Spring navigation over
Indstillinger

dsn.dk

  • Vi fandt intet resultat

Retskrivningsordbogen

  • Vi fandt intet resultat

Nye ord i dansk

  • Vi fandt intet resultat
Aktiver søgningAktiver søgning
Forside/Nyt fra Sprognævnet

Indhold

Knuder, kløvninger eller relativsætninger? Kommateringen i nogle komplicerede sætningsstrukturer

Hvor er det kommaet skal stå i knuder og kløvninger?

Samleje uden samtykke – er det overhovedet muligt?

Straffelovens § 216 bruger ordet samleje til at beskrive voldtægt. Men er det den…

Ny udgivelse: Mange grublende Dage ere gaaede forud

Spørg os

Redaktionelt

Formålet med denne artikel er at forklare hvor kommaet skal stå i en række komplicerede sætningsstrukturer der indimellem ligner hinanden.

Kommatering er noget som mange sprogbrugere er i tvivl om. Cirka en fjerdedel af alle de spørgsmål Dansk Sprognævn får i spørgetelefonen, handler om komma. I denne artikel vil jeg behandle en række sætningskonstruktioner som en del sprogbrugere har problemer med. Mere specifikt drejer det sig om kommateringen i såkaldte sætningsknuder, sætningskløvninger og relativsætninger når disse konstruktioner ligner hinanden:

Kommateringen i disse konstruktioner volder især problemer når man generelt vælger at sætte startkomma (§ 49) – altså komma før ledsætninger. Derfor er udgangspunktet for denne artikel at man som skribent generelt har tilvalgt startkomma og skal kommatere sætninger som (1)-(4).1

I eksemplerne vil jeg således sætte startkomma. Og når et komma er valgfrit, angives dette i parenteser, altså: (,). I den øvrige tekst, dvs. i al den tekst der ikke omhandler eksemplerne, sætter jeg ikke startkomma.

Som det ses af (1)-(4), er kommateringen forskellig, alt afhængigt af hvilken konstruktion der er tale om. I artiklen her gennemgår jeg konstruktionerne og forklarer hvorfor der skal sættes komma som angivet i (1)-(4). Men først giver det mening at gennemgå de grundlæggende begreber der vil blive brugt her (og i øvrigt i mange andre af Sprognævnets publikationer).

De grundlæggende begreber

For at forstå kommareglerne er det nødvendigt at kunne skelne mellem hel- og ledsætninger. En helsætning er en sætning som ikke er en del af en anden sætning (Heltoft et al. 2020: 40). En ledsætning er derimod en del af en anden sætning (Heltoft et al. 2020: 58). En ledsætning kan være en del af en helsætning, eller den kan være en del af en anden ledsætning, fx som direkte objekt (i det følgende afgrænses alle ledsætninger med kantede parenteser):

I (5) er ledsætningen [at man kunne få gratis pølser rundt om hjørnet] en del af helsætningen Vi havde sagt, [at man kunne få gratis pølser rundt om hjørnet].

I (6) er ledsætningen [at man kunne få gratis pølser rundt om hjørnet] en del af ledsætningen [at vi havde sagt, [at man kunne få gratis pølser rundt om hjørnet]]. Den sidstnævnte ledsætning, altså [at vi havde sagt, [at man kunne få gratis pølser rundt om hjørnet]], er en del af helsætningen De havde hørt, [at vi havde sagt, [at man kunne få gratis pølser rundt om hjørnet]].

Kløvninger og knuder

Som nævnt giver sætninger som (1) og (2), her gentaget som (7) og (8), indimellem anledning til kommaspørgsmål i Sprognævnets spørgetelefon:

Kommaet før der i (7) er obligatorisk fordi det indleder en ledsætning (startkomma), mens kommaet før havde i (8) er valgfrit på trods af at det indleder en ledsætning. Det er imidlertid ikke åbenlyst hvorfor der er denne forskel. At der skal kommateres forskelligt, skyldes at der er tale om to forskellige konstruktioner, nemlig konstruktionerne kløvning og knude.2

Konstruktionen kløvning består af ’det + en form af være + et fremhævet led (understreget i det følgende) + en efterfølgende ledsætning’, fx:

Det fremhævede led er disse idéer, og dette led står normalt umiddelbart foran ledsætningen. I (10) er der også tale om kløvning, og det fremhævede led er her hv-leddet hvilke idéer:

Som pilen angiver, er det fremhævede led rykket frem til starten af ledsætningen (hv-led er typisk rykket frem). Den position som leddet er rykket frem fra, er markeret med ”__”. Det vigtige er at det fremhævede led ikke er rykket ud af ledsætningen (pilen angiver at leddet ikke er rykket ud af en parentes).

Derimod er der ved knuder pr. definition et led der er rykket ud af en ledsætning.3 Nedenfor gives der først et eksempel uden en knude og derefter et eksempel med en knude:

I (11) står leddet disse idéer i ledsætningen. I (12) er dette led derimod rykket ud af ledsætningen (og altså ud af parentesen), og der er derfor tale om en knude. I (13) er der ligeledes tale om en knude, hvor leddet hvilke idéer er rykket ud af ledsætningen:

Dette eksempel var udgangspunkt for artiklen (se eksempel (1)/(7)). Eksemplet kan nu stilles overfor (14), som også var udgangspunkt for artiklen:

I knuden i (13) er det valgfrit at sætte kommaet dér hvor ledsætningen starter, dvs. foran [ __ havde gang på jord]. I kløvningen i (14) er det derimod obligatorisk at sætte komma dér hvor ledsætningen starter, dvs. foran [der havde gang på jord]. Valgfriheden i knuden skyldes denne passage i § 49.5 i Retskrivningsordbogen:

”I en sætningsknude kan startkommaet altid udelades foran den eller de ledsætninger hvorfra et led er flyttet frem. Hvis man i øvrigt har valgt at sætte startkomma ved ledsætninger, kan man dog også valgfrit sætte startkomma i sætningsknuder (…).”

Forskellen i kommateringen af eksempler som (13) og (14) bunder i den tidligere nævnte passage: Det er valgfrit at sætte startkomma i knuder, men ikke i kløvninger og mange andre konstruktioner. Knuder udgør således en undtagelse fra reglen om at man skal sætte komma foran ledsætninger (når man altså generelt har tilvalgt startkomma).

Knuder og relativsætninger

Knuder kan ikke kun forveksles med kløvninger, men også med relativsætninger. En del spørgere kommer således i tvivl om kommateringen i sætninger som følgende (allerede nævnt i indledningen):

I (15) er der igen tale om en knude; her er leddet det rykket ud af ledsætningen (sammenlign med Jeg sagde, [det var en god idé], hvor det ikke er rykket ud). I knuder er det som sagt valgfrit at sætte startkomma foran den eller de ledsætninger som et led rykker ud af (§ 49.5), og derfor er startkommaet i (15) valgfrit.

I (16) er det ikke rykket ud af ledsætningen, som her er en relativsætning. Der er derimod tale om at relativsætningen lægger sig til det. Der skal sættes komma før og efter relativsætningen (hhv. start- og slutkomma) – ligesom ved andre ledsætninger (§ 49.1).

Afrunding

I denne artikel har jeg behandlet kommateringen i en række indviklede sætningskonstruktioner: knuder, kløvninger og relativsætninger. Hvordan der skal kommateres, afhænger af hvilken konstruktion der er tale om. Konstruktionerne kan dog ligne hinanden så meget at det kan være vanskeligt at skelne mellem dem. I denne artikel har jeg forklaret hvordan de forskellige konstruktioner skal kommateres.

Referencer

Christensen, Marie Herget. 2019. Sætningskløvninger koder fokus og non-fokus i dansk. Ny forskning i grammatik 26. 54-70.

Heltoft, Lars, Eva Skafte Jensen, Ida Elisabeth Mørch & Jørgen Schack. 2020. Grammatiske termer (Dansk Sprognævns skrifter 50). Bogense: Dansk Sprognævn.

Jensen, Anne. 2002. Sætningsknuder i dansk. NyS, Nydanske Sprogstudier 29. 105-124.

Fodnoter

1: Hvis man generelt fravælger at sætte startkomma, skal sætningerne kommateres således:

(i) De spurgte hvilke idéer det var der havde gang på jord. (kløvning)

(ii) De spurgte hvilke idéer hun troede havde gang på jord. (knude)

(iii) Det sagde han var løgn. (knude)

(iv) Det han sagde, var løgn. (relativsætning)

2: For mere dybdegående litteratur om kløvninger og knuder, se fx Christensen (2019) og Jensen (2002).

3: En sætning kan indeholde både en kløvning og en knude samtidigt, og det betyder at der i kløvning kan være involveret et led der er rykket ud af (mindst) en ledsætning:

Avocadoscanner

?

Jeg har netop læst om en såkaldt avocadoscanner. Er det et ord I kender?

!

Ja, det er det. En avocadoscanner er, som man nok kan regne ud, en scanner der tester om en avocado er moden. Herhjemme kender vi nok først og fremmest avocadoscanneren fra Norge, som det fremgår af dette citat fra dagens.dk 23.10.2024:

"Avocadoen er en populær ingrediens i mange danske køkkener, men frustrationen ved at købe en umoden eller overmoden avocado er noget, de fleste kender. Nu kan en ny teknologi være løsningen på dette velkendte problem, og Norge er frontløber med den første test af en avocado-scanner, som skal sikre, at forbrugerne får den perfekte avocado med hjem."

Scanneren kan efter sigende inddele en avocado i fire kategorier: 'spis i dag', 'moden og blød', 'moden og fast' samt 'vent et par dage'. Og dermed kan man altså finde den avocado der passer bedst til ens behov.

Avocadoscanneren kendes også fra Sverige, hvor ordet er at finde på sidste års svenske nyordsliste.

I øvrigt kan avocado såvel som scanner både skrives med c og k ifølge dansk retskrivning.

MHA

Fx, f.eks. og for eksempel

?

Jeg vil gerne vide hvilken forkortelse der er den mest almindelige: fx eller f.eks. Selv foretrækker jeg at skrive ordene helt ud, for eksempel, men for tiden skriver jeg sammen med nogle andre, og de vil gerne forkorte.

!

En søgning i Dansk Sprognævns korpus af avistekster fra perioden 2005-2020 på ca. 360 mio. ord viser at fx bruges 2.654 gange, mens f.eks. bruges 112 gange. Den meget korte forkortelse (fx) er altså langt den hyppigste. En søgning på de fuldt udskrevne ord (for eksempel) resulterer i 85.913 forekomster. Det ser således ud som om der er en tendens til at folk enten skriver ordene helt ud eller bruger den korte forkortelse, altså som om de ræsonnerer – skal der være forkortelse, så lad der være forkortelse!

I den sammenhæng er det interessant at du oplyser at du egentlig selv foretrækker at skrive ordene helt ud. Vi har nemlig bemærket en tendens hvor en del redaktører og enkeltpersoner foretrækker fuldt udskrevne former snarere end forkortelser, og der gives typisk to slags begrundelser.

Den ene, som er den ældste, hænger sammen med prisen på papir: I gamle dage gjaldt det om ikke at brede sig for meget, for det kostede papir. Nu til dags er papir blevet billigere; desuden er prisen på papir ikke mere så relevant, for det meste skrift bliver alligevel aldrig nedfældet på papir, men forbliver digitalt.

Den anden begrundelse hænger sammen med udbredelsen af de nye skriftlige kommunikationsformer som sms og forskellige former for internetudvekslinger: I de tidlige tider var der en øvre grænse for hvor mange anslag man kunne slippe af sted med i sms og i chatforummer (typisk 140-160 anslag). Det resulterede i at man brugte mange forkortelser og i øvrigt fattede sig i korthed. Men den tid er forbi. I stedet anses det at skrive ordene fuldt ud som udtryk for læsevenlighed og respekt for læseren, måske netop fordi det at bruge forkortelser ikke mere kan motiveres med en øvre grænse for anslag. Når man skriver ordene fuldt ud, skal man gøre sig mere umage. På den måde har de fuldt udskrevne former i nogle kredse fået status af respektfulde former på bekostning af forkortelser.

Den omtalte tendens rammer dog ikke den slags forkortelser som kan opfattes som egentlige ord i egen ret. En del forkortelser er så etablerede at mange knap nok kender de ord de er forkortet af. Det gælder forkortelser som Nato, aids, pdf og p.t. (som er forkortet af North Atlantic Treaty Organisation, Acquired Immune Deficiency Syndrome, portable document format og pro tempore) og visse forkortelser som bruges i fagsprog, såsom km/t og NaCl. At skrive sådanne forkortelser helt ud ville næppe blive betragtet som læsevenligt.

ESJ

I den paragraf i straffeloven der handler om voldtægt, bruges ordet samleje, men indikerer dette ord ikke at der er tale om en gensidig handling og en handling som forudsætter samtykke? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for denne artikel.

I straffelovens § 216 om voldtægt bruges ordet samleje fire gange (mine understregninger nedenfor) – to gange i stykke 1:

”For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Det samme gælder den, der tilsniger sig samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden.”

Og to gange i stykke 2:

”For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, som har samleje med et barn under 12 år. På samme måde straffes den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15 år.”

Men kan ordet samleje i almensproget – historisk og i dag – overhovedet henvise til en sådan ikkegensidig handling? Det spørgsmål er vi blevet stillet i Sprognævnet.

Ordet samleje i 1700- og 1800-tallet

I Ordbog over det danske Sprog (ODS), som er en historisk ordbog der dækker dansk fra 1700 til 1950, kan man se at samleje har været anvendt med tre betydninger som ikke længere er gængse:

1) Det har i fælleskøn – en samleje – omkring år 1700 betydet ’det at have lejet noget i fællesskab, sammen med en anden (andre)’ (tilsvarende var en samlejer en ’person, der har lejet noget i fællesskab med en anden (andre)’).

2) Det har i intetkøn – et samleje – i begyndelsen af 1800-tallet betydet ’vielse’, ’bryllup’.

3) Det har ligeledes i intetkøn – et samleje – omkring år 1800 betydet ’det at ligge (i seng) sammen’. Ordbogen nævner følgende eksempel på denne betydning: ”Samleje i een Seng er ubekvemt og tilmed i Selskab med en sygelig eller syg Person, usundt.”

Eksemplet stammer fra Kosmetisk Lommebog for Damer, oversat af Rasmus Frankenau fra tysk til dansk i 1813.1

Derudover nævnes i ODS også en fjerde betydning, nemlig en der er i tråd med den nutidige, formuleret sådan: ’den fysiske erotiske (kønslige) forbindelse ml. mand og kvinde (egl. paa et leje, i seng); legemlig omgang; coitus’.

Etymologisk set kommer ordet af det oldnordiske ord samlag, som betød ’sammenlægning’. Førsteleddet sam- har til alle tider betydet ’sammen’, mens sidsteleddet lag ’lægning’ har udviklet sig til leje. Den betydning der ligger i at ’ligge sammen på et leje’ (jf. ovennævnte betydning 3), er så formentlig den der direkte har givet anledning til den nutidige betydning (jf. ovennævnte betydning 4). I Den Danske Ordbog (DDO), som er en ordbog over moderne dansk fra 1950 til i dag, defineres samleje sådan:

’seksuelt samvær mellem mennesker, typisk med henblik på gensidig nydelse og tilfredsstillelse – om både vaginal og anal penetration og i nyere tid også bredere om andre seksuelle aktiviteter’.

Denne definition er i øvrigt en ajourføring fra november 2020 af den tidligere langt snævrere definition (se også Hartling 2021):

’seksuelt samvær mellem to personer der indebærer indtrængen af penis i skeden (eller anus) og typisk med orgasme og sædudtømmelse som kulmination’.

Historien bag sam- og sammen

Sprogligt/etymologisk set er samleje altså noget man gør sammen. Ordet sammen refererer imidlertid ikke nødvendigvis til en gensidig handling. Gensidighed udtrykker vi på dansk normalt med ordet hinanden eller med visse verber på -s, fx enes, forliges og skændes. Ordet sammen kan dog – sammen med verber der beskriver handlinger – udtrykke gensidighed: Forbindelsen tale sammen er fx synonymt med tale med hinanden. Men at ligge sammen i en seng er en tilstandsbeskrivelse som man godt ville kunne bruge som en neutral skildring af to personer der ligger i en seng, selv om den ene ikke har lyst til at ligge der og ikke har givet samtykke til at den anden må ligge der.

Imidlertid har sammen i moderne dansk en lang række betydninger (jf. DDO), og i mange af de betydninger det kan bruges i, får man associationer til noget med fællesskab, indbyrdes forbindelse, overensstemmelse, samarbejde o.l.

Slår man sam- op i ODS og DDO (dvs. ordet sammen i forkortet form som førsteled), finder man netop følgende: ”1. led angiver især dels identitet, ensartethed olgn., dels fællesskab, indbyrdes forbindelse olgn.” (olgn. står for og lignende) (jf. ODS) og ”bruges for at udtrykke overensstemmelse, fælles tilstedeværelse eller indbyrdes forbindelse” (jf. DDO).

Man kan altså konkludere at samleje etymologisk set ikke udtrykker en gensidig handling (jf. ’nogle ligger sammen på et leje’), men at ordet samleje med den nuværende betydning henviser til en aktiv handling (og altså ikke blot en tilstand hvor nogle ligger sammen), og at ordet sammen giver associationer til noget der sker i fællesskab, og dermed til noget der kræver samtykke.

Med en umiddelbar sproglig analyse af straffelovteksten kan man ikke sige at der er noget galt med formuleringerne. De siger én til én det de skal sige. Når det alligevel forekommer problematisk at anvende ordet samleje i lovteksten om voldtægt, er det netop pga. ovennævnte associationer og dermed de konnotationer ordet har. Af samme grund er det svært at forestille sig offeret – hvad enten vedkommende er voksen som i stykke 1 eller et barn som i stykke 2 – være tilpas med at ordet samleje bliver brugt om hændelsen. Det understreger det problematiske ved at anvende dette ord i lovteksten.

Penetration og coitus

Men er der noget godt alternativ til ordet samleje i straffelovens § 216? Eneste synonym til samleje som man kunne forestille sig anvendt til beskrivelse af en voldtægt, er den faglige term coitus. Fordelen ved at bruge denne term er at den formentlig ikke vækker nogen uhensigtsmæssige associationer i konteksten seksuel vold. Ordet coitus kommer af det latinske verbum coire, som ordret betyder ’gå sammen/med’, men denne etymologiske forbindelse fornemmes nok af de færreste. Ulempen er at ordet nok i det hele taget kendes af de færreste.

En anden mulighed ville være at bruge ordet penetration (eller penetrering), som meget konkret beskriver det som ville skulle beskrives i denne sammenhæng, nemlig ’(uønsket) indtrængen af et legeme, stof el.lign.’ (DDO). Vi er blevet gjort opmærksomme på at voldtægt i Istanbulkonventionen2 (artikel 36, stykke 1.a) beskrives ved hjælp af netop ordet penetrering – som: ”uden den pågældendes samtykke at foretage vaginal, anal eller oral penetrering af seksuel karakter af en anden persons krop ved hjælp af en kropsdel eller en genstand”. Det kunne man evt. lade sig inspirere af i den danske lovtekst.

At ordet samleje indgår i gældende lovtekster der angår seksuel vold hvor den ene part gør noget mod den anden, er formentlig et levn fra ældre tider. I opslaget samleje i ODS står der, efter fjerde betydning nævnt ovenfor, direkte at ordet også (kan) anvendes ”om omgængelse mod naturen”. Dette udtryk brugtes ”om legemlig omgang ml. mennesker og dyr ell. legemlig omgang af unaturlig art ml. mennesker”, som man kan læse i ODS’ opslag omgængelse, betydning 3.2. Her kan man også læse følgende citat fra Christian V.s Danske Lov fra 1683 (i V.A. Sechers udgave fra 1891): ”Omgængelse, som er imod Naturen, straffis med Baal og Brand”.

Det kan minde os om at det er helt på sin plads indimellem dels at justere og modernisere sproget i vores love, dels at justere indholdet i lovene – sådan som det fx blev gjort 1. januar 2021, hvor netop loven om voldtægt blev ændret: Voldtægt er nu strafferetligt set voldtægt hvis der ikke foreligger et samtykke fra begge parter, jf. Hartling (2021).

Referencer

Hartling, Anna Sofie (2021). Bag om ordene: Samtykke og frivillighed. Nyt fra Sprognævnet, 2021/1.

Fodnoter

1: Originalen, Kosmetisches Taschenbuch für Damen, zur gesundheitsmäßigen Schönheitspflege ihres Körpers durchs ganze Leben, und in allen Lebenverhältnissen, er skrevet i 1811 af den tyske læge og kemiker Christian Heinrich Theodor Schreger.

2: Istanbulkonventionen er Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (2011), som i Danmark trådte i kraft 1. august 2014.

Vidste du ...

… at det altid er korrekt at skrive danske stednavne med å: Åbenrå, Ålborg, Århus, Fåborg, Grenå, Tåsinge, Tåstrup?

En del lokale myndigheder foretrækker imidlertid skrivemåderne med aa, fx Aabenraa, Aalborg, Aarhus, Grenaa, og disse ønsker fremgår af Stednavneudvalgets liste over autoriserede danske stednavne.

I de tilfælde hvor sådanne stednavne er medtaget i Retskrivningsordbogen, er navnene opført som dobbeltformer, fx

Gren|å (el. Grenaa) prop. (jf. § 3.2)

Gren|aa (el. Grenå) prop. (jf. § 3.2)

Du kan læse mere om brugen af Å og dobbelt-a i Retskrivningsordbogen § 3.

Mange grublende Dage ere gaaede forud

Grammatik i 1800-tallet som nøgle til moderne normproblemer

Eva Skafte Jensen og Jørgen Schack (red.)

Når man læser gamle tekster, for eksempel fra 1800-tallet, giver det tit en oplevelse af gammel­dags sprog. Det er ikke kun ordforrådet og stave­måderne der virker gammeldags, det gør gramma­tikken også. Denne bog handler om hvordan en række grammatiske fænomener har været under for­andring i de seneste 200 år, og hvordan foran­dringerne enten har resulteret i at det gamle helt er væk, eller har resulteret i mere end én korrekt måde at udtrykke tingene på.

Formålet med bogen er dels at give en indsigt i hvor­­dan vi i dag er kommet til en situation med flere grammatiske muligheder, dels at give en ind­sigt i hvordan grammatik forandrer sig ligesom alle andre dele af dansk sprog (udtale, ordenes betyd­ning osv.). Eksempler som større end jeg hhv. stør­re end mig og et frossent kyllingelår hhv. et frosset kyllingelår er at finde i bogen.

For 200 år siden var det helt almindeligt at bøje ver­berne i ental og flertal, for eksempel jeg gik (ental), vi ginge (flertal). I mellemtiden er vi holdt op med at lave denne skelnen, og dermed er der ingen tvivl om hvordan verbet skal bøjes. Men i andre tilfælde lever det gamle videre ved siden af det nye. Man kan både sige og skrive en virkelig imponeren­de forestilling og en virkeligt imponerende forestil­ling; begge dele er korrekt. Virkelig uden -t er i denne sammenhæng det gamle, formen med -t det nye.

Artiklerne i bogen er skrevet af forskere fra Dansk Sprognævn og fra universiteter i Danmark, Norge og Sverige.

Bogen henvender sig primært til sprog­forskere og studerende ved sprogfagene på universitetet og andre højere læreanstalter. Men også andre med interesse for sprog vil kunne have gavn og glæde af bogen.

 

Udgivelsesdato: 12. december 2024
ISBN: 978-87-89410-91-3
Dansk Sprognævns skrifter 54
ISSN: 0415-0155
Sider: 302
Vejledende pris: 299 kr. inkl. moms
Bogen kan købes hos boghandleren

Kontakt
Eva Skafte Jensen
mobil: 33 74 74 19
mail: esj@dsn.dk

Jørgen Schack
mobil: 33 74 74 21
mail: schack@dsn.dk 

Forlagskontakt
Kirsten Lindø Dolberg-Møller
mobil: 33 74 74 17
mail: kld@dsn.dk

  • Ansvarshavende redaktør: Thomas Hestbæk Andersen
  • Redaktion: Margrethe Heidemann Andersen, Kirsten Lindø Dolberg-Møller, Johanne Niclasen Mortensen og Michael Nguyen 
  • ISSN: 2446-3124
  • Forsidefoto: © Kirsten Lindø Dolberg-Møller
  • Layout: Pernille Kleinert
  • DtP: René Malchow

Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening.

ASH  Anna Sofie Hartling
ESJ  Eva Skafte Jensen
JNM  Johanne Niclasen Mortensen
JS  Jørgen Schack
KLD  Kirsten Lindø Dolberg-Møller
MHA  Margrethe Heidemann Andersen
MR  Marianne Rathje
MN  Michael Nguyen
ORJ  Oliver Rix Johannsen
PJH  Peter Juel Henrichsen
THA  Thomas Hestbæk Andersen
TW  Thomas Widmann
WIC  Winnie Collin

Indhold

Skriftsprogets referencemeter – et forord

Læs direktør Thomas Hestbæk Andersens forord til årets første Nyt fra Sprognævnet.

Oversigt over indhold og ændringer

En gennemgang af de væsentligste ændringer i Retskrivningsordbogens 5. udgave.

Adverbielt -t

I Retskrivningsordbogens 5. udgave er der foretaget en række ændringer i reglerne om adverbielt…

'Abbed', 'hårtrukken' og 'mundret'. Betydningsoplysninger i Retskrivningsordbogen 4 og 5

Hvilke ord i Retskrivningsordbogen er opført med betydningsangivelser, og hvorfor?

'Afholdskvinde', 'ankerkvinde' og 'redningskvinde' – hvorfor skal sådanne ord være i Retskrivningsordbogen?

Læs om overvejelserne bag beslutningen om at tilføje en række ord der slutter på…

Ændringer i § 31-35 i retskrivningsreglerne og i opslagsord som disse paragraffer omhandler

I Retskrivningsordbogens 5. udgave er der foretaget en række ændringer i § 31-35 og…

Normændringer på enkeltordsniveau

I opslagsdelen af 5. udgave af Retskrivningsordbogen er der foretaget en række ændringer af…

Pronomener i Retskrivningsordbogen

I denne artikel præsenteres de normændringer i 5. udgave af Retskrivningsordbogen der angår pronomenerne,…

Om ordbogens opbygning

I denne artikel udlægges nogle af principperne for ordningen af ordstoffet i Retskrivningsordbogen.

Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen

I denne artikel præsenteres den digitale udgave af Retskrivningsordbogen og dens nye funktionaliteter samt…

Spørg os

Redaktionelt
  • Ansvarshavende redaktør: Thomas Hestbæk Andersen
  • Redaktion: Margrethe Heidemann Andersen, Kirsten Lindø Dolberg-Møller, Johanne Niclasen Mortensen og Michael Nguyen 
  • ISSN: 2446-3124
  • Layout: Pernille Kleinert
  • DtP: René Malchow

Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening.

ASH  Anna Sofie Hartling
ESJ  Eva Skafte Jensen
JNM  Johanne Niclasen Mortensen
JS  Jørgen Schack
KLD  Kirsten Lindø Dolberg-Møller
MHA  Margrethe Heidemann Andersen
MR  Marianne Rathje
MN  Michael Nguyen
ORJ  Oliver Rix Johannsen
PJH  Peter Juel Henrichsen
THA  Thomas Hestbæk Andersen
TW  Thomas Widmann
WIC  Winnie Collin

En propel el. en propeller?

?

I maritime fagtekster støder jeg tit på ordet propeller, som bruges til at beskrive den metalgenstand der driver et skib fremad. Men hedder det ikke en propel?

 

!

I Retskrivningsordbogen og i Den Danske Ordbog (DDO) finder man i dag kun opslagsordet propel, men indtil 2012 var propeller en dobbeltform til propel i Retskrivningsordbogen (rohist.dsn.dk), og under propel anfører DDO også propeller som en “nu uofficiel form”.

Propeller er oprindeligt et engelsk indlån kendt i dansk fra 1809 (Ordbog over det danske sprog). Det engelske propeller har rødder i det latinske propellere, som bl.a. betyder ‘at drive fremad’.

I Retskrivningsordbogen fra 1955 står propeller opført som dobbeltform til propel, og der står også at entals- og flertalsformen af propeller er identiske. I 1986-udgaven af Retskrivningsordbogen er propeller blevet forsynet med flertalsendelsen -e, altså propellere i flertal, og denne bøjning forbliver i ordbogen indtil 2012-udgaven, hvor entalsformen propeller fjernes til fordel for entalsformen propel med flertalsformen propeller.

Det er sandsynligt at formen propel er opstået på baggrund af en misforståelse af at propeller er en flertalsform. I dansk har vi flere substantiver der i ental ender på -el, og som i flertal har endelsen -ler, fx karteller, hoteller, akvareller og bagateller. Som sprogbruger kan man let få den tanke at -ler-endelsen i propeller er en flertalsendelse, og på den baggrund danne entalsformen propel. I dag bruges entalsformen propeller næsten udelukkende i skibstekniske miljøer.

JNM

I opslagsdelen af 5. udgave af Retskrivningsordbogen er der foretaget en række ændringer af ikkeprincipiel karakter.

I opslagsdelen af 5. udgave af Retskrivningsordbogen har vi foretaget en række ændringer af ikkeprincipiel karakter. Det er ændringer der især angår stavning og bøjning af enkeltord.

1. Indledning

Fra og med 5. udgave af Retskrivningsordbogen (herefter også RO 5) er det korrekt at skrive immerhen i ét ord (foruden i to ord: immer hen), at skrive catalaner om en person fra Catalonien (foruden catalonier), at bruge ekstrem som et fælleskønsord: en ekstrem – ekstremen (ved siden af et ekstrem – ekstremet) og at bøje hipster, i personbetydningen, med et -e i flertal: hipstere (ved siden af hipsters).

Denne type ændringer og ajourføringer kaldes ikkeprincipielle normændringer, og de beskrives i bemærkninger til lov om Dansk Sprognævn som ”justeringer af enkeltords stavemåde og bøjningsformer samt ændringer der ikke er gennemgribende eller systematiske”. Heroverfor er der de principielle ændringer som er ændringer der rammer mere bredt, fx flere grupper af ord. Man kan således både have principielle og ikkeprincipielle normændringer (læs mere om forskellen her).

Ikkeprincipielle normændringer kan Dansk Sprognævn ifølge lov om Dansk Sprognævn selv gennemføre, dog efter at have forelagt dem for Fagrådet for retskrivning og Dansk Sprognævns repræsentantskab. Repræsentantskabet skal i øvrigt tage stilling til om en given ændring er af principiel eller ikkeprincipiel karakter. I RO 5 er alle ændringerne ikkeprincipielle. Nedenfor gives eksempler på disse ændringer, grupperede efter typen af ændring. For en samlet oversigt over alle ikkeprincipielle ændringer i RO 5, se denne pdf-fil. Se i øvrigt Andersen (2023a) for en beskrivelse af visse af ændringerne.

Fælles for alle ændringer i Retskrivningsordbogen er at de er foretaget ud fra de principper som ordbogen i det hele taget hviler på, nemlig traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Traditionsprincippet tilsiger at ”stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt [ligger] fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet”. Og ”[e]fter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug”, jf. Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning. Hver enkelt ændring bygger altså på en undersøgelse af anvendelsen af det givne ord i de ”gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug”.

2. Ord hvis stavemåde er ændret eller udvidet til to mulige

Nedenfor ses eksempler på opslagsord hvis stavemåde er ændret i RO 5, enten ved at det nu skal staves anderledes, fx lige meget > ligemeget (ubøj. adj.)1 og papaja > papaya, eller ved at det har fået en enslydende alternativform, fx digelag og odør, som nu tillige kan staves digelav og odeur2.

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
di|ge|lag sb., -et, digelag, -ene (sammenslutning af beboere i et område beskyttet af diger) di|ge|lag (el. digelav) sb., -et, digelag, -ene (sammenslutning af beboere i et område beskyttet af diger)
di|ge|lav (el. digelag) sb., -et, digelav, -ene (sammenslutning af beboere i et område beskyttet af diger)
im|mer hen (trods alt, alligevel) im|mer hen (el. immerhen) adv. (alligevel, dog)
im|mer|hen (el. immer hen) adv. (alligevel, dog)
li|ge me|get; det er lige meget hvad vi gør; der er lige meget i poserne li|ge|me|get ubøj. adj.; det er ligemeget hvad vi gør (jf. lige)
Malaya (el. Malaja) (del af staten Malaysia) Malaya prop. (del af staten Malaysia)
o|dør sb., -en, -er, -erne (lugt) o|deur (el. odør) sb., -en, -er, -erne (lugt)
o|dør (el. odeur) sb., -en, -er, -erne (lugt)
pa|pa|ja sb., -en, -er, -erne (en melonlignende frugt), i sms. papaja-, fx papajafrugt, papajatræ pa|pa|ya sb., -en, -er, -erne (en frugt), i sms. papaya-, fx papayafrugt, papayatræ
pi|be vb., -r, peb, pebet pi|be3(el. pive) vb., -r, peb, pebet
pi|ve (el. pibe) vb., -r, pev, pevet
pum|pe|lag sb., -et, pumpelag, -ene (sammenslutning af personer der i fællesskab ejer et pumpeanlæg), i sms. pumpelags-, fx pumpelagsbidrag pum|pe|lag (el. pumpelav) sb., -et, pumpelag, -ene (sammenslutning af personer der i fællesskab ejer et pumpeanlæg), i sms. pumpelags-, fx pumpelagsbidrag
pum|pe|lav (el. pumpelag) sb., -et, pumpelav, -ene (sammenslutning af personer der i fællesskab ejer et pumpeanlæg)
vons: med det vons (straks) vons (el. vuns): med det vons (straks)
vuns (el. vons): med det vuns (straks)

Som det fremgår, er staveændringen i to tilfælde at en ordforbindelse nu kan eller skal staves i ét ord: Immer hen kan være både i ét og to ord, og lige meget skal være i ét ord når det bruges som adjektiv, svarende til ligefrem, ligeglad og ligegyldig. Det er naturligvis stadig det korrekte at skrive lige meget i to ord når der er tale om adverbiet lige i kombination med adjektivet meget (fx planterne skal have lige meget vand), hvilket man vil kunne forvisse sig om hvis man slår op under lige, jf. henvisningen i opslaget ligemeget.

I afsnit 5 gennemgår vi eksempler på opslagsord der har fået tilføjet en dobbeltform. Forskellen på ovenstående ord der har fået dobbeltformer (digelag, immer hen, odør, pibe og pumpelag), og dem i afsnit 5, er at ovenstående er homofone. De ovenstående ord har altså ens udtale og er blot stavevarianter af samme ord, mens dobbeltformerne i afsnit 5 har forskellig udtale. Der er naturligvis ikke en grænse der kan trækkes hårdt op: Der vil nok være dem der udtaler pibe (og ord hvor pibe indgår) med en b-lyd, ligesom nogle måske udtaler vons med [ʌ], dvs. med den å-agtige lyd man finder i fx verberne ånde og folde.

Endnu et ord har fået ændret sin stavemåde, men kun i bøjet form: festival. Det er nu valgfrit om man vil have dobbelt-l i bøjningsformerne, altså festivalen eller festivallen, festivaler eller festivaller, festivalerne eller festivallerne. Det betyder at de bøjede former af festival nu staves ligesom de bøjede former af karneval og marskal. Ændringerne gælder naturligvis også sammensætninger på -festival; i RO 5 finder man sammensætningerne kulturfestival og musikfestival.

3. Ord hvis bøjning er ændret

3.1 Substantiver med ændringer i flertalsbøjningen

De fleste bøjningsændringer i RO 5 angår substantivernes flertalsformer, og i de fleste tilfælde er det kun den ubestemte flertalsform der er ændret (boomer, buldog/bulldog, coverup, pinup, setup, design, heliport, hole-in-one, kirsebærsten, limsten, rhinsten, øjesten, lyd (herunder en del sammensætninger på -lyd), rack, refill, story og truck). Færre ord har en ændring i både den ubestemte og den bestemte flertalsform (abstract, band, dj/DJ,  jumbojet, limerick, læk, quarterback, shop, skod, skolopender, T-shirt og sweatshirt). Et enkelt ord har kun en ændring i den bestemte flertalsform, nemlig daybed, som nu foruden den allerede eksisterende flertalsform daybeddene også har daybedsene.

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
ab|stract sb., -et, -er el. -s, -erne (resumé af fagtekst) ab|stract sb., -et, -s, -ene (resumé af fagtekst)
band sb., -et, -s el. band, -ene (orkester) band4 sb., -et, -s, bandene el. bandsene (orkester), i sms. band-, fx bandmedlem
boo|mer sb., -en, -e, -ne boo|mer sb., -en, boomere el. boomers, -ne, i sms. boomer-, fx boomergeneration
bul|dog (el. bulldog) sb., -gen, -ger, -gerne
bull|dog (el. buldog) sb., -gen, -ger, -gerne		 bul|dog (el. bulldog) sb., -gen, buldogger el. buldogs, -gerne
bull|dog (el. buldog) sb., -gen, bulldogger el. bulldogs, -gerne
co|ver|up sb., -pet, -per, -perne (handling der dækker over noget) co|ver|up5 sb., -pet, coverupper el. coverups, -perne (handling der dækker over noget)
day|bed sb., -den, -s, -dene (en briks) day|bed sb., -den, -s, daybeddene el. daybedsene (en briks)
de|sign sb., -en el. -et, design, -ene, i sms. design-, fx designskole de|sign sb., -et, designs el. design, -ene, i sms. design-, fx designskole
DJ (el. dj) sb., DJ’en, DJ’s, DJ’ene (fork. for discjockey)
dj (el. DJ) sb., dj’en, dj’s, dj’ene (fork. for discjockey)		 DJ (el. dj) sb., DJ’en, DJ’er el. DJ’s, DJ’erne el. DJ’ene (fork. for discjockey)
dj (el. DJ) sb., dj’en, dj’er el. dj’s, dj’erne el. dj’ene (fork. for discjockey)
he|li|port sb., -en, -s, -ene (flyveplads for helikoptere) he|li|port sb., -en, heliporte el. heliports, -ene (flyveplads for helikoptere)
hole-in-one sb. (itk.), hole-in-one (i golf) hole-in-one sb., itk., hole-in-ones el. hole-in-one
jum|bo|jet sb., -ten, -ter, -terne (et stort passagerfly) jum|bo|jet sb., -ten, jumbojetter el. jumbojet, jumbojetterne el. jumbojettene (et stort passagerfly)
kir|se|bær|sten sb., -en, -e el. kirsebærsten, -ene kir|se|bær|sten6 sb., -en, kirsebærsten, -ene
li|me|rick sb., -en, -er, -erne (et spøgefuldt, femlinjet vers) li|me|rick sb., -en, limericker el. limericks, limerickerne el. limerickene (et spøgefuldt, femlinjet vers)
lyd sb., -en, -e, -ene (om sproglyd også pl. lyd, lydene), i sms. lyd-, fx lydanlæg, lydtryk, lydudstyr lyd7 sb., -en, -e, -ene, i sms. lyd-, fx lydanlæg, lydtryk, lydudstyr
læk sb., -ken, -ker, -kerne (utæthed) læk sb., lækken el. lækket, lækker el. læk, lækkerne el. lækkene (utæthed)
quar|ter|back sb., -en, -s, -(s)ene (spilfordeler i amerikansk fodbold) quar|ter|back sb., -en, quarterbacker el. quarterbacks, -erne (spilfordeler i amerikansk fodbold)
rack sb., -et, rack, -ene (reol til fx et musikanlæg) rack sb., -et, racks el. rack, -ene (reol til fx et musikanlæg)
re|fill sb., -en, -er, -erne (ekstra gratis kop; produkt til genopfyldning af en beholder), i sms. refill-, fx refillsystem re|fill sb., -en, refiller el. refills, -erne (ekstra gratis kop; produkt til genopfyldning af en beholder), i sms. refill-, fx refillsystem
shop sb., -pen, -per, -perne (mindre butik med fx gaveartikler) shop sb., -pen, shopper el. shops, shopperne el. shoppene (mindre butik)
skod sb., -det, skod, -dene (cigar- el. cigaretstump) skod sb., -det, skodder el. skod, skodderne el. skoddene (cigar- el. cigaretstump)
sko|lo|pen|der sb., -en, skolopendre, skolopendrene (et leddyr) sko|lo|pen|der sb., -en, skolopendre el. skolopendere, skolopendrene el. skolopenderne (et leddyr)
sto|ry sb., -en, -er, -erne (historie, handlingsforløb) sto|ry sb., -en, storyer el. stories, -erne (historie, handlingsforløb); lægge en story på de sociale medier
truck sb., -en, -s el. truck, -ene (et køretøj) truck8 sb., -en, -s, -ene (et køretøj)
T-shirt sb., -en, -s el. T-shirt, -ene, i sms. T-shirt-, fx T-shirtsalg T-shirt9 sb., -en, -s, T-shirtene el. T-shirtsene, i sms. T-shirt-, fx T-shirtsalg

I en del tilfælde har substantiverne fået mulighed for en flertalsbøjning på -s ved siden af en flertalsbøjning på -e, -er eller nulendelse, fx boomere > boomere eller boomers, storyer > storyer eller stories og design > design eller designs. Det gælder også fx shop, men her er der imidlertid tale om en konsekvensrettelse: Med tilføjelsen af mulighed for flertals-s følger shop nu de andre opslagsord på -shop i ordbogen, nemlig pop op-shop, webshop og workshop. Der er omvendt også ord der før kun havde -s som bøjningsmulighed i flertal ubestemt, men som nu også har en anden form, fx dj’s/DJ’s > dj’er/DJ’er eller dj’s/DJ’s, heliports > heliporte eller heliports og quarterbacks > quarterbacker eller quarterbacks.

De substantiver der har mulighed for en flertalsbøjning med -s, er alle lånt fra engelsk. Det er ikke mærkeligt at flertallet af ord på en sådan liste over ord med ændret bøjningsmåde er fra andre sprog idet der kan gå lang tid før indlånte ord har fundet sig bøjningsmæssigt helt til rette i det modtagende sprog (læs mere om flertals-s i Andersen 2023b).

Blandt de substantiver der ikke er lånt fra engelsk, ses forskellige mønstre i ændringerne: Kirsebærsten, limsten og øjesten har nu kun mulighed for en flertalsform med nulendelse; rhinsten, læk og skod har nu både nulendelse og hhv. -e og -(k)er/-(d)er. Lyd og sammensætninger på -lyd har nu kun -e-endelse, og ubestemt flertal af skolopender kan nu staves både skolopendre og skolopendere, hvorved ordet lægger sig op ad fx cylinder: cylindre og cylindere og salamander:salamandre og salamandere.

Som det fremgår af ovenstående ordliste, er der ord (design og læk) hvis kønsforhold også har ændret sig; det gennemgår vi særskilt i afsnit 4.

3.2 Substantiver hvis ændringer i bøjningen kun angår ordet med en bestemt betydning

Seks substantiver har fået ændret bøjningen og/eller deres kønsforhold, men kun i én betydning af ordene, se nedenfor. Da der altså i realiteten er tale om ensstavede substantiver med forskellige bøjningsmønstre, er de nu opdelt i to opslagsord. Princippet bag dette er følgende: ”Ord der staves ens, men er forskellige med hensyn til udtale, ordklasse, bøjning eller sammensætningsmuligheder, er anført som selvstændige, nummererede opslagsord og er i reglen forsynet med betydningsoplysninger og/eller eksempler”, jf. Vejledning til indhold.

