Retskrivningsordbogen

Ordbogen er den gældende Retskrivningsordbog fra 2024.

Du søger i:

Ordbog a–å

Retskrivningsregler

Søgning i retskrivningsreglerne

Søgningen er en nøjagtig fritekstsøgning. Der er ikke mulighed for at anvende jokertegn.

Fx matcher ”, hvor” et komma efterfulgt af både hvor, hvorfor og hvorimod.

Resultater fremhæves med gult.

Læs mere om søgemulighederne her.

Tilbage

§ 1-6. Bogstaver og tegn

§ 1

Bogstaverne

stk. 1

Alfabetet

stk. 2

Fremmede bogstaver

§ 2

Tegn

stk. 1

Almindelige tegn

stk. 2

Særlige tegn

§ 3

Å og dobbelt-a

stk. 1

Almindelige ord

stk. 2

Stednavne

stk. 3

Personnavne

§ 4

Alfabetisk rækkefølge

stk. 1

De almindelige bogstaver

stk. 2

Placeringen af aa

stk. 3

Fremmede bogstaver og accenter

stk. 4

Ordforbindelser

stk. 4.a

Ordning som ét ord

stk. 4.b

»Ingenting før noget«

stk. 5

Dansk standard

§ 5

Accenttegn (accent aigu)

stk. 1

Én, ét, dér, hér

stk. 2

Ord på trykstærkt -e

stk. 3

Ord på trykstærkt -er

stk. 4

Imperativer på trykstærkt -er

stk. 5

Accenttegn til lettelse af læsningen

§ 6

Apostrof

stk. 1

Forkortelser uden forkortelsespunktum

stk. 2

Taltegn, symboler, citatord mv.

stk. 3

Fremmedord på -ee

stk. 4

Proprier

stk. 5

Genitivendelse

stk. 6

Udeladte bogstaver (og tal)

stk. 7

Orddeling

§ 3. Å og dobbelt-a

Bogstavet Å/å blev med Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 22.3.1948 indført til erstatning af Aa/aa (dobbelt-a) som betegnelse for en å-lyd. I den nugældende retskrivning er å enerådende i sprogets almindelige ord (se nærmere i § 3.1 nedenfor), mens aa stadig har en vis udbredelse i stednavne (§ 3.2) og i personnavne (§ 3.3).

(1) Almindelige ord

I sprogets almindelige ord, dvs. de ord der ikke er proprier, skrives der altid å og ikke aa som betegnelse for en å-lyd:

åben, ål, år, tå, tåler, påstå, småål.

Afledninger til og sammensætninger med navne der lokalt ønskes skrevet med aa (se § 3.2), kan dog også skrives med aa. I selve ordbogen er sådanne ord opført som dobbeltformer, fx

ål|bor|gen|ser

sb.
utr.
- sg., def. ålborgenseren
- pl., indef. ålborgensere
- pl., def. ålborgenserne

Se § 3.1 om brugen af å og dobbelt-a i andet end stednavne.

Alternativ form:

aal|bor|gen|ser

sb.
utr.
- sg., def. aalborgenseren
- pl., indef. aalborgensere
- pl., def. aalborgenserne

Se § 3.1 om brugen af å og dobbelt-a i andet end stednavne.

aal|bor|gen|ser

sb.
utr.
- sg., def. aalborgenseren
- pl., indef. aalborgensere
- pl., def. aalborgenserne

Se § 3.1 om brugen af å og dobbelt-a i andet end stednavne.

Alternativ form:

ål|bor|gen|ser

sb.
utr.
- sg., def. ålborgenseren
- pl., indef. ålborgensere
- pl., def. ålborgenserne

Se § 3.1 om brugen af å og dobbelt-a i andet end stednavne.

I nogle ord er bogstavforbindelsen aa den eneste mulighed. Den betegner dog i sådanne tilfælde ikke en å-lyd, men en eller flere a-lyde: afrikaans, kanaanæer, ekstraarbejder.

I ordet krål/kraal, som kan udtales enten med å-lyd eller med a-lyd, kan man valgfrit skrive å eller aa.

(2) Stednavne

Det er altid korrekt at skrive danske stednavne med å: Åbenrå, Ålborg, Århus, Fåborg, Grenå, Tåsinge, Tåstrup.

En del lokale myndigheder foretrækker imidlertid skrivemåderne med aa, fx Aabenraa, Aalborg, Aarhus, Grenaa, og disse ønsker fremgår af Stednavneudvalgets liste over autoriserede danske stednavne. I de tilfælde hvor sådanne stednavne er medtaget i Retskrivningsordbogen, er navnene opført som dobbeltformer, fx

Gren|å

prop.
Se § 3.2 om brugen af å og dobbelt-a i stednavne.

Alternativ form:

Gren|aa

prop.
Se § 3.2 om brugen af å og dobbelt-a i stednavne.

Gren|aa

prop.
Se § 3.2 om brugen af å og dobbelt-a i stednavne.

Alternativ form:

Gren|å

prop.
Se § 3.2 om brugen af å og dobbelt-a i stednavne.

Om muligheden for at bruge aa i afledninger til og sammensætninger med sådanne navne, se § 3.1.

I stednavne på norsk og svensk skal der altid skrives å og ikke aa som betegnelse for en å-lyd: Ålesund, Åbo, Borås, Skåne. Bogstavforbindelsen aa kan forekomme i udenlandske stednavne, men betegner i sådanne tilfælde ikke en å-lyd, men en eller flere a-lyde:

Aachen, Dar-es-Salaam, Kanaan, Kirunavaara, Maastricht, Saar.

(3) Personnavne

I personnavne forekommer både å og aa som betegnelse for en å-lyd. Man kan dog ikke veksle frit mellem skrivemåder som fx Åse og Aase og Vestergård og Vestergaard, men bør skrive sådanne personnavne på samme måde som den enkelte bærer af navnet selv skriver dem.

Om brugen af å og aa i navne på firmaer, foreninger o.l., se § 61.3.b.