Retskrivningsordbogen
Ordbogen er den gældende Retskrivningsordbog fra 2024.
Søgningen er en nøjagtig fritekstsøgning. Der er ikke mulighed for at anvende jokertegn.
Fx matcher ”, hvor” et komma efterfulgt af både hvor, hvorfor og hvorimod.
Resultater fremhæves med gult.
§ 31-35. Præteritum participium
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
Præteritum participium har bøjningsformer der betegner bestemthed, tal og køn:
(1) Bestemt form og pluralis
Den bestemte form er lig med pluralisformen. I nogle svagtbøjede verber er endelsen ‑ede, i andre ‑te:
den lejede bil
det kendte ansigt
de vaskede duge
nogle udvalgte deltagere.
I nogle stærktbøjede verber er endelsen ‑ne, i andre ‑ede og i atter andre ‑te:
nogle for længst afhjulpne mangler
den beskrevne fremgangsmåde
i det givne øjeblik
den opslåede stilling
fastslåede kendsgerninger
den afbrudte forestilling
det udeladte afsnit
et par slidte sko.
I flere tilfælde kan endelsen valgfrit være ‑ede eller ‑ne, fx den bedragede el. bedragne hustru, de genopdragede el. genopdragne børn. Det gælder de verber der i opslagsdelen har begge disse former angivet som pluralis af deres participier, fx
be|dra|ge
- vb.
- præs. bedrager
- præt. bedragede, bedrog
- præt. part. bedraget, foran fælleskønsord også bedragen
- pl. bedragne, bedragede
Se § 31-34 om bøjningen og brugen af participiumsformer på -en/-ne af verber der i præteritum participium kan have endelsen -en.- en bedragen el. bedraget ægtefælle
- et bedraget folk
- bedragne el. bedragede vælgere
(2) Kønsbøjning i ubestemt form singularis
Kønsbøjning af præteritum participium kan forekomme i den ubestemte singularisform af de participier som i bestemt form og pluralis kan have endelsen ‑ne. Der kan skelnes mellem en intetkønsform (ubøjet form) med endelsen ‑et og en fælleskønsform med endelsen ‑en:
fundet – funden
strøget – strøgen
udkommet – udkommen.