Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Indstillinger Luk indstillinger Nulstil indstillinger
Søgeretning

Søg

Tidsperiode: Fra til
Retskrivningsordbogen
Nye ord i dansk
Nyt fra Sprognævnet
dsn.dk
Forside / Retskrivning / Retskrivningsregler / § 40-60. Tegnsætning / § 53. Spørgsmålstegn 12.2.2019

§ 53. Spørgsmålstegn

Læs om brugen af spørgsmålstegn.

(1) Efter spørgsmål

Man bruger spørgsmålstegn for at vise at ord eller sætninger er ment som spørgsmål:

Sover du?
Er det i morgen han rejser? Og hvor længe bliver han så i USA?
Vil du have kaffe? Eller øl?
Mon hun nu mener det alvorligt?
»Hvor bor du?« spurgte jeg.
Hvad skal vi gøre?
De har allerede spist?
Med eller uden sennep og ketchup?
Nye prisstigninger på vej?
Allerede?
Hvorfor?

Spørgsmålstegnet bruges kun ved direkte spørgsmål:

Spurgte du hvor han boede?
Ved I hvem han er?

Der skal således ikke spørgsmålstegn i fx

Jeg spurgte hvor han boede.
Vi ved ikke hvem han er
.

(2) Efter udråbsspørgsmål

Efter udråbsspørgsmål (retoriske spørgsmål) kan der sættes spørgsmålstegn eller udråbstegn:

Hvem har ikke lyst til et par dages ekstra ferie?
Hvem har ikke lyst til et par dages ekstra ferie!

Er du rigtig klog?
Er du rigtig klog!

(3) Flere spørgsmål — fælles tegn

Er flere spørgende ord eller sætninger indholdsmæssigt tæt forbundet, sættes der ét fælles spørgsmålstegn:

Er det i morgen han rejser, eller er det først i overmorgen?
Kaffe eller te? 

Hent RO+ appen

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik