Retskrivningsordbogen
Ordbogen er den gældende Retskrivningsordbog fra 2024.
Søgningen er en nøjagtig fritekstsøgning. Der er ikke mulighed for at anvende jokertegn.
Fx matcher ”, hvor” et komma efterfulgt af både hvor, hvorfor og hvorimod.
Resultater fremhæves med gult.
§ 8-10. Konsonanter
§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
(1) Konsonanter efter trykstærk vokal
Foran en bøjningsendelse der begynder med en vokal, skrives der dobbelt konsonant når den foranstående vokal er kort og trykstærk, fx matte, skuddet, tilskuddet. Tilsvarende skrives der enkelt konsonant når den foranstående vokal er lang, fx hele, skuden. Reglen gælder også for bøjningsformer af fremmedord, fx giraffen, hittet, parallelle, pubben; biografen, cottoncoaten, heatet, keruben, parate.
I enkelte af de ord der kan udtales med både lang og kort vokal, kan der valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant, fx granet el. grannet (støvgran; lille mængde), trinene el. trinnene, tyranen el. tyrannen.
Der er en del undtagelser fra reglen. De vigtigste er følgende:
(a) Ord der ender på j eller v
Bogstaverne j og v skrives altid enkelt, fx støjen, vejen, navet, skoven.
(b) Ord der ender på n, udtalt som ng
Et n der udtales som ng, skrives altid enkelt, fx bassinet, faconen, terrænet.
(c) Ord der ender på stum konsonant eller c
En stum konsonant og konsonanten c skrives altid enkelt, fx aspicen, atelieret, buffeten, fileter, kompromiset, ragouten, succesen, trikoterne.
(d) Ord med langt æ
I nogle få ord skrives der dobbelt konsonant efter et langt æ. Det drejer sig om ord som en læg, et læg, skæg (substantiv og adjektiv), væg, en æg, et æg, æt. Der skrives altså fx læggen (til forskel fra lægen), skægget, skæggeste, væggen (til forskel fra vægen), æggene, ætten. Derudover kan der valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant i bøjningsformer af ordet næb: næbet el. næbbet, næbene el. næbbene.
(2) Konsonanter efter stavelse med bitryk
For bøjning af usammensatte substantiver der ender på enkelt konsonant, og hvis sidste stavelse har bitryk – dvs. ord af typen leksikon, minimum, møtrik – gælder følgende regler:
(a) Konsonanterne k, m, p, s, t og hårdt g
Konsonanterne k, m, p, s og t samt g når det udtales hårdt, skrives dobbelt:
Der kan dog valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant i bøjningsformer af ordet tandem: tandemen el. tandemmen, tandemer el. tandemmer.
I substantiver der ender på ‑es, skrives der altid enkelt konsonant, fx aspargesen, birkesene. Om ord med suffikset ‑dom, se § 8.1.
(b) Andre konsonanter
Alle andre konsonanter skrives enkelt:
Der kan dog valgfrit skrives dobbelt-l i bøjningsformerne af festival, karneval og marskal, fx festivaler el. festivaller, karnevaler el. karnevaller og marskaler el. marskaller.