Specialestipendium går til projekt om grammatisk forståelse og kommakompetencer i folkeskolen

I Sprognævnet har vi valgt at tildele årets stipendie til Tania Skov Uhre, Københavns Universitet, som skal skrive speciale med den foreløbige titel Grammatik i folkeskolen – en undersøgelse af kommakompetencer i 9. klasse.

Stipendiaten skal arbejde med sit speciale mindst én dag om ugen på Sprognævnets adresse i Bogense. Herigennem vil Tania Skov Uhre få et indblik i nævnets arbejde og have adgang til dialog med Sprognævnets medarbejdere.

Ved aflevering af specialet kommer stipendiet på 10.000 kroner til udbetaling.

Projektbeskrivelse i hovedtræk

I Danmark har vi to kommateringssystemer: med startkomma og uden startkomma. De to systemer er genstand for en debat der har eksisteret lige så længe som systemerne. Uanset hvilket system man følger, er forståelsen for sætningsstruktur og de grammatiske termer essentiel for at anvende kommareglerne. I en undersøgelse (Rathje & Østergaard-Nielsen 2021) udtaler en gymnasielærer at folkeskoleelever kommer ud af folkeskolen med færre retskrivningskompetencer end tidligere, mens lærerne har en forventning om at eleverne behersker retskrivningsreglerne. Denne forventning betyder at nogle lærere ikke prioriterer grammatik i undervisningen. Samtidig viser en anden undersøgelse (Johannsen 2012) at tegnsætning er afgørende for karakterer i gymnasiet, og peger på en direkte sammenhæng mellem kommafejl og karaktergivning. Sådan en sammenhæng er væsentlig at tage i betragtning i en tid hvor karakterer er afgørende og adgangsgivende til videre uddannelse.

På denne baggrund vil specialet belyse væsentligheden i at opnå større grammatisk forståelse og færdigheder i korrekt kommatering. Specialet undersøger om der er dele af retskrivningsundervisningen der kan skærpes til fremtidig undervisning med henblik på at give folkeskolelever bedre forudsætninger for at sætte komma efter Dansk Sprognævns kommaregler og -anbefalinger. Det er en empirisk og kvantitativ undersøgelse af en 9.-klasses grammatiske forståelse og kommakompetencer. Specialet søger at besvare følgende spørgsmål:

• Hvad er den faktiske grammatiske forståelse og det grammatiske niveau i en 9.-klasse?
• Hvilke dele af grammatikundervisningen kan skærpes i folkeskolen med henblik på at give bedre forudsætninger for at sætte korrekt komma?

Specialet har relevans for Sprognævnets forskning i dansk sprog og sprogbrug idet det undersøger udviklingen af og forståelsen for grammatiske færdigheder. Specialet antages at være relevant for Dansk Sprognævn da resultaterne kan fungere som et led i Sprognævnets bedømmelse og formuleringer af kommareglerne, og hvordan de kan målrettes elever i 9. klasse. Specialet er derudover relevant for Sprognævnets arbejde med det brede udbud af vejledning om korrekt skriftligt dansk efter Retskrivningsordbogen til de danske sprogbrugere.

Referencer

Johannsen, S. (2012). Fejl og karaktergivning i danske gymnasiestile. I: Mål & Mæle, 35(1), 18-23.

Rathje, M. & Østergaard-Nielsen, N. (22.09.2021). Holdninger til sproglig korrekthed i gymnasiet. I: Nyt fra Sprognævnet, nr. 3, 2021, 10-18: https://dsn.dk/nyt-fra-sprognaevnet/september-2021/holdninger-til-sproglig-korrekthed-i-gymnasiet/