Retskrivningsordbogen

Ordbogen er den gældende Retskrivningsordbog fra 2024.

Du søger i:

Ordbog a–å

Retskrivningsregler

Søgning i retskrivningsreglerne

Søgningen er en nøjagtig fritekstsøgning. Der er ikke mulighed for at anvende jokertegn.

Fx matcher ”, hvor” et komma efterfulgt af både hvor, hvorfor og hvorimod.

Resultater fremhæves med gult.

Læs mere om søgemulighederne her.

Tilbage

§ 15-17. Orddeling ved linjeskift

§ 15

Almindelige retningslinjer

stk. 1

Et praktisk hjælpemiddel

stk. 2

Mindst én vokal på hver linje

stk. 3

Konsonantforbindelser

stk. 3.a

Sidst på linjen

stk. 3.b

Først på linjen

stk. 4

To slags orddelingsregler

§ 16

Orddeling ved betydningsbærende orddele

stk. 1

Tilladte orddelinger

stk. 1.a

Mellem sammensætningsled

stk. 1.b

Efter præfiks

stk. 1.c

Foran suffiks

stk. 1.d

Foran bøjningsendelse

stk. 2

Ikketilladte orddelinger

stk. 2.a

Sammensætninger

stk. 2.b

Afledninger med præfiks

stk. 2.c

Visse afledninger med suffiks

§ 17

Orddeling uafhængigt af betydningen

stk. 1

Deling ved vokaler

stk. 2

Deling ved konsonanter

stk. 2.a

Enkelt konsonant mellem vokaler

stk. 2.b

Konsonantgruppe mellem vokaler

§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

(1) Tilladte orddelinger

Sammensætninger, afledninger og bøjningsformer kan som hovedregel deles mellem deres betydningsbærende orddele. Der kan således deles (a) mellem sammensætningsled, (b) efter præfikser, (c) foran suffikser og (d) foran bøjningsendelser.

(a) Mellem sammensætningsled

Eksempler på tilladte orddelinger:

bage-pulver, grill-bar, halv-abe, intim-sfære, kakkel-ovn, lande-vej, mælke-karton, rosen-olie, rød-øjet, skibs-øl, skole-psykolog, spejl-æg, spå-kvinde, studenter-eksamen, syv-armet, tre-enighed, træk-vind, udviklings-tendens.

(b) Efter præfiks

Eksempler på tilladte orddelinger:

an-klage, a-typisk, be-svare, be-undre, bi-falde, des-orienteret, eks-portere, er-kende, for-stå, fore-skrive, ge-bærde, gen-part, in-direkte, mis-tænkelig, sam-handel, u-gerning, und-gå, ur-komisk, van-ære.

(c) Foran suffiks

Eksempler på tilladte orddelinger:

Foran suffiks der begynder med konsonant: astro-logi, bispe-dømme, demo-krati, far-lig, femino-logi, forsøgs-vis, frede-lig, gru-som, hellig-dom, hæv-ning, køns-lig, lys-ne, læng-de, mand-haftig, slug-vorn, stands-mæssig, styr-bar, syer-ske, triv-sel, tro-skab, uviden-hed, værktøjs-mager, yng-ling.

Foran suffiks der begynder med vokal: arv-ing, baron-esse, bestyr-else, blod-ig, dyr-isk, dyrplag-eri, fjog-et, grev-inde, grin-agtig, kommun-isme, lak-ere, moral-isere, naz-isme, støvsug-er, telefon-ere, vid-en.

Afledninger med suffiks der begynder med en vokal, kan desuden deles efter reglerne i § 17 om orddeling uafhængigt af betydningen, fx besty-relse, kommu-nisme, la-kere. Undtaget herfra er dog afledninger med suffikserne ‑agtig og ‑inde.

(d) Foran bøjningsendelse

Eksempler på tilladte orddelinger:

deling-erne, delinger-ne, frist-ede, gevinst-en, hæng-er, klar-est, mand-en, rød-ere, skib-et, sug-ende.

Ord med bøjningsendelse kan desuden deles efter reglerne i § 17 om orddeling uafhængigt af betydningen, fx ski-bet, man-den, fris-tede, fri-stede.

(2) Ikketilladte orddelinger

I de fleste af de ord der består af flere betydningsbærende orddele, må der ikke deles så et enkeltbogstav eller en konsonantgruppe skilles fra den betydningsbærende orddel hvor de hører til. Det gælder (a) i sammensætninger, (b) i afledninger med præfiks og (c) i visse afledninger med suffiks (se nærmere nedenfor). Bindebogstaver regnes med til ordets første del.

(a) Sammensætninger

Eksempler på ikketilladte orddelinger:

»ang-stanfald«, »fer-skrøget«, »hal-vabe«, »land-evej«, »rose-nolie«, »rø-døjet«, »skib-søl«, »spej-læg«, »sy-varmet«, »træ-kvind«.

(b) Afledninger med præfiks

Eksempler på ikketilladte orddelinger:

»ank-lage«, »bes-vare«, »de-sorienteret«, »for-eskrive«, »fors-tå«, »mi-stænkelig«.

(c) Visse afledninger med suffiks

Eksempler på ikketilladte orddelinger i afledninger med suffiks der begynder med konsonant, eller med suffikserne ‑agtig eller ‑inde:

»farl-ig«, »fred-elig«, »gri-nagtig«, »gu-dinde«, »hovedstad-sagtig«, »hævn-ing«, »køn-slig«, »mors-om«, »tros-kab«.

Der kan heller ikke deles »forvitr-ede«, »forvitr-ing«, »hatt-en«, »hakk-else«, »pige-r«, »stør-st«, jf. § 15.2.