Du er her: Forside / Om os / Sprognævnets opgaver / Sprogets udvikling 1.1.1000

Sprogets udvikling

Dansk Sprognævn følger sprogets udvikling og har siden 1950’erne samlet eksempler fra det danske ordforråd i en database der i dag indeholder ca. 300.000 forskellige ord.

Sprognævnets medarbejdere følger med i sprogudviklingen ved at læse aviser, blade og bøger og ved at høre radio og se tv. Dette suppleres med søgninger i tekstbaser, især KorpusDKog InfoMedia (pressens artikeldatabase). Medarbejderne noterer nye ord, og citater med ordene indføres i den elektroniske orddatabase og gemmes desuden på kort i nævnets ordkartotek. Der er flere eksempler på hvert ord, så i alt rummer basen ca. 1 mio. eksempler på ca. 300.000 forskellige ord. Basen vokser med 5.000-7.000 ord og eksempler om året.

Orddatabasen er en slags levende ordbog der viser vigtige sider af det danske sprogs udvikling siden midten af 1950'erne. Ordbasen giver et billede af hvilke ord der faktisk bliver brugt i dansk, uden at der ved indsamlingen bliver taget stilling til om de enkelte ord er gode eller dårlige, korrekte eller ukorrekte. Der er altså ikke tale om at nye ord bliver godkendt ved at Sprognævnet tager dem med i ordbasen.

Sprognævnets orddatabase er grundstammen i nævnets arbejde. Internt bliver den først og fremmest brugt af nævnets medarbejdere i deres arbejde med oplysning, rådgivning og forskning. Men den bliver også brugt eksternt af fx ordbogsredaktører, studerende og forskere der har brug for at vide noget om det sidste nye inden for det danske sprogs ordforråd.

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik