Retskrivningsordbogen

Ordbogen er den gældende Retskrivningsordbog fra 2024.

Du søger i:

Ordbog a–å

Retskrivningsregler

Søgning i retskrivningsreglerne

Søgningen er en nøjagtig fritekstsøgning. Der er ikke mulighed for at anvende jokertegn.

Fx matcher ”, hvor” et komma efterfulgt af både hvor, hvorfor og hvorimod.

Resultater fremhæves med gult.

Læs mere om søgemulighederne her.

Tilbage

§ 11-14. Store og små bogstaver

§ 11

Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn

stk. 1

Tekstbegyndelse mv.

stk. 2

Efter udråbstegn og spørgsmålstegn

stk. 3

Efter kolon

stk. 3.a

Helsætninger

stk. 3.b

Ledsætninger og sætningsdele

stk. 4

Punktopstillinger mv.

stk. 5

NB!

§ 12

Store og små bogstaver i proprier

stk. 1

Hovedregel

stk. 2

Flerleddede navne

stk. 3

Personer

stk. 4

Dyr, planter mv.

stk. 5

Geografiske områder

stk. 6

Himmellegemer mv.

stk. 7

Institutioner, firmaer mv.

stk. 8

Bygninger mv.

stk. 9

Bøger, kunstværker, love mv.

stk. 9.a

Lange titler

stk. 9.b

Love og bekendtgørelser mv.

stk. 9.c

Kurser mv.

stk. 9.d

Videnskabelige love, regler mv.

stk. 10

Sammensætninger

stk. 10.a

Proprier

stk. 10.b

Ikkeproprier

stk. 10.c

Gruppesammensætninger

stk. 11

Afledninger

stk. 12

Navne uden bestemthedsendelse

stk. 13

Særlige problemer

stk. 13.a

Proprier eller appellativer?

stk. 13.b

Propriumskarakter i snævrere kredse

stk. 13.c

Historiske begivenheder mv.

stk. 13.d

Ordener mv.

§ 13

Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer

stk. 1

Tiltalepronomener

stk. 2

Særlige titulaturer

stk. 3

Andre titulaturer

§ 14

Store og små bogstaver i forkortelser o.l.

stk. 1

Proprier og dele af proprier

stk. 2

Initialforkortelser: proprier

stk. 3

Initialforkortelser: appellativer

stk. 4

Forkortelser med punktum

stk. 5

Andre forkortelser og bogstavord

stk. 5.a

Grundstoffer

stk. 5.b

Toner og tonearter

stk. 5.c

Former

stk. 5.d

Rækkefølge og kvalitet mv.

§ 12. Store og små bogstaver i proprier

(1) Hovedregel

Proprier skrives med stort begyndelsesbogstav.

Denne regel gælder uanset om de pågældende proprier mere eller mindre tydeligt består af ord der også kan bruges som appellativer. I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre om et ord er brugt som proprium eller ej. Sådanne tilfælde er behandlet nærmere i § 12.13.

I øvrigt kan et proprium altid skrives på samme måde som bæreren, ejeren, forfatteren, komponisten e.l. skriver det (jf. § 61). Dette gælder også brugen af store og små bogstaver.

(2) Flerleddede navne

I proprier der består af mere end ét ord, skrives der som hovedregel stort begyndelsesbogstav i det første ord og i de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord), fx Østre Landsret, Gorm den Gamle, Under Elmene, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Som det fremgår, skrives en artikel der står som første ord i et flerleddet navn, med stort begyndelsesbogstav, fx Det Kongelige Teater, De Kanariske Øer. Dette gælder imidlertid ikke når artiklen står adskilt fra resten af navnet. I sådanne tilfælde skrives artiklen altid med lille begyndelsesbogstav, fx det nyistandsatte Kongelige Teater, de solbeskinnede Kanariske Øer.

Om brugen af store og små bogstaver i flerleddede bogtitler mv., se § 12.9.

(3) Personer

Navne på personer, herunder fornavne, mellemnavne, efternavne, øgenavne, kælenavne og tilnavne, skrives med stort begyndelsesbogstav:

Else, Else Hansen, Anne Friis Jensen, Peter Overgård, Hansen, Fyrtårnet, Fy, Bivognen, Bi, Gøg, Gokke, Joakim von And, Putte, Børge Braktud, Kirsten Giftekniv, Thorkil Livrem, PH, Storm P., Håndværkerjohn el. Håndværker-John, Store Robert, Valdemar Sejr, Alexander den Store, Gorm den Gamle, Frederik den Tiende.

Navne på religiøse og mytologiske skikkelser skrives ligeledes med stort begyndelsesbogstav:

Gud, Vorherre (el. Vor Herre), Herren, Faderen, Frelseren, Skaberen, Sønnen, Menneskesønnen, Helligånden, Jomfru Maria, Den Hellige Jomfru, Madonna, Moder Jord, Sankt Peter, Allah, Buddha, Djævelen, Satan, Fanden, Apollon, Venus, Freja, Odin, Fenrisulven, Midgårdsormen.

I udråb, eder o.l. skrives der dog med lille begyndelsesbogstav:

gud ske lov (el. gudskelov)

gud bevares (el. gudbevares)

vorherre bevares

et herrens vejr

satans også

av for fanden

fanden tage mig.

Navne i pluralis skrives med stort begyndelsesbogstav:

Kennedyerne, Valdemarerne, Helveg Petersenerne, Susanner (fx Der er tre Susanner i klassen) .

Om tiltaleord og titulaturer mv., se § 13.

(4) Dyr, planter mv.

Navne der er givet til dyr og ting, fx redskaber og transportmidler, skrives med stort begyndelsesbogstav:

(hunden) Vaks, (hesten) Blis, (tyren) Ferdinand, (sværdet) Skræp, (isbryderen) Isbjørn, (flaget) Dannebrog.

Systematiske latinske navne på dyr og planter skrives ligeledes med stort begyndelsesbogstav:

Mammalia, Canis, Ursidae, Betula, Viola.

I toleddede artsnavne skrives dog kun første ord (slægtsbetegnelsen) med stort begyndelsesbogstav, mens andet ord (artsbetegnelsen) skrives med lille begyndelsesbogstav:

Canis lupus, Ursus maritimus, Viola cornuta.

Almindelige benævnelser på dyr, planter, madvarer mv. skrives med lille begyndelsesbogstav:

pattedyr, hund, bjørn, ulv, isbjørn, zebra, gråspurv, schæfer, nældens takvinge, bredøret flagermus, birk, viol, coxorange, cabernet sauvignon, chianti, cheddar, gorgonzola.

I nogle tilfælde bruges samme oprindelig latinske ord som systematisk navn og almindelig dansk benævnelse. De to anvendelser af ordet adskiller sig da kun fra hinanden ved forskellen med hensyn til begyndelsesbogstav:

Alligator – alligator

Bellis – bellis.

(5) Geografiske områder

Navne på geografiske områder, have, stater, landskaber, skove, søer, vandløb, bjerge, bestemte træer og sten mv., byer, kvarterer, gader, pladser og andre lokaliteter skrives med stort begyndelsesbogstav (om brug af store og små bogstaver i småord, se § 12.2):

Europa, Mellemamerika, Nordpolen (men: den magnetiske nordpol), Norden, Vesten, Orienten, Det Fjerne Østen, Vestjylland, Region Syddanmark, Hyltebjerg Sogn, Københavns Kommune, Københavns og Frederiksberg Kommune(r) (= Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune), Den Engelske Kanal, Det Kaspiske Hav, Lillebælt, Forbundsrepublikken Tyskland, USA, Salomonøerne, Provence, Dyrehaven, Kongehøjene, Lille Vildmose, Frejlev Skov, Østre Anlæg, Genesaret Sø, Peblingesøen, Rhinen, Suså, Andesbjergene, Klopstocks Eg, Kongeegen, Jons Kapel, Rokkestenen, København, Vordingborg By (eller, svarende til byen Vordingborg: Vordingborg by), Port Said, Nørrebro, Hanens Kvarter, Vollsmose, La Cours Vej, Peter Bangs Vej, Jomfru Ane Gade, Kattesundet, Under Elmene, Højbro Plads, Valby Bakke.

Med lille begyndelsesbogstav skrives fx

ækvator, den sydlige polarkreds, den nordlige polarkreds.

Navne på religiøse og mytologiske steder skrives med stort begyndelsesbogstav:

Bifrost, Helvede, Himmerig el. Himmerige, Paradis, Paradisets Have, Valhal.

Udråb, eder o.l. skrives dog med lille begyndelsesbogstav, fx

et helvedes besvær

av for helvede.

Navne i pluralis skrives med stort begyndelsesbogstav, fx

de to Tysklande

de to Koreaer.

(6) Himmellegemer mv.

Navne på planeter, stjerner, stjernebilleder og andre himmellegemer mv. skrives med stort begyndelsesbogstav:

Aftenstjernen, Andromedatågen, Berenikes Hovedhår, Jupiter, Karlsvognen, Krebsen, Mars, Morgenstjernen, Polarstjernen, Store Bjørn, Tvillingerne, Vandmanden.

Der skrives valgfrit:

Jorden el. jorden

Mælkevejen el. mælkevejen

Månen el. månen

Solen el. solen.

Med lille begyndelsesbogstav skrives:

atmosfæren

ekliptika

stratosfæren

vendekreds (i Krebsens vendekreds og Stenbukkens vendekreds).

Der skrives ligeledes med lille begyndelsesbogstav i forbindelser som Jeg er vandmand (dvs. født i Vandmandens tegn).

(7) Institutioner, firmaer mv.

Navne på offentlige og private institutioner, foreninger, sammenslutninger, organisationer, virksomheder, firmaer, politiske partier mv. skrives med stort begyndelsesbogstav (om brug af store og små bogstaver i småord, se § 12.2):

Folketinget, Statsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Nordisk Ministerråd, Center for Videregående Uddannelser, Beredsskabsstyrelsen, Folketingets Finansudvalg, Finansudvalget, Det Kongelige Teater, Københavns Universitet, Institut for Kultur og Identitet, Forenede Nationer, Nato (el. NATO), Den Europæiske Union, EU, Kommissionen for de (el. De) Europæiske Fællesskaber, Carlsbergfondet, Dansk-Russisk Forening, Verdensbanken, Kommunernes Landsforening, Gentofte Kommunalbestyrelse, Gentofte Kommune, Region Syddanmark, Københavns Kommune, Københavns og Frederiksberg Kommune(r) (= Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune), Midt- og Vestsjællands Politi, Teknisk Forvaltning, Økonomiudvalget, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, J.C. Hansen og Sønner, Malerfirmaet Nielsen og Co., Brændstrup Maskinfabrik, Danske Sømands- og Udlandskirker, Foreningen for Madkundskab, Fonden Ensomme Gamles Værn, Børns Vilkår, Danske Studerendes Fællesråd, Det Radikale Venstre, Foreningen af Levnedsmiddelingeniører og -kandidater.

Foruden de officielle navne på institutioner, foreninger mv. skrives også uofficielle kaldenavne med stort begyndelsesbogstav:

Sprognævnet (Dansk Sprognævn), Nationalbanken (Danmarks Nationalbank), Ministerrådet (Rådet for den Europæiske Union), De Konservative (Det Konservative Folkeparti).

Navne på institutioner eller embeder som Folketingets Ombudsmand og Ombudsmanden skrives med stort begyndelsesbogstav. De tilsvarende betegnelser på de personer der udøver funktionen, skrives normalt med lille begyndelsesbogstav, dvs. Folketingets ombudsmand, ombudsmanden (jf. dog § 12.13.b).

Om brugen af stort eller lille begyndelsesbogstav i betegnelser som ministeriet, kommunen, firmaet, nævnet, se § 12.13.b.

Med lille begyndelsesbogstav skrives betegnelser som staten, regeringen, kirken, folkekirken, folkeskolen, skattevæsnet el. skattevæsenet og sygehusvæsnet el. sygehusvæsenet. Også betegnelser som forsvaret, flyvevåbnet el. flyvevåbenet, søværnet og hjemmeværnet skrives med lille begyndelsesbogstav når de fungerer som almene overbegreber. Når der er tale om navne på selve organisationerne, skrives de dog med stort begyndelsesbogstav: Forsvaret, Flyvevåbnet, Søværnet og Hjemmeværnet.

(8) Bygninger mv.

Navne på bygninger, dele af bygninger, monumenter, mindesmærker o.l. skrives med stort begyndelsesbogstav (om brug af store og små bogstaver i småord, se § 12.2):

Christiansborg, Christiansborg Slot, Børsen, Assens Rådhus, Statens Museum for Kunst, Roskilde Domkirke, Tilst Kirke, Kulturhuset Pilegården, Prinsens Palæ, Blåtårn, Grædemuren, Triumfbuen, Den Ukendte Soldats Grav, Landsoldaten, Kong Svends Høj.

Om brugen af stort eller lille begyndelsesbogstav i betegnelser som rådhuset, museet, domkirken, se § 12.13.b.

(9) Bøger, kunstværker, love mv.

Navne på bøger, film, teaterstykker, malerier, skulpturer, kompositioner, sange o.l. skrives altid med stort begyndelsesbogstav i det første ord. Det gælder også selvom det første ord er en artikel. Desuden kan alle mere betydningsfulde ord i sådanne titler mv. skrives med stort begyndelsesbogstav:

Biblen (el. Bibelen)

Gamle testamente el. Gamle Testamente

Det gamle testamente el. Det Gamle Testamente (men: det nyoversatte Gamle testamente el. det nyoversatte Gamle Testamente)

Bombi Bitt og jeg el. Bombi Bitt og Jeg

Det forsømte forår el. Det Forsømte Forår

Italiensk for begyndere el. Italiensk for Begyndere

Tågernes kaj el. Tågernes Kaj

Schweizerløven

Den lille havfrue el. Den Lille Havfrue

Måneskinssonaten

Figaros bryllup el. Figaros Bryllup

Den signede dag el. Den Signede Dag

Bag duggede ruder el. Bag Duggede Ruder

Kvinde min el. Kvinde Min.

(a) Lange titler

I lange titler anbefales det at nøjes med at skrive første ord med stort begyndelsesbogstav:

Eventyret om buschaufføren som tænkte at hva’ faen og andre eventyr for børn over 18 år

Bibliografi over arbejder om nyere principper for arbejdsledelse

Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved.

(b) Love og bekendtgørelser mv.

Navne på love mv. der opfattes som litterære eller kulturelle dokumenter, skrives efter samme regler som navne på bøger, kunstværker mv.:

Jyske lov el. Jyske Lov

Chr. V’s danske lov el. Chr. V’s Danske Lov

Magna carta el. Magna Carta.

Også andre love, bekendtgørelser, cirkulærer o.l. kan skrives efter reglerne for bogtitler mv. I sådanne tilfælde anbefales det dog at skrive med lille begyndelsesbogstav: færdselsloven, grundloven, lov om social service, bekendtgørelse af 22.3.1948 om retskrivningen, Justitsministeriets vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter.

(c) Kurser mv.

Navne på kurser, foredrag o.l. skrives efter samme regler som navne på bøger mv.:

Moderne dansk litteratur el. Moderne Dansk Litteratur

Introduktion til mikrobiologi el. Introduktion til Mikrobiologi.

Mere generelle benævnelser på fag, emner, discipliner, studier, uddannelser o.l. skrives normalt med lille begyndelsesbogstav:

litteraturhistorie, biologi, faget dansk, dansk, nationaløkonomi, databasedesign, ergoterapeutuddannelsen.

(d) Videnskabelige love, regler mv.

Navne på love og regler i fysik, matematik mv. skrives med lille begyndelsesbogstav (medmindre der indgår et proprium i dem):

tyngdeloven, højrehåndsreglen, Ohms lov, Arkimedes’ lov, Verners lov.

Om brug af anførselstegn ved navne på bøger mv., se § 58.3.

(10) Sammensætninger

(a) Proprier

Sammensætninger der indeholder et proprium, og som i sig selv er proprier, skrives ligesom andre proprier med stort begyndelsesbogstav:

Andesbjergene, Annapige, Atlantpagten, Egtvedpigen, Eksjugoslavien, Europaskolen, Hviderusland, Nazityskland, Nillermand, Nordkorea, Norditalien, Panamakanalen, Roskildevej, Salomonøerne, Silkeborgsøerne, Sommerdanmark, Storkøbenhavn, Sønderjylland, Udkantdanmark el. Udkantsdanmark, Vestamager, Vinternorge, Århusbugten.

(b) Ikkeproprier

De fleste sammensætninger der indeholder et proprium, men som ikke i sig selv er proprier, kan skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav:

Atlanterhavskyst el. atlanterhavskyst

Asienkorrespondent (el. Asienskorrespondent) el. asienkorrespondent (el. asienskorrespondent)

Blicherforsker el. blicherforsker

Beatlesfan el. beatlesfan

Christiansborgjournalist el. christiansborgjournalist

Londontur el. londontur

Mozartbegejstret el. mozartbegejstret

Nobelpristager el. nobelpristager

Nordpolsekspedition el. nordpolsekspedition

Nørrebrolejlighed el. nørrebrolejlighed

Rhinsejlads el. rhinsejlads

Vejleborger el. vejleborger.

Om eventuel brug af bindestreg i sådanne sammensætninger, se § 57.8.

I fast indarbejdede sammensætninger med et proprium som førsteled anbefales det dog at skrive med lille begyndelsesbogstav:

chilesalpeter, danmarkshistorie, dannebrogsflag, faksekalk, folketingsvalg, højesteretsdommer, middelhavssalt, tychobrahesdag.

Fast indarbejdede sammensætninger uden tydelig forbindelse til det (oprindelige) proprium der indgår i dem, skrives altid med lille begyndelsesbogstav:

akillessene, amagermad, ariadnetråd, dieselmotor, isabellafarvet, napoleonskage, røntgenfotografere, røntgenstråler, waleskringle.

Når sammensætninger der indeholder et proprium, men som ikke i sig selv er proprier, står som opslagsord i selve ordbogen, er de som hovedregel skrevet med lille begyndelsesbogstav.

(c) Gruppesammensætninger

Hvis førsteleddet i en sammensætning er et proprium der er skrevet i mere end ét ord, sættes der en bindestreg mellem propriet og sammensætningens sidsteled, og i øvrigt skrives propriet på samme måde som når det står alene:

Brødrene Nielsen-koncernen, Claus Meyer-opskrift, en Østre Landsrets-dom, H.C. Andersen-ekspert, Johannes V. Jensen-påvirket, New York-rejse, Storm P.-figur, von Karajan-indspilning.

Hvis sammensætningen i sig selv er et proprium, skrives også sammensætningens sidsteled med stort begyndelsesbogstav:

H.C. Andersen-Samfundet, Max Planck-Instituttet, Pro Musica-Koret, Storm P.-Museet.

I gadenavne sættes der dog ikke bindestreg mellem navnet og sammensætningens sidsteled:

Harald Jensens Plads, Peter Bangs Vej, Sankt Hans Torv.

Om stavning af gadenavne i øvrigt, se Vejledning i retskrivning af vejnavne, Dansk Sprognævns skrifter, 2001.

Om gruppesammensætninger i øvrigt, se § 57.7.

(11) Afledninger

Afledninger til proprier skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav:

københavner, nyborgenser, skibonit, skagbo, englænder, hollandsk, grundtvigianer, marxisme, marxist, holbergiana, kierkegaardiana, balkanisere, pasteurisere.

Man kan dog bruge stort begyndelsesbogstav i mere lejlighedsvise afledninger eller i afledninger hvor man ønsker at lægge vægt på forbindelsen til navnet:

Laudrupagtig, den Bohrske familie, de Kierkegaardske paradokser, den Wiedske satire, Højholtiana.

Der skrives altid med stort begyndelsesbogstav ved afledninger til mere end ét ord (gruppeafledninger): de Niels Bohrske teorier, den Pia Olsen Dyhrske politik.

(12) Navne uden bestemthedsendelse

Navne der normalt bruges med bestemthedsendelse, kan undertiden forekomme uden. I sådanne tilfælde bruges store og små begyndelsesbogstaver efter samme regler som når navnene har bestemthedsendelse:

den uhyggelige Fenrisulv (jf. Fenrisulven)

vor dejlige Jord/jord (jf. Jorden/jorden; jf. § 12.6)

den unge Sovjetunion (jf. Sovjetunionen)

den skønne Dyrehave (jf. Dyrehaven)

det nyvalgte Folketing, et nyvalgt Folketing (jf. Folketinget)

det daværende Miljø- og Fødevareministerium (jf. Miljø- og Fødevareministeriet)

Kære Sprognævn (jf. Sprognævnet)

et Ekstra Blad (jf. Ekstra Bladet)

de uvejsomme Pyrenæer (jf. Pyrenæerne)

Appenninerkæden (jf. Appenninerne)

Rhinsejlads/rhinsejlads (jf. § 12.10.b; jf. Rhinen).

(13) Særlige problemer

I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre om et ord er brugt som et proprium (eller en del af et proprium) eller ej. Om man skal skrive med stort eller lille begyndelsesbogstav, må derfor undertiden bero på et personligt skøn:

(a) Proprier eller appellativer?

Mange ord og ordforbindelser bruges snart som proprier, snart som appellativer. Det er grunden til at en del af de eksempler der er skrevet med stort begyndelsesbogstav her i § 12, kan træffes i andre forbindelser hvor de – fuldt korrekt – er skrevet med lille begyndelsesbogstav. Det kan ikke altid fastsættes at et bestemt ord i enhver sammenhæng skal skrives enten med stort eller med lille begyndelsesbogstav.

For eksempel skrives navnet på den højeste domstol i Danmark med stort begyndelsesbogstav: Højesteret; men i en sammenhæng som fx »I Sverige kalder man højesteret for Högsta domstolen« bruges der lille begyndelsesbogstav. Og man skriver også med stort begyndelsesbogstav hvis man bruger kaldenavnet (De) Konservative om et parti med det officielle navn Det Konservative Folkeparti; derimod skriver man med lille begyndelsesbogstav hvis ordet blot bruges om personer med en konservativ indstilling: (de) konservative. Tilsvarende er Københavns Havn den korrekte skrivemåde for den havn der hedder sådan; men det er lige så korrekt at betegne den som Københavns havn (dvs. den havn der findes i København, uden tanke på hvad den hedder officielt).

Andre eksempler:

Motionsklubben Hopla (en klub ved navn Motionsklubben Hopla)

motionsklubben Hopla (en motionsklub ved navn Hopla).

Børnehuset på Holmen (et børnehus ved navn Børnehuset på Holmen)

børnehuset på Holmen (et børnehus der ligger på Holmen).

(b) Propriumskarakter i snævrere kredse

Et ord kan godt have propriumskarakter for én sprogbruger eller én gruppe af sprogbrugere uden at have det for andre. Blandt andet kan betegnelser for lokaliteter, institutioner, personer mv. få karakter af proprier for personer der er særlig fortrolige med eller har en særlig tilknytning til de pågældende institutioner mv. Det kan fx gælde betegnelser som

fabrikken, ministeriet, banken, kirken (om en bestemt kirke), museet, kommunen, sommerhuset, banegården, gågaden, tinget, byrådet, kommunalbestyrelsen, nævnet, direktionen, direktøren, udenrigsministeren, ministeren, formanden, chefen, præsten, lagerforvalteren, piccoloen, moster, morfar, far, mor.

Det må anbefales at være tilbageholdende med at bruge stort begyndelsesbogstav i sådanne betegnelser, især når man henvender sig til personer udenfor de kredse hvor den pågældende betegnelse har fået propriumskarakter.

(c) Historiske begivenheder mv.

Betegnelser på historiske begivenheder og epoker mv. og på geologiske perioder kan altid skrives med lille begyndelsesbogstav. De kan dog opfattes som proprier, og der er derfor også mulighed for at skrive dem med stort begyndelsesbogstav:

reformationen el. Reformationen

den franske revolution el. Den Franske Revolution

besættelsen el. Besættelsen

anden verdenskrig el. Anden Verdenskrig

grevens fejde el. Grevens Fejde

femte maj el. Femte Maj

stenalderen el. Stenalderen

jura el. Jura

kridttiden el. Kridttiden.

Også betegnelser på sportsarrangementer, kulturelle begivenheder o.l. er der mulighed for at skrive med stort begyndelsesbogstav:

Ærø jazzfestival el. Ærø Jazzfestival

Sjælland rundt el. Sjælland Rundt

olympiske lege el. Olympiske Lege.

Det kan anbefales først og fremmest at følge en nogenlunde fast praksis indenfor samme tekst. Derudover kan det være hensigtsmæssigt at søge at begrænse brugen af store begyndelsesbogstaver til betegnelser for mere skelsættende begivenheder og til betegnelser for nogenlunde veldefinerede og velafgrænsede begivenheder og epoker.

Månederne og ugedagene og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv. skrives med lille begyndelsesbogstav:

januar, mandag, påske, pinse, jul, nytår, juleaften, nytårsaften, grundlovsdag, mortensaften, sankthansaften, fastelavn, valentinsdag, valborgaften el. valborgsaften, ramadan, eid, yom kippur, mors dag.

Der skrives Kristi himmelfartsdag og Mariæ bebudelsesdag.

(d) Ordener mv.

Betegnelser på fortjensttegn, ordenstegn, priser, udmærkelser mv. kan altid skrives med lille begyndelsesbogstav. De kan dog opfattes som proprier, og der er derfor også mulighed for at skrive dem med stort begyndelsesbogstav:

elefantordenen el. Elefantordenen

fortjenstmedaljen el. Fortjenstmedaljen

dronningens ur el. Dronningens Ur

æreslegionen el. Æreslegionen

jernkorset el. Jernkorset

natur- og miljøprisen el. Natur- og Miljøprisen

akademiets store pris el. Akademiets Store Pris.

I de tilfælde hvor der indgår et proprium i betegnelsen, er det som regel mest nærliggende at skrive med stort begyndelsesbogstav (jf. også § 12.10 om sammensætninger med proprier):

Nobelprisen (el. nobelprisen)

Dannebrogordenen (el. dannebrogordenen)

Victoriakorset (el. victoriakorset)

H.C. Andersen-Prisen (el. H.C. Andersen-prisen)

en Oscar (el. en oscar).

Betegnelser for personer der er indehavere af ordener mv., skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav:

ridder

elefantridder

kommandør af Dannebrog

dannebrogsmand (el. Dannebrogsmand, jf. § 12.10.b)

nobelpristager (el. Nobelpristager, jf. § 12.10.b)

oscarvinder (el. Oscarvinder, jf. § 12.10.b).

Om evt. brug af stort begyndelsesbogstav i titulaturer og titler, se § 13.3.

I nogle tilfælde kan en betegnelse referere til såvel prismodtageren som selve prisen. I sådanne tilfælde kan der valgfrit skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav, fx årets forfatter el. Årets Forfatter.