Retskrivningsordbogen

Rækkefølgen af de almindelige bogstaver fremgår af alfabetet i § 1. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene skrives med stort begyndelsesbogstav og det andet med lille begyndelsesbogstav, kommer formen med stort begyndelsesbogstav først, fx Karl – karl.

Når bogstavforbindelsen aa udtales som én vokal, alfabetiseres den som å uanset om den betegner en a-lyd eller en å-lyd. Hvis den eneste forskel på to ordformer er at den ene skrives med å og den anden med aa, kommer formen med å først, fx krål – kraal, Nygård – Nygaard.

Når aa udtales som to vokaler (dvs. når de to a’er hører til hver sin stavelse som i fx ekstraarbejder), alfabetiseres forbindelsen som to a’er.

I overensstemmelse med disse principper er ordene afrikaaner, afrikaans, Kanaan, kanaanæer, kanaanæisk og kraal opført i Retskrivningsordbogens alfabetiske del som om de var skrevet med å. Af praktiske hensyn er de dog også opført dér hvor de ville høre til hvis aa betegnede to a’er.

Bogstavet ü alfabetiseres som y, ä som æ, ö som ø, ð som d, þ som th; fransk œ (sammenskrevet o og e) alfabetiseres som o + e. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene skrives med fremmede bogstaver (fx ü, ä, ö) og det andet med almindelige bogstaver (fx y, æ, ø), kommer formen med almindeligt bogstav først, fx Schytt – Schütt.

Der ses ved alfabetiseringen bort fra accenter, således at fx é, è og ë alfabetiseres som e, og ç og som c. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene skrives med accent og det andet uden, kommer formen uden accent først, fx morter – mortér, Ree – Rée.

Ved alfabetisering af forbindelser der består af mere end ét ord, fx a cappella og ad libitum, er der to forskellige principper:

Mere detaljerede regler for alfabetisering af fx forkortelser, personnavne og firmanavne kan findes i Dansk Standards Alfabetiseringsregler (DS 377:1980).