Du er her: Forside / Nyt / Nyheder / 2011 / Nye ord i 2011 13.12.2011

Nye ord i 2011

citysumer, arabisk efterår, grøntsagscoach og ungebombe - nye ord i 2011

Som vanligt offentliggør Dansk Sprognævn et lille udvalg af nye ord som er kommet til i 2011, og som er blevet registreret i nævnets databaser. Hovedvægten er lagt på ord som er dukket op i skriftsproget i 2011, men enkelte ord kan spores tilbage til tidligere år.

Årets ord knytter sig dels til de politiske begivenheder i indland og udland, fx arabisk forår, arabisk efterår, rockergate og løftebrud, dels til vores livsstil fx egotid, citysumer og grøntsagscoach.  Enkelte ord er opstået i slipstrømmen af de sociale netværk som er i konstant forandring. Her ser vi ord som facebookdepression og geosociale netværk.  Også ord fra ungdomssproget er blevet integreret i den gængse sprogbrug, fx episk og omg. Sidst men ikke mindst har medierne bidraget til dannelsen af et nyt ord. Det skete da TV2 Vejret efter en afstemning blandt seerne valgte ordet løvfaldssommer som erstatning for indian summer.

Som altid kan det ikke siges entydigt om ordene vil få en større udbredelse i de kommende år. Året 2011 har endvidere været præget af at mange af de ord som har været meget hyppigt brugt, som fx løftebrud (allerede kendt i 1780’erne), europagt (1998), betalingsring (1996), lækagesag (1998), cupcake (2007) og fedtskat (1985), ikke er nye, men blot har været brugt hyppigere end sædvanligt i 2011.

Se vores udvalg af nye ord fra 2011 i denne pdf-fil.

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik