Danskerne spiser mindre og mindre kød. En undersøgelse fra 2019 viser at 20 % af unge under 35 år spiser måltider uden kød flere gange om ugen (Magisterbladet 15.3.2019). I kølediskene hos de fleste velassorterede supermarkeder kan man i dag finde mange forskellige vegetariske alternativer til traditionelle kødretter: plantefars, plantepølser, vegoschnitzel, vegansk fars, vegetarbøffer osv.
Denne udvikling er interessant fra et sprogligt perspektiv; spørgsmålet er nemlig hvilke ord der bruges til at betegne vegetariske alternativer til traditionelle kødretter.
Vegetariske alternativer
I denne lille undersøgelse har fokus først og fremmest været på de nydannede sammensatte substantiver der består af et ’vegetarisk’ første sammensætningsled og et andet sammensætningsled der normalt henviser til kød. Helt konkret er der søgt efter førsteleddene plante-, vegetar-, vegge-, veggie-, veggi-, vege- og grøn(t)sags- kombineret med sidsteleddene –fars, -pølse, -burger, -frikadelle og –bøf. Varianterne vegge-, veggie-, veggi- og vege- er engelsk slang for ’vegetable’.
Jeg har søgt i Korp, som er Sprognævnets historiske korpus over avistekster. En søgning på tværs af 946 korpusser med over 1,8 milliarder ord viser at kombinationen plante + fars i sammensætningen plantefars er langt mere populær end de andre kombinationer. Plantefars giver 489 hits i vores korpus og er dermed langt foran andre kombinationer:
- plantefars – 489 hits
- vegetarburger – 147 hits
- plantebøf – 73 hits
- vegetarbøf – 40 hits
- planteburger – 28 hits
Resultaterne af denne slags undersøgelser påvirkes naturligvis også af ikke-sproglige variabler da søgeresultaterne må afhænge af madvarens popularitet i befolkningen. Den sproglige pointe er dog at det er blevet meget udbredt i dansk at kombinere et ’vegetarisk’ førsteled med et sidsteled der traditionelt forbindes med kødretter.
Førsteleddet plante- skiller sig ud i ovenstående top-5 da ordet plante typisk ikke forbindes med madvarer. Den Danske Ordbog beskriver plante som en:
”levende organisme der ikke har nogen særlig evne til at bevæge sig, og som typisk ernærer sig ved at omdanne uorganisk stof (fx vand og kuldioxid) til organiske forbindelser ved fotosyntese – ofte specielt om organismer der har en lav, urteagtig stængel og grønne blade, idet man i så fald ser bort fra træer og buske” (ordnet.dk/ddo).
Ordbogsdefinitionen af plante lægger altså umiddelbart mest vægt på organismens botaniske og biologiske karakteristika frem for udnyttelsen af den til levnedsmidler. Det kan skyldes at ordbogsopslaget er skrevet i en tid hvor vegetarisme og fokus på plantebaseret madlavning ikke var lige så udbredt som det er i dag.
Særligt plantefars er blevet et populært udtryk. Det skyldes nok især at det århusianske firma Naturli’ i januar 2018 lancerede en plantebaseret fars (JydskeVestkysten 12.12.2017). Dette produkt betegnede producenten selv som Plantefars, men sidenhen har Naturli’ valgt at kalde deres kødfri fars Falafel (www.naturli-foods.dk). Det er ikke lykkedes mig at finde en forklaring på dette navneskift, men det er muligt at Naturli’ har set skriften på væggen angående en mulig lovgivning på området – hvilket jeg vil beskrive mere detaljeret senere i denne artikel.
Når den slags nye produkter lander i de danske kølediske, er det i høj grad producenterne der ender med at styre den sproglige nydannelse. Mærker som Naturli’, Hälsans Kök, Den Grønne Slagter og Urtekram leverer kødfri alternativer til de danske supermarkeder, og deres betegnelser kan måske give et fingerpeg om hvordan tendensen kommer til at se ud i fremtiden.
Det er umiddelbart svært at finde én gennemgående sproglig tendens hos producenterne. Alle producenter bruger både engelske og danske betegnelser på deres produkter til danske supermarkeder. Det er dog muligt at finde nogle ret interessante, og fantasifulde, betegnelser:
- ”Plantepålæg á la Roastbeef” (Naturli’)
- ”Pipfri” (på engelsk ”Chick free”) (Naturli’)
- ”Hakket” (Naturli’)
- ”Vegoschnitzel” (Hälsans Kök)
- ”Grillede stykker” (Hälsans Kök)
Trods alsidigheden og opfindsomheden hos producenterne er det dog muligt at udlede én tendens fra sortimenterne: Ofte defineres madvaren ikke ud fra hvad den består af, men hvad den IKKE består af, nemlig kød. De fleste køderstatningsprodukter består primært af ærteprotein eller protein fra sojabønnen.
