 5. udgave:

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
a|ber da|bei sb. (itk.) (ulempe ved noget) a|ber da|bei sb., itk. (ulempe ved noget)
brand|folk sb. pl. (fk.), -ene brand|folk sb., plfk., -ene

Årsagen til disse ændringer er at oplysninger om bøjning og genus netop skal opfattes som sådanne – altså som oplysninger om bøjning, og ikke som en del af ordklassen. Det tydeliggøres nu ved brugen af komma.

Uregelmæssige bøjningsformer som opslagsord

I den trykte udgave3 af Retskrivningsordbogens 5. udgave er der ift. ordbogens 4. udgave medtaget en del flere uregelmæssige bøjningsformer som selvstændige opslagsord. Ved uregelmæssige bøjningsformer forstås former der opfylder følgende betingelser:

1. Bøjningsformen dannes ikke (kun) vha. en bøjningsendelse men (også) ved fx vokalskifte eller stammeforandring.

a. Dog tæller e-synkoper, dvs. bortfald af tryksvagt e der ikke står i udlyd (fx tallerkentallerkner), ikke som uregelmæssige former.

2. Bøjningsformen står ikke umiddelbart før eller efter det ord som den er en bøjning af, i den alfabetiske rækkefølge.

Således kan man fx finde den uregelmæssige bøjningsform børn (pga. vokalskifte: barnbørn) som selvstændigt opslagsord i Retskrivningsordbogen, men ikke adoptivbørn fordi denne form ville stå umiddelbart efter adoptivbarn (og før adoptivforælder) i den alfabetiske rækkefølge.

Former der lever op til ovenstående betingelser, anføres for følgende ordklasser:

  • Substantiver: ubestemt pluralis (fx børn, fora, kløer, ænder)
  • Adjektiver: intetkøn (fx eget, lidet, mangt), pluralis (fx andre, gentagede, små)
  • Verber: præsens (fx bør, er, ved) præteritum (fx bad, drak, modsagde), præteritum participium (fx beskudt, igangsat, skåret)

Desuden anføres bøjningsformer af pronomener (fx ham, hende, vores, dette, nogle) altid på alfabetisk plads, hvad enten de er uregelmæssige eller ej.

Fodnoter

1: Alle forkortelser kan som udgangspunkt findes under de ord som de er forkortelser af, hvis de ellers er med i ordbogen. Forkortelser af fx latinske ord i akademiske gradsbetegnelser såsom cand.mag. findes kun som forkortelser i Retskrivningsordbogen.

2: I den digitale udgave af Retskrivningsordbogen angives bøjningsformer som fuldformer uden sådanne oplysninger. Læs mere om den digitale udgave af Retskrivningsordbogen her.

3: Uregelmæssige bøjningsformer er ikke medtaget som selvstændige opslagsord i den digitale udgave af Retskrivningsordbogen. Læs mere om den digitale udgave af Retskrivningsordbogen her.

I denne artikel præsenteres den digitale udgave af Retskrivningsordbogen og dens nye funktionaliteter samt forskellene i forhold til den trykte ordbog.

Fra og med den 5. udgave af Retskrivningsordbogen er Retskrivningsordbogen primært en digital udgivelse, sekundært en trykt udgivelse. Det betyder at de årlige opdateringer af ordbogen vil komme til at gælde som den senest udkomne udgave. Som noget nyt kan den digitale udgave af ordbogen nu indeholde såvel ikkeprincipielle som principielle normændringer (læs om forskellen på principielle og ikkeprincipielle normændringer her). Man kan kalde disse opdateringer 5.1, 5.2, 5.3 osv. Den digitale udgave vil dermed være den til enhver tid gældende udgave af Retskrivningsordbogen.

Med 5. udgave har Retskrivningsordbogen fået sin egen side: ro.dsn.dk. På denne side finder du både ordbogens alfabetiske del og retskrivningsreglerne. På ro.dsn.dk finder du foruden selve ordbogen og retskrivningsreglerne også de øvrige sider der indeholder informationer om Retskrivningsordbogen: Du kan bl.a. finde en oversigt over ændringer og tilføjelser til Retskrivningsordbogens 5. udgave, få information om de forskellige formater ordbogen er tilgængelig i, og læse om arbejdet med ordbogen. Du kan tilgå disse sider via boksen ”Mere information” på ro.dsn.dk.

Flere af de tidligere udgaver af Retskrivningsordbogen kunne også tilgås elektronisk, og disse elektroniske udgaver af ordbogen var så godt som identiske med den trykte bog. Den digitale 5. udgave af Retskrivningsordbogen er imidlertid forskellig fra den trykte bog i flere henseender – dog ikke mht. retstavningen. Den vigtigste forskel på den digitale og trykte ordbog er hvordan opslagene vises: I den trykte bog vises opslagene selvsagt kun på én måde, men i den digitale ordbog er der to visninger, en listevisning og en udfoldet visning. Læs mere om de to visninger i afsnittet ”To visninger af opslag på ro.dsn.dk” nedenfor. Dernæst er det blevet muligt at skifte mellem dansk og latinsk terminologi i den digitale ordbog. Læs mere om det i afsnittet ”Dansk og latinsk grammatisk terminologi på ro.dsn.dk” nedenfor. Den digitale ordbog giver også mulighed for at lave forskellige og avancerede søgninger. Du kan bl.a. sortere efter ordklasse og vælge om du kun vil søge i 1) opslagsord, 2) bøjningsformer og sammensætningseksempler eller 3) i hele opslagets tekst, inkl. eksempler, betydningsoplysninger og redaktionelle bemærkninger mv. (læs mere om søgemulighederne her). Da det også er muligt at søge i bøjningsformer, opføres uregelmæssige bøjningsformer såsom børn, drak og større ikke som selvstændige opslagsord som i den trykte ordbog (læs mere om uregelmæssige bøjningsformer i den trykte ordbog her), og derfor er antallet af opslagsord i den trykte og digitale ordbog altså ikke det samme: I den trykte ordbog er der ca. 67.500 opslagsord, og i den digitale ordbog er der ca. 66.000 opslagsord.

Dansk og latin grammatisk terminologi på ro.dsn.dk

Som noget nyt er det i den digitale udgave af Retskrivningsordbogen muligt at skifte mellem dansk og latin i de grammatiske betegnelser i ordbogens alfabetiske del på ro.dsn.dk. Det gælder først og fremmest ordklassebetegnelserne, men også andre grammatiske betegnelser. Det er desuden muligt at skifte mellem forkortede og uforkortede betegnelser. En tabel med de hhv. latinske og danske ordklassebetegnelser samt deres forkortelser fremgår nedenfor af tabel 1. De betegnelser og forkortelser der anvendes i den trykte bog, er markeret med fed.

Tabel 1. Latinske og danske ordklassebetegnelser samt deres forkortelser

Latin Forkortelse Dansk Forkortelse
adjektiv adj. tillægsord to.
adverbium adv. biord bio.
artikel art. kendeord kendeo.
flerordsforbindelse flerordsforbindelse flerordsforbindelse flerordsforbindelse
forkortelse fork. forkortelse fork.
formelt subjekt formelt subjekt formelt grundled formelt grundled
infinitivens mærke infinitivens mærke navnemådens mærke navnemådens mærke
interjektion interj. udråbsord udråbso.
konjunktion konj. bindeord bindeo.
numerale num. talord talo.
onomatopoietikon ono. lydord lydo.
ord i fast forbindelse ord i fast forbindelse ord i fast forbindelse ord i fast forbindelse
pronomen pron. stedord stedo.
proprium prop. egennavn egenn.
præfiks præfiks førsteled førsteled
præposition præp. forholdsord fho.
romertal romertal romertal romertal
substantiv sb. navneord no.
suffiks suffiks afledningsendelse afledningsendelse
symbol symbol symbol symbol
verbum vb. udsagnsord uo.

Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, har der sneget sig en græsk betegnelse ind for lydordene: onomatopoietikon (pl. onomatopoietika). Desuden er betegnelsen artikler (og forkortelsen art.) angivet under de latinske betegnelser selvom man i latin ikke opererede med en sådan ordklasse. Den anføres alligevel her eftersom ”artikel” kommer af det latinske articulus.

Hertil kommer formelle subjekter, flerordsforbindelser, forkortelser, infinitivens mærke, ord i faste forbindelser, proprier, præfikser, romertal, suffikser og symboler, der ikke er egentlige ordklasser, men som man alligevel har mulighed for at vælge i menuen ”Ordklasse” på ro.dsn.dk. For flere af disse betegnelser anvendes den samme betegnelse uanset om man anvender dansk eller latinsk terminologi, og flere af dem findes i øvrigt kun i en uforkortet udgave.

Forkortelserne af de danske ordklassebetegnelser svarer (med undtagelse af lydo. for lydord, der ikke anvendtes som betegnelse) til dem i Retskrivningsordbog (1955).

De grammatiske betegnelser der ikke har med ordklasserne at gøre, fremgår af tabel 2 nedenfor.

Tabel 2. Andre grammatiske betegnelser

Latin Forkortelse Dansk Forkortelse
utrum utr. fælleskøn fk.
neutrum neut. intetkøn itk.
genus genus køn køn
definit def. bestemt best.
indefinit indef. ubestemt ubest.
singularis sg. ental ent.
pluralis pl. flertal flt.
passiv pass. lideform lid.
infinitiv inf. navnemåde navnemåde
præsens præs. nutid nut.
præteritum præt. datid dat.
præteritum participium præt. part. kort tillægsform kort tf.
nominativ nom. nævnefald nævnefald
akkusativ akk. genstandsfald genstandsfald
genitiv gen. ejefald ejefald
komparativ komp. højere grad højere grad
superlativ superl. højeste grad højeste grad
komposita sms. sammensætninger sms.

Heller ikke her er det muligt at være helt konsekvent: I flere tilfælde findes der ikke en (almindelig) forkortelse af den danske eller latinske betegnelse. I de fleste af disse tilfælde gælder det at den uforkortede form vises uanset om man har valgt forkortet eller uforkortet terminologi. For den latinske betegnelse komposita vises dog i stedet den danske forkortelse sms. når man vælger den forkortede terminologi.

To visninger af opslag på ro.dsn.dk

En anden ny funktionalitet i den digitale udgave af Retskrivningsordbogens 5. udgave er at det nu er muligt at få vist opslagene på to måder: i en kompakt listevisning eller som udfoldede opslag. Når man indtaster søgeord i søgefeltet på ro.dsn.dk, fremgår resultaterne af den kompakte listevisning. Således er det muligt hurtigt at identificere det opslag man er interesseret i. Når man har identificeret det relevante opslag, kan man trykke på opslaget i listevisningen for at få vist det udfoldede opslag. Det er også muligt at navigere i listevisningen ved brug af piletasterne på tastaturet.

Af listevisningen fremgår foruden opslagsordet oplysninger om ordklasse, evt. genus (grammatisk køn) samt evt. betydningsoplysninger eller et eksempel. Se fx opslagene antik og virus:
 

an|tik substantiv (utrum) den klassiske oldtid
vi|rus substantiv (utrum, neutrum)

I de udfoldede opslag vises alle de mulige bøjninger af et opslagsord som fuldformer. Der vises som udgangspunkt kun én type oplysning per linje, altså én linje til opslagsord, én til ordklasse, én per bøjning, én per eksempel osv. I de udfoldede opslag er det i henvisninger til retskrivningsreglerne desuden anført hvad paragraffen der henvises til, drejer sig om. Se fx opslagene antik og virus:
 

an|tik

  • substantiv
  • den klassiske oldtid
  • utrum
    • singularis, definit antikken
  • antikkens Grækenland
Se § 12.13.c om brugen af store og små begyndelsesbogstaver i betegnelser på historiske begivenheder, epoker, geologiske perioder mv.

 

vi|rus

  • substantiv
  • utrum
    • singularis, definit virussen
    • pluralis, indefinit virusser el. vira el. virus
    • pluralis, definit virusserne el. viraene el. virussene
    • i komposita virus-, fx virusinfektion, virusudbrud
  • neutrum
    • singularis, definit virusset
    • pluralis, indefinit virusser el. vira el. virus
    • pluralis, definit virusserne el. viraene el. virussene
    • i komposita virus-, fx virusinfektion, virusudbrud

Læs om overvejelserne bag beslutningen om at tilføje en række ord der slutter på -kvinde til Retskrivningsordbogens 5. udgave.

Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen er siden 2014 blevet opdateret med omkring 200 nye opslagsord hvert år. De årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen har indtil videre hverken været årsag til debat eller polemik, heller ikke da vi indførte ordparret erhvervskvinde/erhvervsmand (i 2020), ankerperson som pendant til ankermand (i 2022) og ordparrene gruppeforkvinde/gruppeforperson og næstforkvinde/næstforperson til henholdsvis gruppeformand og næstformand (i 2023).

Vi havde derfor nok ikke ventet at det at vi agtede at indføre en kort række af nye opslagsord på -kvinde (eller -mand og -person) i 5. udgave af Retskrivningsordbogen (2024), ville vække så megen opmærksomhed og være årsag til så megen kritik som det viste sig at være tilfældet da en artikel i Politiken om den kommende udgave af Retskrivningsordbogen så dagens lys i september 2023 (jf. fx Dahl 2023; Håkonssen 2023; Andersen 2024). En del af den kritik som blev rettet mod Sprognævnet dengang, handlede om at ordene ikke var hyppige nok, at de ikke blev brugt i almensproget, og at det drejede sig om ord som Sprognævnet havde ”opfundet”.

Som jeg vil vise i artiklen her, bygger ordenes indlemmelse i ordbogen som altid på solide undersøgelser af den faktiske sprogbrug. Artiklen tager udgangspunkt i en generel kritik af indlemmelsen af de – på det tidspunkt – ca. 18 ord vi agtede at indføre i ordbogen, og forklarer og eksemplificerer vores bevæggrunde.

Hvilke ord er med i Retskrivningsordbogen?

Når et ord optages i Retskrivningsordbogen, er der som regel flere faktorer der er på spil. Ordene skal først og fremmest tilhøre ”rigssprogets almindelige ordforråd” (Hvilke ord er med i Retskrivningsordbogen?; se også Hansen & Galberg Jacobsen 19871), det vil sige almensproget, og de skal som udgangspunkt være (relativt) hyppige. Spørgsmålet er så hvornår noget er hyppigt nok til at komme med i Retskrivningsordbogen. Det kan der ikke gives noget præcist tal for, hvilket bl.a. skyldes at et ords hyppighed ofte afhænger af hvad det er for et korpus man tager udgangspunkt i. Vi søger først og fremmest i Infomedia, pressens samlede mediearkiv, fordi det er det største korpus vi har til rådighed, og fordi avisartiklerne skrives af de såkaldt gode og sikre sprogbrugere (Diderichsen & Schack 2015; Rathje et al. 2023), hvis praksis vi er forpligtet til at følge. Men avissprog er jo kun én genre blandt mange, og man kan nemt finde eksempler på ord der måske ikke er voldsomt hyppige i Infomedia, men som alligevel tilhører almensproget. Det gælder fx et ord som bagbremse, som der kun er omkring 300 forekomster af i Infomedia (oktober 2024), men det udelukker jo ikke at ordet er velkendt i andre sammenhænge. Her må vi altså supplere søgningerne i Infomedia med søgninger i andre
korpusser og med vores viden om almensproget.

I Retskrivningsordbogen kan man også finde ord der tilhører et formelt stilleje (fx akkviescere ’slå sig til tåls med’), og ord der betegner noget historisk (fx zechin ’en guldmønt’), der på trods af en relativt lav hyppighed er i ordbogen af historiske grunde, og fordi de kan være vanskelige at stave og evt. bøje. Et ords indlemmelse i Retskrivningsordbogen beror altså først og fremmest på følgende faktorer:

  1. hvor hyppigt det er
  2. om det bruges i almensproget
  3. om det kan være vanskeligt at stave.

I det følgende vil jeg som nævnt vise hvordan en række af de ord på -kvinde der er blevet indlemmet i 5. udgave af Retskrivningsordbogen, alle lever op til flere af de nævnte kriterier, og dermed at Sprognævnet også på dette punkt lever op til sin forpligtelse om at arbejde på et videnskabeligt grundlag.

Forsikringskonsulent og ankerkvinde

En måde at undersøge hyppighed på er at sammenligne Retskrivningsordbogens opslagsord. Man kan fx sammenligne hyppigheden af ord fra den opdatering af ordbogen der fandt sted i december 2023, med hyppigheden af de nye opslagsord på -kvinde. På listen fra december 2023 finder man ord som forsikringskonsulent (ca. 1100 forekomster i Infomedia, september 2024) og cellebiologi (ca. 1400 forekomster, september 2024). Disse ord er almenkendte (cellebiologi findes også som opslagsord i fx Politikens Fremmedordbog, i Netordbogen (begge på ordbogen.com) og i Den Danske Ordbog (på ordnet.dk)), og der er næppe mange der synes at det er mærkeligt at sådanne ord findes i ordbogen. Til sammenligning var der i september 2024 1700 forekomster på ankerkvinde, som var et af de ord der skabte en vis furore i september 2023. Det er således – hvis indlemningen af opslagsord i ordbogen udelukkende handlede om hyppighed – ikke mere påfaldende at ankerkvinde er opslagsord i Retskrivningsordbogen, end at fx cellebiologi er. Derudover kan vi se at ankerkvinde bruges helt upåfaldende i avistekster, fx om den nye direktør for M/S Museet for Søfart (Sjællandske Nyheder, 8. februar 2023). Dermed er ankerkvinde altså et eksempel på et ord hvor såvel hyppighed som undersøgelser af almensproget viser at ordet har sin berettigelse i Retskrivningsordbogen.

Afholdskvinde

Hvis hyppighed, målt som antal forekomster i Infomedia, var det eneste kriterium for ords optagelse i Retskrivningsordbogen, ville et ord som afholdskvinde nok ikke komme med, idet der kun er ca. 270 forekomster i Infomedia (september 2024). Vi kan imidlertid se at ordet bruges i gængse opslagsværker, fx i Dansk Kvindebiografisk Leksikon, hvor der bl.a. står følgende om Thora Ingemann Drøhse, der var aktiv i afholdsbevægelsen, kvindesagen og venstrepolitikken i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet:

”For mange mænd i afholdsbevægelsen kom hun til at stå som den ideelle afholdskvinde, blid og kvindelig, ofte set i kontrast til en anden fremtrædende agitator Lene Silfverberg, der angiveligt frastødte mændene med sit mandhaftige væsen” (Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Thora Ingemann Drøhse).

Citatet er interessant fordi det set med nutidens øjne nok ville have været påfaldende hvis Thora Ingemann Drøhse var blevet beskrevet som den ”ideelle afholdsmand”, i og med at hun også var aktiv i kvindebevægelsen.

Afholdskvinde bliver også brugt i helt aktuelle sammenhænge, bl.a. i en anmeldelse af forfatteren Lone Hørslevs bog Svømmende, rygende, grædende, der handler om en alkoholiseret kvinde. I anmeldelsen står der blandt andet: ”Man bliver afholdskvinde af at læse denne bog. Men man bliver også en anelse træt af Anna undervejs. For der skal et stort ego til at fylde så meget mørkt stof ud” (Kristeligt Dagblad
22.2.2024).

Begge citater demonstrerer at afholdskvinde – på trods af en umiddelbart ret lav hyppighed – altså bruges af ”gode og sikre sprogbrugere” (altså henholdsvis en leksikonredaktør og en avisanmelder) i almensproglige tekster, og det retfærdiggør at ordet er med i Retskrivningsordbogen.

Når gamle ord bliver nye: voldskvinde og redningskvinde

Voldskvinde er et af de ord som blev nævnt i den kritik der kom i september 2023 af Sprognævnets optagelse af forskellige ord på -kvinde i Retskrivningsordbogen, bl.a. med henvisning til at ”det ikke er normalt at tale om voldskvinder” (Berlingske 21.9.2023). En del af kritikken dengang gik også på at Sprognævnet ikke ”skal opfinde nye ord” (ibid.), hvilket vi da heller ikke har gjort.

Voldskvinde er således faktisk et gammelt ord i dansk. I Ordbog over det danske Sprog kan man se at det ældste eksempel er fra Moths Ordbog, der er en historisk ordbog der dækker skriftsproget omkring år 1700 (Moths Ordbog). Definitionen på voldskvinde lyder i denne ordbog: ”Volds-kvinde . . kaldes en grum og barsk kvinde”, og et eksempel fra Berlingske Tidende 19. november 1902 lyder i al sin enkelhed: ”Voldskvinden blev anholdt af Politiet”. Ordbog over det danske Sprog oplyser at voldskvinde er et sjældent ord, men det bruges altså i danske aviser i dag, om end der ikke er tale om noget voldsomt hyppigt ord. Imidlertid påpeger Red Barnet (dr.dk, 9. oktober 2017) at det oftere er kvinder end mænd der begår vold mod deres børn, og at det kun er i de mest grove voldstilfælde at mændene indtager førstepladsen. Den slags undersøgelser er udgangspunkt for at det faktisk er normalt at tale og skrive om voldskvinder – selvom den traditionelle forestilling nok er at det oftest er mænd der begår vold.