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
brus sb., -et, brus, -ene 1 brus sb., brusen el. bruset, brus, -ene; brusen el. bruset er gået af sodavanden
2. brus sb., -et, brus, -ene; bruset fra havet
flap sb., -pen, -per, -perne 1. flap sb., -pen, -per, -perne; en kasket med flapper over ørerne; læs på flappen af bogen2. flap sb., -pen, -s, -sene (den bevægelige del af en flyvinge)
hips|ter sb., -en, -s, -ne (en person; en trusse), i sms. hipster-, fx hipstertrusse 1. hips|ter sb., -en, -s, -ne (en trusse)
2. hips|ter sb., -en, hipstere el. hipsters, -ne; storbyens hipstere
kil|de|vand sb., -et 1. kil|de|vand sb., -et (en væske)
2. kil|de|vand sb., -en, kildevander el. kildevand, kildevanderne el. kildevandene (flaske med kildevand)
pa|ter|nos|ter sb., paternost(e)ret, paternostre, paternostrene (fadervor; rosenkrans) 1. pa|ter|nos|ter sb., paternostret el. paternosteret, paternostre, paternostrene (fadervor; rosenkrans)
2. pa|ter|nos|ter sb., paternostren el. paternosteren, paternostre, paternostrene (en elevator)
pick|up sb., -pen, -per, -perne (lille varebil; anordning på grammofon), i sms. pickup-, fx pickuptruck, pickupnål 1. pick|up sb., -pen, pickupper el. pickups, -perne (bil med åbent lad), i sms. pickup-, fx pickuptruck
2. pick|up sb., -pen, -per, -perne (anordning på grammofon), i sms. pickup-, fx pickupnål

Kun person-hipsteren kan altså bøjes hipstere i ubestemt flertal, ikke trusse-hipsteren; kun bil-pickuppen kan have et -s i ubestemt flertal, ikke grammofon-pickuppen osv. Ændringen i opslaget kildevand er en konsekvensrettelse. De andre ord på -vand som foruden at være en væske også betegner noget man tapper på fx flasker, har nemlig de dertilhørende to forskellige bøjningsmåder, se fx danskvand og mineralvand.

3.3 Flertalssubstantiver som nu er opført med en entalsform

Nedenstående fire substantiver var i RO 4 opført alene som flertalsord. I RO 5 har de i stedet entalsformen som grundform.

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
de|le|for|æl|dre sb. pl. (fk.), -ne de|le|for|æl|der sb., -en, deleforældre, deleforældrene
facts sb. pl. (itk.) (kendsgerninger); tørre facts fact sb. -et, -s, -sene; (kendsgerning); tørre facts
fan|tom|smer|ter sb. pl. (fk.), -ne (smerter i en amputeret kropsdel) fan|tom|smer|te sb., -n, -r, -rne (smerte i en amputeret kropsdel)
ka|pil|la|rer (el. kapillærer) sb. pl., -ne (hårrør; fine forgreninger i blodkarrene), i sms. kapillar-, fx kapillarrør, kapillarvirkning
ka|pil|læ|rer (el. kapillarer) sb. pl., -ne (hårrør; fine forgreninger i blodkarrene), i sms. kapillær-, fx kapillærrør, kapillærvirkning		 ka|pil|lar (el. kapillær) sb. -en, -er, -erne (hårrør; fin forgrening i blodkarrene), i sms. kapillar-, fx kapillarrør, kapillarvirkning
ka|pil|lær (el. kapillar) sb. -en, -er, -erne (hårrør; fin forgrening i blodkarrene), i sms. kapillær-, fx kapillærrør, kapillærvirkning

Hvad angår deleforælder, er der tale om en konsekvensrettelse idet flertallet af forælder-/forældre-opslag i Retskrivningsordbogen er opført som entalsord, se fx forælder, samværsforælder og singleforælder. Vi kan se at også deleforælder er frekvent i ental. Derimod har fx farforældre, oldeforældre og svigerforældre stadig flertalsformen som opslagsform.

3.4 Bøjningsændringer i ord der tilhører andre ordklasser

De eneste to ord som tilhører andre ordklasser end substantiver, og som har fået ændret deres bøjning i RO 5, er verbet bryde og adjektivet fit.

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
bry|de vb., -r, brød, brudt; bryde sig om 1. bry|de vb., -r, brød, brudt; bryde sig om
2. bry|de vb., -r, -de, -t (sport udøve sportsgrenen brydning)
fit ubøj. adj. (som er i god form) fit adj., fitte el. fit; efter de har trænet meget, er de blevet fitte el. fit

Svarende til de substantiver vi har gennemgået i afsnit 3.2, er opslaget bryde nu opdelt i to opslagsord. Bøjningsændringen vedrører nemlig kun ordet når det betyder ’udøve sportsgrenen brydning’. Med denne betydning bøjes verbet nu svagt: brydede (præteritum) og brydet (præteritum participium). Når man før skulle beskrive selve brydehandlingen i en brydekamp med ét enkelt verbum, kunne man formelt set kun bruge brydes – et verbum formet som et verbum i s-passiv, men med aktiv betydning. Brydes har desuden en gensidighedsbetydning, dvs. det beskriver noget nogen gør ved hinanden. I RO 4 kunne man altså skrive de brydes for anden gang i år eller den danske bryder brydes med ham for anden gang i år. I præteritum og perfektum ville det hedde hhv. i går brødes de for anden gang i år og de har brødes mange gange. Verbet brydes i denne brydesportsbetydning har unægtelig en gammeldags klang, og vi kan se at det stort set ikke bruges i den sammenhæng mere. Verbet vil lidt hyppigere kunne findes i en almen ’kæmpe’- betydning, fx mine børn skændes og brydes dagen lang, og det findes naturligvis stadig i Retskrivningsordbogen med den nævnte bøjning.

Med ændringen i opslaget bryde er man nu i tråd med Retskrivningsordbogen hvis man skriver fx ”I U/11 klassen blev det til guld til Felix Gervig, der på dagen brydede sit bedste stævne til dato i karrieren” (Halsnæs Avis, 2023). Verbet har længe været i brug på denne måde, også i skriftsproget.

Adjektivet fit har fået mulighed for en bøjet flertalsform: fitte (ved siden af formen med nulendelse, fit).

4. Ord hvis kønsforhold er ændret

I dansk har langt de fleste substantiver ét køn, nemlig intetkøn (et hus) eller fælleskøn (en bil). Det kan dog være mere kompliceret end som så: Der er substantiver som optræder i både intetkøn og fælleskøn, og som kan have forskellige betydninger, afhængigt af hvilket køn der bruges: Jalousi kan enten betyde ’skinsyge’ (fælleskøn) eller ’skærm af tynde lister’ (intetkøn). Andre substantiver har begge køn uden at der er en betydningsforskel, fx bacon (baconen eller baconet).

Dette afsnit handler om ord hvis kønsforhold er ændret i 5. udgave af Retskrivningsordbogen. Disse kønsændringer er ikke forbundet med en betydningsforskel svarende til den i jalousi; der er blot tale om at vi har ajourført kønsforholdene så de stemmer overens med sprogbrugen. Ændringerne ses nedenfor:

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
da|ta sb., -et, data, -ene, i sms. data-, fx datalager, dataregister; indsamle data; personlige data da|ta10 sb., dataen el. dataet, data, -ene, i sms. data-, fx datalager, dataregister; dataen el. dataet viser et fald; indsamle data; personlige data
de|sign sb., -en el. -et, design, -ene, i sms. design-, fx designskole de|sign sb., -et, designs el. design, -ene, i sms. design-, fx designskole
drive sb. (fk.) (driftighed; drivkraft); der er ikke meget drive i ham drive sb., fk. el. itk. (driftighed; drivkraft); der er ikke meget drive i dem
eks|trem sb., -et, -er, -erne (yderlighed, overdrivelse) eks|trem sb., ekstremen el. ekstremet, -er, -erne (yderlighed, overdrivelse); gå til ekstremer
læk sb., -ken, -ker, -kerne (utæthed) læk sb., lækken el. lækket, lækker el. læk, lækkerne el. lækkene (utæthed)
me|ri|no sb., -et (uld fra merinofår) me|ri|no sb., merinoen el. merinoet (uld fra merinofår)
nar|ra|tiv sb., -en, -er, -erne (fortælling); religiøse narrativer nar|ra|tiv sb., narrativen el. narrativet, -er, -erne (fortælling); religiøse narrativer
neu|ron sb., -et, -er, -erne (nervecelle) neu|ron sb., neuronen el. neuronet, -er, -erne (nervecelle)
ox|id sb., -en, -er, -erne (en kemisk forbindelse med ilt) ox|id11 sb., oxiden el. oxidet, -er, -erne (en kemisk forbindelse med ilt)
pro|pan sb., -et (en luftart), i sms. propan-, fx propangas pro|pan sb., propanen el. propanet (en luftart), i sms. propan-, fx propangas
pro|to|zo sb., -et, -er, -erne (encellet organisme) pro|to|zo sb., protozoen el. protozoet, -er, -erne (en simpel organisme)
road|trip sb., -pen el. -pet, -s el. roadtrip, -pene road|trip sb., -pet, roadtrips el. roadtrip, -pene
skab sb., -et (en hudsygdom) skab sb., skaben el. skabet (en hudsygdom)
slæt sb., -ten, slæt, -tene (det at slå græs til foder el. hø) slæt sb., slætten el. slættet, slæt, -tene (det at slå græs til foder el. hø)
sprint sb. (itk.) sprint sb., sprinten el. sprintet, -er, -erne
u|fo sb., -en el. -et, -er, -erne, i sms. ufo-, fx ufoberetning u|fo sb., -en, -er, -erne, i sms. ufo-, fx ufoberetning
un|der|state|ment sb. (fk. el. itk.), -s (underdrivelse) un|der|state|ment sb., itk., -s (underdrivelse)
vel|væ|re sb., -t vel|væ|re sb., velværen el. velværet

De fleste af substantiverne ovenfor har nu to køn: Data er nu både intetkøn og fælleskøn, hvor det tidligere kun var intetkøn; og narrativ, som tidligere kun var fælleskøn, er nu både intetkøn og fælleskøn. Der er kun tre substantiver som tidligere havde to køn, og som nu kun har ét køn: Design og understatement var før både intetkøn og fælleskøn, men er nu kun intetkøn; ufo havde tidligere to køn, men er nu kun fælleskøn.
Der er flere låneord på listen ovenfor. Nogle af listens lidt nyere låneord fra engelsk er design (1941, ODS), drive (1962, NOiD), roadtrip (1998, DDO) og understatement (1955, NOiD). Det er ikke overraskende at det tager tid før sprogbrugen har lagt sig fast på hvilke(t) køn et givet substantiv forbindes med, ligesom det også tager tid før sprogbrugerne stiltiende bliver enige om hvilken flertalsform et substantiv skal have (se afsnit 3.1).

5. Ord der har fået tilføjet dobbeltformer

Som nævnt i afsnit 2 kan man skelne mellem dobbeltformer hvor der ikke er en udtaleforskel, og dobbeltformer hvor der er en udtaleforskel. I dette afsnit behandles de ord der får tilføjet en dobbeltform med en anden udtale (oftest som følge af at denne form har et andet sammensætningsled, evt. et andet fugeelement, eller en anden afledningsendelse) (sml. med afsnit 2). Listen ses her:

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
ca|ta|lo|nier sb., -en, -e, -ne ca|ta|lan|er (el. catalonier) sb., -en, -e, -ne
ca|ta|lo|nier (el. catalaner) sb., -en, -e, -ne
di|men|sio|nal adj., -t, -e di|men|sio|nal12 (el. dimensionel) adj., -t, -e
di|men|sio|nel (el. dimensional) adj., -t, -le
fis|ker|båd13sb., -en, -e, -ene fis|ke|båd (el. fiskerbåd) sb., -en, -e, -ene
fis|ker|båd (el. fiskebåd) sb., -en, -e, -ene
fis|ke|skib sb., -et, -e, -ene fis|ke|skib (el. fiskerskib) sb., -et, -e, -ene, i sms. fiskeskibs-, fx fiskeskibsrederi
fis|ker|skib (el. fiskeskib) sb., -et, -e, -ene, i sms. fiskerskibs-, fx fiskerskibsrederi
gam|bier sb., -en, -e, -ne (person fra Gambia) gam|bi|a|ner (el. gambier) sb., -en, -e, -ne
gam|bier (el. gambianer) sb., -en, -e, -ne
gam|bisk adj., itk. d.s., -e (som vedrører Gambia) gam|bisk (el. gambiansk) adj., itk. d.s., -e (som vedrører Gambia)
gam|bi|ansk (el. gambisk) adj., itk. d.s., -e (som vedrører Gambia)
hjem|me|adres|se sb., -n, -r, -rne hjem|me|adres|se (el. hjemadresse) sb., -n, -r, -rne
hjem|adres|se (el. hjemmeadresse) sb., -n, -r, -rne
hor|mo|nal adj., -t, -e (som vedrører hormoner) hor|mo|nel (el. hormonal) adj., -t, -le (som vedrører hormoner)
hor|mo|nal (el. hormonel) adj., -t, -e (som vedrører hormoner)
hånds|bred sb. (fk.), -der, -derne; en håndsbreds afstand hånds|bred14 (el. håndsbredde) sb., fk., -der, -derne; en håndsbreds afstand
hånds|bred|de (el. håndsbred) sb., fk., -r, -rne; en håndsbreddes afstand
in|side|in|for|ma|tion sb., -en, -er, -erne (underhåndsviden) in|side|in|for|ma|tion (el. insiderinformation) sb.,  -en, -er, -erne (underhåndsviden)
in|si|der|in|for|ma|tion (el. insideinformation) sb.,  -en, -er, -erne (underhåndsviden)
job|skif|te sb., -t, -r, -rne job|skift (el. jobskifte) sb., -et, jobskift, -ene
job|skif|te (el. jobskift) sb., -t, -r, -rne
mands|navn sb., -et, -e, -ene man|de|navn (el. mandsnavn)15 sb., -et, -e, -ene
mands|navn (el. mandenavn) sb., -et, -e, -ene
midt|sø|gen|de ubøj. adj.; midtsøgende politik mid|ter|sø|gen|de (el. midtsøgende) adj., ubøj.; midtersøgende politik
midt|sø|gen|de (el. midtersøgende) adj., ubøj.; midtsøgende politik
mult|toi|let sb., -tet, -ter, -terne (formuldningstoilet) muld|toi|let (el. multtoilet) sb., -tet, -ter, -terne (formuldningstoilet)
mult|toi|let (el. muldtoilet) sb., -tet, -ter, -terne (formuldningstoilet)
nat|løb16 sb., -et, natløb, -ene nat|løb (el. natteløb) sb., -et, natløb, -ene
nat|te|løb (el. natløb) sb., -et, natteløb, -ene
pa|ra|glid|ning sb., -en, -er, -erne (svævning med paraglider) pa|ra|glid|ing (el. paraglidning) sb., -en, -er, -erne (svævning med paraglider)
pa|ra|glid|ning (el. paragliding) sb., -en, -er, -erne (svævning med paraglider)
sky|de|bro|der sb., -en, skydebrødre, skydebrødrene (medlem af et skydeselskab) sky|de|bro|der (el. skydebror) sb., -en, skydebrødre, skydebrødrene (medlem af et skydeselskab)
sky|de|bror (el. skydebroder) sb., -en, skydebrødre, skydebrødrene (medlem af et skydeselskab)
steds|be|stem|me vb., -r, stedsbestemte, stedsbestemt steds|be|stem|me (el. stedbestemme) vb., -r, stedsbestemte, stedsbestemt
sted|be|stem|me (el. stedsbestemme) vb., -r, stedbestemte, stedbestemt
stem|nings|skift sb., -et, stemningsskift, -ene stem|nings|skift (el. stemningsskifte) sb., -et, stemningsskift, -ene
stem|nings|skif|te (el. stemningsskift) sb., -t, -r, -rne
tai|wa|ner sb., -en, -e, -ne tai|wa|ner (el. taiwaneser) sb. -en, -e, -ne
tai|wa|ne|ser (el. taiwaner) sb. -en, -e, -ne
tai|wansk adj., itk. d.s., -e tai|wansk (el. taiwanesisk) adj., itk. d.s., -e
tai|wa|ne|sisk (el. taiwansk) adj., itk. d.s., -e
van|drer|kort sb., -et, vandrerkort, -ene van|drer|kort (el. vandrekort) sb., -et, vandrerkort, -ene
van|dre|kort (el. vandrerkort) sb., -et, vandrekort, -ene

I mange af tilfældene drejer det sig om sammensætninger hvis første- eller sidsteled har konkurrerende former i andre sammensætninger. Eksempelvis kan midtsøgende nu skrives både midtsøgende og midtersøgende, samtidig med at førsteleddene midt- og midter- er konkurrerende former i andre sammensætninger, fx midtby (men ikke midterby) og midtervælger (men ikke midtvælger). Stedsbestemme kan nu også skrives stedbestemme, samtidig med at der findes sammensætninger hvor man skal skrive enten sted- eller steds-, fx stedfortræder (men ikke stedsfortræder) og stedsangivelse (men ikke stedangivelse). Sammensætningerne jobskifte og stemningsskift kan nu også skrives både jobskift og stemningsskifte, samtidig med at der findes sammensætninger hvor man kun bruger den ene eller den anden form: bleskift (men ikke bleskifte), ejerskifte (men ikke ejerskift) – eller begge: gearskift eller gearskifte.

Det kan også nævnes at nationalitetsbetegnelserne catalonier, gambier og taiwaner har fået dobbeltformerne catalaner, gambianer og taiwaneser. Traditionelt har man haft den praksis at nationalitetsbetegnelser skal have så korte afledningsendelser som muligt, men de nyindførte nationalitetsbetegnelser er frekvente og alment udbredte (og catalaner er tilmed kortere). Samtidig passer de ind i et velkendt mønster for hvordan mange nationalitetsbetegnelser dannes, fx dansker, colombianer og indoneser, jf. Andersen (2023a).

Det kan diskuteres om udtalen altid er forskellig i de to alternative former. Eksempelvis kan man nok ikke høre forskel på vandrekort og vandrerkort, men ordet er med her fordi der er tale om to forskellige førsteled i sammensætningen, hhv. substantivet vandrer og verbet vandre.

6. Ord hvis sammensætningsforhold er ændret

I dansk sættes ord sammen med fugebogstaver, fx slagtesvinenotering eller slagtesvinsnotering, eller uden fugebogstaver, fx popcornmaskine/popkornmaskine. Der er ingen faste regler for brugen af fugebogstaver, og derfor er det nyttigt at Retskrivningsordbogen giver oplysninger om hvordan opslagsordene skal skrives når de indgår i sammensætninger. Ved nedenstående ord er normen ændret mht. hvordan de indgår i sammensætninger.

Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 Retskrivningsordbogen, 5. udg., 2024
af|stand sb., -en, -e, -ene, i sms. afstands-, fx afstandsbedømmelse, dog afstand- i afstandtagen og afstandtagende af|stand sb., -en, -e, -ene, i sms. afstands-, fx afstandsbedømmelse, dog afstand- el. afstands- i afstandtagen el. afstandstagen og afstandtagende el. afstandstagende
klip|pe|kort sb., -et, klippekort, -ene, i sms. klippekort-, fx klippekortordning klip|pe|kort sb., -et, klippekort, -ene, i sms. klippekort- el. klippekorts-, fx klippekortordning el. klippekortsordning
le|ver|pos|tej sb., -en, -er, -erne, i sms. leverpostej-, fx leverpostejfarvet le|ver|pos|tej sb., -en, -er, -erne, i sms. leverpostej- el. leverpostejs-, fx leverpostejfarvet el. leverpostejsfarvet
mus|kel|svind sb., -et, i sms. muskelsvind-, fx muskelsvindramt mus|kel|svind sb., -et, i sms. muskelsvind el.
muskelsvinds-, fx muskelsvindramt el. muskelsvindsramt
pop|corn (el. popkorn) sb. pl. (itk.), -ene, i sms. popcorn- el. popcorns-, fx popcorn(s)maskine pop|corn (el. popkorn) sb., pl. itk., -ene, i sms. popcorn-, fx popcornmaskine
pop|korn (el. popcorn) sb. pl. (itk.), -ene, i sms. popkorn- el. popkorns-, fx popkorn(s)maskine pop|korn (el. popcorn) sb., pl. itk., -ene, i sms. popkorn-, fx popkornmaskine
slag|te|ri|svin sb., -et, slagterisvin, -ene, i sms. slagterisvine-, fx slagterisvinenotering slag|te|ri|svin sb., -et, slagterisvin, -ene, i sms. slagterisvine- el.
slagterisvins-, fx slagterisvinenotering el. slagterisvinsnotering
slag|te|svin sb., -et, slagtesvin, -ene, i sms. slagtesvine-, fx slagtesvinenotering slag|te|svin sb., -et, slagtesvin, -ene, i sms. slagtesvine- el.
slagtesvins-, fx slagtesvinenotering el. slagtesvinsnotering
slips sb., -et, slips, -ene, i sms. slips- el. slipse-, fx slips(e)klædt slips sb., -et, slips, -ene, i sms. slipse-, fx slipseklædt17
åd|sel sb., ådslet, ådsler, ådslerne (dødt dyr der er gået i forrådnelse), i sms. ådsel-, fx ådselædende åd|sel sb., ådslet, ådsler, ådslerne (dødt dyr der er gået i forrådnelse), i sms. ådsel- el. ådsels-, fx ådselædende el. ådselsædende18

I de fleste af ovenstående ord er ændringen den at det er blevet valgfrit om man vil bruge et fugebogstav eller ej, fx ådselædende eller ådselsædende. I enkelte tilfælde skal man nu enten bruge et fugebogstav eller ikke bruge et fugebogstav, hvor det før var valgfrit, se hhv. slipseklædt og popcornmaskine/popkornmaskine. Endelig er der slagterisvin og slagtesvin, som har fået en valgfrihed i fugeelementet (-e- eller -s-), hvor det før kun var -e-’et der var korrekt.

7. Sammenfatning

I 5. udgave af Retskrivningsordbogen er der som nævnt ikke foretaget nogen principielle normændringer. De normændringer der er indført, er af ikkeprincipiel karakter. De allerfleste normændringer i RO 5 kan groft inddeles i ændringer af stavemåde, ændringer af bøjning, ændringer i substantivers kønsforhold, ændringer i sammensætningsforhold og indførelse af dobbeltformer. Som det er fremgået, er de fleste ændringer bøjningsændringer (jf. afsnit 3) og dobbeltformsindførelser (jf. afsnit 5 – og 2).

Der er enkelte andre ændringer på normændringslisten. De ændringer der angår pronomeners ordklasseforhold, kan man læse om i artiklen ”Pronomener i Retskrivningsordbogen” i dette nummer af Nyt fra Sprognævnet. De resterende ændringer som ikke er nævnt her, er enkeltstående såsom ved ordet in, hvis ordklasse er rettet fra adverbium til ubøjeligt adjektiv, og nonfood, som før blot havde kønnet angivet som fk. (fælleskøn), men hvis entalsbøjning nu er angivet: non|food sb. -en.

Referencer

Andersen, Margrethe Heidemann. 2023a. Retskrivningsordbogen 2024. Nyt fra Sprognævnet, maj 2023.

Andersen, Margrethe Heidemann. 2023b. Normering af flertals-s i dansk, svensk og norsk retskrivning. Nyt fra Sprognævnet, oktober 2023.

DDO: Den Danske Ordbog (https://ordnet.dk/ddo).

ODS: Ordbog over det danske Sprog (https://ordnet.dk/ ods).

NOiD Nye ord i dansk 1955 til i dag (https://dsn.dk/ ordboeger/nye-ord-i-dansk/).

Fodnoter

1: Notationen > betyder ’ændret til’.

2: Odeur/odør har i øvrigt retskrivningsmæssigt levet en omtumlet tilværelse: Det har ikke været at finde i retskrivningsordbøger før 1946, men i Dansk Retskrivningsordbog fra 1946 kom det med og var stavet odør. Dette blev imidlertid ændret til odeur i Retskrivningsordbogen fra 1955. Det blev så ændret tilbage til odør i Retskrivningsordbogen fra 1986, og det har været den enerådende stavemåde indtil nu hvor begge stavemåder altså bliver korrekte.

3: Ændringen gælder også andre ord hvori pibe (i lydbetydningen) indgår, fx pibedyr og pibet (adj.).

4: Ændringen gælder også alle sammensætninger der har band som sidsteled, fx bigband og heavyband.

5: Pinup og setup er ændret så de nu er helt parallelle med coverup. Pickup er derimod delt i to opslagsord: I betydningen ’bil med åbent lad’ kan det bøjes pickupper eller pickups i flertal, og i betydningen ’anordning på grammofon’ bøjes det i flertal pickupper.

6: Limsten er ændret helt parallelt til kirsebærsten, og øjesten har ligesom disse to nu kun mulighed for -sten i flertal, men ændringen var her fra -stene til -sten. Rhinsten har nu dobbeltform i bøjningen: rhinstene eller rhinsten hvor kun rhinstene var muligt før.

7: Ændringen gælder også øvrige sammensætninger der har lyd som sidsteled, fx hæmmelyd og selvlyd.

8: Ændringen gælder også gaffeltruck.

9: Ændringen gælder også sweatshirt.

10: Ændringen gælder også alle sammensætninger der har data som sidsteled, fx geodata og stamdata.

11: Ændringen gælder også sammensætninger der har oxid som sidsteled: dioxid og hydroxid.

12: Dobbeltformer er også indført ved endimensional, flerdimensional, todimensional og tredimensional.

13: Dobbeltform er tilsvarende indført ved fiskerjolle.

14: Dobbeltformer er også indført ved fodsbred og hårsbred, dvs. fodsbredde og hårsbredde.

15: Dobbeltformer er også indført ved mandsrolle og mandsstemme.

16: Dobbeltform er tilsvarende indført ved natvægter.

17: Denne ændring gælder således også de to sammensætninger med slips som førsteled der er opslagsord i ordbogen, nemlig slipseknude og slipsenål. De kan fra og med RO 5 ikke længere skrives slipsknude og slipsnål.

18: Denne ændring gælder således også de fire sammensætninger med ådsel som førsteled der er opslagsord i ordbogen, nemlig ådselbille, ådselgraver, ådselgrib og ådselæder. De kan fra og med RO 5 også skrives med fuge-s: ådselsbille osv.