Ordet fanger – Forord

Forord

Pia Jarvad blev ansat i Dansk Sprognævn i 1974 og har i dag flere år
på bagen i nævnet end nogen af de andre ansatte. Hendes faglige
hovedinteresse har i alle årene været ordtilvæksten i det danske
sprog. I 1984 udkom hendes monumentale Nye ord i dansk 1955-75,
en bog hvori alle ordene illustreres med eksempler fra Sprognævnets
ordsamling. I 1999 udgav hun et endnu større værk, på
over 1000 sider: Nye ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998. Og
som noget nyt var ordene denne gang forsynet med betydningsangivelser.
I sit arbejde med at indsamle de mange nye ord, der dels
er lånt fra andre sprog og dels dannet af dansk materiale, har Pia
naturligt nok forsket i principperne for orddannelse. Herom kan
man læse i hendes bog Nye ord – hvorfor og hvordan? fra 1995 og i en
lang række artikler.

I 2004 fik Danmark, med regeringens sprogpolitiske redegørelse
(Kulturministeriet), for første gang en samlet sprogpolitik, og i den
fremhæves det at dansk også i fremtiden skal være et komplet og
samfundsbærende sprog. Når man i denne redegørelse kunne tage
udgangspunkt i at dansk er udsat for domænetab, skyldes det frem
for alt Pias kortlægning af dette område i Det danske sprogs status i
1990’erne – med særligt henblik på domænetab. I denne bog dokumenterer
hun nemlig at dansk har tabt terræn til engelsk, især i erhvervslivet
og den akademiske verden, og mest af alt i naturvidenskaberne,
hvis danske videnskabssprog er ved at dø ud. Disse domænetab
havde man tidligere kun haft upræcise formodninger om.
Bogen udkom i Det Europæiske Sprogår (2001), og siden da har
videnskabssprog været et felt som Pia også forsker i.

I offentligheden er Pia især kendt som nyordsforsker, men også
hendes medvirken i firserne i radioprogrammet ’Sprogminuttet’ og
senere i tv-programmet ’Stav et tal’, en konkurrence hvor deltagerne
ud fra nogle bogstaver skulle danne et ord og stave det korrekt, har
bidraget til at gøre hende til et kendt navn. Det overgik hende endda
at blive parodieret i et af fjernsynets satireprogrammer.

I fritiden dyrker Pia sejlsport og tennis. Hvad det sidstnævnte angår,
har jeg iagttaget to kvaliteter ved hende: Den ene er hendes frygtindgydende,
knaldhårde forhånd – mors hammer!, og den anden er
at hun aldrig er blevet grebet i at snyde på linjen – selv i pressede,
afgørende situationer, hvor det kunne være fristende at råbe ’Synd!’
og derefter med tommel- og pegefinger vise at modstanderens slag
var gået snævert ud. Sådan kender vi hende også i Sprognævnet.
Hun har temperament og gør gerne sin indflydelse gældende, men
hun fægter med åben pande.

I Sprognævnet ønsker vi Pia hjerteligt til lykke og glæder os til flere
års inspirerende og engageret samarbejde.

København, august 2006
Niels Davidsen-Nielsen