Retskrivningsordbogen

Ordbogen er den gældende Retskrivningsordbog fra 2024.

Du søger i:

Ordbog a–å

Retskrivningsregler

Søgning i retskrivningsreglerne

Søgningen er en nøjagtig fritekstsøgning. Der er ikke mulighed for at anvende jokertegn.

Fx matcher ”, hvor” et komma efterfulgt af både hvor, hvorfor og hvorimod.

Resultater fremhæves med gult.

Læs mere om søgemulighederne her.

Tilbage

§ 40-60. Tegnsætning

§ 40

Indledning

§ 41-43

Punktum

§ 44

Semikolon

stk. 1

Mellem helsætninger

stk. 2

Punktum og semikolon

stk. 3

Opremsning

§ 45-51

Komma

§ 52

Kolon

stk. 1

Foran ordret gengivelse

stk. 2

Foran forklaringer o.l.

stk. 3

I betydningen ’nemlig’

stk. 4

Komma i stedet for kolon

stk. 4.a

Foran ord og udtryk som nemlig og fx/f.eks.

stk. 4.b

Ved indskudte forklaringer o.l.

stk. 5

Mellem forfatter og værk

§ 53

Spørgsmålstegn

stk. 1

Efter spørgsmål

stk. 2

Efter udråbsspørgsmål

stk. 3

Flere spørgsmål – fælles tegn

§ 54

Udråbstegn

stk. 1

Efter udråb, ordrer o.l.

stk. 2

I tiltale

stk. 3

Efter udråbsspørgsmål

stk. 4

Flere udråb – fælles tegn

§ 55

Tankestreg

stk. 1

Mellem helsætninger

stk. 2

Dramatisk effekt

stk. 3

Ved indskud og tilføjelser

§ 56

Parentes

stk. 1

Omkring tilføjelser, forklaringer o.l.

stk. 2

Omkring indskud og kommentarer

stk. 3

Parentes og andre tegn

stk. 3.a

Punktum, semikolon og komma

stk. 3.b

Spørgsmålstegn og udråbstegn

stk. 4

Orddeling

§ 57

Bindestreg

stk. 1

Ved orddeling

stk. 2

I stedet for fælles orddel

stk. 3

Forkortelser

stk. 3.a

Sammensætninger

stk. 3.b

Afledninger

stk. 4

Taltegn, symboler, lyde mv.

stk. 5

Sammensætninger med sidestillede led

stk. 6

Oprindelig fremmede ordforbindelser

stk. 7

Gruppesammensætninger og -afledninger

stk. 7.a

Gruppesammensætninger

stk. 7.b

Gruppeafledninger

stk. 8

Usædvanlige sammensætninger

stk. 9

I betydningen ’fra ... til’

§ 58

Anførselstegn

stk. 1

Ved replikker og citater

stk. 2

Ved forbehold

stk. 3

Ved bogtitler o.l.

stk. 4

Ved citat i citat

stk. 5

Orddeling

§ 59

Replikgengivelse

stk. 1

Repliktegn

stk. 2

Tegnsætning mellem replik og anførende udtryk (inkvit)

stk. 3

Replikker med replikstreger

stk. 4

Replikker med anførselstegn

stk. 5

Replikker uden repliktegn

§ 60

Skråstreg

stk. 1

Ved valg mellem flere muligheder

stk. 2

Med betydningen ’per’ (’pr.’)

stk. 3

I tal og datoer

stk. 4

I angivelser af tidsrum

stk. 5

I visse forkortelser

stk. 6

Deling ved linjeskift

§ 53. Spørgsmålstegn

(1) Efter spørgsmål

Man bruger spørgsmålstegn for at vise at ord eller sætninger er ment som spørgsmål:

Sover du?

Er det i morgen han rejser? Og hvor længe bliver han så i USA?

Vil du have kaffe? Eller øl?

Mon hun nu mener det alvorligt?

»Hvor bor du?« spurgte jeg.

Hvad skal vi gøre?

De har allerede spist?

Med eller uden sennep og ketchup?

Nye prisstigninger på vej?

Allerede?

Hvorfor?

Spørgsmålstegnet bruges kun ved direkte spørgsmål:

Spurgte du hvor han boede?

Ved I hvem han er?

Der skal således ikke spørgsmålstegn i fx

Jeg spurgte hvor han boede.

Vi ved ikke hvem han er.

(2) Efter udråbsspørgsmål

Efter udråbsspørgsmål (retoriske spørgsmål) kan der sættes spørgsmålstegn eller udråbstegn:

Hvem har ikke lyst til et par dages ekstra ferie?
Hvem har ikke lyst til et par dages ekstra ferie!

Er du rigtig klog?
Er du rigtig klog!

(3) Flere spørgsmål – fælles tegn

Er flere spørgende ord eller sætninger indholdsmæssigt tæt forbundet, sættes der ét fælles spørgsmålstegn:

Er det i morgen han rejser, eller er det først i overmorgen?

Kaffe eller te?