Sprog og magt – rapport fra den nordiske klarsprogskonference 2015
Den bevidste skribent har ordet i sin magt, og uklarheder kan bruges ”som et virkemiddel til at påvirke og skabe nye virkeligheder”, som Margrethe Kvarenes fra Språkrådet i Norge skriver i indledningen til rapporten. Dermed er sproget mere end bare et middel til at overføre information fra A til B med, og de sproglige valg kan være både ubevidste, underbevidste og tilfældige, men de kan også være gennemtænkte, bevidste og direkte manipulerende. Hvem definerer fx idealerne for sproget i love og forordninger? Hvilke valg foretager embedsmændene inden de skriver en rapport til en minister? På den måde kan selv de bagvedliggende præmisser for fx en debat ændres og vinkles.
Ny rapport: Sprog og magt
Danske bidrag
Konferencen var den ottende i rækken af nordiske klarsprogskonferencer, som på skift arrangeres af sprognævnene i Norden. Denne gang foregik konferencen i Oslo i maj 2015, og de danske bidragsydere var Jesper Tynell med indlægget ”Om forholdet mellem sprog og magt i statsadministrationen” og Klaus Kjøller med indlægget ”Bedre offentlig sprogbrug: Gode hensigter rammer grum virkelighed.”
Rapporten indeholder artikler på dansk, svensk og norsk, da konferencen foregik på de skandinaviske sprog. En af de nordiske sprognævns opgaver er nemlig at fremme den nordiske nabosprogsforståelse. Rapporten udgives i skriftserien ”Klart språk i Norden”.