Spring navigation over
Forside/Nyt fra Sprognævnet/September 2021/Holdninger til sproglig korrekthed i gymnasiet

Holdninger til sproglig korrekthed i gymnasiet

Hvor højt vægter den sproglige korrekthed i gymnasiets danskundervisning? Læs her hvordan artiklens forfattere på baggrund af interviews med en mindre gruppe gymnasielærere og ‑elever opfordrer til debat om den sproglige korrekthed i danskundervisningen på gymnasiet.

Da denne artikels førstnævnte forfatter var i praktik som dansklærer på et gymnasie i 2019, havde hun til opgave at rette gymnasiestile i danskfaget. Her blev hun overrasket over det høje antal retskrivningsfejl der var i elevernes opgaver, samtidig med at hun fra en lærer fik at vide at sproglig korrekthed ”ikke betyder så meget”.

Dette står i modsætning til at danskfaget med gymnasiereformen fra 2017 har fået et øget fokus på elevernes skriftlighed og skrivekompetencer (Qvortrup et al. 2017: 21-22, Krogh 2017: 368-371), og sproglig korrekthed er stadig formelt set en del af de faglige mål i gymnasiets danskundervisning.

Det fremgår i vejledningerne for dansk A at eleverne skal ”kunne beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber” (Undervisningsministeriet 2019a: 11) og ”udtrykke sig formidlingsbevidst, sprogligt korrekt, nuanceret og selvstændigt med et personligt præg på sproget” (Undervisningsministeriet 2019b: 4).

Eleverne forventes derfor at kunne beherske og udtrykke sig sprogligt korrekt, selvom det af vejledninger og læreplaner ikke fremgår tydeligt hvordan dansklærerne skal undervise for at forventningen kan indfris.

Vi vil i denne artikel præsentere resultaterne af en mindre undersøgelse af holdningen til sproglig korrekthed i gymnasiet. Vi beskriver både gymnasielæreres og gymnasieelevers holdninger, og på den måde kan artiklen være med til at belyse diskussionen om sproglig korrekthed i gymnasiet og måske inspirere til yderligere undersøgelser. Undersøgelsen kan læses i sin helhed i Christensen (2021).

Data

De data vi bruger, er dels interviews med 4 dansklærere på htx/stx, dels spørgeskemaer besvaret af 55 elever i 3. g på htx/stx. Der er tale om lærere og elever fra de samme gymnasier.

De fire dansklærere er blevet interviewet i efteråret 2020; to af dem er fra en htx-institution, og to af dem fra en stx-institution. Eftersom antallet af interviewede dansklærere ikke er større, skal vi understrege at der kan være andre holdninger og praksisser blandt andre dansklærere på andre gymnasier landet over. Vores resultater skal dermed ses som et oplæg til debat og yderligere undersøgelser og ikke som en udtømmende undersøgelse af alle dansklæreres holdninger til sproglig korrekthed.

Interviewene bestod af spørgsmål indenfor de følgende områder: 1) generelle informationer om dansklærerne, herunder antal år som dansklærer, 2) hvordan sproglig korrekthed italesættes i undervisningen, 3) hvordan sproglig korrekthed italesættes i præsentationen af skriftlige opgaver før de skrives, 4) hvordan sproglig korrekthed italesættes i feedback på skriftlige opgaver, og 5) hvilken holdning dansklærerne har til sproglig korrekthed.

Spørgeskemaerne til gymnasieeleverne blev udleveret til tredjeårselever fra en stx- og en htx-institution i efteråret 2020. I spørgeskemaet spørges der ind til elevernes holdninger til en række fagområder i danskfaget, og spørgsmålene kan inddeles i fem hovedområder: 1) generelle informationer om eleven, herunder alder, 2) elevens holdning til sproglig korrekthed, 3) elevens opfattelse af sproglig korrekthed i danskundervisningen, 4) elevens opfattelse af sproglig korrekthed i feedback på skriftlige afleveringer og 5) elevens indtryk af dansklærerens holdning til sproglig korrekthed.

Flere af spørgsmålene er sammenfaldende med dem i interviewene med dansklærerne, og formålet er da også at kunne sammenholde elevernes spørgeskemabesvarelser med dansklærernes udtalelser i interviewene.

Resultater

I dette afsnit præsenterer vi resultaterne fra undersøgelsen af holdninger til sproglig korrekthed i gymnasiet (dvs. stx og htx). Vi redegør først for resultaterne af interviewene med dansklærerne og dernæst for resultaterne af spørgeskemaerne besvaret af gymnasieeleverne.

Interviews med dansklærere

De interviewede dansklærere giver først og fremmest udtryk for at sproglig korrekthed ikke fylder ret meget i undervisningen:

Eks. 1:
Interviewer: så altså sproglig korrekthed, hvor meget tid bruger I på det så, nu tænker jeg på sådan noget som retskrivning og tegnsætning og sådan noget, er det noget der fylder i undervisningen?
Dansklærer: det fylder ikke særlig meget

En af dansklærerne giver et estimat på hvor meget tid der bruges på sproglig korrekthed, nemlig 4,5-6 timer over 3 år i de såkaldte konfrontationstimer med eleverne. Sproglig bevidsthed som fx nuanceret formidling fylder mere end sproglig korrekthed i undervisningen ifølge dansklærerne.

Årsagen til den manglende undervisning i sproglig korrekthed forklares med manglende tid, men den synes også at kunne hænge sammen med en prioritering af undervisningens elementer, for senere i interviewet bemærker lærerne at de ville bruge mere tid på litteratur- eller mediedimensionen, eller at de ville implementere tid til frilæsning, hvis de havde mere undervisningstid. Kun en enkelt af de 4 interviewede dansklærere har mere sproglig korrekthed på sin ønskeseddel hvis der skulle komme mere tid i danskundervisningen.

Dansklærerne giver desuden udtryk for at de fokuserer mere på genrekrav i undervisningen end på sproglig korrekthed da det er deres erfaring at sproglig korrekthed tæller mindre til eksamen. Dette er også en prioritering der nævnes i undervisningsbekendtgørelser (se nedenfor), og det viser at lærerne har flere krav at leve op til:

Eks. 2:
Dansklærer: det er simpelthen også fordi at øh hvis man kigger på øhm hvad hedder det øhm den skriftlige eksamen i dansk
Interviewer: ja
Dansklærer: så er den meget mere fokuseret på genrekrav end den er fokuseret på sproglig korrekthed
Interviewer: ja
Dansklærer: altså de tidligere år som ansat brugte jeg lang tid på at lære dem at sætte kommaer og lære dem at sætte nutids-r, lære dem at bøje adjektiver rigtigt og sådan noget
Interviewer: mm
Dansklærer: hvor nu der ved vi sådan set godt at en karakter i skriftlig dansk står ikke og falder med det
Interviewer: nej
Dansklærer: den står mere og falder med om de kan finde ud af at skrive i den genre

Antagelsen om at sproglig korrekthed ikke betyder ret meget til eksamen, modsiges dog af forskning der viser at beherskelsen af sproglig korrekthed har indflydelse på den bedømmelse de skriftlige afleveringer får. Således har Johannsen (2012) undersøgt sammenhængen mellem retskrivnings- og tegnsætningsfejl og karakterer i dansk i gymnasiet. Hun finder en sammenhæng mellem fejl og karakter, hvor fejlene forklarer 52 % af forskellen i karakteren (Johannsen 2012: 21-23).

I en efterfølgende undersøgelse finder Brink et al. (2014) ligeledes at fejlene har betydning for karakteren. Karaktergennemsnittet for de oprindelige stile med fejl er 7,8, mens de samme stile i en fejlfri version får 8,3 (Brink et al. 2014: 6). Undersøgelsen viser en stærk sammenhæng mellem karakter og fejl, herunder kommafejl, udeladte eller forkerte bogstaver, ord eller orddel(e).

Endelig kommer Hobel et al. (2019) i deres undersøgelse af danske eksamensstile på gymnasieniveau gennem de sidste 50 år frem til at der er en klar sammenhæng mellem hvordan en dansk stil vurderes og antallet af formelle fejl.

At sproglig korrekthed hænger sammen med bedømmelsen af gymnasieelevers opgaver, vidner også de danskfaglige censorers kommentarer i rapporterne Råd og vink (stx) om (Holsting et al. 2021). I disse rapporter fremgår det at censorerne forventer at eleverne skriver sprogligt korrekt, som det fx kan læses ud fra denne formulering: ”Sproglige fejl forstyrrer kommunikationen; man skal på forhånd kende sine sproglige svagheder – fx problemer med det stumme -r – og sætte god tid af til at læse grundig og fokuseret korrektur” (Undervisningsministeriet 2011: 17; 2012: 19; 2013: 25; 2014: 14).

Tre af dansklærerne forklarer at de gør mindre ud af at præsentere krav og forventninger til sproglig korrekthed i 3. g da de forventer at elever på dette klassetrin allerede kender til forventningerne om korrekturlæsning:

Eks 3:
Dansklærer: jeg snakker ikke lige så meget om det [dvs. sproglig korrekthed]
Interviewer: nej
Dansklærer: fordi det ligger sådan lidt- det forventer jeg de gør

Dansklærerne fremhæver dog indimellem sproglig korrekthed over for eleverne. Dette kan fx være gennem en tjekliste hvorpå der står hvad de sprogligt skal være opmærksomme på.

Alle dansklærerne fortæller at de giver eleverne feedback på deres skriftlige arbejde. De giver primært individuel skriftlig feedback, men de kan også give mundtlig feedback enten individuelt eller i plenum. Samtlige dansklærere kommenterer også på sproglig korrekthed i den skriftlige feedback, herunder retskrivningsfejl. Det er dog flere dansklæreres opfattelse at eleverne ikke tager ved lære af de rettelser de får i deres skriftlige afleveringer:

Eks. 4:
Dansklærer: jeg har jo fundet ud af at det ikke hjælper noget jeg sidder og bruger tid på at rette hvert eneste komma
Interviewer: de bliver ikke bedre synes du?
Dansklærer: nej det gør de ikke fordi de lægger ikke mærke til de rettelser der er
Eks. 5:
Dansklærer: jeg lægger helt klart mest vægt på at de skal lære genrerne dette vil sige altså bevidstheden om at kunne formulere sig øh fagligt
Interviewer: mmm så det er det de fleste rettelser går ud på overvejelser undervejs omkring genrekendskab
Dansklærer: ja det er meget meget sjældent at det går på grammatik alene
Interviewer: ja
Dansklærer: øh og jeg ved heller ikke om behovet er der om der er elever der har behov for at få øh det er nogle få og så er der sådan nogle generelle ting det er sjældent at de ja at de lærer så meget af det alligevel
Interviewer: når du siger at de sjældent har behovet for det hvad tænker du der
Dansklærer: at de trods alt godt kan formulere sig så man kan forstå det de fleste det er ikke nødvendigvis smukt sprog det er ikke nødvendigvis flydende og eller grammatisk korrekt men men altså det er sjældent at de i 3. g skriver noget som er decideret uforståeligt

Som eksempel 5 indikerer, er det vigtigste om det eleverne skriver, er forståeligt. Det er interessant hvis dansklærernes rettelser af sproglig korrekthed i afleveringerne anses for at være nyttesløse fordi rettelserne ikke medfører færre fejl hos eleverne.

Hersker der en opfattelse af at rettelser af sproglig korrekthed til en vis grad er uden virkning, er det ikke overraskende at sproglig korrekthed, herunder bl.a. retskrivning, umiddelbart optager en mindre del af undervisningstiden og præsentationen af og feedbacken på skriftlige afleveringer.

