Retskrivningsordbogen

Ordbogen er den gældende Retskrivningsordbog fra 2024.

Du søger i:

Ordbog a–å

Retskrivningsregler

Søgning i retskrivningsreglerne

Søgningen er en nøjagtig fritekstsøgning. Der er ikke mulighed for at anvende jokertegn.

Fx matcher ”, hvor” et komma efterfulgt af både hvor, hvorfor og hvorimod.

Resultater fremhæves med gult.

Læs mere om søgemulighederne her.

Tilbage

§ 15-17. Orddeling ved linjeskift

§ 15

Almindelige retningslinjer

stk. 1

Et praktisk hjælpemiddel

stk. 2

Mindst én vokal på hver linje

stk. 3

Konsonantforbindelser

stk. 3.a

Sidst på linjen

stk. 3.b

Først på linjen

stk. 4

To slags orddelingsregler

§ 16

Orddeling ved betydningsbærende orddele

stk. 1

Tilladte orddelinger

stk. 1.a

Mellem sammensætningsled

stk. 1.b

Efter præfiks

stk. 1.c

Foran suffiks

stk. 1.d

Foran bøjningsendelse

stk. 2

Ikketilladte orddelinger

stk. 2.a

Sammensætninger

stk. 2.b

Afledninger med præfiks

stk. 2.c

Visse afledninger med suffiks

§ 17

Orddeling uafhængigt af betydningen

stk. 1

Deling ved vokaler

stk. 2

Deling ved konsonanter

stk. 2.a

Enkelt konsonant mellem vokaler

stk. 2.b

Konsonantgruppe mellem vokaler

§ 15. Almindelige retningslinjer

Orddeling ved linjeskift markeres ved hjælp af en bindestreg (jf. § 57) sidst på linjen. Ved orddeling i forbindelse med apostrof eller skråstreg deles der efter apostroffen eller skråstregen, jf. § 6.7 og § 60.6. Ved parentes deles der før en begyndelsesparentes og efter en slutparentes, jf. § 56.4. Ved anførselstegn deles der før et indledende anførselstegn og efter et afsluttende anførselstegn, jf. § 58.5.

(1) Et praktisk hjælpemiddel

Orddeling er et hjælpemiddel til at overholde en bestemt linjelængde. Det er således praktisk at ord kan deles på forskellige, men lige korrekte, måder, fx

må-lingerne, mål-ingerne, målin-gerne, måling-erne, målinger-ne.

Undertiden kan det være enklere at forklare hvordan et ord ikke må deles, end hvordan det må deles.

(2) Mindst én vokal på hver linje

Når ord deles, skal der være mindst én vokal på hver linje. Man kan derfor ikke dele enstavelsesord som fx blomst, hingst, hugst, mindst, springsk, strengt, og af samme grund er orddelinger som fx »gedeha-ms«, »gevin-st« og »st-række« ikke korrekte.

Flerstavelsesord deles normalt så der kommer til at stå to eller flere bogstaver på hver linje. Men også orddelinger med kun ét bogstav (en vokal) først eller sidst på linjen kan være korrekte, fx a-moralsk, seng-e, trope-ø, u-lykke, å-bred. Orddelinger med kun ét bogstav først på linjen er dog ofte unødvendige eftersom delestregen fylder (næsten) lige så meget som et bogstav.

(3) Konsonantforbindelser

(a) Sidst på linjen

Et ord må ikke deles sådan at der sidst på en linje kommer til at stå en konsonantforbindelse som normalt ikke forekommer sidst i et ord (jf. dog § 16.1.a og § 17.2.b). Følgende orddelinger er altså ikke korrekte:

»forvitr-ing«, »hatt-en«, »parall-elle«, »supp-leant«.

(b) Først på linjen

Et ord må ikke deles sådan at der først på en linje kommer til at stå en konsonantforbindelse som normalt ikke forekommer først i et ord (jf. dog § 16.1.a og § 17.2.b). Følgende orddelinger er altså ikke korrekte:

»che-cken«, »ho-psa«, »sa-nger«, »su-pplere«.

(4) To slags orddelingsregler

Reglerne for deling af ord ved linjeskift er af to forskellige typer. Den ene bygger på et princip om at man så vidt muligt skal dele mellem betydningsbærende orddele, mens den anden er uafhængig af orddelenes betydning.

Princippet om orddeling mellem betydningsbærende orddele er hovedprincippet når man skal dele sammensatte ord (se nærmere § 16.1.a). Ved deling af afledninger og bøjningsformer kan man i højere grad vælge om man vil dele mellem betydningsbærende orddele (se nærmere § 16.1.b-§ 16.1.d), eller om man vil undlade at tage hensyn til betydningen (se nærmere § 17). Orddelingsangivelserne i ordbogens alfabetiske del følger princippet om orddeling uafhængigt af betydningen.