Også et ord som redningskvinde kan man finde i Ordbog over det danske Sprog, hvor det ældste eksempel er fra 1913. Ordbogen oplyser også her at ordet er sjældent. Det er i dag stadig ikke meget udbredt, men der er dog ca. 1200 eksempler (september 2024) i Infomedia. En del af ordets relativt store succes skyldes muligvis tv-serien Redningskvinder, hvor man følger arbejdslivet hos forskellige kvinder i sundhedsvæsnet. For såvel voldskvinde som redningskvinde gælder det altså at der er tale om relativt gamle ord som har fået en renæssance i dag, hvor vi fx ved at vold i hjemmet også begås af kvinder, og hvor kvindelige paramedicinere og overlæger redder menneskeliv.

Bededame og bedekvinde

I 5. udgave af Retskrivningsordbogen kommer såvel bededame som bedekvinde til at figurere som opslagsord, selvom vi i første omgang havde besluttet ikke at tage ordene med (jf. Andersen 2024). Ingen af de to ord er voldsomt hyppige i Infomedia (der er omkring 150 eksempler på bedekvinde og omkring 250 eksempler på bededame, september 2024), men søgninger på nettet viser at der er en del kvinder der omtaler sig som bededamer eller bedekvinder – eller simpelthen har bededame som en del af deres firmanavn (fx silkeborgsbededame.dk og bededamerne.dk). Når man dertil lægger at antallet af kvinder der er ansat i branchen, stiger – og nærmer sig en fifty-fifty-fordeling (dagens.dk, 1. januar 2018) – er der altså gode grunde til at tage ordet med i Retskrivningsordbogen. Dertil kommer at begge ord er med i andre ordbøger, fx Den Danske Ordbog, hvilket også er et tegn på at der er tale om alment brugte ord.

En ny undersøgelse fra Dansk Sprognævn (Rathje & Isen 2024) peger på at mange danskere foretrækker bedeperson frem for bededame/bedekvinde. Bedeperson er dog endnu ikke særligt etableret i den almene sprogbrug (der er eksempelvis ingen bedemænd eller bededamer/bedekvinder der i professionelt øjemed omtaler sig som bedepersoner), og derfor er der på nuværende tidspunkt ingen planer om at indføre bedeperson som opslagsord i Retskrivningsordbogen. Hvis et ord ikke anvendes, kommer det ganske simpelt ikke med i ordbogen.

Konklusion

Der er næppe nogen tvivl om at debatten om køn – og ikke mindst debatten om sprog og køn – vækker stærke følelser. Det er et emne der optager mange, og sådan skal det være i en brydningstid. Som artiklen her forhåbentlig har vist, har Sprognævnet – som altid – handlet på et videnskabeligt grundlag når det gælder optagelsen af kønnede ord i Retskrivningsordbogen. Nævnet behandler ikke de kønnede ord anderledes end alle andre ord der optages i vores ordbog. Er ordene udbredte nok, kommer de med. Er de ikke udbredte nok, kommer de ikke med, medmindre der er historiske eller ortografiske årsager til at tage dem med.

Referencer

Andersen, Margrethe Heidemann (2024): Finanskvinde, karrieremand og gerningsperson. Nyt fra Sprognævnet 2024/1.

Dahl, Henrik (2023): Debat: Henrik Dahl angriber Dansk Sprognævn for elitær aktivisme: Komplet meningsløst. Berlingske 29.9.2023.

Diderichsen, Philip & Jørgen Schack (2015): Jagten på den gode og sikre sprogbruger. Nyt fra Sprognævnet 2015/3.

Hansen, Erik & Henrik Galberg Jacobsen (1987): Om den nye retskrivningsordbog. Dansk Sprognævns skrifter 12.

Håkonssen, Malthe (2023): Hård kritik af Dansk Sprognævn. Berlingske 21.9.2023.

Rathje, Marianne, Jørgen Schack, Jonas Blom & Eckhard Bick (2023). Stavefejl i aviserne i 1999 og 2019. Nyt fra Sprognævnet 2023/3.

Rathje, Marianne & Lea Elias Isen (2024): ’Sangerinde’, ’bedemand’ og ’forperson’. Holdninger til kønnede endelser i dansk. Nyt fra Sprognævnet 2024/3.

Fodnoter

1: Hansen & Galberg Jacobsen (1987: 7) skriver: ”Retskrivningsordbogen dækker alle dagligsprogets ord plus en del almenkendte gloser fra forskellige fagområder, så man kan være nogenlunde sikker på, at man i Retskrivningsordbogen kan finde oplysninger på de ord, der forekommer i den daglige avis”.

Hvilke ord i Retskrivningsordbogen er opført med betydningsangivelser, og hvorfor?

Retskrivningsordbogens alfabetiske del har siden 1986 indeholdt betydningsoplysninger i et vist omfang. I vejledningen til 1. udgave af Retskrivningsordbogen fra 1986 står der således at ”i tilfælde, hvor flere klart adskilte betydninger er slået sammen i ét opslagsord, gives der … i parentes en ganske kortfattet og oftest kun antydet betydningsoplysning
(identifikation):

-en, -er (række; billardkø).
rabat -ten, -ter (havebed; vejkant; fradrag i
pris).”

Derudover gives der også ”betydningsoplysninger ved opslagsord, som ellers kunne forveksles med andre opslagsord af samme ordklasse og med samme eller næsten samme udtale:

tigge, -ede (bede).
tikke, -ede (om lyd).”

Samme ordlyd findes i 2. udgave fra 1996 og 3. udgave fra 2001. Betydningsoplysningerne i de tre udgaver er altså kortfattede og oftest kun ”antydet” – der er ikke tale om udtømmende betydninger, og Retskrivningsordbogen er dermed ikke en betydningsordbog.

Betydningsoplysninger i Retskrivningsordbogens 4. udgave

Da 4. udgave af Retskrivningsordbogen udkom i 2012 (herefter benævnt Retskrivningsordbogen 4), var et af de nye tiltag at et større udsnit af ordbogens opslagsord skulle indeholde såkaldt ”identificerende betydningsangivelser”, dvs. kortfattede oplysninger der skulle sikre en hurtig identifikation af opslagsordene. Baggrunden for dette tiltag var at mange brugere var usikre på om de havde slået det rigtige ord op, og det problem søgte man at afhjælpe ved at indføre flere betydningsoplysninger. Hensigten var stadig ikke at Retskrivningsordbogen skulle være en betydningsordbog som fx Nudansk Ordbog eller Den Danske Ordbog, og derfor indførte man ikke betydningsoplysninger ved det man regnede som ”det basale ordforråd”, dvs. ord som abe, bade, glæde, juletræ og næse, som selv små børn kender (Jervelund 2009: 12 f.). I stedet besluttede man at indføre betydningsoplysninger ved de opslagsord som man skønnede kunne give anledning til tvivl hos især de yngste af ordbogens brugere, dvs. elever i 9. klasse. Det gjorde man bl.a. ved at forklare ordenes betydning med synonymer, overbegreber eller eksempler.

Brugen af synonymer, overbegreber og eksempler i Retskrivningsordbogen 4

Mange af de betydningsoplysninger der er givet i Retskrivningsordbogen 4, er som udgangspunkt korte. Det betyder at der anvendes synonymer der hvor det er muligt:

lang|mo|dig adj., -t, -e (tålmodig og overbærende)
ac|cen|tu|e|re vb., -r, -de, -t (betone)

Hvis et synonym ikke umiddelbart findes, er et ord i visse tilfælde forklaret ved brug af det nærmeste overbegreb plus et eller flere karakteristiske træk. Det gælder ”især ord fra dyre-, plante- og mineralriget, hvor en egentlig definition vil være for lang og omstændelig” (Jervelund 2009: 13), fx:

gran|san|ger sb., -n, -e, -ne (en fugl)
kum|quat sb., -ten, -ter el. kumquat, -te(r)ne
(en lille citrusfrugt)

Ved andre opslagsord er der indført eksempler på ordets brug i stedet for egentlige betydningsoplysninger:

op|blø|de vb., -r, -de el. opblødte, -t el. opblødt; opbløde husblas i koldt vand; opbløde synspunkterne

Dermed kan man sige at det grundlæggende princip for betydningsoplysningerne i Retskrivningsordbogen er det samme fra 1986 til 2012. Oplysningerne er således kortfattede, og de er ikke nødvendigvis udtømmende. I 4. udgave af Retskrivningsordbogen er der givet betydningsoplysninger ved flere ord end tidligere: Da ordbogen udkom i november 2012, var der 38 % af ordbogens 64.000 opslagsord der var forsynet med en betydningsforklaring (Jervelund 2013: 7).

Betydningsoplysninger i Retskrivningsordbogen 5

I forbindelse med redigeringen af 5. udgave af Retskrivningsordbogen har redaktionen været igennem en stor del af de betydningsoplysninger der blev givet i 2012. Det skyldes for det første at vi – i og med at det er 12 år siden at ordbogen udkom – skønnede at der var behov for en undersøgelse af om der var opslagsord hvor der evt. ikke (længere) var behov for ordidentifikationer. Dernæst skønnede redaktionen også at der var et behov for at undersøge om betydningsangivelserne faldt indenfor rammerne af de opstillede kriterier mht. udformningen af definitionerne, eller om der evt. var definitioner der kunne afkortes. Undersøgelsen viste at der i mange tilfælde kun var givet helt nødvendige betydningsoplysninger. Det gælder fx der hvor to ord er homonymer, fx læsning, der både kan betyde ’det at læse’ og ’det at læsse’. Og det er også nødvendigt at give betydningsoplysninger der hvor to ord nemt kan forveksles. Det gælder fx islag der betyder ’lag af is’, mens isslag betyder ’regn der slår ned som is’. Disse betydningsoplysninger er i tråd med principperne i de tidligere udgaver af Retskrivningsordbogen. Derudover er der mange betydningsoplysninger som vi stadig skønner er nødvendige af hensyn til ordbogens brugere, fx galt ’kastreret orne’, ulivssår ’dødeligt sår’ og rentier ’person der lever af sin formue’.

