Spring navigation over

Nye ord i dansk

Nye ord i dansk 1955 til i dag er Sprognævnets nyordsordbog.

Søgning i Nye ord i dansk

Søgningen er en fritekstsøgning, hvor der også er mulighed for at bruge jokertegn.

Du kan bl.a. bruge * til at matche et vilkårligt antal tegn. Der er en usynlig * efter alle søgeord, der kan ophæves med |.

Fx matcher trac*e hhv. traceur, tracke og tracker.

Læs mere om søgemulighederne her.
    cancel culture sb.forb. (2018)kultur hvor man arbejder for at undgå at personer med bestemte holdninger kommer til orde, eller at historiske monumenter der giver negative mindelser, destrueres

    ○  Easton Ellis fastslog, at den unge generation og samtiden er plaget af »cancel culture« - en impuls til at ville udradere, annullere og fjerne uønskede personer fra offentligheden WeekAWeekendavisen 10.5.2019

    ○  Der tales meget i USA og Storbritannien om den såkaldte cancel culture - eller aflysningskultur. Det er den, der går ud på at vælte statuer eller forhindre folk i at holde forelæsning, hvis man er uenig med dem Berlingske 9.8.2020

    ○  Cancel culture er den amerikanske betegnelse for et fænomen, hvor personer bliver fyret fra deres arbejde eller på anden måde sanktioneret, ikke fordi de har overtrådt arbejdspladsens formelle regler, men fordi de har forbrudt sig mod en uformel moral i en mindre gruppe. De har for eksempel skrevet noget på de sociale medier, som en del af de andre brugere finder kritisabelt. Men i stedet for blot at kritisere vedkommende og opfordre andre brugere til at gøre det samme, henvender kritikerne sig til vedkommendes arbejdsgiver for at få ham eller hende fyret. De bliver canceled InfInformation, dagblad 29.8.2020

    ○  den omdiskuterede franske Netflix-film Mignonnes, som har den danske titel Danseholdet. Hundredetusinder af seere har alene på baggrund af traileren og plakaten klaget over, at børn bliver gjort til sexobjekter. De ville have filmen fjernet, før den fik premiere. De ville opsige abonnementer og samle underskrifter. Selv dybt krænkede danskere er en del af denne såkaldte cancel culture. På Trustpilot kalder de Danseholdet for usmagelig og sexfikseret. Maria mener, Netflix støtter op om pædofili. Martin mener, at det ”simpelthen er for klamt at lave en film om elleveårige piger, der klæder sig som ludere” ekkofilm.dk 24.9.2020

    ◊  Fra engelsk cancel culture 'aflysningskultur'

    Forfatter: Marianne Rathje: 2020