Forside / Nyt / Nyheder / 2018 / Godt sprogarbejde og døde rådyr — rapport fra Nordisk Klarsprogskonference 2017 18.4.2018

Godt sprogarbejde og døde rådyr — rapport fra Nordisk Klarsprogskonference 2017

Kommunikationen mellem offentlige myndigheder og borgere i Norden foregår ikke længere bare på papir, men også via hjemmesider, sociale medier og e-mails.

Hvad betyder det for sproget når man ikke bare skal skrive til borgerne, men også skal skrive med dem som man gør på Facebook? Og hvordan er myndighedernes kommunikation på papir blevet tilpasset digitale medier?

Bliver sproget mindre komplekst når mediet ændrer sig?

Spørgsmålet om hvad digitalisering betyder for betjeningen af borgere i Norden, blev belyst fra mange forskellige perspektiver på klarsprogskonferencen 2017. Nu er rapporten fra konferencen udkommet, og artiklerne kommer omkring så forskellige emner som lovteksters forståelighed, sprogarbejde i danske kommuner – og døde rådyr.

2017

Læs artiklerne, og få inspiration til dit eget arbejde med sprog og tekster

  • Hvordan sikrer kommuner kvaliteten i deres digitale tekster til borgere? Julie Meyer Ingemansson, Anne Kjærgaard og Sabine Kirchmeier fra Dansk Sprognævn har undersøgt hvad digitaliseringen af offentlige tjenester betyder for arbejdet med sprog og tekster i danske kommuner.
  • Hvad hjælper det at lovtekster er let tilgængelige hvis de alligevel ikke er til at forstå? Ari Páll Kristinsson, Sigrún Steingrímsdóttir, Birgitta Guðmundsdóttir og Olga M. Cilia har undersøgt en gruppe islandske borgeres forståelse af islandske lovtekster som er lettilgængelige på nettet, men ikke nødvendigvis lette at forstå.
  • Hjælp, der ligger et dødt rådyr i min baghave! Andreas Nord fra Göteborgs Universitet har set på interaktionen i et internetforum på en svensk kommunes hjemmeside og undersøgt hvad en ’trevlig’ tone betyder når man besvarer henvendelser om naboens irriterende høje træer, døde rådyr og familieforøgelser.
  • Bag kulissen – arbejdsprocesser bag godt sprog og gode tekster. Gabriella Sandström fra Språkrådet i Sverige har undersøgt og sammenlignet arbejdsprocesserne bag tre eksempler på vellykket sprogarbejde.

Hent rapporten

Hent Sprog og kommunikation i digital borgerbetjening - Rapport fra Nordisk klarsprogskonference på Schæffergården, 4.-5. maj 2017. Rapporten er gratis.

Rapporterne fra de nordiske klarsprogskonferencer udgives hvert andet år på tidsskrift.dk, som er en open access-publiceringskanal. Hvis du ønsker at få besked om fremtidige rapporter, skal du registrere dig som læser.

Hvis du har spørgsmål, så skriv til .

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik