Spring navigation over

Retskrivningsordbogen

Ordbogen er den gældende Retskrivningsordbog fra 2024.

Du søger i:
Ordbog a–å
Retskrivningsregler
Søgning i ordbog a-å

Søgningen er en fritekstsøgning, hvor der også er mulighed for at bruge jokertegn.

Du kan bl.a. bruge * til at matche et vilkårligt antal tegn. Der er en usynlig * efter alle søgeord, der kan ophæves med |.

Fx matcher tind*e hhv. tinde, tindet og tindre.

Læs mere om søgemulighederne her.

Retskrivningsordbogen er den officielle danske retskrivningsordbog, som redigeres og udgives af Dansk Sprognævn. Retskrivningsordbogen skal følges i såvel den offentlige forvaltning som i uddannelsessystemet. I Retskrivningsordbogen kan du finde oplysninger om hvordan ord staves og bøjes i dansk, og om dansk tegnsætning.

Denne 5. udgave af Retskrivningsordbogen er en revideret udgave af ordbogens 4. udgave fra 2012. Med 5. udgave er ordbogen ajourført med flere tusind nye opslagsord. Retskrivningsreglerne er ligeledes revideret i henhold til den praksis der er karakteristisk for den gode og sikre sprogbruger.

5. udgave af Retskrivningsordbogen er primært en digital udgave, sekundært en trykt udgave. Det betyder at hver af de årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen vil komme til at tælle som senest udkomne udgave – man kan kalde dem 5.1, 5.2, 5.3 osv. Den digitale udgave vil dermed være den til enhver tid gældende udgave af Retskrivningsordbogen.

Ordbogen består af to hoveddele:

  • Ordbog a-å er en fortegnelse over rigssprogets almindelige ordforråd, herunder en del almene fagord. Den digitale ordbog består af ca. 66.000 opslagsord, og den trykte ordbog består af ca. 67.500 opslagsord. Læs om forskellene på den digitale og trykte bog her. Foruden de egentlige opslagsord indeholder ordbogen ca. 11.500 sammensætningseksempler.
  • I Retskrivningsregler findes reglerne for stavning og tegnsætning i dansk.

Du kan søge i begge dele ved hjælp af søgefeltet ovenfor og få mere information om Retskrivningsordbogen via linkene i den grå boks.