Retskrivningsordbogen

Ordbogen er den gældende Retskrivningsordbog fra 2024.

Du søger i:

Ordbog a–å

Retskrivningsregler

Søgning i retskrivningsreglerne

Søgningen er en nøjagtig fritekstsøgning. Der er ikke mulighed for at anvende jokertegn.

Fx matcher ”, hvor” et komma efterfulgt af både hvor, hvorfor og hvorimod.

Resultater fremhæves med gult.

Læs mere om søgemulighederne her.

Tilbage

§ 41-43. Punktum

§ 41

Slutpunktum

stk. 1

Mellem sætninger og inde i sætninger

stk. 2

Udeladelse af punktum

stk. 2.a

Overskrifter

stk. 2.b

Adresser

stk. 2.c

Datoangivelser over eller under skrivelser

stk. 2.d

Indledningshilsner i mails, breve og andre skrivelser

stk. 2.e

Slutformler og underskrifter i mails, breve og andre skrivelser

§ 42

Forkortelsespunktum

stk. 1

Forkortelser i skrift og tale

stk. 1.a

Forkortelser kun i skrift

stk. 1.b

Forkortelser i både skrift og udtale

stk. 2

Forkortede ordforbindelser

stk. 3

Ordenstal

stk. 4

Forkortelsespunktum som sluttegn

stk. 5

Mellemrum

§ 43

Prikker

stk. 1

Udeladelsesprikker

stk. 2

Tøveprikker

§ 42. Forkortelsespunktum

Denne paragraf indeholder hovedreglerne for hvordan man bruger forkortelsespunktum, men giver i øvrigt ikke udtømmende regler for brugen af dette tegn. – Hvad angår brugen af punktum i bestemte forkortelser, kan det tilrådes at søge oplysninger under den enkelte forkortelse i selve ordbogen.

(1) Forkortelser i skrift og tale

(a) Forkortelser kun i skrift

Forkortelsespunktum viser at et ord i den skriftlige form er afkortet ved at bogstaver er udeladt:

ca., f.eks. (men fx uden punktum), gns. el. gnsn., Chr. Winther, Kbh., hhv., mfl. el. m.fl., bl.a., hr., kr., jnr. el. j.nr.

Metersystemets (og visse andre enheders) forkortelser er dog uden forkortelsespunktum:

cm, m, m², km, g, kg, dl, l el. L, kHz, dB, V, A, W

Der sættes heller ikke forkortelsespunktum efter betegnelser på postdistrikter: Odense C, København NV mv. Det samme gælder forkortelser for landsdele i postadresser: Nykøbing Sj, Viby J mv.

(b) Forkortelser i både skrift og udtale

Når et ord eller en ordforbindelse er forkortet i både skrift og udtale, bruges der normalt ikke forkortelsespunktum:

SAS, USA, PH (forfatteren Poul Henningsen), TV el. tv, IT el. it, MF el. mf

Der sættes dog forkortelsespunktum i delvis forkortede navne:

Peter P. Rohde, Storm P., H.C. Andersen, Th. Lang, J.-J. Rousseau, J.Th. Lundbye

og i akademiske titler:

stud.polyt., cand.mag., ph.d., dr.med.vet.

(2) Forkortede ordforbindelser

I visse forkortede ordforbindelser kan der sættes forkortelsespunktum efter hele ordforbindelsen eller efter hver ordforkortelse, fx

mfl. el. m.fl.

mht. el. m.h.t.

mv. el. m.v.

pga. el. på gr. af

th. el. t.h.

tv. el. t.v.

(3) Ordenstal

Forkortelsespunktum sættes efter tal for at vise at de er ordenstal:

Frederik 10., Margrethe 2., den 11. september 2001, 11.9.2001, 2. verdenskrig.

Romertal brugt som ordenstal står dog uden forkortelsespunktum:

Christian IV

Frederik X

(4) Forkortelsespunktum som sluttegn

Når et ord med forkortelsespunktum står sidst i en sætning, sættes der kun ét punktum:

Opgiv venligst dit personnummer, og indsend rejsebilag og lign.

Andre tegn end punktum sættes altid:

Kan du ikke lige sende en mail med oplysninger om adresse, telefonnummer osv.?

(5) Mellemrum

Der skrives ikke mellemrum mellem de enkelte dele af en forkortelse:

osv., m.m., bl.a., A.D. (anno Domini), H.C. Andersen.

Før og efter uforkortede ord laves sædvanligt ordmellemrum:

a c. (dvs. a conto), og lign., på gr. af, A. Olsen.