Forside / Nyt / Nyheder / 2013 / Mindeord Arne Hamburger 23.4.2013

Mindeord Arne Hamburger

Forhenværende seniorforsker i Dansk Sprognævn Arne Hamburger døde fredag den 15. marts, 91 år gammel. Han blev ansat  i Sprognævnet i 1962 og gik på pension i 1991 da han fyldte 70. Men i mange år efter kom han stadig dagligt på Sprognævnet, fulgte med i hvad der foregik og var altid til rådighed med sin erfaring og sin store viden om Sprognævnets rådgivningspraksis. Fra midten af 00’erne begyndte kræfterne at svigte, og han kom ikke længere hver dag.

Arne Hamburger var en engageret tilhænger af retskrivningsreformen fra 1948, der afskaffede de store begyndelsesbogstaver i navneordene og de stumme d’er i datidsformerne ”kunde, skulde, vilde”, og som indførte bolle-å’et i dansk retskrivning. Han ville gerne have afskaffet flere stumme bogstaver, og han mente at indførelsen af dobbelt-a i ”Aarhus” ikke bare var noget pjat, men et decideret tilbageskridt, i strid med den sunde fornuft som var hans vigtigste redskab i sproglige spørgsmål.

Arne Hamburgers betydning for Sprognævnets arbejde kan næppe overvurderes. Han indsamlede mere end halvdelen af  de 750.000 sedler med ord og ordforbindelser som gik ind i Sprognævnets ordsamling imens han var ansat, og han noterede stadig mange nye ord så længe kræfterne slog til. Hans ordsedler har været og er en uvurderlig forudsætning for dokumentationen af det danske ordforråds udvikling i nyordslister og nyordsordbøger og for ajourføringen af ordforrådet i retskrivningsordbøgerne. 

Under sin ansættelse besvarede Arne Hamburger omkring halvdelen af de spørgsmål som blev stillet til Sprognævnets spørgetelefon. Efter pensioneringen tog Hamburger ikke længere telefonen, men han stod gerne os andre bi når vi var i tvivl om noget, og vi bruger stadig hans svar, som er optegnet i protokoller. Selv om sprogfølelsen og dermed også svarene har ændret sig gennem årene, er hans svar stadig grundlaget for nye sproglige besvarelser. Svarprotokollerne og samlingen af skriftlige svar, som Arne Hamburger også i høj grad har bidraget til, er ligeledes et uvurderligt historisk kildemateriale, ikke bare til viden om Sprognævnets rådgivningspraksis, men også om udviklingen i danskernes sprogfølelse.

 
Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik