Mange sproglige tvivlsspørgsmål har en historisk forklaring. I denne artikel gør vi rede for et projekt hvor vi har undersøgt de historiske forløb der har ledt til sådanne tvivlsspørgsmål i moderne dansk grammatik.

Hedder det gulvene er lakeret eller gulvene er lakerede? Hedder det han er rigtig sød eller han er rigtigt sød? Spørgsmål af den slags får vi jævnligt ved Dansk Sprognævns spørgetelefon. I de to nævnte tilfælde er svaret at det kan hedde begge dele. I det første tilfælde er der en lille betydningsforskel, i det andet ikke. Det vender vi tilbage til.

Alle sprog har variation i forskellige hjørner af sproget. Det er for eksempel velkendt at skjorte udtales forskelligt på jysk og standarddansk. Det er også velkendt at mange yngre mennesker udtaler vokalen i første stavelse af et ord som hende med en tydelig i-lyd, mens de fleste midaldrende og gamle i stedet har en e-lyd i dette ord. Indenfor grammatikken kan man ligeledes finde variation. Visse ord kan fx bøjes på flere forskellige måder, og således har vi både sværgede og svor, og vi har grint og grinet. Det er ikke usædvanligt at der ligger noget sproghistorisk bag variationen, altså at en af varianterne er ældre end den anden. Formen svor er for eksempel ældre end sværgede.

Dermed er der altid i ethvert sprog på visse områder mere end én grammatik i spil, og der vil være nogle mennesker der henholder sig til den gamle grammatik (jf. svor), mens andre henholder sig til den nye (jf. sværgede). På et tidspunkt kan den gamle grammatik forsvinde til fordel for den nye. Sådan er det for eksempel gået den gamle form gol (der har givet plads til den nye form galede), og som man nu til dags nærmest kun støder på i Grundtvigs salme ”Morgenhanen atter gol”.  Dette kan illustreres af følgende figur; de små pile i øverste linje repræsenterer tidens fremadskriden.

Nu til dags er man ikke i tvivl om at det er formen galede der gælder. Men inden da var der en periode hvor begge former var til stede i sprogsamfundet, og begge former var rigtige! De fulgte bare forskellige grammatikker.

På de områder i et sprog hvor to grammatikker sameksisterer, kan man komme i tvivl om hvad der er rigtigt, netop fordi der er flere muligheder at vælge mellem. En del af de grammatiske spørgsmål vi får ved spørgetelefonen, skyldes netop at der i historiens løb er opstået ny grammatik, og at den nye grammatik lever side om side med den gamle. Det er artiklens indledningseksempler gode vidnesbyrd om.

For at få bedre indsigt i de sproghistoriske forløb gemt i den moderne variation, fik vi for nogle år siden en bevilling fra Kulturministeriets forskningspulje til at arbejde med et projekt med følgende titel: Mange grublende Dage ere gaaede forud. Grammatik i 1800-tallet som nøgle til moderne normproblemer. Grammatiske ændringer foregår umådelig langsomt. Derfor er det ofte nyttigt at sammenligne sprogtilstanden på tidspunkter med en vis afstand imellem. Vi valgte 1800-tallet som ét nedslagspunkt og helt moderne tid (begyndelsen af 2000-tallet) som et andet nedslagspunkt. Undervejs har vi dog også skelet til hvad der er sket i den mellemliggende periode, og vi har også indimellem fundet det nyttigt at gå længere bagud i tid end 1800-tallet. Denne artikel giver en kortfattet præsentation af vores hovedresultater.

Projektet har i praksis udspillet sig som en række delprojekter som alle har taget udgangspunkt i spørgsmål vi kunne få ved telefonen, og hvor vi har haft en hypotese om at den moderne variation med fordel kunne belyses ved at sammenligne med sproget i 1800-tallet.

Frossen, frossent, frosset og frosne

Bag denne overskrift gemmer sig to delprojekter der begge tager udgangspunkt i perfektum participium. Et perfektum participium kan dels bruges attributivt, dels prædikativt: I attributiv anvendelse står det umiddelbart til venstre for substantivets plads (fx to frosne kyllinger); i prædikativ anvendelse er det typisk placeret efter det det siger noget om, fx kyllingerne er frosne. Det ene af vores delprojekter handlede om attributiv brug, det andet om prædikativ.

Et spørgsmål til attributiv brug kunne være: Hedder det en frossen kylling eller en frosset kylling? Svaret er: begge dele; den første mulighed er ældre end den anden. I en frossen kylling (med -n i frossen) følger formen med -n et gammelt system hvor verber med stærk bøjning bøjes i grammatisk køn. I det system ender participiet på -n i fælleskøn og -t i intetkøn, fx en frossen kylling og et frosset kyllingelår. Vores undersøgelser viste at en del af de verber der engang kun blev bøjet stærkt, nu også kan bøjes svagt, og i svag bøjning ender participiet i den slags konstruktioner altid på -t, uden at det pågældende -t altså betyder intetkøn. Til sammenligning kan vi nævne et verbum som male der har været bøjet svagt så langt tilbage i historien man kan komme; participiumsformen af dette ville aldrig kunne tage -n uanset om det efterfølgende substantiv var et fælleskønsord eller ej. Det hedder en malet væg såvel som et malet plankeværk, aldrig *en malen væg (den hævede stjerne * bruges ved eksempler der anses for ugrammatiske).

Men variationen i attributiv stilling stopper ikke ved frossen og frosset, for vi kan jo også sagtens sige og skrive et frossent kyllingelår (med -nt). Også dette viser sig at have en historisk forklaring. På et tidspunkt i historiens løb begyndte man at bøje visse participier efter mønstret af en bestemt gruppe adjektiver der i moderne dansk ender på -n, fx voksen, åben, nøgen. Dem sætter man -t på i intetkøn: et voksent menneske, et åbent pengeskab, et nøgent bræddegulv.

Som konsekvens af de skitserede sproghistoriske ændringer har vi i dag mange muligheder at vælge mellem, muligheder som vel at mærke alle er korrekte. Alle de følgende eksempler følger grammatiske regler: en frossen kylling, en frosset kylling, et frosset kyllingelår og et frossent kyllingelår. I attributiv stilling er der altså en stor formrigdom i ental.

Vi får også spørgsmål af typen: Hedder det kyllingerne er frosset eller kyllingerne er frosne? Men her handler det ikke om entalsformer. Igen er svaret at begge udtryksmåder er korrekte, men at der er en lille betydningsforskel. I det første tilfælde udtrykker man at noget er sket: Kyllingerne har været udsat for en nedfrysningsproces, og den er nu bragt til ende. Der er med andre ord tale om en passivkonstruktion med sammensat verbal: er frosset – nogen har udført handlingen at fryse kyllingerne ned. I det andet tilfælde (det med frosne) laver man i stedet en karakteristik af hvordan kyllingerne er: De er af den frosne slags. Populært sagt er den første form en verbalform; den ender i moderne standarddansk altid på -t, fx frosset. Den anden form er adjektivisk, og den bøjes i ental og flertal (jf. entalsformen frosset og flertalsformen frosne). Bemærk at verbalformen, der ender på -t, til forveksling ligner den adjektiviske entalsform (frosset), men den er egentlig bare en ubøjet form. De sidste 250 år har det været almindeligt i dansk og svensk grammatikforskning at kalde denne ubøjede form for supinum.

Engang lavede man ikke denne skelnen mellem én form (supinum) der brugtes i verbaler, og én som brugtes adjektivisk. Dengang bøjede man bare mekanisk et participium i tal: i ental hvis det led det lagde sig til, var i ental, og i flertal hvis leddet var i flertal, uanset om der var tale om verbal brug eller adjektivisk brug. I 1800-tallet var denne praksis stadig almindelig i skriftsprog, og derfor kan man i litteraturen finde eksempler som de følgende:

hun .. havde faaet sine Klæder revne itu (Gyllembourg: Drøm og Virkelighed, 1833)

Junker Strange og Henrik Harpestræng vare ved Ternernes Anskrig i største Hast ilede til (Ingemann: Valdemar Seier, 1826)

I moderne dansk ville man i konstruktioner som disse vente en -t-form: hun havde fået sine klæder revet itu hhv. de var ilet til.  I det første eksempel er der igen tale om en passivkonstruktion; i det andet er der tale om endnu en verbal brug, nemlig en perfektiv konstruktion. Siden dengang man kunne bruge flertalsformen som vist i disse eksempler, har dansk forandret sig i en retning hvor der har udviklet sig en selvstændig ubøjet form, og hvor perfektum participium parallelt hermed er blevet specialiseret som en adjektivisk form.

Ældre end hans søster og større end mig

Overskriften til dette afsnit afspejler to andre delprojekter som handler om pronomener og pronominalformer i sammenligningskonstruktioner.

Et klassisk sprogrigtighedsspørgsmål er om det hedder han er større end hans søster eller han er større end sin søster. Altså om man bruger et personligt pronomen i genitiv (hans, hendes osv.), eller om man bruger et refleksivt pronomen (sin m.v.). De moderne normative regler siger at man her bruger sin hvis der er tale om subjektets egen søster. Her er det interessant at man i 1800-tallets skriftsprog som hovedregel brugte personligt pronomen i genitiv i konstruktioner som disse, altså at han er større end hans søster på det tidspunkt var det almindelige. Det var så almindeligt at Kr. Mikkelsen i sin grammatik fra 1911 omtalte den anden mulighed som noget der behøvede et ”imidlertid”:

Imidlertid bruges meget ofte i daglig tale, sjældnere i bogsproget, sin for hans og hendes, f. eks. Han er bedre end sit rygte, Hun var lige så klog som sin broder.

Vores studier af 1800-talskilder bekræfter at man for 150-200 år siden typisk brugte hans, hendes osv. i konstruktioner som disse. I den mellemliggende tid er der altså sket et skift fra personligt pronomen i genitiv til refleksivt pronomen når der henvises til sætningens subjekt. Dette er tankevækkende, og det viser at det man som moderne sprogbruger kan synes er den eneste rigtige (: den eneste grammatiske) måde at ytre sig på, ikke ligger fast en gang for alle, men kan ændre sig i tidens løb.

Et andet klassisk sprogrigtighedsspørgsmål er om det hedder han er større end mig eller han er større end jeg. Traditionelt har nominativ, altså jeg, været det normale, men i løbet af 1800-tallet begyndte oblik form (som mig) at vinde frem, og i moderne dansk er mig for en del mennesker den eneste mundrette mulighed.

I kilderne er de tidligste eksempler på brugen af oblik form fra begyndelsen af 1800-tallet, for eksempel dette:

saalænge Sigurd er din Ven, er jeg det ogsaa og skal være dig ligesaa tro og lydig, som ham. (Ingemann, 1819)

Men mindst lige så vigtigt er det at man begynder at omtale det i samtidige sprogbeskrivelser. I sin grammatik fra 1871 skriver Lefolii således at i ”Talesproget hedder det ofte: Han er ældre end mig”. Og tilsvarende skriver Mikkelsen i sin grammatik fra 1911 at der ”i daglig tale og efterligninger deraf, sjælden i skriftsproget, [ofte bruges] afhængighedsfald [dvs. oblik form] i stedet for nævnefald [dvs. nominativ], f. eks. Hun er lige så god som ham. Bær dig ad ligesom mig! Han er ældre end dig.” Det talesprog der for grammatikere som Lefolii og Mikkelsen var relevant at beskæftige sig med, var det som borgerskabet talte. Det man talte i andre — lavere — klasser gik som regel under betegnelsen gadesprog og omtaltes sjældent. I de 1800-talstekster vi har undersøgt, bruges der imidlertid med ganske få undtagelser nominativ i konstruktioner af de ovennævnte typer, dvs. han er større end jeg osv. Meget tyder altså på at det almindelige talesprogs kasusbrug ikke for alvor har fundet vej til 1800-talsforfatternes replikkunst.

Det skal tilføjes at dialektforskeren Karen Margrethe Pedersen fra Københavns Universitet har gjort os opmærksom på at det talesprog som Lefolii og Mikkelsen har udtalt sig om, kan være henholdsvis jysk rigsmål og udtyndet sjællandsk: Lefolii var rektor ved katedralskolen i Viborg, og Mikkelsen var lærer ved katedralskolen i Roskilde. I nørrejysk (dvs. de jyske dialekter der tales nord for Sønderjylland) kan oblik form føres tilbage til første halvdel af 1800-tallet; i sjællandsk vinder oblik form først frem hos personer født efter 1885. Det er desuden muligt at den stærke kritik man kan have mødt i skolen og andre steder, har afholdt folk fra at bruge oblik form på skrift, skønt de brugte den i tale.

Uanset hvad, er det interessant at brugen af oblik form, på trods af skrap kritik, har overlevet og i dag for mange står som den mest naturlige sprogbrug.

Særlig eller særligt interessant

Endnu et delprojekt handlede om adverbialformer uden og med -t. Også dette er en klassiker ved spørgetelefonen, og det skyldes først og fremmest at der ved den særlige undergruppe der ender på -ig og
-lig (fx vældig og rimelig), og som bruges som gradsadverbialer, er valgfrihed mellem former uden og med
-t. Det kan altså både hedde de var vældig glade for turen og de var vældigt glade for turen. Som ved de tidligere omtalte delprojekter havde vi på forhånd en klar forestilling om at den ene form (nemlig den uden -t) var ældre end den anden. Det var dog først da vi dykkede ned i kilderne at vi forstod i hvilket omfang formerne uden -t var blevet brugt tidligere. I 1800-tallet og tidligere kunne man nemlig også finde formerne uden -t brugt i sammenhænge hvor vi i moderne dansk absolut ville vente en -t-form.

det maa overvejes meget grundig (Schandorph: Uden Midtpunkt, 1878)

De pæne Folk misunde hinanden saa giftig, at det er høist forunderligt, at de ikke døe af gjensidige Bid (Goldschmidt: Hjemløs, 1853-1857)

Oven i købet var de -t-løse adverbialformer ikke begrænset til ord der i øvrigt endte på -ig eller -lig, hvilket fremgår af de følgende eksempler.

man bliver veemodig af Længsel, sælsom veemodig (Andersen: Kun en Spillemand, 1837)

Atheismen er dog grændseløs nøgtern (Jacobsen: Niels Lyhne, 1880)

Det viste sig at -t-løse former går meget langt tilbage i tiden. Her gives et par enkelte eksempler.

steeg dem at de bliffue smuck brune (Kogebog 1616)

Hendes Tilstand rører mig saa stærk (Biehl anden halvdel af 1700-tallet)

Det viste sig desuden at de -t-løse former ikke er de eneste forgængere for -t-formerne. I ældre tid kunne man også finde -e-former og (for dem der ender på -ig og -lig) -en-former, som de følgende eksempler illustrerer.

alffuerlige oc strenge han da bød (Rævebog 1555)

krîg begyndes letteligen, men endes besværligen (Moth ca. 1700)

Der har altså i historiens løb været forskel på adverbialformerne, og i moderne tid er der ikke betydningsforskel på om man bruger en adverbialform uden eller med -t i kontekster hvor man angiver graden af noget. Der er således ingen forskel på om man siger vældig glad eller vældigt glad.

Vi kan i øvrigt se at -t-formerne breder sig, også i andre adverbier. Således er det meget hyppigt at finde former som forholdsvist og formodentligt, hvor man tidligere ikke ville have ventet former med -t.

Sin eller deres redegørelse

Et hyppigt tvivlstilfælde er om det hedder politiet fremlagde deres eller sin redegørelse. Det skyldes at politiet er et såkaldt kollektivt substantiv. Et sådant substantiv er karakteristisk ved at det både kan opfattes som ’en enhed (der består af flere individer)’ og som ’en flerhed af individer (der indgår i en enhed)’. På grund af disse særlige egenskaber kan tilknyttede led (for eksempel pronomener som sin og deres i overskriften) stå i ental eller i flertal.

Begge dele er korrekt, og valget mellem det ene eller det andet beror på hvad man betoner. Hvis man betoner enheden, i den nævnte sætning politiet som institution eller etat, bruger man en entalsform (her sin). Hvis man i stedet betoner flerheden – alle de mange betjente – bruger man en flertalsform (her deres). Tilknyttede led kan være pronomener, men de kan også være adjektiver. For eksempel kan man både sige og skrive ungdommen er hårdfør og ungdommen er hårdføre.

I vores undersøgelser er vi kommet frem til at der både i moderne tid og i 1800-tallet er forskel på om de enkelte kollektiver primært behandles som entalsord eller som flertalsord. I moderne tid behandles ord som klub og regering overvejende som entalsord, hvilket viser sig ved at man ved dem hyppigere bruger sin end deres. I den anden ende af skalaen ligger et ord som par, der næsten altid behandles som et flertalsord. Et eksempel som det følgende med deres er altså fuldt ud repræsentativt for dette.

Sidste år (…) så det daværende par tilbage på deres forhold. (EkstraBladet.dk 2023)

I den følgende opremsning er 15 moderne kollektiver arrangeret efter relativ hyppighed så det der oftest behandles som entalsord i moderne tid, står først, og det som oftest behandles som et flertalsord, står sidst osv.: klub, regering, organisation, virksomhed, parti, kommune, folketing, udvalg, hold, ledelse, politi, gruppe, befolkning, familie, par.

I 1800-tallet finder man stort set den samme relative frekvens som i moderne tid: Par var også dengang det ord der hyppigst blev behandlet som et flertalsord, og Politi blev allerede dengang undertiden behandlet som et flertalsord, hvilket illustreres af følgende eksempler.

Da Politiet vilde føre ham i Fængsel, fandt de ham liggende foran den gamle Ovn. (Bergsøe: Fra den gamle Fabrik, 1869)

Nu lagde Politiet deres raa Hænder paa Marietta (F.T. (pseudonym): Tugthusfangen Hannibal og den smukke Rosalie, 1883)

Med hensyn til den indbyrdes relative placering var der altså ikke umiddelbart sket ændringer. Men historien var ikke gået sporløst hen over dette område af grammatikken. Når vi sammenholdt tallene fra 1800-tallet med dem fra moderne tid, kunne vi nemlig se en generel tendens i retning af at mange af ordene oftere bliver behandlet som flertalsord i moderne tid.

Subjektsreglens storhed og fald

Vi har også beskrevet den delvise afvikling af en tidligere velkendt normativ regel som man har kaldt subjektsreglen. Denne regel siger at indholdssubjektet (det ”logiske” subjekt) i nogle bestemte sætningsagtige adverbialer skal henvise til samme størrelse som sætningens udtrykte subjekt. I en sætning som Efter at (indholdssubjekt) have skænket til de to Herrer, satte hun (subjekt) sig ned ved Faderens Side er subjektet for de to handlinger (at have skænket og at sætte sig) den samme, nemlig den person der refereres til med hun. Ifølge subjektsreglen er denne sætning konstrueret rigtigt.

Men i mange tilfælde udtrykker man sig mere løst. For eksempel i følgende sætning: Efter at (indholdssubjekt) have besteget Trebjerg på 128 meter og nydt udsigten ud over Helnæsbugten til Als og Sønderjylland går turen (subjekt) forbi Steensgaard gods. I denne sætning er det ikke sætningens subjekt (turen) der har besteget Trebjerg, det er nogle andre. Frem til anden halvdel af det 20. århundrede blev sætninger som denne betragtet som ulogiske og dermed som sprogfejl.

Vores undersøgelse har vist at subjektsreglen er nærmest ukendt i moderne tid.

Ekstra gevinster

Undervejs i vores projekt er vi også stødt på en del andre problemstillinger, som vi dog ikke har udforsket grundigt, og som vi kun vil nævne et par få af.

For eksempel har vi set at tidligere tiders skelnen mellem ental og flertal i de finitte verber dominerede i 1800-tallet. Man skelnede altså mellem han gik og de ginge, jeg har og vi have. Der var enkelte forfattere i 1800-tallet der skilte sig ud på dette punkt og bare brugte den moderne fællesform (han gik – de gik; jeg har – vi har). Men i det store hele stod flertalsformerne stærkt i skriftsproget indtil det i en bekendtgørelse fra året 1900 blev tilladt for skolebørn at bruge fællesformen uanset om subjektet var i ental eller flertal.

En anden problemstilling vi vil nævne, handler om forholdet mellem visse adverbier og frie prædikativer. I forbindelse med undersøgelserne af adverbielt -t blev vi nemlig opmærksomme på at dette ikke var ligetil. Da vi nu havde fundet ud af at en del adverbier der i moderne tid ofte forekommer med -t, i ældre tider også kunne forekomme uden -t (jf. afsnittet om særlig og særligt ovf.), stod vi pludselig overfor virkelig mange eksempler hvor det var umuligt at afgøre om der var tale om en adverbiel brug der sagde noget om måden situationen udspillede sig på, eller brug som frit prædikativ, altså som noget mere adjektivisk; det gælder for eksempel følgende to:

Kammerfruen … nærmer sig frygtsom med Tørklædet (Heiberg: brev, 1812)

uden Styr og uden Styrer drev nu det røgsorte Skib, dødt og villieløst (Jacobsen: Niels Lyhne, 1880)

I det første af disse eksempler er det ikke muligt at afgøre om frygtsom er et frit prædikativ der betegner en egenskab ved kammerfruen, eller om det betegner måden kammerfruen nærmer sig på (adverbiel brug). Tilsvarende er det ikke til at afgøre om dødt og viljeløst er egenskaber ved det omtalte skib, eller om de to ord betegner måden skibet driver afsted. Hvad angår det historiske, ser det på dette punkt ud til at adverbielle former er i fremmarch på bekostning af frie prædikativer. Vi kan i hvert fald se en generel tendens i moderne tid til at mange ord der som frie prædikativer ville være bøjet i ental fælleskøn eller i flertal, nu forekommer med -t. Her gives nogle få eksempler til illustration.

Han sidder ensomt og klimprer på sine musikinstrumenter. (Jyllands-Posten 2010)

De kunne herefter som de fleste andre have valgt den kolde skulders politik og tavst fulgt den illegale presse. (Berlingske 2012)

såvel kaptajnen som tre af de syv besætningsmedlemmer testede positivt, da de pustede i alkoholmetret. (Jyllands-Posten 2005)

Soldaten ligger livløst på en båre med overkroppen bar. (Politiken 2013)

Det sidste emne vi vil berøre i denne artikel, handler om forholdet mellem standarddansk og dialekt. Vi har observeret at en række grammatiske særkender som man i dag betragter som rent dialektale, i tidligere tider har været fællesdanske, og altså ikke noget som kunne betragtes som noget særlig dialektalt. For eksempel bruges den såkaldte -n-supinum, som i dag anses for fynsk og (især) jysk, som i de var tagen til bueskydning, af en del forfattere i 1800-tallet som ikke var kendt for at skrive dialekt (fx Carsten Hauch 1790-1872), og også tidligere blev den brugt af folk som bare skrev datidens standarddansk, herunder Leonora Christine (1621-1698) og hendes far, Christian 4. (1577-1648).

Et andet fænomen som nu til dags betragtes som (især jysk) dialekt er brugen af dem i stedet for sig i konstruktioner som de lå og brækkede dem/sig ud ad vinduerne. Også her viser 1800-talsforfatterne at det var helt almindeligt i den tids standarddansk at bruge dem, jf. de nedenstående eksempler.

Vægterne fulgtes ad ned i en Kælder, hvor de gjorde sig en glad Aften ved at bekoste dem gammelt Øl for 4 Penninge (Møller: En dansk Students Eventyr, 1824 [1843])

Havde man gjort Musik og sluppet uvidende Børn ind i Salen, vilde de have sprunget og hoppet og moret dem (Goldschmidt: Hjemløs, 1853-1857)

Den overordnede konklusion er altså at vi har fået bekræftet det vi havde sat os for at finde ud af, nemlig at en del af de tvivlsspørgsmål man kan komme ud for i moderne tid, skyldes historiske udviklinger. Men vi har også fået meget mere ud af projektet end vi på forhånd havde forestillet os. Det gælder både det der handler om de faktiske forhold i delprojekterne, og de ekstra gevinster vi har fået med hjem. Dermed har vi også fået et væsentlig mere nuanceret blik på den moderne variation end vi havde før vi gik i gang med vores undersøgelser.

På hvor mange måder kan man egentlig sige at man er fuld? I engelsktalende lande er svaret ifølge en tidligere undersøgelse: rigtig mange. Men hvordan ser det ud i dansk?

I februar 2024 omtalte DR på dr.dk en undersøgelse af engelske fuldeudtryk, og de stillede i den forbindelse læserne spørgsmålet: ”Hvilket ord bruger du om at være fuld?”. I denne artikel kigger vi nærmere på de indkomne fuldeudtryk, der primært bestod af slang, og undersøger hvor mange ord vi i dansk har for at være fuld, hvilke typer af udtryk der er tale om – er det fx nye eller gamle, er det danske eller engelske – og spørger: Hvordan ser fremtiden ud for slangudtryk for at være fuld?

Hvad er slang?

Hovedparten af de udtryk vi har i dansk for at være fuld, kan beskrives som slangudtryk. Slang er i Slangordbogen (2022) afgrænset på følgende måde (se figur 1): De stillag der ligger under neutral stil, kaldes med en samlebetegnelse uformel sprogbrug. Til uformel sprogbrug hører slang og dagligsprog, idet slang er meget uformel stil, mens dagligsprog ligger tættere på neutral stil. Over neutral stil ligger høj stil. Disse stillag, der ikke er skarpt afgrænsede, anskueliggøres i figur 1 ud fra ordet dø.

Som det fremgår af figur 1, kan man anskueliggøre stillagene ved hjælp af verbet dø, der er neutral stil, og gå bort og blive kaldt hjem til Gud m.fl. (høj stil), mens uformelle udtryk (eller lav stil) er fx krepere, liste af, stille træskoene og spise radiser fra neden. Det vil variere fra person til person hvordan stilen i disse uformelle udtryk vurderes, og dermed i hvilke sammenhænge de enkelte udtryk passer stilmæssigt

I denne artikel anvendes udtrykket slang i betydningen ’uformel sprogbrug’, dvs. som en samlet betegnelse for slang og dagligsprog. Uformel sprogbrug rummer en række undertyper som talesprog (den dersens), vulgært sprog (krepere), børnesprog (vovhund), eder (kraftedeme), forvanskninger (leverståhej), kortformer (bold ’fodbold’) og uformelle navne (Nørrebronx) (Christiansen 2022a).

Slang handler især om de nære ting og de aktiviteter som optager os i dagligdagen, og blandt de største slangområder findes penge og økonomi, geografiske person- og stedbetegnelser, mad og drikke samt betegnelser for sindstilstande, intelligens og lign.; sport er ligeledes godt repræsenteret. Slangordforrådet er især stort på de områder der er tabubelagte eller ikke helt stuerene, dvs. at det ikke er ”tilladt” eller ”pænt” at tale om emnerne i alle sammenhænge, fx når unge taler med ældre, eller når man taler med fremmede. Når emnerne er ”forbudte” at tale om, bliver det hensigtsmæssigt at have slang, altså ord som ikke nævner emnerne direkte. Tabubelagte områder er fx visse af kroppens dele og dens funktioner, sex og alkohol, og på disse områder er der særligt mange slangudtryk. Politikens Slangordbog (2001) nævner desuden at man kan have behov for at bringe følelsesmæssigt betydningsfulde forhold lidt ned på jorden ved at bruge slang, og at slang opfylder et behov for at formulere sig opfindsomt og slagkraftigt.

Mange ville nok synes at sproget ville være fattigt hvis der til ét indhold kun svarede ét udtryk. Eksempelvis at vi kun havde et eneste ord, fuld, til at udtrykke indholdet ’påvirket af alkohol i en grad så kontrollen over fysiske og psykiske evner er nedsat’, som definitionen af fuld (i betydningen ’beruset’) lyder i Den Danske Ordbog. Dannelsen af slang kan fortolkes som et udslag af en grundlæggende kreativ evne hos mennesket, der bl.a. realiseres som en trang til at udtrykke sig opfindsomt ved at iklæde et givet indhold en ny form. Fænomenet er ikke nyt – eksempelvis hed hoved på klassisk latin caput, men i folkeligt latin blev det kaldt testa, der egentlig betød ’krukke’, og er i vore dage kendt som fransk tête (’hoved’). Slang understreger sprogets ekspressive side med vægten på sprogets form – lidt ligesom man udsmykker vægge og kloakdæksler med mæanderborter; dét havde man jo ikke behøvet.

Derudover opfylder brugen af slang et behov for at kunne udtrykke sig adækvat i forskellige stillag i sammenhænge der har hver deres grad af formalitet, fx skænderier i privaten, sportens omklædningsrum eller institutioner som kirken og Folketinget, samtidig med at man kan vise sit gruppetilhørsforhold gennem sprogbrugen. I forbindelse med slangs funktion som gruppemarkør er det relevant at skelne mellem forskellige aldersgrupper, da det for de unge er vigtigt at være med på den allernyeste udvikling, og her taler vi om helt ned til uger, mens det for ældres vedkommende snarere er et spørgsmål om hvilke tiår deres udtryk er fra. Hos de unge kan udtryk meget hurtigt få en konnotation af noget forældet og ikke helt gangbart.

Udtryk for at være fuld i slangordbøgerne

I slangordbøgerne findes der et helt vokabularium knyttet til alkohol: alkoholiske drikke, at drikke alkohol, at være fuld, rusen, at have tømmermænd samt drikfældige personer. At ord og udtryk vedrørende alkohol er blandt de største slangområder i dansk, skyldes sandsynligvis at det udgør og har udgjort en del af vores hverdag, og at det er et ”forbudt” emne. Alkoholrelaterede udtryk der i Slangordbogen (2022) er markeret med emnebetegnelsen ”spir.” (forkortelse for spiritus), udgør godt 6 % af emnemarkeringerne i ordbogen. Det store antal udtryk for fuldskab er ikke særligt for dansk; herom vidner fx undersøgelser af engelsk (Sanchez-Stockhammer & Uhrig 2023) og norsk (Hylland 2020, 2021).

Som baggrund for at undersøge de slangudtryk for at være fuld som DR’s læsere har indberettet, har vi kigget nærmere på hvilke udtryk for at være fuld de danske slangordbøger indeholder. Vi har taget udgangspunkt i disse fem slangordbøger, der dækker en samlet periode på over 150 år: Gadesproget 1 (Kristiansen 1866), Gadesproget 2 (Kristiansen 1908), Boms slangordbog (Bom [1957] 1964), Politikens Slangordbog (Anker-Møller, Jørgensen & Ravn 2001) og Slangordbogen (Christiansen 2022b) (der er for nemheds skyld tale om vores kaldenavne på ordbøgerne – de korrekte titler kan ses på referencelisten). Ordbøgerne indeholder samlet set ca. 250 ord og udtryk for at blive eller være fuld. Ingen af disse er optaget i alle fem ordbøger, men fem ord optræder i fire af ordbøgerne, se tabel 1.

Ordbøgerne afspejler ikke nødvendigvis den faktiske sprogbrug i fuldt omfang. Eksempelvis mangler Gadesproget 1 og 2 fra hhv. 1866 og 1908 fx smækbedøvet og smækdrukken, der indgår i Carl Hansens roman Spild fra 1905, som er rig på slang. Gadesproget 1 (1866) anlagde en præskriptiv linje, idet ordbogen ifølge sin “Fortale” paradoksalt nok var ment som én stor advarsel mod at anvende det lavere sprog og dagligsprog (s. V), men ’fuld’-betegnelserne blev dog ikke udelukket – det gjorde derimod eksempelvis ord fra det seksuelle område (Christiansen 2020). Det forholdsvis lave antal (34) ord og udtryk for ’fuld’ i Gadesproget 1 kan skyldes at det er den første danske slangordbog så der endnu ikke var indsamlet så meget slang. Boms slangordbog ([1957] (1964)) nævner edderkanonfuld, så det er nok et tilfælde at denne ordbog ikke som de øvrige har optaget kanonfuld, der ifølge Ordbog over det danske Sprog (ODS) var brugt allerede i 1901. Plakatfuld er i ODS belagt med bl.a. et citat fra 1927 og kunne derfor ligeledes være taget med i Boms slangordbog.

De to nyeste slangordbøger, Politikens Slangordbog (2001) og Slangordbogen (2022), har kun et sammenfald på en tredjedel af de optagne ord og udtryk om at være fuld. Politikens Slangordbog (2001) bygger bl.a. på Boms slangordbog ([1957] (1964)), og der er en del tilfælde hvor der er sammenfald mellem disse to ordbøger, men ikke med Slangordbogen (2022).

Ud af det samlede vokabularium for ’fuld’ har kun få ord og udtryk ifølge ordbøgerne overlevet det sidste halvandet århundrede. Blandt de meget gamle der er gået ud af brug, kan fra Gadesproget 1 og 2 nævnes bedunstet (af dunst ’omtåget sindstilstand’), drikke sig en donner på (af dundre), have en storm, overkørt (af betydningen ’træt’, ’udmattet’, ’medtaget’), sprøjtende fuld og være på støvlerne (’være lystig’, ”oppe”).

Fra Kaj Boms slangordbog fra midten af 1900-tallet kan blandt de nu forældede ord og udtryk nævnes bedærvet (’ødelagt’, ’(moralsk) fordærvet’), gå for en stiv tømme (vel om stiv gangart), kitøjet (jf. kittedag, hvor man pjækker fra arbejde for at holde fri og drikke), sejle med en ordentlig tremaster (en tremaster er en helflaske – den indeholder 3 pægle, udtalt ligesom pæle, så tre pæle blev ændret til tre master, og sejlskibet tremaster kan komme ud i høj søgang) samt være så fuld at man ikke kan se en flue på væggen. Ud fra ordbøgerne at dømme er der altså stor udskiftning i slangudtryk for at være fuld – undtagelser er dog netop fx bedugget og kanonfuld, som altså har været kendt i slangordbøgerne i over 100 år, og som stadig er i brug den dag i dag. Blandt udtryk fra efter år 2000 kan nævnes have runde sko på (de er vanskelige at gå lige med!), palermostiv (en uforklaret henvisning til den italienske by Palermo) og standervissen (stander- er måske dannet i analogi med stang- så der henvises til stivhed i kroppen).

Metode og data

De data vi har brugt til undersøgelsen af ”fuldeord”, er som nævnt indsamlet af DR. Indsamlingen skete via en artikel på dr.dk (Knudsen 2024) hvor DR rapporterede om en undersøgelse af engelske synonymer for at være fuld (”drunkonyms”) (Sanchez-Stockhammer & Uhrig 2023). I den forbindelse blev dr.dk’s læsere spurgt: ”Hvilket ord bruger du om at være fuld?”. Svaret kunne man skrive ind i et svarfelt, og det er altså disse læsersvar vi baserer denne artikel på. Dagen efter indsamlingen af læsernes svar bragte dr.dk en ny artikel der rapporterede om (nogle af) resultaterne af indsamlingen (Klinge 2024).

Vi bad DR om lov til at bruge læsernes indtastede svar, og da tilladelsen var givet, sendte DR en råfil i excelformat. Denne fil bestod af 2908 svar fra læserne. Vi ordnede disse svar, så de synonymer der var blevet nævnt mere end én gang, blev optalt samlet, og fejlstavninger blev rettet, sådan at fx plakat fuld blev rettet til plakatfuld og dingelvoren til dingelvorn, og slået sammen. Til gengæld har vi ikke slået fuldeudtryk der indeholder et forstærkende adverbium eller forled, sammen med grundordet, dvs. vi har betragtet fx lakket til og godt lakket til som to varianter. De er derfor blevet talt som to udtryk, ligesom vi har talt stiv, megastiv og æskestiv som tre forskellige varianter. Denne strategi har vi valgt, dels fordi det kan være vanskeligt at afgøre om et udtryk er et selvstændigt udtryk eller en variant af et andet udtryk (fx hammered og hammeret), dels fordi det ikke altid er indlysende hvad der er hovedudtrykket: DDO har fx kun udtrykket stangbacardi med, ikke bacardi, så er bacardi hovedudtrykket eller en afkortning af stangbacardi? Vi er dog klar over at dette valg har konsekvenser for frekvensberegningerne og vil derfor komme ind på dette forhold når det er relevant. Vi har desuden frasorteret useriøse svar som ”DR er venstreorienteret statspropaganda” og ”LOUISAAA” – disse udgjorde i alt 15 svar.

Med de indsamlede data fra DR kan vi svare på hvor mange forskellige udtryk dr.dk’s læsere på et bestemt tidspunkt (nemlig datoen for undersøgelsen: 22. februar 2024) mener de bruger for det at være fuld. Vi kan med de nævnte data også analysere nærmere hvilke udtryk der er indberettet, og hvad det kan sige om danske fuldeord.

De anvendte data kan vi derimod ikke bruge til at sige noget om hvor mange udtryk for at være fuld der findes i det danske sprog, for der kan være mange flere end dem læserne lige kender og har indberettet. Vi kan heller ikke vide om læserne rent faktisk bruger de ord de har indtastet, eftersom der er tale om rapporteret brug, ikke dokumenteret brug. DR har desuden ikke indsamlet baggrundsoplysninger om læserne, dvs. at vi ikke ved hvilken alder eller hvilket køn de har, eller hvor læserne bor i landet. Vi kan altså ikke vide om alle læserne fx er ældre nordjyske mænd eller unge københavnske kvinder, hvilket betyder at vi ikke ved om der er tale om ”progressive” respondenter eller ”konservative” respondenter – sprogligt set (jf. fx Rathje & Isen 2024). Den nedenstående analyse må derfor tages med disse forbehold.

Frekvens

Som nævnt indeholder indsamlingen fra DR i alt 2908 svar fra læserne på spørgsmålet: ”Hvilket ord bruger du om at være fuld?”. Efter at disse svar blev ordnet som beskrevet i metodeafsnittet, endte vi med i alt 902 forskellige udtryk¹ for at være fuld. Det må siges at være et overordentligt højt antal, både når man sammenligner med antallet af fuldeudtryk i slangordbøgerne, som vi opgjorde i tabel 1 (mellem 34 og 97 pr. slangordbog), og når man sammenligner med en indsamling som den engelske tv-kanal BBC One lavede i 2002, hvor det endte med 141 engelske ord for at være fuld fra seerne² (BBC 2002). I den undersøgelse af engelske fuldeord som dr.dk gengiver (Sanchez-Stockhammer & Uhrig 2023), lægges fuldeordene indsamlet fra BBC Ones seere sammen med fuldeord fra ordbøger og ordlister, og undersøgelsen kommer dermed samlet set op på 546 synonymer for drunk. Dette regnes i artiklen for et højt antal, og det konkluderes på den baggrund at det at være fuld er en væsentlig del af kulturen i de engelsktalende lande (Sanchez-Stockhammer & Uhrig 2023). Med et endnu højere antal indberettede fuldeord i den danske indsamling kan vi som minimum konstatere det samme om den danske kultur. Vi må dog tage det forbehold at vi som nævnt har ladet forekomster af fuldeudtryk uden forstærkende adverbier og forled (fx lakket til og stiv) og med forstærkende adverbier og forled (fx godt lakket til og megastiv) tælle som varianter hver for sig, hvilket ikke er gjort i undersøgelsen af de engelske fuldeudtryk, og dette kan have gjort at vi har fået væsentlig flere udtryk. Det ændrer dog ikke ved at der i DR’s spørgeundersøgelse er indberettet rigtig mange udtryk for at være fuld, og at dette må være et udtryk for at fuldskab er et væsentligt emne i den danske kultur.

Fuldeordenes top-20

De 20 mest indberettede fuldeudtryk i indsamlingen fra dr.dk findes i tabel 2. Listen giver et billede af en broget blanding af slangudtryk (fx bacardi) og mere neutrale udtryk (fx fuld), udtryk der afspejler forskellige grader af alkoholpåvirkning (fx bedugget vs. bankelam), gamle og nye udtryk (fx besoffen vs. basket) og hhv. danske udtryk (fx snalret) og udtryk af fremmed oprindelse (fx wasted).

Slang vs. neutrale ord

Hovedparten af fuldeordene på top-20 er slangudtryk – i hvert fald er de med i en eller flere danske slangordbøger. De eneste ord på top-20 som ikke er med i slangordbøgerne, er beruset og blæst. Årsagen til at blæst ikke er med i slangordbøgerne, er sandsynligvis at der er tale om et nyere slangudtryk. At beruset ikke er med i slangordbøgerne, skyldes sandsynligvis at det regnes som neutral stil, altså ikke slang. Mange vil nok også betegne ordet fuld som et neutralt udtryk, men det er med i nogle af slangordbøgerne (Gadesproget 1 og 2 og Slangordbogen (2022)), så i hvert fald i 1800-tallet har fuld været regnet for et slangudtryk. Fuld var egentlig et elliptisk udtryk, altså oprindeligt ’at være fuld af alkohol/vin/osv.’, jf. svensk full (’beruset’) og det oprindelige udtryk fulder ok drukkin, dvs. ’full och drucken’, altså ’mæt af både mad og drikke’³ (SAOB). Med tiden har fuld så fået en neutral værdi – eller forholdsvis neutral, eftersom fx beruset nok vil kunne betegnes som mere neutralt eller højere stil end fuld. Sammenholdes de hyppigst indberettede ord på top-20, som DR’s læsere mener de bruger (tabel 2), med de fem slangord som optræder i flest af de danske slangordbøger (tabel 1), er det i øvrigt kun bedugget og besoffen der går igen.

Graden af alkoholpåvirkning

En forskel på netop ordene fuld og beruset er også graden af alkoholpåvirkning. Er man fuld, er man ifølge DDO ’påvirket af alkohol i en grad så kontrollen over fysiske og psykiske evner er nedsat’, altså ret påvirket. DDO har som opslagsord kun verbet beruse med som ifølge ordbogen betyder ’bringe i en rus af alkohol eller narkotika’, og det siger ikke ret meget om graden af påvirkning. Under opslagsordet fuld i DDO ses det dog at ordbogen regner fuld og beruset som synonyme. Men sprogbrugen viser at beruset ofte bruges om en mindre påvirket tilstand end den man er i når man er fuld, fx som her: ”Vi kyssede nede i byen, hvor jeg var fuld, men hun var kun beruset” (https://adamogeva.dk/svar/tvivl-om-forelskelse-kan-i-hjaelpe, 2024) og ”Jeg er selv clean cannabis misbruger, og drikker mig kun beruset og aldrig fuld” (https://www.reddit.com/r/DKbrevkasse/comments/1edkkj5/misbrug/, 2024).

Ifølge ordbøgerne er de følgende ord udtryk for at man er stærkt/voldsomt/meget beruset: stiv, vissen, bacardi, i hegnet og wasted (DDO, Nye ord i dansk (NOiD), Politikens Slangordbog). Forleddet stang- forstærker det led som kommer efter, og stangstiv og stangbacardi må derfor betyde ’meget stærkt beruset’.

I den anden ende af kontinuummet ’alkoholpåvirket’ har vi ifølge ordbøgerne overrislet (’lettere beruset; småfuld’), bedugget og basket (’påvirket af alkohol’), og ordbøgerne mener at pløret, besoffen, ristet og lam befinder sig i en slags mellemgruppe (hhv. ’beruset i en grad så man ikke har kontrol over bevægelser og tale’, ’fuld; beruset’). Banke- i bankelam må være et forstærkende forled (ligesom stang-), og dermed må man være mere beruset når man er bankelam end når man ”bare” er lam. Snalret er ordbøgerne ikke enige om: DDO mener man er mere påvirket end i NOiD, hvor snalret kun svarer til ’halvfuld’.

Gamle og nye udtryk

De 20 hyppigste udtryk består også af en blanding af gamle udtryk, som måske især den ældre generation kender og bruger, og nye udtryk, som muligvis særligt er udbredt blandt unge. Vi har dog som nævnt ikke oplysninger om alderen på de dr.dk-læsere som deltog i spørgeundersøgelsen, så vi bestemmer her alderen på de hyppigste fuldeord ud fra de tilgængelige ordbøger.

I tabel 3 har vi opdelt de hyppigst indberettede udtryk i kategorierne ”gamle” (før 1892), ”mellem” (1950-1957) og ”nye” (1987-nu), og ordene står i kronologisk rækkefølge med det årstal de ifølge ordbøgerne kan dateres til⁴, i parentes.

Udtrykkene fuld og beruset er som nævnt forholdsvis neutrale udtryk, hvorfor det er sandsynligt at også yngre generationer bruger dem. De øvrige udtryk, altså slangudtrykkene, har ofte en aldersvalør, dvs. de har typisk været populære blandt unge i en bestemt periode, og ved at bruge dem signalerer eller afslører man at man er vokset op i en bestemt tid hvor specifikke slangudtryk var populære blandt unge. Slangudtrykkene for at være fuld signalerer altså ofte en bestemt aldersidentitet, og det er prestigiøst blandt unge at bruge de nyeste udtryk for at signalere netop en ungdomsidentitet, og at de følger med i hvad det nye er, fx på TikTok. Man vil sandsynligvis falde helt udenfor (ungdoms)gruppen hvis man siger besoffen, som måske ens bedsteforældre bruger. Det samme med omvendt fortegn gælder de ældre: Det vil være påfaldende at fx ældre i 70’erne betegner det at være fuld som wasted, fordi udtrykket først er blevet et slangudtryk mens deres børnebørn er unge, og det kunne derfor opfattes som om de ældre vil være yngre end de er.

Danske og fremmede udtryk

Ser vi på de ældste udtryk i tabel 3, nemlig fuld, bedugget, beruset og besoffen, og overrislet, som er kategoriseret i mellemgruppen, er det karakteristisk at disse enten er gamle danske udtryk eller udtryk som stammer fra tysk. Fuld i betydningen ’beruset’ stammer helt tilbage til ældre nydansk, og selve ordet fuld er oldnordisk (800-1300). Bedugget kunne med forleddet be- godt ligne et tysk lån (Winge 2018: 408), men ordet kommer af det forældede gamle danske verbum bedugge (’gøre fugtig’) (Politikens Etymologisk Ordbog). Beruset, besoffen og overrislet er som nævnt også ord i dansk med mere end 100 år på bagen, men de har det til fælles at vi har lånt dem fra tysk. Besoffen er perfektum participium af tysk besaufen (’drikke fuld’, ODS), beruset kommer af tysk berauschen (afledt af Rausch, ’rus’, Politikens Etymologisk Ordbog), og endelig kommer også overrisle af tysk rieseln ’drysse, risle, støvregne’ (DDO).

De nyere udtryk bacardi og stangbacardi kan umiddelbart virke udanske, altså som lån, men der er tale om pæredanske dannelser, som ikke findes på andre sprog. Bacardi er godt nok navnet på en oprindeligt cubansk spiritusvirksomhed, der bl.a. laver en rom som udtrykket er dannet ud fra, men opfindelsen af slangudtrykket (stang)bacardi er dansk, og det er altså dannet på baggrund af et varemærke.

Snalret er et gammelt dialektalt udtryk der egentlig stammer fra jysk i betydningen ’sludre, vrøvle’ (DDO). Vi går desuden ud fra at udtrykkene pløret, stegt, stiv, stangstiv, basket, lam, bankelam, vissen, i hegnet, ristet og blæst er danske dannelser. Blæst kunne dog godt være inspireret af blasted som i engelsk slang bruges om at være meget fuld eller skæv (Green’s Dictionary of Slang), og ristet kunne ligeledes være inspireret af det engelske toasted, som er engelsk slang for både at være fuld og skæv (Wiktionary). Stegt kunne desuden være en oversættelse af det engelske fried, som betyder ’meget fuld’ (Green’s Dictionary of Slang). Men vi har i de danske ordbøger ingen beviser for at der ikke er tale om hjemlige og uafhængige dannelser, så vi kan ikke afgøre endeligt om de nævnte udtryk er dannet i dansk eller er (indirekte) engelske lån.

Til gengæld er der ingen tvivl om at wasted er et engelsk lån. Udtrykket stammer fra det gamle engelske verbum waste og er en perfektum participiums-form, wasted, i betydningen ’enfeebled’, dvs. ’svækket’ (Online Etymology Dictionary). I 1950’erne fik wasted i engelsk betydningen ’intoxicated’, dvs. ’beruset’, som altså er blevet et nyt, direkte lån i dansk med samme betydning. Det kan undre at der ikke er flere engelske lån på listen over de hyppigst indberettede ord, eftersom engelske lån fylder en del i danskernes sprogbrug i det hele taget (jf. fx Lønsmann et al. 2024), og i unges sprog i særdeleshed (Rathje 2010). Det kan evt. antyde at DR-læserne ikke er helt unge. På den anden side findes der engelske lån lige under top-20: På 21.-pladsen ligger fx udtrykket tipsy (’halvfuld’) (27 forekomster), som også er et engelsk lån, ligesom andre engelske udtryk for at være fuld ligger længere nede på frekvenslisten: pissed (19 forekomster), drunk (13), hamret (12) (sandsynligvis indirekte lån af det engelske hammered), boozet (9) (dansk bøjning af det engelske boozed), hammered (9), shitfaced (6), zoinked (4) og stoned (3). Selvom de danske (og tyske) ord altså ifølge indberetningerne er dem der bruges mest, står de engelske udtryk parat til at tage over.

Opsummerende kan man sige at de ord som DR’s læsere altså mener de bruger, har vist os at der er rigtig mange slangudtryk i dansk for at være fuld, også mange flere end der er med i de danske slangordbøger, og ift. undersøgelser af andre sprog. Udtrykkene der er indberettet, spænder også over udtryk der afspejler en mindre grad af alkoholpåvirkning til en meget høj grad af påvirkning, og der er hovedsageligt tale om slangudtryk, men også enkelte udtryk som må siges at være (nærmest) neutrale. Der er desuden en del nye udtryk på top-20, men også forbløffende mange gamle udtryk, hvilket viser os at der sandsynligvis har været en bred aldersfordeling blandt undersøgelsens deltagere, men også at nogle fuldeudtryk har en forbløffende lang levetid – op til flere hundrede år. Endelig viser de hyppigste fuldeord os at vi både danner slangudtryk for at være fuld på hjemlig grund, men også at vi har lånt fra tysk (tidligere) og låner fra engelsk (nu).

Kilder til slang

Omkring 50 ord og udtryk fra DR’s liste over fuldeudtryk er blevet optaget i Slangordbogens tilgrundliggende base, fx bacardi, bankelam, baske, blæst, få så hatten passer, hammerlam, helt i hegnet, pivvissen, rundfodet, steif og tipsy. Det vil nok også i fremtiden være nyttigt at supplere indsamlingen af slang med spørgeundersøgelser om udbredte fænomener ligesom den DR har lavet. Selv med en meget stor tekstsamling er det nemlig ikke muligt at opfange al relevant slang (Christiansen 2018). Indsamlingen af ord og udtryk må derfor ske ved opmærksom iagttagelse af et meget bredt udvalg af sprogbrugere, genrer og medier. Dansk Sprognævn har også indledt en indsamling af slang fra forskellige ungdomsuddannelser som kan bidrage til indsamlingen af slangord og -udtryk.

Hvordan dannes og yngler slang?

Ved gennemgangen af DR’s liste over fuldebetegnelser springer det i øjnene at der på dette område er en række udbredte mekanismer i den måde som slang dannes og yngler på. Lad os se på nogle af disse måder og herunder nævne ord fra listen, som dog ikke alle er frekvente nok til at blive optaget i appen Slangordbogen.

1) Et begrænset antal grundlæggende metaforer kan antage mange forskellige udtryk der er synonyme. Fuldskab kan fx sammenlignes med at være træt eller udmattet: baldret, brugt, død, flad, flækket, færdig, hakket, kvæstet, møglam og mørbanket. En anden metafor for fuldskab indebærer at man er ramt af slag og eventuelt er blevet nedlagt: banket, flækket, hamret i bund, knækket, kvast, moset, nedkæmpet, nedlagt, ramt, savet midtover, smadret, tæsket og væltet. Desuden kan man være ramt af væske: gennemblødt, have våde sko og sjasket til.

2) Eksisterende ord eller forstærkende førsteled kan kombineres på nye måder: bacardistiv, hammerlam og pattepalermo.

3) Set fra et formsynspunkt kan et eksisterende udtryk som drikke sig i hegnet varieres i både ordklasse og ordvalg: gå i hegnet, hegne, hegnet (adj.), helt i hegnet, helt ude i hegnet, i hegnet og im fence (tysk-engelsk). Derudover er der en del sammensætninger, fx balancebetændt og humlemarineret.

4) Eksisterende ord kan afkortes, hvilket især ses ved forstærkende førsteled der i sig selv bruges om ’fuld’: banke, grønlænder, hammer, høne, kanon, patte, stander og æske.

5) Et eksisterende udtryk som ikke helt appelsinfri kan varieres som ikke appelsinfri og ikke ligefrem appelsinfri.

6) Lån og fremmedsproglig inspiration ses i fx boozet og tipsy (engelsk), betrunken og steif (tysk), på kulan og salonberuset (svensk).

7) Mange ord og udtryk indeholder en overdrivelse, hvilket er et hyppigt stiltræk hos unge, fx død, gennemblødt og hammerlam, men underdrivelse ses også: ikke ligefrem appelsinfri.

8) Fuldeord kan dannes som ordspil: beautifuld (ordspil på engelsk beautiful) og have tuborgkulose.

Er der så slet ikke noget nyt indenfor fuldeord? Jo! Den ene af artiklens forfattere bed mærke i følgende udtryk for at være fuld som han ikke havde hørt før: have runde fødder, være rund under fødderne (stammer måske fra svensk rund under fötterna ’beruset’, Svensk-Dansk Ordbog), rundfodet, have knas med poterne, have runde sko på, rundskoet, ude at indhente tilbud på tømmermænd samt konsonantsvag, der må antyde talebesvær.

Hvordan ser fremtiden ud for slangudtryk for at være fuld?

I fremtiden vil der på grund af den engelsk-amerikanske kulturelle dominans sandsynligvis blive lånt flere slangudtryk fra engelsk, som i de seneste år fx har leveret fuldeordene wasted (2012) og boozed (dansk: boozet (2021)).

Som beskrevet ovenfor dannes mange slangudtryk for at være fuld ved at man genbruger eksisterende metaforer, ord og forstærkende forled, og dette vil formentlig fortsætte. Brugen af forstærkende forled, der kan forbindes med adjektiver til ord med to hovedtryk, er et gennemgående træk ved fuldeord, fx bankelam, stangbacardi og æskestiv, men slet ikke begrænset til fuldeord. Becker-Christensen & Basbøll (2023) påpeger at der dog er bindinger på hvilke adjektiver de forstærkende forled kan kombineres med (fx drønkedelig, men nok ikke råkedelig), og i hvilke betydningssfærer de indgår. Fuldeord er graduerbare, hvilket er en væsentlig forudsætning for at blive kombineret med et forstærkende forled.

Slangordbogen (2022) indeholder 53 forstærkende forled. De udskiftes ret ofte, formentlig fordi ungdomssprog er præget af mange overdrivelser, så der er brug for nye friske udtryk. I 1960’erne kom således med kort mellemrum forstærkerne røv-, pisse-, skide- og skæppe-, i 1970’erne mega- og rå-, i 1980’erne tæske- og i 1990’erne herre-, hammer- og giga- (NOiD).

Afslutning

Undersøgelsen af DR’s læserbidrag har vist at danskernes ordforråd for fuldskab er imponerende stort. Vi har fundet ud af at de 902 forskellige fuldeudtryk spænder fra århundredgamle betegnelser som bedugget og besoffen til helt nye som bankelam og blæst, og at de foretrukne fuldeord dækker hele spektret fra snalret til stangstiv. De fleste af de indberettede ord er slangudtryk, men neutrale ord som beruset og fuld har også plads i læsernes ordforråd, og vi ser både hjemlige dannelser, ord der oprindeligt var tyske, og nyere engelske låneord. Nogle udtryk får et langt liv fordi de bruges på tværs af generationer, mens andre hurtigt falmer når de ikke længere føles nye. Resultaterne er et øjebliksbillede: En liste til næste år vil sandsynligvis rumme både gengangere og helt nye udtryk – og en ændret rækkefølge på listen. I fremtidige undersøgelser må vi følge med i hvordan danskernes fuldeord udvikler sig i takt med at nye generationer tager ordet – og flasken.

Noter

¹ I artiklen på dr.dk (Klinge 2024) rapporteres det at læserne i undersøgelsen har indmeldt 895 forskellige ord. Vi ved ikke hvad forskellen på DR’s optælling og vores har været.

² Indsamlingen blev foretaget i forbindelse med BBC Ones program Booze, og de indsamlede 141 synonymer for at være fuld kan findes her: http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/1883481.stm.

³ Gadesproget 1 og ODS henviser også til tysk voll og fransk plein (de vin).

⁴ Vi har brugt ordbøgernes (dvs. ODS, DDO, NOiD) ældste belæg som datering. I tilfældet Gadesproget 1 og 2, hvor der ikke er anført brugseksempler, har vi angivet disse ordbøgers publiceringsår som datering. Ift. Slangordbogen (Christiansen 2022b) og de eksempler i DDO hvor der ikke fremgår en eksplicit datering, har vi anført årstallet for det ældste brugseksempel, selvom dette ikke er en decideret datering.

⁵ Her har vi dateret ud fra udtrykket selskabeligt overrislet, som er med i Boms slangordbog fra 1957.

⁶ Blæst og bankelam er ikke med i appen Slangordbogen endnu, kun i dennes ordbase, men vil komme med når appen næste gang opdateres.

Referencer

Becker-Christensen, Christian & Hans Basbøll (2023). det her røvsyge møgvejr. Ekspressive orddannelser i dansk med særligt henblik på konventionaliseret emfatisk tryk i adjektivkomposita. Danske Studier 2023, 62-103. https://tidsskrift.dk/danskestudier/article/view/146736/189935 (lokaliseret 5. august 2025).

Boms slangordbog: Kaj Bom [1957] (1964). Slangordbogen. 3. oplag. København. Politikens Forlag.

Christiansen, Torben (2018). Hr. og fru Jensen. I: Fraseologi – genveje og omveje. Festskrift til Torben Arboe i anledning af hans 70-årsdag den 8. september 2018. Inger Schoonderbeek Hansen, Kirsten Lyshøj & Viggo Sørensen (red.). Aarhus. Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning, Nordisk, Aarhus Universitet. 41-45. https://jysk.au.dk/fileadmin/www.jysk.au.dk/publikationer/centrets_publikationer/TAFest.pdf (lokaliseret 5. august 2025).

Christiansen, Torben (2020). Inklusion og eksklusion i ordbøger – set fra et slangperspektiv. LexicoNordica 27, 17-34.

Gadesproget 1: V. Kristiansen (1866). Bidrag til en Ordbog over Gadesproget og saakaldt Daglig Tale. København. H. Hagerups Forlag.

Gadesproget 2: V. Kristiansen (1908). Ordbog over Gadesproget og saakaldt Daglig Tale. Anden meget forøgede Udgave. København. H. Hagerups Forlag.

Hansen, Carl (1905). Spild. Silhouetter fra Forbryderverdenen. København. Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag.

Hylland, Ole Marius (2020). Sørpe full, sveiseblind og stinn som et eggebrød. Slang og synonymer som kulturhistorie. Tidsskrift for Kulturforskning, 19(2), 29-43. https://www.researchgate.net/publication/347521549_Sorpe_full_sveiseblind_og_stinn_som_et_eggebrod_Slang_og_synonymer_som_kulturhistorie (lokaliseret 5. august 2025).

Hylland, Ole Marius (2021). Norsk fylleordbok. Nordmenns språklige fornemmelse for alkohol. Oslo. Humanist forlag.

Lønsmann, Dorte, Kamilla Kraft, Janus Mortensen & Jacob Thøgersen (2024). Engelsk i Danmark: What's the story? Aarhus. Aarhus Universitetsforlag.

Politikens Etymologisk Ordbog: Jan Katlev (2000). Politikens Etymologisk Ordbog. København. Politikens Forlag.

Politikens Slangordbog: Søren Anker-Møller, Peter Stray Jørgensen & Trine Ravn (2001). Politikens Slangordbog. 6. udgave: København. Politikens Forlag.

Rathje, Marianne (2010). Generationssprog. Dansk Sprognævns skrifter 43. København.

Rathje, Marianne & Lea Elias Isen (2024). Sangerinde, bedemand og forperson. Holdninger til kønnede endelser i dansk. Nyt fra Sprognævnet 2024/3, 2-21.

Sanchez-Stockhammer, Christina & Peter Uhrig (2023). “I’m gonna get totally and utterly X-ed.” Constructing drunkenness. Yearbook of the German Cognitive Linguistics Association 11, 121-150. https://www.degruyterbrill.com/document/doi/10.1515/gcla-2023-0007/html#j_gcla-2023-0007_s_007 (lokaliseret 5. august 2025).

Slangordbogen (2022): Torben Christiansen (2022b). Slangordbogen. Dansk slang og dagligsprog. Software: LET Software ApS. App. Version 4.0.

Winge, Vibeke (2018). Tysk. Ebba Hjort et al.: Dansk Sproghistorie. Ord for ord for ord, bd. 2 København/Aarhus. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Aarhus Universitetsforlag. 401-412.

Internetkilder

BBC 2002. BBC One, programmet Booze: 141 words for ‘drunk’. BBC. http://news.bbc.co.uk/1/hi/uk/1883481.stm (lokaliseret 5. august 2025).

Christiansen, Torben (2022a). Slang. https://slangordbogen.com/wp-content/uploads/2022/02/Undervisningsforloeb-12.pdf (lokaliseret 5. august 2025).

DDO: Den Danske Ordbog. København. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Gyldendal. https://ordnet.dk/ddo.

Green’s Dictionary of Slang. https://greensdictofslang.com/.

Klinge, Tobias Leth (2024). Læserne sendte 895 forskellige ord for at være fuld - her er de mest populære. Dr.dk, 22. februar 2024. https://www.dr.dk/nyheder/kultur/laeserne-sendte-895-forskellige-ord-vaere-fuld-her-er-de-mest-populaere (lokaliseret 5. august 2025).

Knudsen, Tinne Hjersing (2024). Ny forskning: Der findes over 500 engelske ord for at være fuld. Dr.dk, 21. februar 2024. https://www.dr.dk/nyheder/udland/ny-forskning-briterne-har-over-500-forskellige-ord-vaere-fuld (lokaliseret 5. august 2025).

NOiD: Nye ord i dansk 1955 til i dag. https://noid.dsn.dk.

ODS: Ordbog over det danske Sprog (1918-56). København. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Gyldendal. https://ordnet.dk/ods.

Online Etymology Dictionary. https://www.etymonline.com.

SAOB: Svenska Akademiens ordbok. Lund. Svenska Akademien, 1898-. https://www.saob.se/.

Svensk-Dansk Ordbog: Kjeld Kristensen m.fl. (2010). Svensk-Dansk Ordbog. København. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og JP/Politikens Forlagshus A/S. https://ordnet.dk/sdo/.

Wiktionary, https://en.wiktionary.org.