Tre af dansklærerne holder også igen med at rette retskrivningsfejl af didaktiske, dvs. læringsmæssige, årsager, nemlig af frygt for at eleverne mister motivationen:

Eks. 6:
Interviewer: det er faktisk ikke altid du markerer alle fejl retskrivningsfejl
Dansklærer: nej det er det bestemt ikke nej
Interviewer: nej hvorfor ikke
Dansklærer: fordi jeg tror simpelthen ikke- jeg tror eleven- de tænker ”det magter jeg ikke det her” og så lukker de nærmere computeren ned (…) det er for mange slag i ansigtet med en våd karklud til dem, ikke også

Elever der har mange fejl og begrænsede retskrivningskompetencer, får færre korrekturrettelser i deres afleveringer, mens to af dansklærerne dog markerer flere fejl hos sprogligt stærke elever og går i dybden med retskrivningsfejlene hos disse.

To af dansklærerne holder sig også tilbage med at rette fejl i elevernes opgaver fordi de ikke vil virke dømmende og antyde at elevernes afleveringer er lort, som en af dem siger:

Eks. 7:
Dansklærer: ja for jeg synes det jeg bør jo ikke udstille dem hvis de i forvejen synes det er svært og det er flot når de har afleveret en stil (…) så skal jeg jo heller ikke sige til dem “ja, det er jo lort det du har lavet”
Eks. 8:
Dansklærer: jeg er jo ikke nogen nazist med hensyn til det der med sprog på den måde der

I eksempel 8 antager vi at den pågældende dansklærer hentyder til begrebet grammar nazi, der er en negativ betegnelse for en person der kritiserer eller korrigerer folks retskrivnings- og tegnsætningsfejl (jf. Urban Dictionary 2013).

Tidligere forskning finder da også et vist tabu forbundet med at rette og dømme andres stavefejl da man kan frygte at fremstå usympatisk (Vildhøj 2017). Der er altså andet på spil end pædagogiske overvejelser når dansklærerne ikke retter retskrivningsfejl: Det handler også om dansklærernes selvopfattelse og identitet.

Sammenfattende kan vi sige om udsagnene fra de fire dansklærere som deltager i denne undersøgelse, at sproglig korrekthed ifølge dem ikke fylder meget i undervisningen eller i rettelserne af elevernes skriftlige afleveringer.

Det gør det ikke kun pga. manglende tid, men også pga. en række andre faktorer: Sproglig korrekthed tillægges mindre betydning til eksamen, dansklærerne forventer at eleverne i 3. g allerede har lært det de skal ift. retskrivning, eleverne lærer ikke noget af dansklærerens rettelser alligevel, dansklærerne frygter at de svage elever mister motivationen, dansklærerne vil ikke fremstå dømmende ift. elevernes (dårlige) sprog, og dansklærerne mener at sproglige korrekthedsfejl skal være meget meningsforstyrrende før de opfattes som problematiske.

Mht. det sidste er det spørgsmålet hvad en meningsforstyrrende fejl er. I litteraturen om retskrivning skelnes der mellem tilbagevendende og tilfældige afvigelser fra retskrivningsnormen, som også kaldes hhv. stavefejl (fx gjordt for gjort) og slåfejl (fx øjrbilt for øjeblik) (Hansen 1980, 1981).

De tilbagevendende afvigelser siger noget om sprogbrugerens (manglende) kendskab til det grammatiske og ortografiske system (Jervelund 2007:33 f.) og benævnes også kompetencefejl/kompetenceafvigelser (Johannsen 2012, Rathje 2019). Disse kan være stigmatiserende (Andersen 2017) i modsætning til de tilfældige afvigelser, dvs. slåfejl, som modtageren af en tekst oftest kan gennemskue skyldes manglende korrekturlæsning.

Hverken kompetencefejl eller slåfejl er særlig ofte meningsforstyrrende, men begge dele argumenterer Rathje (2019) for at man kan afhjælpe gennem undervisning, nemlig ved hjælp af hhv. indlæring af retskrivningsregler/grammatik (kompetencefejl) og opprioritering af orienteringen mod stavekontrol og/eller korrekturlæsning (slåfejl).

Vi vil nu gå over til at redegøre for 3. g-elevernes holdninger til sproglig korrekthed i danskfaget i gymnasiet.

Spørgeskema til elever

Eleverne (55 i alt) blev i spørgeskemaerne først og fremmest bedt om at angive hvor vigtigt de mener sproglig korrekthed er på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget vigtigt, og 1 ikke er vigtigt. Over halvdelen af eleverne mener at sproglig korrekthed er ret vigtigt i skriftlige opgaver da 56 % har svaret 4 eller 5 på skalaen.

Men sproglig korrekthed virker dog ikke så vigtigt ift. de øvrige kategorier eleverne blev spurgt til. Disse er bl.a. indhold/emne og genre/fremstilling.

Sproglig korrekthed er den kategori der sjældnest får scoren 4 eller 5, og en tredjedel af eleverne (35 %) har sproglig korrekthed som den laveste prioritet af kategorierne. I stedet mener eleverne at fx emne og indhold samt sproglig bevidsthed, dvs. at kunne udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst, er vigtigere end sproglig korrekthed som retskrivning og tegnsætning.

Størstedelen af eleverne (71 %) skriver at de læser afleveringen igennem inden dansklæreren modtager den, men kun 16 % af disse elever læser afleveringen igennem for at rette sproglige korrekthedsfejl.

Samlet set er det under halvdelen af eleverne (44 %) der enten altid eller en gang imellem læser afleveringen igennem for sproglige korrekthedsfejl. Kun 2 elever læser aldrig afleveringen igennem (3 %). Nogle af eleverne nævner at de dels ikke har tid til at læse opgaven igennem igen, dels at de kommer til at lave flere fejl hvis de gør:

Eks. 9:
Elev: Ofte gør jeg det ikke fordi jeg ender med ikke at have tid
Eks. 10:
Elev: Jeg er ikke god til at finde mine fejl, og ofte begår jeg flere fejl hvis jeg gør

Undersøgelser har vist at nystartede universitetsstuderende (på dansk og journalistik), der jo lige er kommet fra gymnasiet (evt. har de haft sabbatår eller andet), har forholdsmæssigt mange sproglige fejl (Blom et al. 2017, Rathje 2019), og at nystartede universitetsstuderende kun får udryddet en mindre del af deres fejl når de bliver bedt om at læse korrektur på deres tekster (Holsting et al. 2021). De studerende kommer bl.a. til at lave nye fejl i en sådan korrekturproces, som eleven i eksempel 10 også bemærker.

Eleverne skulle i spørgeskemaet også svare på hvor ofte de mener at dansklæreren taler om sproglig korrekthed i undervisningen. Over halvdelen af eleverne (55 %) mener at sproglig korrekthed nævnes i undervisningen en gang imellem, mens over en fjerdedel (27 %) mener at det altid nævnes. Sproglig korrekthed er derfor enten altid eller af og til synligt for 82 % af eleverne. Sproglig korrekthed er samtidig den kategori som flest elever (18 %) mener aldrig nævnes i undervisningen.

Når dansklæreren skal præsentere en skriftlig aflevering som eleverne skal arbejde med, mener en stor del af eleverne at opgavens indhold og emne (94 %), omfang (87 %), genre og fremstilling (77 %) samt perspektivering til andre tekster eller materialer (71 %) ofte nævnes af dansklæreren. Eleverne mener at sproglig korrekthed nævnes af dansklæreren, men det er samtidig den mindst hyppige kategori eleverne nævner, da det kun er under en fjerdedel af eleverne der mener at dansklæreren nævner sproglig korrekthed (23 %). Det tyder derfor på at flere elever mener at sproglig korrekthed ikke så ofte nævnes som et fokusområde eller en forventning ift. de øvrige kategorier i undervisningen.

Endelig blev eleverne også bedt om at tilkendegive deres indtryk af dansklærernes holdninger til sproglig korrekthed i dansk. Spørgsmålet lød: Hvor vigtige er nedenstående områder på en skala fra 1 til 5 for din dansklærer, tror du? 69 % af eleverne giver sproglig korrekthed scoren 4 eller 5. Men sproglig korrekthed er samtidig den kategori sammenlignet med de andre kategorier som færrest elever (27 %) tror er meget vigtig for dansklærerne. Det vil sige at en del elever rapporterer at sproglig korrekthed er vigtigt for dansklærerne, men flere elever har det indtryk at de øvrige kategorier er vigtigere for dansklærerne.

Sammenfattende kan vi sige om elevernes oplevelse af sproglig korrekthed i danskundervisningen at de nok synes det er vigtigt, men at de samtidig synes andre aspekter af danskundervisningen er vigtigere, fx kendskabet til genre. Lige under halvdelen af eleverne læser korrektur på deres afleveringer, og når de ikke altid får gjort det, handler det om manglende tid, eller om at de er nervøse for at begå flere fejl i korrekturprocessen.

Der er delte meninger om hvor meget sproglig korrekthed fylder i danskundervisningen generelt, men der er enighed om at det ikke fylder meget når dansklæreren præsenterer en skriftlig aflevering de skal lave. Endelig mener en del elever at sproglig korrekthed er vigtigt for deres dansklærere, men at andre ting er vigtigere.

Diskussion og konklusion

Sproglig korrekthed bliver ifølge de interviewede lærere og adspurgte elever ikke prioriteret i undervisningen fordi det ifølge dansklærerne bl.a. ikke tæller ret meget i eksamensbedømmelsen sammenlignet med andre bedømmelseskriterier, og derfor er der ingen grund til at bruge for meget tid på det. Dette giver eleverne en opfattelse af at sproglig korrekthed nok betyder noget, men ikke prioriteres ift. andre indsatsområder i danskundervisningen.

Nogle af dansklærerne oplever at rettelser ikke nytter noget, hvilket eleverne til dels bekræfter, i og med at de ikke altid har tid til at læse korrektur, eller at de har erfaring med at det bliver værre når de prøver.

Derudover mener nogle af dansklærerne ikke at det er dem der bør være ansvarlige for elevernes kompetencer indenfor sproglig korrekthed da det er noget eleverne burde have lært tidligere i deres uddannelse.

Selvom de interviewede dansklærere altså altid giver eleverne sproglig feedback på deres skriftlige opgaver, bliver sproglig korrekthed i andre henseender derfor en kompetence der i højere grad bliver efterladt på perronen i gymnasiet, da dansklærerne har mange – gode – grunde til ikke at prioritere sproglig korrekthed.

Der er desuden udsagn i interviewene med dansklærerne der peger på at gymnasieelevers kompetencer når det gælder sproglig korrekthed, er blevet dårligere med tiden.

En af dansklærerne nævner at gymnasieeleverne i dag kommer med færre retskrivningskompetencer fra folkeskolen. To andre dansklærere mener at der er kommet mere fokus på sprog i danskundervisningen, men ikke nødvendigvis på sproglig korrekthed, og en af dansklærerne mener faktisk at der er mindre fokus på sproglig korrekthed i danskundervisningen ift. for ti år siden.

To af dansklærerne oplevede desuden tidligere en fælles konsensus blandt dansklærere om at man skulle rette alle sproglige korrekthedsfejl, hvilket de ikke oplever gælder i dag, hvor flere af dansklærerne da også er enige om at de retter færre sproglige fejl end for ti år siden. To af dansklærerne mener desuden at elevernes kompetencer når det gælder sproglig korrekthed, er svækket ift. for ti år siden.

Forskningsmæssigt bakkes dansklærernes udsagn om forværring over tid op af Hobel et al. (2019), der i en undersøgelse af fagligheden på stx, som bl.a. omfattede danske eksamensstile fra de sidste 50 år, kunne pege på at omfanget af formelle fejl er stigende hen over perioden, og at der er en mulig sammenhæng med at der i undervisningsbekendtgørelserne er sket en forskydning fra vægtning af formalia og korrekthed til fx genrebevidsthed.

Hvis denne historiske udvikling, samt de øvrige resultater vi har redegjort for når det gælder sproglig korrekthed i gymnasiet, således ikke skal udvikle sig yderligere, vil vi foreslå at den sproglige korrekthed opprioriteres af det danske samfund.

Selvom undersøgelsen ikke involverer synspunkter fra mere end 4 dansklærere og 55 elever fra to af landets mange gymnasier, vil vi med artiklen her opfordre til debat om den sproglige korrekthed i danskundervisningen på gymnasiet og inspirere til at yderligere undersøgelser foretages på baggrund heraf.

Litteratur

Andersen,  Margrethe Heidemann  (2017).  Sprognormer  på  nettet.  I: Inger Schoonderbeek   Hansen, Tina   Thode   Hougaard   &   Kathrine   Thisted   Petersen  (red.):  16.  Møde om Udforskningen  af  Dansk  Sprog.  Aarhus:  Aarhus Universitet. 75-90.

Blom, Jonas Nygaard, Marianne Rathje, Bjarne le Fevre Jakobsen, Alexandra Holsting, Kenneth Reinecke Hansen, Jesper Tinggaard Svendsen, Thit Wedel Vildhøj & Anna Vibeke Lindø (2017). Linguistic Deviations in the Written Academic Register of Danish University Students. I: Oslo Studies in Language, 9 (3). 169-190.

Brink, Eva Theilgaard, Carsten Elbro & Stine Johannsen (2014). Sproglige fejl og karakterer i danske gymnasiestile. I: Mål & Mæle, 36 (2). 5-9.

Christensen, Nicoline Herløv1 (2021): ”Det betyder ikke så meget”. En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af dansklæreres og elevers bevidste holdninger til retskrivnings synlighed og betydning i danskfaget på stx og htx og omfanget af retskrivningsfejl i stx- og htx-elevers terminsstile. Upubliceret speciale, danskstudiet, Syddansk Universitet, Institut for Sprog og Kommunikation.

Hansen, Erik (1980). Hvad er en stavefejl? Mål og Mæle 7 (1). 18-24.

Hansen, Erik (1981). Skrift, stavning og retstavning. København: Hans Reitzel.

Hobel, Peter et al. (2019). Faglighed i gymnasiet. Delrapport 4 om dansk. København. Undervisningsministeriet.

Holsting, Alexandra, Marianne Rathje, Jesper Tinggaard Svendsen & Anna Vibeke Lindø (2021). ”Hvad retter de? Nyindskrevne studerendes revision af universitetsopgaver”. I: NyS 59, 157-186.

Jervelund,  Anita  Ågerup  (2007): Sådan staver vi.  Dansklærerforeningens Forlag.

Johannsen, Stine (2012). Fejl og karaktergivning i danske gymnasiestile. I: Mål & Mæle, 35 (1). 18-23.

Krogh, Ellen (2017). Faglig skrivning. I: Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev & Hanne Sparholt Jørgensen (red.). Gymnasiepædagogik. En grundbog. 3. udg. København. Hans Reitzels Forlag. 368-381.

Qvortrup, Ane, Ellen Krogh, Camilla Kølsen, Nikolaj Elf, Torben Spanget Christensen, Peter Hobel, Tina Høegh, Anke Piekut, Henrik Raae, Lars Frode Frederiksen & Lilli Zeuner (2017). Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. Særnummer: Følgeforskning – Reform 2017. GymPæd 2.0, (17). Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.

Rathje, Marianne (2019). Afvigelser fra retskrivningsnormen i universitetsopgaver. I: Yonatan Goldshtein, Inger Schoonderbeek Hansen & Tina Thode Hougaard (red.). 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, 11.-12. oktober 2018. Århus: Aarhus Universitet. 415-437.

Undervisningsministeriet (2019a). Dansk A, stx. Vejledning. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Gymnasiekontoret. Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet (2019b). Dansk A, htx. Vejledning. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Gymnasiekontoret. Undervisningsministeriet.

Urban Dictionary (2013). Grammar Nazi.
Urbandictionary.com 

Vildhøj, Thit Wedel (2017). Det kradser lidt i øjnene og bliver en smule pinligt – et kvalitativt studie af danskstuderendes bevidste og underbevidste holdninger til stavefejl. Upubliceret speciale, danskstudiet, Syddansk Universitet, Institut for Sprog og Kommunikation.

1Nu Nicoline Østergaard-Nielsen.