Redaktionen skønnede dog også at der var en del ord der i dag er blevet så almindelige at de ikke mere behøver en betydningsoplysning, fx autist, blog, nachos, secondhand og stalke. Derudover er betydningsoplysningerne blevet slettet ved en række ord hvor vi har skønnet at alle ordbogens brugere kender betydningen, fx avokado/ avocado, berømthed, bilist, grovæder, halvautomatisk og morforældre. Her kunne man måske nok diskutere om ordene egentlig havde behøvet en betydningsangivelse i Retskrivningsordbogen 4, hvor pejlemærket jo var at der skulle indsættes betydningsoplysninger ved de opslagsord som man skønnede kunne give anledning til tvivl hos de yngste af ordbogens brugere, men som det også nævnes i en artikel i Nyt fra Sprognævnet, er det ”nu engang vanskeligt at vurdere hvad der hører med til de yngste brugeres ordforråd da grænserne for dette er flydende” (Jervelund 2013: 7).

Derudover viste det sig også at der var en del betydningsangivelser i Retskrivningsordbogen 4 der med fordel kunne omformuleres, afkortes eller erstattes af eksempler.

Betydningsoplysninger i Retskrivningsordbogen 4 og Retskrivningsordbogen 5

Det er ikke altid at synonymer, overbegreber eller eksempler er fyldestgørende når et ord skal kunne identificeres, og så må man ty til lidt længere betydningsforklaringer. Sådanne betydningsforklaringer tager som regel afsæt i andre ordbøgers definitioner, og ofte viser det sig at forskellige ordbøger kan have mere eller mindre enslydende definitioner eller forklaringer. Det kan eksemplificeres med opslagsordet abbed, hvis betydning her er undersøgt i Ordbog over det danske Sprog, Nudansk Ordbog, Den Danske Ordbog, Munksgaards Fremmedordbog, Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012, og Retskrivningsordbogen, 5. udgave, 2024. I Ordbog over det danske Sprog defineres abbed som ’forstander for et munkekloster (især af benediktinerordenen)’, i Nudansk Ordbog som ’en mandlig forstander for et munkekloster’, i Den Danske Ordbog som ’mandlig forstander for et munkekloster’, i Munksgaards Fremmedordbog (betydning 1) som ’forstander for munkekloster’, i Retskrivningsordbogen 4 som ’mandlig forstander for et munkekloster’ og i Retskrivningsordbogen 5 som ’forstander for et munkekloster’. Disse betydningsforklaringer er stort set enslydende, og i alle definitioner indgår ordene forstander og munkekloster. I Retskrivningsordbogen 5 har vi dog bestræbt os på at gøre betydningsforklaringerne så enkle som muligt, og derfor er betydningsforklaringen her en anelse kortere end i Retskrivningsordbogen 4.

En tilsvarende overensstemmelse mellem betydningsangivelser i de nævnte ordbøger findes ved verbet grabse, der i Ordbog over det danske Sprog (under opslagsordet grabbe) defineres som ’gribe raskt (efter noget) med hænderne’. Nudansk Ordbog definerer det som ’tage noget med hænderne på en grådig måde, fx ved tyveri’, mens Den Danske Ordbog definerer det som ’tage eller gribe efter på en grådig måde’. I Retskrivningsordbogen 4 lyder definitionen ’tage på en grådig måde’. I såvel Nudansk Ordbog som Den Danske Ordbog og Retskrivningsordbogen 4 indgår tage og gribe på en grådig måde. I Retskrivningsordbogen 5 har ordet dog ikke længere en betydningsoplysning idet vi har skønnet at opslagsordet grabse ikke giver anledning til tvivl.

Andre gange kan man se at samme opslagsord er defineret ens eller næsten ens i de nævnte ordbøger, men at en eller flere af ordbøgerne har supplerende oplysninger. Det gælder fx opslagsordet rettersted, der defineres således i Ordbog over det danske Sprog: ’sted, hvor henrettelser fandt sted; retterplads’. Nudansk Ordbog har en lidt længere forklaring, der lyder ’et sted hvor der foretages henrettelser, især om henrettelsesstedet i el. uden for en by i gamle dage’, mens Den Danske Ordbog definerer ordet som ’sted hvor der foretages henrettelser’. I Retskrivningsordbogen 4 forklares ordet som ’(historisk sted hvor der foretages henrettelser)’. Nudansk Ordbog, Den Danske Ordbog og Retskrivningsordbogen 4 indeholder alle formuleringen sted hvor der foretages henrettelser, men i Retskrivningsordbogen 5 er betydningen ændret til ’historisk henrettelsesplads’. Også her vil Retskrivningsordbogen 5 altså have en kortere betydningsangivelse end den man finder i Retskrivningsordbogen 4.

Man vil dog også finde eksempler på betydningsangivelser der er uændrede fra Retskrivningsordbogen 4 til Retskrivningsordbogen 5. Det gælder fx ordet hårtrukken, der ifølge Nudansk Ordbog betyder ’som virker overdrevent kunstig el. indviklet = spidsfindig, sofistisk, søgt’. Den Danske Ordbog definerer det som ’på grænsen til det usandsynlige eller urealistiske; spidsfindig; søgt’, mens man i såvel Retskrivningsordbogen 4 som i Retskrivningsordbogen 5 vil se at ordet er defineret med synonymerne ’spidsfindig, søgt’. Skal Retskrivningsordbogen leve op til forventningerne om at ord som man skønner kan give anledning til tvivl, skal have en kort betydningsangivelse, kan det ikke gøres meget anderledes end ved brugen af de to synonymer. På samme måde kan odontolog ikke forklares mere kort og præcist end ved brugen af synonymet ’tandlæge’, præstøer kan ikke forklares kortere end ’person fra Præstø’, og månesyg kan ikke forklares anderledes end ’som lider af månesyge’.

Forskelle i betydningsforklaringer i Retskrivningsordbogen 4 og Retskrivningsordbogen 5

Selvom der som vist i det ovenstående ofte er gode grunde til at man kan finde ret identiske forklaringer i forskellige ordbøger, er vi i forbindelse med redigeringen af 5. udgave af Retskrivningsordbogen blevet opmærksomme på at der i en række tilfælde er unødvendige sammenfald mellem de definitioner der gives i fx Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog. Det gælder eksempelvis opslagsordet mundret, der ifølge Den Danske Ordbog har betydningerne ’som er udtrykt i et enkelt og naturligt sprog’ og ’mad som har en passende størrelse til spisning’. Nudansk Ordbog har kun definitionen ’der lyder som naturligt talesprog’. I Retskrivningsordbogen 4 finder man definitionerne ’udtrykt i et enkelt og naturligt sprog’ og ’OM MAD som har en passende størrelse til spisning’. I Retskrivningsordbogen 5 vil man ikke finde nogen betydningsangivelser, men i stedet eksemplerne bogen er oversat til et mundret og moderne dansk og i mundrette bidder, der begge lever op til kriterierne om at sprogbrugerne skal kunne identificere ordene – og ikke mødes af fyldestgørende forklaringer.

Et andet eksempel er adjektivet skimlet, der ifølge Ordbog over det danske Sprog bruges ’om heste, kvæg olgn., hvis haarlag er hvidt, isprængt med graat’. Nudansk Ordbog definerer skimlet som ’(om heste) med isprængt hvidt i det mørke hårlag’. Ingen af de to ordbøger indeholder gråskimlet, som i Den Danske Ordbog defineres som ’som har et hvidt hårlag isprængt grå hår – om hest’, mens Retskrivningsordbogen 4 har betydningen ’OM HESTE som har et hvidt hårlag isprængt grå hår’. I Retskrivningsordbogen 5 er definitionen afløst af eksemplet en gråskimlet hest, ligesom man i øvrigt kan finde eksemplet en skimlet hest under opslagsordet skimlet. Derved bliver man ikke så oplyst som man gjorde i Retskrivningsordbogen 4, men man får dog en fornemmelse af ordets betydningssfære i og med at det ofte er heste der er ( grå)skimlede.

Eksempler og overbegreber i Retskrivningsordbogen 5

I Retskrivningsordbogen 5 vil man se at en del betydningsangivelser er afløst af eksempler der kan illustrere ordenes brug. Afbarke er således i såvel Retskrivningsordbogen 4 som i Den Danske Ordbog defineret som ’tage barken af’, hvilket egentlig er en kort og præcis betydningsangivelse. Vi har dog skønnet at en definition egentlig ikke er nødvendig, men for dog at komme sprogbrugerne i møde har vi indsat eksemplet afbarke en gren. Det samme gælder rundtenom, hvor betydningsangivelsen ’hel skive rugbrød’ er erstattet af eksemplet en rundtenom brød. Vi har altså igen skønnet at ordbogens brugere godt ved hvad en rundtenom er, men skulle der opstå tvivl, er eksemplet nok til at ordet kan identificeres.

I andre tilfælde har vi skønnet at et overbegreb er nok til at man kan identificere ordet. Således har ordet pandelap fået definitionen ’en del af hjernen’ (i stedet for ’den forreste del af storhjernen’, som er den definition der findes i Retskrivningsordbogen 4), mens hjerteinfarkt er blevet ændret fra betydningen ’hjerteanfald pga. en blodprop i hjertet’ til ’hjerteanfald’. Og hydrolyse, der i Retskrivningsordbogen 4 har betydningen ’spaltning af en kemisk forbindelse under optagelse af vand’, har i Retskrivningsordbogen 5 den noget mere kortfattede definition ’en kemisk proces’. Derved bliver hydrolyse og pyrolyse defineret med det samme overbegreb, hvilket giver god mening.

Konklusion

Arbejdet med at gennemgå betydningsoplysningerne i Retskrivningsordbogen er ikke tilendebragt. Der vil formentlig stadig være betydningsoplysninger som kan betragtes som unødvendige, som kunne være kortere, eller som med fordel ville kunne erstattes af et eksempel. Det arbejder redaktionen af Retskrivningsordbogen videre med i de kommende år. I dette arbejde vil vi fortsat have fokus på balancen mellem at Retskrivningsordbogen på den ene side ikke er eller skal være en betydningsordbog og på den anden side skal være tilgængelig og altså give sprogbrugerne den fornødne hjælp når de slår et ord op. Betydningsangivelserne vil altså ikke blive slettet fra ordbogen, men mange af dem vil formentlig optræde i en lidt kortere form eller blive erstattet af et illustrativt eksempel.

Referencer

Jervelund, Anita Ågerup (2009): En ny og bedre Retskrivningsordbog. Nyt fra Sprognævnet 2009/4.
https://dsn.dk/wp-content/uploads/2021/01/december-2009-pdf.pdf.

Jervelund, Anita Ågerup (2013): En ny og bedre Retskrivningsordbog – det endelige resultat. Nyt fra Sprognævnet 2013/1. https://dsn.dk/wp-content/uploads/2021/01/marts-2013-pdf.pdf.