Hvordan ser det ud i andre sprog?
I norsk er det, ligesom det er tilfældet i dansk, blevet mere normalt at bruge traditionelle kød-ord sammen med førsteled der peger på kødfri alternativer. Vegetar- (med varianterne veggis- og veggie-) synes at være det mest populære førsteled, ofte kombineret med sidsteleddene –burger og –pølser.
Førsteleddet plante- bruges forholdsvist lidt i norsk (en søgning på plantefarse i mediearkivet Retriever giver eksempelvis kun 16 hits), i hvert fald når man sammenligner med brugen i dansk. Dette skyldes formentligt, som tidligere nævnt, at det danske firma Naturli’ i 2018 lancerede deres ”Plantefars” – og desuden at Naturli’ ikke leverer til dagligvarebutikker i Norge.
Hos vores svenske naboer er tendensen den samme. Det svenske Institut för språk och folkminnen (også kaldet Språkrådet) har endda medtaget ordet växtkött/växtbaserat kött på deres nyordsliste for 2019. Växtbaserat kan oversættes til plantebaseret på dansk, og ordets optagelse på den svenske nyordsliste peger på den tendens som vi også ser i dansk og norsk.
Søgninger i svenske korpusser viser at førsteleddene vegetar- og grønsaks- er populære, særligt med sidsteleddet -biff. Språkrådet fortæller også at det er almindeligt at danne såkaldte teleskopord til nye madvarer. Teleskopord opstår når to ord sættes sammen, ligesom rørene i en teleskopantenne, og resultatet er at den mellemste del af udtrykket forsvinder, fx motel (af motor + hotel) og blog (web + blog) (Jarvad 1995).
I svensk dannes bl.a. teleskopordene svill (sild lavet på svampe) og vorv (’vegansk’ + ’korv’, altså ’pølse’ på dansk).
Lovgivning på området
Det er muligt at vi kommer til at se mange flere kreative og fantasifulde omskrivninger på kødfri alternativer i fremtiden. Flere lande er i de senere år begyndt at diskutere om det skal være lovligt at bruge traditionelle kød-ord om vegetariske alternativer.
I december 2019 blev det i den franske Nationalforsamling (Assemblée Nationale) foreslået at udtryk som steaks de soja (på dansk: sojasteak) og fromage végétal (på dansk: vegetarost eller vegetarisk ost) skal forbydes ved lov. Forslaget kommer fra den franske minister for landbrug, Didier Guillaume, og forslaget blev vedtaget i første gennemgang. Produkter der markedsføres som ’kød’ eller ’ost’, må nu maksimalt indeholde 3 % sojaprotein (www.lcp.fr 5.12.2019).
Også den daværende tyske minister for landbrug og ernæring, Christian Schmidt, foreslog i 2016 at forbyde udtryk som vegetarisches Schnitzel (på dansk: vegetarisk schnitzel) og vegane Currywurst (på dansk: vegansk karrypølse) (Berlingske 28.12.2016).
Det kan også ske at en lignende lovgivning kommer til at gælde i Danmark. I april 2019 stemte EU’s landbrugsudvalg for at det skulle være forbudt at kalde plantebaserede produkter for bøf, pølse og burger. Det er ikke første gang at EU lovgiver på dette område. I 2017 fastslog EU-domstolen at rene plantebaserede produkter ikke må kaldes mælk, ost eller yoghurt (www.tv2.dk 1.4.2019). Netop af den grund må havredrik ikke kaldes havremælk.
Landbrugsudvalgets seneste forslag skal dog først godkendes af resten af EU-systemet før en egentlig lov kan træde i kraft, men hvis loven godkendes, bliver det interessant at se hvilke navne fødevareproducenterne så finder på.
Tak til Dagfinn Rødningen fra det norske Språkrådet og Ola Karlsson fra Språkrådet i Sverige for hjælp med oplysninger om navne på køderstatningsprodukter i hhv. norsk og svensk.
Kilder
Dalsgaard, A. (15. marts 2019). Klimadebatten får flere til at droppe kødet. Magisterbladet.
Eisenberg, E. (18. oktober 2019). Klimatændte forbrugere køber mindre kød. Børsen, 6.
Frandsen, S. (1. april 2019). Dette er ikke en pølse, siger EU-udvalg. Hentet fra tv2.dk.
Jarvad, P. (1995). Nye ord. Hvorfor og hvordan? København: Gyldendal.
Kranen, V. (5. december 2019). LA NOURRITURE VÉGANE NE POURRA PLUS UTILISER LE VOCABULAIRE DE LA VIANDE. Hentet fra lcp.fr.
Ranch Nielsen, N. (12. december 2017). Fødevarerevolution: Århusianere har opfundet kød uden kød. JydskeVestkysten.
Johanne var praktikant i Dansk Sprognævn i foråret 2020.