§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
(1) Rene adverbier
Rene adverbier er ord der kun kan bruges som adverbier, fx
aldeles, aldrig, endnu, gerne, navnlig, naturligvis, nemlig, ofte, sandelig, sandsynligvis, sædvanligvis, temmelig, vistnok.
Næsten alle rene adverbier er uden -t:
Det var en temmelig enkel sag.
Det har jeg vistnok hørt om før.
Han interesserer sig navnlig for russisk.
Hun får sandsynligvis ingen praktikplads i år.
Ved enkelte rene adverbier er der dog valgfrihed mellem en form med -t og en form uden -t, fx grangivelig(t), morderlig(t) og sødelig(t). De rene adverbier er i Retskrivningsordbogen opført som selvstændige opslagsord med ordklasseangivelsen adv. (adverbium):
san|de|lig adv.
sø|de|lig (el. sødeligt) adv., sove sødelig
sø|de|ligt(el. sødelig) adv., sove sødeligt
(2) T-adverbialer (adverbialer dannet af adjektiver)
T-adverbialer er adverbialer der er dannet af adjektiver. Det er hovedreglen at sådanne adverbialer ender på -t hvis adjektivet kan have denne endelse:
Du må ikke råbe så højt.
Krisen var hurtigt forbi.
Klaveret er grusomt falsk.
Det drejer sig om en relativt stor mængde.
De fik monteret en automatisk (jf. § 26) virkende dørlukker.
Det arbejde er for ringe udført.
Sådanne adverbialer er ikke opført som selvstændige opslagsord i Retskrivningsordbogen. De falder sammen med adjektivets intetkønsform og må derfor søges under de pågældende adjektiver, fx
høj adj., -t, -e
au|to|ma|tisk adj., itk. d.s., -e
Om adverbialer dannet af adjektiver på -ig og -lig, se § 38, og om adverbialer dannet af adjektiver på -vis, se § 39.