Forside / Nyt / Nyheder / 2015 / Ny håndbog om verdens tegnsprog 17.11.2015

Ny håndbog om verdens tegnsprog

En af de helt almindelige myter om tegnsprog er at det er internationalt, altså at alle der taler tegnsprog, taler det samme sprog. En ny håndbog om verdens tegnsprog viser at det absolut ikke er tilfældet.

Bogen Sign Languages of the World - A Comparative Handbook er netop udkommet. I bogen kan man læse om 38 ud af verdens ca. 170 registrerede eller kendte tegnsprog, bl.a. dansk tegnsprog. Bogen indeholder sproglige beskrivelser af de enkelte tegnsprog og handler også om forskellige døvesamfunds historie og kultur.

Bogen er bl.a. redigeret af ph.d.-studerende Julie Bakken Jepsen og professor William B. McGregor fra Aarhus Universitet.

Janne Boye Niemelä, der arbejder ved afdelingen for dansk tegnsprog under Dansk Sprognævn, har bidraget til bogen med et afsnit om hvordan man udtrykker mængde- og ordenstal på dansk tegnsprog. Janne har desuden skrevet om de mindst 52 forskellige mundbevægelser man bruger på dansk tegnsprog. Mundbevægelserne kan være meget vigtige for hvad man siger, fx laver man det samme tegn med hænderne når man siger "tæt på" og "heldig", men mundbevægelserne er forskellige alt efter om man siger det ene eller det andet.

Tegnet for "heldig" på dansk tegnsprog.Tegnet for "tæt på" på dansk tegnsprog
Billedtekst 1: "heldig" Billedtekst 2: "tæt på"

Sign Languages of the World - A Comparative Handbook henvender sig både til tegnsprogsbrugere, til sprogforskere og til andre med interesse for (tegn)sprog.

Mere information

Bogen er udkommet på forlaget De Gruyter.

Andre pressemeddelelser:

Ny håndbog om tegnsprogs og døves mangfoldighed (pressemeddelelse fra Aarhus Universitet)

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik